Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 22 Bilag 1
Offentligt
1285457_0001.png
1285457_0002.png
1285457_0003.png
1285457_0004.png
1285457_0005.png
1285457_0006.png
1285457_0007.png
1285457_0008.png
1285457_0009.png
1285457_0010.png
1285457_0011.png
1285457_0012.png
1285457_0013.png
1285457_0014.png
1285457_0015.png
1285457_0016.png
1285457_0017.png
1285457_0018.png
1285457_0019.png
NOTAT
27. september 2013

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til Lov om en fælles pa-

tentdomstol m.v.

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe grundlaget for Danmarks rati-fikation af den mellemstatslige aftale om en fælles patentdomstol. Aftalenom en fælles patentdomstol og forordningen om enhedspatentbeskyttelsemed den tilknyttede forordning om oversættelsesordninger benævnes ofteden europæiske patentreform. Det overordnede formål med den europæi-ske patentreform er at gøre det enklere og billigere at opnå og håndhævepatenter bredt i Europa.Med lovforslaget tiltræder Danmark aftalen omden fælles patentdomstol, og der foretages enkelte tilpasninger af patent-loven m.v. som følge af, at forordningen om enhedspatentbeskyttelse ogden tilhørende forordning om oversættelsesordninger finder anvendelsefor Danmark.Udkastet til lovforslag blev sendt i høring den 28. juni 2013 med hørings-frist 15. august 2013 til i alt 121 organisationer, myndigheder m.v., lige-som høringen har været tilgængelig på www.hoeringsportalen.dk.Der er modtaget høringssvar fra 30 organisationer, myndigheder m.v.Heraf har 16 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser, at der blandt de hørte parter er bred tilslutning til, atDanmark ratificerer Aftale om en fælles patentdomstol og dermed fuldtud bliver en del af den europæiske patentreform. Enkelte af de hørte par-ter har fremsat nogle konkrete bemærkninger. Disse bliver behandlet un-der punkt 3 og 4 nedenfor.Dansk Industri, DI og CO-industriDI og CO-industri støtter, at Danmark ved ratifikation af aftalen om denfælles patentdomstol tiltræder den europæiske patentreform fra densikrafttrædelse, idet dansk tilslutning til patentreformen er afgørende for atkunne tilbyde innovative danske virksomheder konkurrencedygtige ram-mevilkår. Det nævnes, at der går en lige linje fra dansk deltagelse i eteffektivt velfungerende europæisk patentsystem til fastholdelse og udvik-ling af vækstskabende videns- og produktionsarbejdspladser i Danmark.
2/19
DI og CO-industri har noteret, at danske virksomheder vil kunne sagsøgeog sagsøges ved den fælles domstol, uanset om Danmark ratificerer afta-len. DI og CO-industri har ligeledes noteret, at patentreformen ikke æn-drer på grundlaget forpatentudstedelse,og at den europæiske patentreformindeholder betragteligt potentiale i forhold til besparelsesmuligheder ogforbedring af retssikkerheden på patentområdet.DI og CO-industri opsummerer, at dansk ratifikation vil medføre, at:Danske og udenlandske virksomheder, som ønsker patentbeskyttelse iDanmark, får en mulighed for at undgå unødige omkostninger og res-sourceanvendelse.Der bliver mulighed for en dansk forankring af domstolen. Virksom-heder beliggende i Danmark får således også gavn af forbedringerne iforhold til europæisk retssikkerhed på patentområdet.Virksomheder i Danmark får gavn af forbedringerne i forhold til eu-ropæisk retssikkerhed på patentområdet.Danmark kan opretholde et højtudviklet dansk innovationsmiljø medkvalificeret lokal rådgivningskompetence.ADIPA (tidligere Patentagentforeningen) støtter, at Danmark deltager isåvel enhedspatentordningen som den tilhørende domstolsordning.Det er ADIPAs opfattelse, at et fælles europæisk patentsystem med tilhø-rende domstol kan være til fordel for danske virksomheder og kan skabebåde større retssikkerhed og mere forudsigelighed i afgørelserne. ADIPAbemærker, at patentreformen ikke ændrer på grundlaget for patentudste-delse.ADIPA finder, atved at deltage i den fælles patentdomstol fra starten fårDanmark mulighed for at få en dansk forankring af domstolen med mu-lighed for oprettelse af en lokal dansk afdeling eller deltagelse i en regio-nal afdeling af domstolen og med mulighed for deltagelse af danskedommere i domstolens dommerpulje.ADIPA anfører, at kun ved at Danmark deltager i den fælles domstol, kandet sikres, at danske virksomheder får mulighed for bistand fra en danskrådgivningsbranche, som kan rådgive danske og udenlandske virksomhe-der på lige fod med de øvrige deltagende landes rådgivere.Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, FiR støtter, at Danmark deltager isåvel enhedspatentordningen som den tilhørende domstolsordning straksfra ikrafttrædelsen.FiR finder det især værdifuldt for dansk industri, at der med enhedspaten-tet tilbydes en yderligere valgmulighed foruden nationale patenter ogeuropæiske patenter, da disse kan være meget omkostningskrævende,hvis der ønskes beskyttelse i et større antal lande.
3/19
FiR nævner, at der ved en dansk ratifikation hverken sker en udvidelseeller indskrænkning af det patenterbare område, hverken inden for com-puterimplementerede opfindelser (ofte vildledende kaldt "softwarepaten-ter") eller inden for bioteknologi, hvilket FiR hilser med tilfredshed.FiR finder, at den fleksibilitet, der er indbygget i domstolssystemet (densåkaldte ”opt out” mulighed) giver patenthavere mulighed for at "se tidenan" inden udnyttelse af de håndhævelsesmæssige fordele, der er ved kunat skulle anlægge én retssag, vejet op mod risikoen for en central ugyl-dighedssag.FiR bemærker, at håndhævelse af patenter og forsvaret mod ubegrundedekrav i dag er en omkostningsfuld og tung proces for små og mellemstorevirksomheder, især hvis der anlægges parallelle sager i flere lande.FiR nævner, at eksportaktive danske virksomheder må indstille sig på atagere under de ændrede betingelser, uanset om Danmark ratificerer ellerej.FiR kan grundlæggende tilslutte sig de høringssvar, der er afgivet afADIPA, DI og CO-industri og Danske Advokater. FiR finder, idet derhenvises til ADIPAs høringssvar, at Danmark ved at deltage i den fællesdomstol fra starten får mulighed for at få en dansk forankring af domsto-len, samtidig med at kompetenceniveauet i den danske rådgivningsbran-che (advokater og patentagenter) kan sikres.Advokatsamfundet og Danske Advokater bemærker, at patentreformen,der forventes at træde i kraft, – uanset Danmarks stillingtagen til ratifika-tionen – vil få væsentlig betydning for størstedelen af den danske er-hvervsaktivitet, som udfoldes på de geografiske områder, reformen dæk-ker. Væsentlige danske interesser vil altså under alle omstændighederkonfronteres med både de fordele og mulige ulemper, som reformen in-debærer. Advokatrådet og Danske Advokater bemærker i denne forbin-delse, at der ved stillingtagen til Danmarks ratifikation af den europæiskepatentreform bør lægges betydelig vægt på, hvorvidt danske virksomhe-ders retssikkerhed samlet set tjenes bedst ved, at Danmark står inden elleruden for reformsamarbejdet.Advokatrådet og Danske Advokater oplyser, at patentreformen ikke inde-bærer ændring af vilkårene for at kunne opnå patent, og at langt de flestepatenter med virkning i Danmark allerede i dag er europæiske patenter,som er udstedt af den Europæiske Patentmyndighed (EPO). Indførelsenaf enhedspatentet indebærer således hverken nogen udvidelse eller ind-skrænkning af, hvad der kan patenteres. Det vil eksempelvis fortsat ikkevære muligt at opnå patent på hverken det menneskelige legeme eller påsoftware.
4/19
Indførelsen af enhedspatentet vil for patenthaverne indebære en betydeligadministrativ og – hvis gebyrerne fastsættes passende lavt – økonomisklettelse.I høringssvaret understreges, at det bør sikres, at det realiseres i praksis,at patentdomstolen indrettes med henblik på at sikre hurtige afgørelser afhøj kvalitet, ligesom den skal sikre en retfærdig balance mellem rettig-hedshavernes og de potentielle krænkeres interesser.Advokatsamfundet og Danske Advokater finder, at en fælles patentdom-stol formentlig vil indebære en positiv styrkelse af patenthavernes rets-sikkerhed, og at dette især vil gavne større virksomheders interesser.Advokatsamfundet og Danske Advokater vurderer, at implementeringenaf patentreformen indebærer, at der vil ske en mangedobling af antallet afeuropæiske patenter med virkning i Danmark, og at dette i kombinationmed den effektiviserede adgang til hurtig og geografisk bred patenthånd-hævelse formentlig vil betyde, at danske virksomheder i fremtiden ofterevil blive sagsøgt i sager om patentkrænkelse.Advokatsamfundet og Danske Advokater har bemærkninger vedrørendeprocesreglementet for den fælles patentdomstol. Disse behandles underpunkt 4 nedenfor.Opfinderforeningen.DK og Dansk Opfinderforeninganbefaler, at lovfors-laget vedtages, og at aftalen ratificeres af Danmark. Der henvises til defordele af økonomisk, administrativ og praktisk art, der er anført i be-mærkningerne til lovforslaget. Opfinderforeningen.DK og Dansk Opfin-derforening henviser endvidere til, at det med den fælles patentdomstolsikres, at patentsager behandles af dommere med den fornødne juridiskeog tekniske indsigt, som kræves i disse sager, ligesom det sikres, at deenkelte afdelinger af domstolen får et antal sager, der giver dommernemulighed for at opbygge et rimeligt erfaringsgrundlag. Ydermere bliverdommerne del af et større fagligt miljø.Opfinderforeningen.DK og Dansk Opfinderforening finder, at man medden fælles patentdomstol må forvente en betydeligt mere effektiv sags-gang sammenlignet med danske forhold, selvom procedurerne ved denfælles patentdomstol endnu ikke er fastlagt.Foreningerne finder endvidere, at den fælles patentdomstol med sine tek-nisk kyndige dommere og udkastet til procedurer undgår den næsten tota-le afhængighed af teknisk men ikke juridisk kyndige syns- og skøns-mænd, som efter foreningernes opfattelse kendes fra danske domstole.Landsforeningen til fremme af opfinders retssikkerhed anbefaler, at lov-forslaget vedtages, og at Aftale om en fælles patentdomstol ratificeres afDanmark. Landsforeningen henviser blandt andet til, at patentreformengør det enklere, billigere og mere effektivt for opfindere og små og mel-
5/19
lemstore virksomheder at beskytte deres opfindelser i Europa, og at dervil blive tale om øget retssikkerhed omkring patentrettigheder i Europa.Landsforeningen bemærker, at det bliver en specialiseret domstol bestå-ende af juridiske og tekniske dommere med højeste standard for kompe-tence. Landsforeningen hilser med tilfredshed, at domstolen med densdommere er retligt uafhængig og upartisk ved udøvelsen af deres hverv.Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, DIPhar fremsat nogle konkrete bemærkninger til lovforslaget, som behandlesunder punkt 3 nedenfor, herunder om fuldbyrdelse, jf. lovforslagets § 2,og overgangsperioden i domstolsaftalen, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.Dansk Erhvervstøtter, at Danmark ratificerer aftalen om den fælles pa-tentdomstol, og at Danmark derved muliggør, at den europæiske patentre-form kan gennemføres i sin helhed.Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at den enklere og billigere måde at op-nå patenter på i alle EU-lande udgør en tiltrængt forbedring af patentreg-lerne. Netop de store besparelsesmuligheder bør efter Dansk Erhvervsopfattelse få mindre danske innovative virksomheder til i højere grad atudtage patenter og dermed få et bedre grundlag for at sikre sig et fornuf-tigt afkast for deres produktudvikling. Dette kan fremover få afgørendebetydning for dansk erhvervsliv i den internationale konkurrence.Dansk Erhverv finder især muligheden for en lokal forankring af domsto-len og den kendsgerning, at der kan udpeges danske dommere positivt.Dansk Erhverv finder det tillige positivt, at virksomhederne ikke skalforholde sig til den nationale lovgivning i det land, de bliver sagsøgt i,men til en fremtidig europæisk retspraksis. Dette skaber større gennem-sigtighed, og alt i alt er det derfor Dansk Erhvervs vurdering, at patent-domstolen er med til at forbedre retssikkerheden.Håndværksrådet støtter oprettelsen af en fælles patentdomstol og dendertil hørende pakke vedrørende enhedspatentet og oversættelsesordnin-ger under henvisning til, at dette tiltag vil gøre det billigere at opnå etpatent, der dækker store dele af Europa, og gøre det billigere og lettere atbeskytte sin opfindelse, hvis patentet skulle blive krænket.Håndværksrådet ser positivt på den foreslåede oversættelsesordning, somHåndværksrådet finder indebærer en udligning af uligheden mellem devirksomheder, der har et officielt EPO-sprog som modersmål, og de virk-somheder, der ikke har. Håndværksrådet bakker endvidere op om, at der idomstolenes vurdering af en eventuel krænkelse af et patent skal tageshensyn til, hvorvidt den krænkende virksomhed er en lille eller mellem-stor virksomhed, der driver virksomhed på lokalt plan og som i god tro erkommet til at krænke et patent, eventuelt på grund af sproglige misforstå-elser.
6/19
Håndværksrådet finder, at oprettelsen af en fælles patentdomstol vil øgeretssikkerheden omkring enhedspatentet, idet der for fremtiden ikke kananlægges to ens sager om det samme patent i hver sin medlemsstat. Der-med vil risikoen for modstridende afgørelser om samme patent blivemindsket.Håndværksrådet bakker op om de danske bestræbelser på at oprette enregional fælles nordisk/baltisk afdeling af patentdomstolen.Novozymes finder, at enhedspatentet og den fælles patentdomstol er enklar forbedring af det europæiske patentsystem og anbefaler derfor, atDanmark ratificerer aftalen om den fælles patentdomstol.En væsentlig fordel ved aftalen er efter Novozymes opfattelse, at pa-tentretsager kan køres samlet ved en domstol. Det vil fjerne problemetmed at koordinere aktiviteter i parallelle retssager, der forløber underforskellig retspraksis, men som handler om de samme fakta og det sammepatent. Desuden vurderes det som en fordel, at procedurerne i princippetvil blive de samme, uafhængigt af hvor retssagen finder sted.Novozymes finder, at det er i Danmarks interesse at ratificere aftalen,fordi danske virksomheder vil kunne anlægge sager og blive sagsøgt vedden fælles domstol, når den træder i kraft. Derfor vil det være bedst, hvisDanmark er med i aftalen, da det vil give mulighed for at få indflydelsepå domstolens procedurer, hvilket ikke kan forventes, hvis Danmark ståruden for aftalen.Ingeniørforeningen, IDAfinder det væsentligt, at Danmark snarest ratifi-cerer aftalen om en fælles patentdomstol i Europa, således at danske virk-somheder hurtigst muligt kan høste de fulde fordele af aftalen.IDA anfører blandt andet, at det i dag er dyrt og besværligt at opnå oghåndhæve patenter bredt i Europa. Dette har en negativ indvirkning pådansk erhvervslivs konkurrenceevne og vækstpotentiale. Den europæiskepatentreform vil kunne styrke virksomhederne i den globale konkurrencemed virksomheder fra eksempelvis USA og Kina.IDA har noteret sig, at den fælles patentdomstol træder i kraft, når Frank-rig, Tyskland og UK samt ti af de øvrige deltagere har ratificeret aftalen.Det indebærer, at danske virksomheder fra dette tidspunkt vil kunne sag-søge og sagsøges ved den fælles domstol – også selv om Danmark ikkehar ratificeret aftalen.Syddansk Universitetfinder det positivt, at der nu arbejdes for etableringaf en fælles patentdomstol som et led i arbejdet med at gøre det nemmereog mere overskueligt at opnå og håndhæve patenter i Europa. Universite-tet støtter, at det med enhedspatentbeskyttelsesforordningen nu bliver
7/19
muligt på baggrund af en enkelt patentansøgning at opnå patentbeskyttel-se bredt i Europa.Landsorganisationen i Danmark, LO kan i det hele støtte, at den europæi-ske patentplatformmed lovforslaget bliver implementeret i dansk ret. LOhenviser blandt andet til, at det nuværende patentsystem i Europa erfragmenteret, og at der er væsentlige forskelle mellem de nationale rets-systemer. Håndhævelse af patentrettigheder i dag er en omkostningsfuldog tung proces til skade for navnlig de små og mellemstore virksomhe-der, som Danmark især består af. LO bemærker, at anvendelsen af detnye enhedspatent er frivilligt for virksomhederne, der således kan vælgeat fortsætte med at udtage nationale patenter.Akademikerne, AC støtter etableringen af et europæisk patent med en-hedsvirkning samt etablering af en europæisk patentdomstol.AC nævner i deres generelle bemærkninger, at det på nuværende tids-punkt er vanskeligt at vurdere, hvordan den europæiske patentdomstolnærmere kommer til at fungere i praksis, og dermed også om det vil værefornuftigt, at Danmark ratificerer aftalen på nuværende tidspunkt. AC harfremsat nogle bemærkninger vedrørende processprog og omkostninger,som behandles i afsnit 3 nedenfor. Endvidere opfordrer AC den danskeregering til at foretage en grundig analyse af fordele og ulemper ved atetablere en lokal eller regional dansk afdeling af den fælles patentdom-stols første instans – og iværksætte en særskilt høring heromVoldgiftsinstituttetkonstaterer, at udkastet tillovforslag er udarbejdet udenblik for de mange tvister inden for patentområdet, der afgøres ved vold-gift. Voldgiftsinstituttet har fremsat en række bemærkninger, som be-handles under punkt 3 nedenfor.Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering (TER) bemærker for så vidtangår de administrative konsekvenser af lovforslaget, at man er enig i, atetableringen af en fælles patentdomstol kan forventes at gøre det hurtige-re, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres patentret-tigheder i Europa og dermed lette de administrative byrder for erhvervsli-vet.TER finder det ikke muligt at kvantificere de eventuelle administrati-ve lettelser yderligere.

Kommentar

Regeringen ønsker med lovforslaget at tilvejebringe grundlaget for Dan-marks ratifikation af den mellemstatslige aftale om en fælles patentdom-stol, så dansk erhvervsliv kan få fuldt udbytte af den europæiske patentre-form.Formålet med patentreformen er at gøre det enklere, billigere og mereeffektivt for virksomhederne at beskytte deres opfindelser i Europa. Deter regeringens opfattelse, at patentreformen vil være til gavn for dansk
8/19
erhvervsliv og vil skabe bedre rammer for innovation, vækst og jobska-belse.Med en fælles patentdomstol undgås parallelle retssager om samme pa-tenttvist i forskellige lande, der træffer afgørelse efter forskellige nationa-le regler.De indkomne høringssvar viser, at der er markant opbakning til, at Dan-mark ratificerer aftalen om den fælles patentdomstol og dermed fuldt udbliver en del af den europæiske patentreform.I høringssvarene lægges der blandt andet vægt på, at patentreformenmedfører forenkling og indeholder et stort potentiale for besparelser samtforbedring af retssikkerheden på patentområdet. Flere respondenter be-mærker, at patentreformen ikke ændrer på, hvad der kan patenteres. Iflere høringssvar påpeges vigtigheden af dansk deltagelse, så det kansikres, at der tilknyttes danske dommere til den fælles patentdomstol, ogat kompetenceniveauet hos den danske rådgivningsbranche kan oprethol-des.

3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget

Kommentering af konkrete bemærkninger til lovforslaget vil ske medudgangspunkt i følgende opdeling:3.1. Fuldbyrdelse, lovforslagets § 23.2. Overgangsperioden i domstolsaftalen, lovforslagets § 43.3. Voldgift, lovforslagets §§ 2 og 43.4. Sanktioner i form af straf, lovforslagets § 5

3.1. Fuldbyrdelse, lovforslagets § 2

Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, DIP-bemærker, at lovforslaget i § 2 lægger op til, at fuldbyrdelsen af en domfra den fælles patentdomstol skal ske gennem fogedretten. DIP finder detvigtigt at sikre, at fogedretten ikke genbehandler sagen og henviser til, atudtryk som ”rimelige tvangsbøder” som virkemiddel, samt ”påvirke par-tens ret til at kræve erstatning og sikkerhedsstillelse” synes at lægge optil, at fogedretten får mulighed til at vurdere rimeligheden af den dom,som den fælles patentdomstol har afsagt. Dette vil efter DIPs opfattelsevære uhensigtsmæssigt, og DIP finder, at det bør sikres, at den fællespatentdomstol afsiger domme, der kan fuldbyrdes ved en ren ekspediti-onssag.

Kommentar

Efter artikel 82, stk. 3, i Aftale om en fælles patentdomstol er fuldbyrdel-sesproceduren underlagt loven i den kontraherende medlemsstat, hvorfuldbyrdelsen finder sted, jf. dog Aftale om en fælles patentdomstol ogstatutten. En afgørelse truffet af domstolen fuldbyrdes på samme vilkår
9/19
som en afgørelse truffet i de kontraherende medlemsstater, hvor fuldbyr-delsen finder sted.Efter retsplejelovens § 501, stk. 2, kan indsigelser mod rigtigheden afbl.a. domme og kendelser ikke gøres gældende under tvangsfuldbyrdel-sen. På denne baggrund kan fogedretten heller ikke ved tvangsfuldbyr-delsen af en afgørelse eller kendelse, som er omfattet af Aftale om en fæl-les patentdomstol, genbehandle domssagen eller vurdere rimeligheden afden afgørelse eller kendelse, der skal fuldbyrdes. Den foreslåede be-stemmelse om tvangsbøder i § 2, stk. 3, herunder betingelsen om, at denenkelte tvangsbøde skal stå i rimeligt forhold til betydningen af den ken-delse, der skal fuldbyrdes, ændrer efter regeringens opfattelse ikke herpå.Fogedretten skal således ikke ved udmålingen af tvangsbøden tage stil-ling til rigtigheden eller rimeligheden af den omhandlede kendelse, menalene dens betydning.

3.2. Overgangsperioden i domstolsaftalen, lovforslagets § 4, nr. 2

Opfinderforeningen.DK og Dansk Opfinderforeningopfatter det somsvagheder ved forslaget, at der fortsat kan søges nationale patenter, og atder i en overgangsperiodeer mulighed for, at sager om europæiske paten-ter fortsat kan føres ved de nationale domstole.Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, DIPbemærker, at med den foreslåede bestemmelse til § 225 a, stk. 1 i retsple-jeloven henvises europæiske patenter til behandling ved den fælles pa-tentdomstol, mens stk. 2 lægger op til, at det fortsat vil være muligt atanlægge retssager om krænkelse og ugyldighed af et europæisk patentved en dansk domstol. DIP anfører, at den danske domstol alene kan be-handle europæiske patenter med ensartet retsvirkning gennem overgangs-perioden på syv år, hvilket bør kunne formuleres tydeligere.

Kommentar

Formålet med den europæiske patentreform er at gøre det mere enkelt ogbilligere at opnå og beskytte patentrettigheder i Europa. Det fremgårdirekte af præamblen i forordningen om enhedspatentbeskyttelse, at for-ordningen ikke bør berøre de deltagende medlemsstaters ret til at medde-le nationale patenter, og at patentansøgere fortsat frit bør kunne vælge atansøge om et nationalt patent, et enhedspatent eller et europæisk patent.Enhedspatentet er således et tilbud til virksomhederne, som de kan benyt-te sig af, hvis de ønsker det. Det er således ikke hensigten, hverken medpatentreformen eller med lovforslaget, at fratage virksomheder mulighe-den for at ansøge om nationale danske patenter.Baggrunden for domstolsaftalens bestemmelse om en overgangsperiode,hvori sager om europæiske patenter fortsat kan føres ved nationale dom-stole, er en anmodning fra de kommende brugere om en sådan over-gangsperiode.
10/19
Reglerne om europæiske patenter med ensartet retsvirkning (enhedspa-tenter) er endnu ikke trådt kraft. Når reglerne om enhedspatenter træder ikraft, vil danske domstole ikke kunne behandle sager om disse, idet sa-gerne ved Aftale om en fælles patentdomstol er underlagt den fælles pa-tentdomstols enekompetence. Hvis Aftale om en fælles patentdomstol rati-ficeres af Danmark, vil derimod retssager om krænkelse eller ugyldighedaf et europæisk patent og krænkelse eller ugyldighed af et supplerendebeskyttelsescertifikat udstedt for et produkt, der er beskyttet af et europæ-isk patent, kunne behandles ved de danske domstole i en overgangsperio-de på minimum 7 år. Behandlingen skal ske efter reglerne i retsplejelo-ven.Den foreslåede § 225 a, stk. 2, i retsplejeloven (lovforslagets § 4, nr. 2) erbaseret på artikel 83, stk. 1, i Aftale om en fælles patentdomstol. Fem årefter aftalens ikrafttræden gennemføres en bred høring af brugerne afpatentsystemet og en undersøgelse af antallet af europæiske patenter ogsupplerende beskyttelsescertifikater udstedt for produkter, der er beskyt-tet af europæiske patenter, for hvilke der fortsat kan anlægges søgsmålom krænkelse eller ugyldighed ved de nationale domstole i medfør af af-talens artikel 83, stk. 1, samt årsagerne hertil og følgerne heraf. På bag-grund heraf og en udtalelse fra den fælles patentdomstol kan det Det Ad-ministrative Udvalg under domstolen beslutte at forlænge overgangsperi-oden med op til syv år, jf. aftalens artikel 83, stk. 5.På denne baggrund kan længden af den overgangsperiode, hvor der fort-sat kan anlægges søgsmål ved de nationale domstole, ikke fastslås. Rege-ringen har derfor ikke anført noget om periodens længde i bestemmelsen,men lægger op til, at der i lovforslagets § 3 indsættes et nyt stk. 4, hvorafdet fremgår, at retsplejelovens § 225 a, stk. 2, har virkning i syv år fraikrafttræden af Aftale om en fælles patentdomstol. Herudover læggerregeringen op til, at der i lovforslagets § 3 indsættes et nyt stk. 5, hvoref-ter Erhvervs- og Vækstministeren på administrativt grundlag kan forlæn-ge virkningsperioden i stk. 4 med op til syv år i overensstemmelse med eneventuel forlængelse vedtaget af Det Administrative Udvalg med hjemmeli aftalens artikel 83, stk. 5..

3.3. Voldgift, lovforslagets §§ 2 og 4

Voldgiftsinstituttet konstaterer, at udkastet tillovforslag er udarbejdetuden blik for de mange tvister inden for patentområdet, der afgøres vedvoldgift. Voldgiftsinstituttet finder derfor, at lovforslaget bør indeholdeen nærmere analyse heraf.
Det vil efter instituttets opfattelse ikke være i virksomhedernes interesse– og en utilsigtet konsekvens af Aftalen om en fælles patentdomstol –hvis virksomhedernes adgang til at bruge voldgift begrænses, idet envoldgiftskendelse jo blandt andet er kendetegnet ved at kunne tvangs-fuldbyrdes over det meste af verden.
11/19
Voldgiftsinstituttet finder, at det af hensyn til virksomhederne er vigtigt,at det i lovforslaget præciseres, om lovforslaget indebærer sådanne be-grænsninger i virksomhedernes adgang til at vælge voldgift, og - igivetfald - i hvilket omfang parterne ikke længere har "fri rådighed" over rets-forholdet, jf. voldgiftslovens § 6.Voldgiftsinstituttet anfører endvidere, at det af beskrivelsen i lovforslagetaf gældende ret om den saglige kompetence i sager om patenter m.v. børfremgå, at en ikke uvæsentlig del af sager vedrørende patenter behandlesved voldgift, ligesom New York-konventionen af 1958 om anerkendelseog fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser bør omtales..Voldgiftsinstituttet anfører endvidere, at det fremgår af artikel 35 i Aftaleom en fælles patentdomstol, at der skal oprettes et center for mægling ogvoldgift i patenttvister.Voldgiftsinstituttet finder, at lovforslaget bør indeholde en nærmere be-skrivelse af, i hvilke tilfælde centeret er kompetent, herunder om cente-rets kompetence er eksklusiv på voldgiftsområdet.Af hensyn til virksomhedernes retssikkerhed må det efter Voldgiftsinsti-tuttets opfattelse sikres, at reglerne nævnt i artikel 35, stk. 3,udarbejdes ioverensstemmelse med almindelige retsplejeprincipper og grundlæggen-de sagsbehandlingskrav m.v. Reglerne bør som et minimumskrav sendes ihøring blandt medlemsstaterne.Det fremgår af artikel 35, stk. 2, at aftalens artikel 82 om fuldbyrdelsefinder tilsvarende anvendelse på ethvert forlig, der er opnået ved centeretsfaciliteter, herunder gennem mægling. Instituttet påpeger, at et forlig, somer indgået mellem parterne, ikke kan tvangsfuldbyrdes ved danske dom-stole, medmindre de særlige betingelser herfor i retsplejeloven undtagel-sesvist er opfyldt.Det fremgår af artikel 35, stk. 4, at centeret udarbejder en liste over mæg-lere og voldgiftsdommere, som kan udpeges i de konkrete sager. Institut-tet anbefaler af hensyn til virksomhederne, at listen ikke gøres obligato-risk, sådan at virksomhederne (fortsat) frit kan pege på en voldgiftsdom-mer, så længe der ikke foreligger omstændigheder, som skaber berettigettvivl om dennes uafhængighed og upartiskhed.Instituttet bemærker, at der – i lighed med det anførte i artikel 71 omretshjælp til førelse af sager ved patentdomstolen – også bør være adgangtil retshjælp til at føre sager ved centeret for mægling og voldgift. Dettevil være bedst stemmende med dansk praksis, hvorefter der så vidt insti-tuttet er bekendt kan ydes retshjælp til førelse af voldgiftssager.

Kommentar

12/19
Efter artikel 1 i Aftale om en fælles patentdomstol er domstolen fælles forde kontraherende medlemsstater. Dens internationale kompetence fast-lægges i henhold til forordning (EU) nr. 1215/2012 (den omarbejdedeBruxelles I-forordning) eller i givet fald i henhold til Luganokonventio-nen. Domstolen er enekompetent til at behandle de søgsmål, der er omfat-tet af aftalens artikel 32, stk. 1, litra a-i, mens de kontraherende med-lemsstaters nationale domstole fortsat har kompetence i søgsmål vedrø-rende patenter og supplerende beskyttelsescertifikater, der ikke falder indunder domstolens enekompetence, jf. artikel 32, stk. 2.Efter artikel 35, stk. 1, 1. pkt., i Aftale om en fælles patentdomstol opret-tes der med aftalen et center for mægling og voldgift i patenttvister(centret).Centret stiller faciliteter til rådighed for mægling og voldgift i patenttvi-ster, der falder ind under aftalens anvendelsesområde, jf. artikel 35, stk.2, 1. pkt. Artikel 82 finder tilsvarende anvendelse på ethvert forlig, der eropnået ved anvendelse af centrets faciliteter, herunder gennem mægling.Et patent kan dog ikke kendes ugyldigt eller begrænses i en mæglings-eller voldgiftssag, jf. artikel 35, stk. 2, 2. og 3. pkt.Centret fastsætter regler for mægling og voldgift, jf. artikel 35, stk. 3, ogudarbejder en liste over mæglere og voldgiftsmænd til at bistå parternemed bilæggelse af deres tvist, jf. artikel 35, stk. 4.Aftale om en fælles patentdomstol indeholder ingen bestemmelser omaftalens forhold til den af Voldgiftsinstituttet omtalte konvention om an-erkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, der er un-derskrevet i New York den 10. juni 1958, eller til nationale regler omvoldgift.Med Aftale om en fælles patentdomstol fastslås det, at den fælles patent-domstol er enekompetent til at behandle de søgsmål, der er nævnt i arti-kel 32, stk. 1, litra a-i, således at disse ikke (længere) kan behandles vednationale domstole. Det må efter regeringens opfattelse antages, at dernæppe herved er taget stilling til de nugældende muligheder for at vælgevoldgiftsbehandling i henhold til voldgiftslovens bestemmelser. Regerin-gen kan endvidere oplyse, at Den Forberedende Komite under den fællespatentdomstol består af alle kontraherende medlemsstater og har til op-gave at forberede domstolens etablering og gøre den operationel. Der eri den forbindelse nedsat forskellige arbejdsgrupper, der bl.a. har til op-gave at udarbejde udkast til regler for mægling og voldgift og udkast tilregler om retshjælp. Første udkast til disse regler forventes fremlagt ioktober 2013.I lyset af det indkomne høringssvar fra Voldgiftinstituttet finder regerin-gen, at lovforslagets afsnit om saglig kompetence i sager om patenter
13/19
m.v. bør udbygges med en bemærkning om muligheden for at vælge atbehandle en patentsag efter reglerne i voldgiftsloven.Endvidere finder regeringen, at lovforslagets § 2, stk. 1, bør præciseres,således at også forlig opnået ved det i artikel 35 omtalte centers facilite-ter, herunder mægling, kan fuldbyrdes, jf. aftalens artikel 82.

3.4. Sanktioner i form af straf, lovforslagets § 5

Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, DIP-noterer, at sanktionerne ved patentkrænkelse begået forsætligt og underskærpende omstændigheder (§ 57) er de samme for europæiske patentermed ensartet retsvirkning som for nationale patenter. DIP finder, at detforekommer usandsynligt, at den fælles Patentdomstol kan idømme nati-onalt differentierede sanktioner.

Kommentar

Forordningen om enhedspatentbeskyttelse og aftalen om en fælles pa-tentdomstol indeholder ikke bestemmelser om sanktioner i form af straf.Spørgsmål om straf reguleres af national ret og henhører under de natio-nale domstoles kompetence. Den fælles patentdomstol skal således ikkeidømme strafsanktioner.

4. Konkrete bemærkninger i øvrigt

Kommentering af øvrige bemærkninger vil ske med udgangspunkt i føl-gende opdeling:4.1. Procesreglementet for den fælles patentdomstol4.2. Retsgebyrer m.v. ved den fælles patentdomstol4.3. Processprog ved den fælles patentdomstol4.4. Gebyrer vedrørende europæiske patenter med ensartet retsvirkning4.5. Sprogkrav vedrørende europæiske patenter med ensartet retsvirkning4.6. Betegnelsen europæisk patent med ensartet retsvirkning4.7. Bemærkninger og forslag vedrørende behandling af patentsager ad-ministrativt og ved domstolene i Danmark

4.1. Procesreglementet for den fælles patentdomstol

Advokatsamfundet og Danske Advokater opfordrer den danske regeringtil i forbindelse med det forestående arbejde med procesreglementet atvære fokuseret på, at de potentielle krænkeres retssikkerhed varetagesbehørigt. Advokatsamfundet og Danske Advokater påpeger, at det ikkemindst af hensyn til de små og mellemstore virksomheder er vigtigt, atden effektiviserede procesform ikke fører til, at muligheden for at fremfø-re et sagligt forsvar forringes, sådan at virksomheder, der i virkelighedener uskyldige, bliver dømt. Advokatsamfundet og Danske advokater be-mærker, at de ser frem til en fortsat dialog vedrørende procesreglementet.Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, FiR noterer med tilfredshed, at enretfærdig balance mellem patenthavernes og andre parters (potentielle
14/19
sagsøgtes) interesser vil blive søgt sikret ved procesreglementet, der p.t.er i offentlig høring.

Kommentar

Procesreglementet vil indeholde de nærmere regler for sagsbehandlingenved den fælles patentdomstol. Procesreglementet har stor bevågenhedhos de kommende brugere, og brugerne vil derfor i vid udstrækning bliveinvolveret i færdiggørelsen af dette. Procesreglementet for patentdomsto-len er endnu ikke endeligt fastlagt og vil først blive vedtaget på grundlagaf en bred høring af interessenterne. Der er på nuværende tidspunkt etudkast til procesreglement i høring hos interessenterne i alle de delta-gende lande, som er udarbejdet af en ekspertgruppe bestående af advoka-ter og dommere inden for patentret. Efter høringen om udkastet til pro-cesreglement er afsluttet, skal procesreglementet bearbejdes yderligere iforhold til de indkomne høringssvar. Dette vil blandt andet foregå i enekspertarbejdsgruppe under den forberedende komité, der skal sørge for,at patentdomstolen bliver klar til at være operationel, når aftalen træder ikraft. Danmark er repræsenteret i denne ekspertarbejdsgruppe ved Ju-stitsministeriet. Danmark vil ligeledes være repræsenteret i det admini-strative udvalg, der skal vedtage procesreglementet, såfremt Danmarktiltræder aftalen om den fælles patentdomstol. Rent formelt vedtages pro-cesreglementet, når domstolsaftalen er trådt i kraft.Den danske regering har et fast fokus på de kommende forhandlinger ompatentdomstolens procesreglement og er opmærksom på, at der med reg-lementet bør opnås en passende balance mellem på den ene side hensynettil en effektiv domstol, der inden for kort tid kan træffe afgørelser af højkvalitet og på den anden side hensynet til almindelige retsgarantier foralle sagens parter.

4.2. Retsgebyrer m.v. ved den fælles patentdomstol

Akademikerne, ACopfordrer den danske regering til at sikre, at omkost-ningerne ved at køre sager ved den fælles patentdomstol bliver rimeligeogså for danske små og mellemstore virksomheder.

Kommentar

Det fremgår af artikel 36, stk. 3 i aftalen om en fælles patentdomstol, atretsafgifterne vil blive fastsat på et niveau, der sikrer den rette balancemellem princippet om rimelig adgang til retlig prøvelse, navnlig for småog mellemstore virksomheder, mikroenheder, fysiske personer, nonprofit-organisationer, og et passende bidrag fra parterne til omkostninger af-holdt af domstolen. Det fremgår ligeledes, at målrettede støtteforanstalt-ninger for små og mellemstore virksomheder kan overvejes.Det kan bemærkes, at alle de deltagende lande, herunder Danmark, vilvære repræsenteret i det administrative udvalg, der fastsætter retsafgif-terne.
15/19
Da retsgebyrerne generelt kun udgør en mindre del af de samlede om-kostninger ved at føre en patentsag, ligger der et stort besparelsespoten-tiale for virksomhederne allerede i, at de med en fælles patentdomstolkan nøjes med at føre én retssag, sammenlignet med i dag, hvor de kanblive involveret i flere sager i flere lande vedrørende det samme patentefter forskellige nationale regler.

4.3. Processprog ved den fælles patentdomstol

Håndværksrådet finder, at det kan give problemer forisær de mindre virk-somheder, hvis virksomhederne skal retsforfølge i lande, hvor proces-sproget er et sprog, som virksomheden ikke opererer på. Der henvises til,at artikel 49 fastsætter, at processproget i 1. instans er det officielle EU-sprog, som tales i den kontraherende medlemsstat. Dette kan pålægge denvirksomhed, der skal forfølge sit krav, store ekstra omkostninger til over-sættelse, som efter Håndværksrådets opfattelse er urimelige, idet virk-somheden ikke selv vælger, hvor krænkelsen finder sted og dermed, hvorsagen skal anlægges.Såfremt parterne ikke kan blive enige om et processprog, og 1. instans-domstolen ikke fastlægger processproget til det sprog, på hvilket patenteter meddelt, bør der efter Håndværksrådets opfattelse tages hensyn til demindre virksomheders økonomiske situation og indrømmes disse engodtgørelse for rimelige oversættelsesomkostninger i forbindelse medsagens førelse.Akademikerne, AC opfordrer den danske regering til at arbejde for, atdanske virksomheder som part i en retssag ved den fælles patentdomstolaltid kan vælge engelsk som processprog (eller alternativt tysk ellerfransk).

Kommentar

Af artikel 49 i aftalen om en fælles patentdomstol fremgår, at hovedreg-len er, at sproget ved en lokal eller regional afdeling af førsteinstansen eret eller flere af de pågældende landes sprog. Lande, der i fællesskabetablerer en regional afdeling, kan udpege et eller flere af den Europæi-ske Patentmyndighedssprog (dvs. engelsk, tysk eller fransk) som proces-sprog. I den centrale afdeling af førsteinstansen er processproget detsprog, som patentet er meddelt på (dvs. engelsk, tysk eller fransk). Par-terne kan altid aftale at anvende det sprog, som patentet er meddelt på,som processprog. Dertil kommer, at førsteinstansdomstolens præsident,på anmodning af en af parterne kan beslutte at anvende patentets sprogsom processprog. I denne vurdering indgår blandt andet hensyntagen tilsagsøgtes holdning og behovet for specifikke oversættelses- og tolkeord-ninger.I domstolsaftalens artikel 51 er der desuden taget højde for eventuelleudfordringer i forhold til sprog. Af denne bestemmelse fremgår blandtandet, at der kan stilles tolkningsfaciliteter til rådighed. Derudover gives
16/19
sagsøgte under givne forudsætninger en ret til oversættelse til eget sprogved sager, der anlægges ved den centrale afdeling af førsteinstansen.Af artikel 71 fremgår, at der er mulighed for retshjælp (økonomisk bi-stand) for fysiske personer.Dertil kan nævnes, at det af domstolsaftalensartikel 36, stk. 3, der vedrører retsafgifterne ved den fælles patentdom-stol, fremgår, at målrettede støtteforanstaltninger for små og mellemstorevirksomheder kan overvejes.Situationen i dag er den, at danske små og mellemstore virksomhederrisikerer at skulle føre flere patentsager i flere europæiske lande på flereforskellige sprog og efter forskellige nationale regler. Fremover skalvirksomhederne kun forholde sig til én sag på ét sprog og ét fælles regel-sæt. Det vurderes således, at patentdomstolen netop vil forbedre forhol-dene for de mindre danske virksomheder og give dem en reel mulighedfor at retsforfølge deres krav.

4.4. Gebyrer vedrørende europæiske patenter med ensartet retsvirk-

ning

Håndværksrådet finder det vigtigt, at gebyrerne for at opnå enhedspatentikke bliver af en sådan størrelse, at det afholder mindre virksomheder fraat søge den geografisk bredere beskyttelse. Det anføres, at hvis ordningenskal have virkning, må man ved fastsættelsen af gebyrerne tage de mindrevirksomheders situation i betragtning.

Kommentar

De overordnede principper for størrelsen på gebyrerne for enhedspaten-terne (europæiske patenter med ensartet retsvirkning) fremgår af artikel12 i forordningen om enhedspatentbeskyttelse. Af denne bestemmelsesstk. 1 fremgår, at gebyrerne skal være tilstrækkelige til at dække de om-kostninger, der er knyttet til meddelelsen af det europæiske patent ogadministrationen af enhedspatentbeskyttelsen. Af stk. 2 fremgår, at forny-elsesgebyrernes størrelse blandt andet skal fastsættes under hensyntagentil f.eks. små og mellemstore virksomheder. Det fremgår af stk. 3, at for-nyelsesgebyrernes størrelse skal svare til de gebyrer, der betales for dengennemsnitlige geografiske dækning af eksisterende europæiske patenter.Dette er blot nogle hensyn ud af flere. Det konkrete gebyrniveau vil blivefastsat af den særlige komité, som nævnes i forordningens artikel 9, ogsom består af repræsentanter fra alle de deltagende medlemslande.

4.5. Sprogkrav vedrørende europæiske patenter med ensartet rets-

virkning

Advokatsamfundet og Danske Advokater nævner, at det er en fordel, atenhedspatentet indledningsvist altid vil foreligge på engelsk. Advokat-samfundet og Danske Advokateranbefaler, at kravet om oversættelse tilengelsk gøres permanent.

Kommentar

17/19
Overgangsperioden på højst 12 år, der er indbygget i forordningen omoversættelsesordninger, er indsat for at sikre de nødvendige oversættel-ser, indtil maskinoversættelser af høj kvalitet af patentskrifter til alle offi-cielle EU-sprog er tilgængelig. Målet er således at sikre, at oversættelsertil alle EU-sprog (herunder dansk) stilles til rådighed hurtigst muligt medhenblik på at lette adgangen til patentinformation og formidling af tekno-logisk viden. Efter overgangsperioden vil maskinoversættelser til alleofficielle EU-sprog være tilgængelige, og patentskrifter vil således ogsåefter overgangsperioden foreligge på engelsk.

4.6.Betegnelsen europæiske patenter med ensartet retsvirkning

Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, DIP-bemærker, at ’Unitary Patents’ har fået betegnelsen 'europæiske patentermed ensartet retsvirkning', og at dette kan skabe problemer i forhold tilnavneforvekslelighed med de nuværende ’europæiske patenter’.

Kommentar

’Unitary patents’ er ikke den officielle engelske betegnelse men blot etkaldenavn på samme måde, som vi i Danmark ofte anvender benævnelsen’enhedspatenter’.I den engelske version af forordningen om enhedspa-tentbeskyttelse anvendes betegnelsen ’European patent with unitaryef-fect’, jf. definitionen i artikel 2. Denne betegnelse er korrekt oversat til’europæisk patent med ensartet retsvirkning’ i den danske version af for-ordningen. Der er således ikke tale om, at begrebet ’unitary patents’ an-vendes i den engelske version af forordningen. Betegnelsen i selve titlenpå den engelske version af forordningen er ’unitary patent protection’. Iden danske version er betegnelsen i titlen ’enhedspatentbeskyttelse'. Selvepatentet i de kommende europæiske patenter med ensartet retsvirkning ernetop et europæisk patent. Det er blot retsvirkningen efter patentets med-delelse, der er forskellig.

4.7. Bemærkninger og forslag vedrørende behandling af patentsager

administrativt og ved domstolene i Danmark

Landsforeningen til fremme af opfinders retssikkerhed har i høringssvaretfremført en række forslag vedrørende den administrative behandling ogdomstolsbehandlingen af patentsager i Danmark. Det foreslås blandt an-det, at det bliver muligt at indbringe Patent- og Varemærkestyrelsens af-gørelser direkte for domstolene i stedet for at klage til Ankenævnet forPatenter og Varemærker. Endvidere foreslås domstolsaftalens artikel 48,stk. 6 vedrørende "pligt til ikke at give en misvisende fremstilling af sa-ger eller faktiske omstændigheder ved domstolen" implementeret i pa-tentloven.

Kommentar

De nævnte forslag omfatter administrativ rekurs og domstolsbehandling iDanmark og ligger derfor uden for rammerne af det foreliggende lovfors-lag, der har til formål at tilvejebringe grundlaget for Danmarks ratifika-tion af Aftale om en fælles patentdomstol.
18/19

5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

ADIPA, Advokatsamfundet, Awapatent, Bech-Bruun Advokatfirma,Budde Schou A/S, Chas. Hude A/S, Copenhagen Business School (CBS),Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Erhverv,Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP),Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Industri,Dansk Opfinderforening, Danske Advokater, Erhvervsstyrelsen, FerringLægemidler A/S, Ferrosan A/S, Finanstilsynet, FLSmidth, ForeningenIndustriel Retsbeskyttelse, Styrelsen for Forskning og Innovation, GNStore Nord A/S, Gorrissen Federspiel Kierkegaard, H. Lundbeck A/S,Haldor Topsøe A/S, Handelshøjskolen – Århus Universitet, Hans Har-ding ApS, Horten Advokataktieselskab, Høiberg A/S, Ingeniørforeningeni Danmark, Inspicos A/S, Johan Schlüter Advokatfirma, Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen, Kromann Reumert, Kulturministeriet, KøbenhavnUniversitet – Det Juridiske Fakultet, Larsen & Birkeholm A/S, LEOPharma Nordic, Lett Advokatfirma, Lind Cadovius Advokataktieselskab,Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Sundhedsstyrelsen, MAQS LawFirm, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Opfinderforeningen.dk, Pa-tentgruppen, Plesner, Plougmann & Vingtoft A/S, Sandel, Løje&Partnere, Sikkerhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Søfartsstyrelsen,Teknologisk Institut, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde,Zacco Danmark, Ålborg Universitet, Århus Universitet, Departementetfor Erhverv og Arbejdsmarked Grønland, Erhvervsministeriet Færøerne,Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Jurist- og Øko-nomforbund, Dansk Journalistforbund, Danske Mediers Forum, Dan-marks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Retspolitisk Forening, DanskeSpeditører, Det Danske Voldgiftsinstitut, Finansrådet, Forsikring & Pen-sion, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HKLandsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Institut for Menne-skerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Rets-hjælp, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen iDanmark (LO), Liberale Erhvervs Råd, Procesbevillingsnævnet, Realkre-ditforeningen, Sammenslutningen af Danske Pantebrevshandlere, Vold-giftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Aarhus Retshjælp.

Følgende organisationer, virksomheder, myndigheder m.v. har haft

bemærkninger til lovforslaget:

ADIPA (tidligere Patentagentforeningen)Advokatsamfundet og Danske AdvokaterAkademikerne, ACDansk ErhvervDansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, DIPDansk Industri, DI og CO-industri
19/19
Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv ReguleringForeningen Industriel Retsbeskyttelse, FiRHåndværksrådetIngeniørforeningen, IDALandsforeningen til fremme af opfinderes retssikkerhedLandsorganisationen i Danmark, LONovozymesOpfinderforeningen.DK og Dansk OpfinderforeningSyddansk UniversitetVoldgiftsinstituttet