Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om en fælles patentdomstol m.v.

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre, værsgo.

Tak for det. Danmark er et vidensamfund, og danske virksomheder, og det gælder store som små, hører til i den europæiske elite, når det gælder innovation. Det danske erhvervsliv har som bekendt opfundet både legoklodsen, isterningposen, biplasteret og muligvis også højtaleren og har således været med til at gøre Danmark til et af verdens rigeste lande. For det danske erhvervsliv skaber den velstand og de arbejdspladser, som er forudsætningen for det danske velfærdssamfund.

I Venstre er vi derfor opsat på, at vi giver vores virksomheder de bedst mulige konkurrencevilkår, og det er grundlæggende, hvad det fælles europæiske patentsamarbejde drejer sig om, at forbedre vilkårene for erhvervslivet.

Hvad betyder det så i praksis for de danske virksomheder, som lever af at eksportere deres viden? Jo, i stedet for at skulle udtage nationale patenter i alle de europæiske lande, vil man have dækket 25 lande med bare én ansøgning. Med andre ord: Det, som i dag koster op til ¼ mio. kr., vil fremover koste omkring 35.000 kr.

I stedet for at skulle sætte sig ind i patentlovgivning og procedureregler i de forskellige lande, skal man fremover kun kende ét lovgrundlag og ét sæt procedureregler. I stedet for at skulle forsvare sit patent mod krænkere ved hver enkelt national domstol, skal man fremover forsvare sit patent ét sted, og så gælder dommen i 25 lande. I stedet for at havne i en retssal med en dommer, der favoriserer den lokale virksomhed, vil sagerne blive bedømt af et internationalt dommerpanel. I stedet for at have 25 forskellige afarter af retspraksis, vil man fremover have en ensartet retspraksis. Sagt kort, i stedet for at bruge penge på patentansøgninger og fornyelsesgebyrer, advokater og oversættelser kan man bruge de penge på at investere i vækst og arbejdspladser.

Jeg har selv haft det privilegium at være en del af det innovative danske erhvervsliv som jurist i virksomheder som IBM og GN Store Nord. For at minimere omkostningerne vælger en virksomhed som GN Store Nord kun at udtage patent i de lande, hvor markedet er stort nok til, at det kan svare sig. Det betyder, at der er lande, hvor man ikke har sine ideer beskyttet, og der er markeder, man ikke går ind på. I lande, hvor man så rent faktisk har et patent, bruger man store summer på at forfølge patentkrænkere, fordi man skal føre sager mod dem i hvert enkelt land i stedet for at gøre det ét sted og få én dom, der dækker 25 lande. Tænk, hvilken forskel det vil gøre for GN Store Nord og for de andre store danske videntunge virksomheder, hvis de kan bruge de her penge på at investere og skabe arbejdspladser i stedet for at beskytte patenter.

Det er her, vi er inde ved kernen. For spørgsmålet om EU's patentdomstol handler om danske arbejdspladser. Ønsker vi et Danmark med et innovativt erhvervsliv med en global rækkevidde, bliver vi som politikere nødt til at levere de rammevilkår, der er nødvendige, for at virksomhederne kan klare sig i konkurrencen. For alternativet er ikke, sådan som nogle forsøger at bilde os ind, at de andre sætter farten ned og venter på os, når vi på grund af egne benspænd ikke kan følge med. Alternativet er, at vi sakker bagud, og at nye arbejdspladser ikke skabes i Danmark, men i vores nabolande.

I forhold til en folkeafstemning om dansk deltagelse i patentdomstolen er grundloven ganske klar. Hvis ikke vi har fem sjettedeles flertal i Folketingssalen, skal spørgsmålet sættes til folkeafstemning. Det er ikke usædvanligt, og vi har i Danmark haft adskillige folkeafstemninger om vores forhold til resten af Europa igennem årene.

I Venstre er vi af den opfattelse, at det kan give god mening at sætte EU-spørgsmål til afstemning. Faktisk har vi hen over sommeren opfordret statsministeren ganske kraftigt til at sætte to af undtagelserne til afstemning.

Når vi derfor alligevel mener, at spørgsmålet om patentdomstolen bedst afklares her i Folketingssalen, er det, fordi folkeafstemninger skal forbeholdes spørgsmål, som mere grundlæggende rykker ved Danmarks forhold til Den Europæiske Union, altså de helt principielle spørgsmål om Danmarks tilknytning til EU, hvor der afgives suverænitet både i juridisk og politisk forstand. Det er ikke tilfældet med patentdomstolen. Her er tale om et spørgsmål af primært teknisk karakter.

Folketinget har allerede afgivet suverænitet i patentspørgsmål. Det gjorde vi i 1989 ved aftalen om den europæiske patentkonvention, i 1992 ved aftalen om EF-patenter og senest i 2005 ved ændringen af den europæiske patentkonvention. Alle tre gange lykkedes det at nå til enighed her i salen. Derfor er det mit håb, at vi trods bekymringer og indvendinger endnu en gang kan få det rigtige flertal her i salen.

Så jeg vil kraftigt opfordre regeringen til at arbejde for at bringe alle Folketingets partier med om bord, så Danmark kan være med i det fælles patent. Skulle det alligevel ende med en folkeafstemning den 25. maj, skal ministeren vide, at Venstre er klar. Vi er klar til at kæmpe for europæiske løsninger der, hvor det giver mening. Vi er klar til at kæmpe for danske arbejdspladser. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har meldt sig med en kort bemærkning. Det er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det og tak til Venstres ordfører. Jeg kan forstå, at Venstre er bekymret for konsekvenserne for danske virksomheder, hvis Danmark ikke går med i den nye EU-patentdomstol – så kan vi ikke få del i de her enhedspatenter, lyder bekymringen.

I går kunne man så læse i Politiken, at Politiken har spurgt om, hvorvidt Martin Wenckens, opfinderen af biplasteret, som statsministeren talte om i sin åbningstale, ville kunne få et enhedspatent, selv om Danmark ikke går med i EU-patentdomstolen, og svaret er meget klart: Ja, det ville han. 25 pct. af de enhedspatenter, der udstedes, går til amerikanere, og 25 pct. går til japanere, så selvfølgelig ville han kunne det, svarer EU's patentkontor. Hvad for nogle arbejdspladser er det, Danmark mister?

Ordføreren.

Hr. Nikolaj Villumsen har fuldstændig ret. Man kan jo sagtens tegne det her patent, selv om vi ikke er med. Det betyder, at man ikke får en 25 gange så høj udgift – den bliver kun dobbelt så høj som i de andre lande; det er altså ikke en fordel for dansk erhvervsliv. Det er sådan en dummebøde for innovation, kan man kalde det.

Derudover, hvis vi står uden for, har vi altså ikke muligheden for at have et værneting liggende i København. Man forestiller sig jo altså, at der skal være regionale domstole, herunder en nordisk-baltisk beliggende i Stockholm, som altså kan have en udkørende forretning til København. Det går vi jo glip af.

Vi går glip af mulighederne for at påvirke regelsættet, og frem for alt sender vi et signal om, at vi ikke ønsker at være med til det her, at vi ønsker at gøre det en lille smule mere besværligt at drive virksomhed i Danmark end i andre lande. Derudover gør vi det altså nødvendigt for udenlandske virksomheder, der vil sælge deres produkter i Danmark, fortsat at skulle tegne et dansk patent for at komme ind på det danske marked, og derved gør vi det sværere.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jeg synes, det var godt at få en bekræftelse fra Venstre om, at det nemlig er sådan, at danske virksomheder vil kunne tegne et enhedspatent, og at forskellen på, om vi går med, i forhold til udgifter for en virksomhed i forbindelse med at tegne patenter, derfor vil være minimal.

Til gengæld er det vel sådan, at patenter kan gå begge veje. Danske virksomheder kan jo også blive pålagt byrder, hvis Danmark er med. Har Venstre forholdt sig til det? Altså, hvilke konsekvenser kan det få? Mener Venstre ikke, at der kan være negative konsekvenser, hvis danske virksomheder skal betale til patenter, de har tegnet, hvis vi går med i enhedspatentet og EU-patentdomstolen?

Ordføreren.

Med risiko for at have misforstået spørgsmålet: Nej, det ser vi ikke som en risiko. Vi ser det som en stor gevinst, at man kan tegne ét patent, der dækker et stort område, at man kan forfølge krænkere af ens patent inden for et stort område uden at skulle gøre det hvert enkelt sted. Vi ser altså det her som en kæmpe fordel for dansk erhvervsliv, hvilket sidstnævnte er enige med os i.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Mette Reissmann.

Med dette lovforslag beder regeringen Folketinget om samtykke til, at Danmark ratificerer aftalen om en fælles patentdomstol. Formålet er at gøre det enklere, billigere og mere effektivt for danske virksomheder at beskytte deres opfindelser i Europa. Dermed handler forslaget i sin kerne om at skabe og fastholde danske arbejdspladser.

Dette forslag er entydigt godt for Danmark. Den europæiske patentreform vil styrke danske virksomheder og deres mulighed for at patentere den gode idé. Den hjælper også, hvor en dansk virksomheds patent bliver krænket og der skal føres en retssag. Det vil især gavne Danmarks mange små og mellemstore virksomheder, der kan have vanskeligt ved at håndtere den kompleksitet, der er forbundet med patentering på det europæiske marked eller med at føre retssager i forskellige lande på forskellige sprog, og som måske heller ikke engang har økonomien til at skulle forfølge deres ret, når de nu har ret. Det vil en europæisk patentreform ændre på. Vi reducerer en byrde for danske virksomheder, der således vil kunne anvende flere ressourcer til at udvide produktionen, udvikle nye ideer og skabe vækst og arbejdspladser. Det er det, som det her lovforslag handler om.

Der er to hovedelementer i lovforslaget. Det ene drejer sig om indførelse af en fælles patentdomstol og det andet om en frivillig mulighed for at søge et såkaldt enhedspatent.

I forhold til enhedspatentet er der tale om et supplement til de nuværende regler. I dag kan man enten søge om et nationalt patent eller et fælles europæisk patent, som så skal valideres i alle de lande, det skal gælde i. Det siger sig selv, at det er et tungt arbejde. Fremover får virksomhederne mulighed for også at søge et enhedspatent, der på baggrund af en ansøgning gør det muligt at opnå patentbeskyttelse bredt i Europa. Danske virksomheder vil altså fremover kunne vælge at bruge de nye enhedspatenter eller gøre præcis som i dag, når de søger og forsvarer patenter. Det vil være til klar fordel for danske virksomheder uanset størrelse, og det er et initiativ, som et samlet dansk erhvervsliv og en samlet dansk fagbevægelse bakker op om. Det betyder, at penge, der i dag går fra danske virksomheder til patentagenter og bureaukrati rundtomkring i Europa, i stedet kan blive på danske hænder.

I forhold til indførelsen af den fælles patentdomstol er det i dag sådan, at en patenthaver skal anlægge sag i hvert enkelt europæisk land, hvor patenthaver oplever sit patent krænket. Sagerne skal føres ved de nationale domstole og afgøres efter de pågældende landes nationale lovgivning. Det tager tid, og det er ressourcekrævende. En fælles patentdomstol i Europa vil betyde, at der kun skal anlægges én sag i en tvist om et europæisk patent eller et enhedspatent ved en fælles domstol. Fordelen ved den ændring kan næppe udtrykkes bedre, end flere danske virksomheder og erhvervsorganisationer gør i deres høringssvar, nemlig at virksomhederne ikke skal forholde sig til den nationale lovgivning i det land, de bliver sagsøgt i, men til en fremtidig europæisk retspraksis, at det skaber større gennemsigtighed, og at patentdomstolen er med til at forbedre retssikkerheden for danske virksomheder.

Jeg vil ikke undlade at bemærke, at aftalen om en fælles europæisk patentdomstol blev forhandlet på plads af det danske EU-formandskab i 2012, der knækkede en mere end 30-årig gammel nød. Det vakte stor glæde i dansk erhvervsliv dengang, og nu er vi så på vippen til at afslutte, hvad vi startede. Ifølge Justitsministeriet medfører ratifikationen af den mellemstatslige aftale om en fælles patentdomstol, at Danmark afgiver suverænitet, og derfor kræves der ifølge grundloven fem sjettedeles flertal, for at lovforslaget kan godkendes.

Det er min store forhåbning, at Folketinget kan etablere det nødvendige flertal. Tre gange tidligere har Danmark afgivet suverænitet på patentområdet, senest i 2006, og alle tre gange har vi kunnet mønstre det påkrævede flertal. Vi står nu i en situation, hvor Danmark har alt at vinde ved at stemme for, men visse partier i Folketinget kan måske være fristet til at stemme imod af taktiske hensyn frem for nationale. Den fristelse håber jeg ikke man bukker under for.

Socialdemokraterne er af den overbevisning, at vi skal lytte til den overvældende mængde af positive høringssvar, vi har fået. Såvel Dansk Industri som LO, arbejdsgivere som lønmodtagere, siger ja tak. Private virksomheder, opfinderforeninger og danske universiteter siger ja tak i fællesskab. Det bør gøre indtryk, og det gør også indtryk på os.

Hermed kan jeg oplyse, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har indskrevet sig til en kort bemærkning. Det er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Nu fik vi jo sidst et klart svar fra Venstre på, om de ikke kunne bekræfte, at danske virksomheder ville kunne få et enhedspatent, lige meget om Danmark er med i EU-patentdomstolen eller ej. Jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig at høre, om ikke også Socialdemokraterne kan bekræfte det.

Derudover kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan Socialdemokratiet stiller sig til den bekymring, som bl.a. de it-professionelles fagforening, PROSA og SAMDATA/HK her i hovedstaden, har fremført, nemlig at hvis vi går med i EU-patentdomstolen, kan vi risikere, at nogle af de 40.000 softwarepatenter, som EU-patentkontoret har godkendt, også bliver godkendt i Danmark, og dermed kan danske virksomheder blive sagsøgt for noget så banalt som at bruge en betalingsfunktion på en hjemmeside eller have et faneblad i deres browser.

Ordføreren.

Jeg hørte hr. Nikolaj Villumsen stille to spørgsmål i samme spørgsmål, og jeg vælger at besvare det sidste først. I forhold til lige præcis den bekymring, der har været fremført i den offentlige debat, vedrørende softwarepatenter og om risikoen for, at patentdomstolen vil medføre, at man lige pludselig kunne komme i en situation som den, hr. Nikolaj Villumsen beskrev, kan jeg bare sige, at det nye patentsystem ikke ændrer ved, hvad man kan få patent på. Patentreformen ændrer ikke ved det eksisterende regelgrundlag for udstedelse af patenter.

Retsgrundlaget for udstedelse af europæiske patenter, herunder også de kommende enhedspatenter, er den europæiske patentkonventionen, som Danmark har tiltrådt. Det fremgår af den europæiske patentkonvention, at software i sig selv ikke kan patenteres. Det er klart, at det indgår i forskellige produkter, men retsgrundlaget og retspraksis, som hr. Nikolaj Villumsen og de berørte organisationer henviser til, kommer ikke til at være anderledes i fremtiden med den her europæiske patentreform.

Med hensyn til det første spørgsmål – må jeg svare på det? ( Tredje næstformand (Camilla Hersom): Meget kort, tiden er gået). Jeg tror, at jeg afstår.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Det er selvfølgelig bare, om fru Mette Reissmann kan bekræfte Venstres ja til, at danske virksomheder er lige så godt stillet som alle andre virksomheder i hele verden til at søge enhedspatenter, lige meget om vi er med i EU-patentdomstolen eller ej.

Men jeg må sige, at svaret undrer mig lidt. Det er jo rigtigt, at der er en europæisk patentkonvention, som siger, at man ikke kan tage softwarepatenter. Men realiteten er jo, og det håber jeg at Socialdemokraterne er bekendt med, at EU's patentkontor har godkendt, at eksempelvis faneblade i en browser, hvor man f.eks. kan trykke på Socialdemokraternes partiafdelinger, er et softwarepatent, der er blevet taget. Er det ikke bekymrende? Og når vi har professionelle organisationer, der siger det, bekymrer det så ikke Socialdemokraterne?

Ordføreren.

Jeg vælger nu at besvare spørgsmål nr. 1, som hr. Nikolaj Villumsen stillede, om jeg kan bekræfte det, som Venstres ordfører bl.a. var inde på. Og jeg vil bare sige, at hvis Danmark står uden for patentdomstolen, vil vi ikke kunne påvirke, hvordan systemet kommer til at fungere, og vi vil heller ikke have danske dommere med i et fælles dommerpanel, og vi vil heller ikke være med i en eventuel regional afdeling, som bl.a. kommer til at være værneting for de danske virksomheder, som må have en tvist med bl.a. krænkere af deres patent.

Det er frivilligt – jeg vil gerne betone, at det er frivilligt – for virksomhederne at gå med i det her nye enhedspatent. Virksomhederne kan fortsat udtage nationale patenter i de enkelte lande. De kan gøre, som de plejer, og dermed får de også den øgede omkostning, som de har i dag, men de får ikke de effektiviseringsgevinster, som ligger i patentreformen. Det vil jo bare være rigtig, rigtig ærgerligt, og særlig når man, som jeg går ud fra at hr. Nikolaj Villumsen er bekendt med, kan læse ud af høringssvarene, at både dansk erhvervsliv og i særdeleshed dansk fagbevægelse bakker op om det her, fordi det faktisk er en besparelse, som vil medvirke til at skabe vækst og dermed danske arbejdspladser.

Tak. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger.

Det kan være, jeg lige skal minde om taletiderne. Det er 1 minut i første rundt og 30 sekunder i anden runde, og når jeg rejser mig op, er tiden gået. Tak for det.

Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Hans Kristian Skibby.

Den her patentdomstol og det lovforslag, som ligger her på bordet, er ikke noget, som Dansk Folkeparti umiddelbart kan tilslutte sig på nuværende tidspunkt. Det er der selvfølgelig flere årsager til, og en af dem vedrører noget, der tidligere er blevet sagt. En dansk virksomhed kan søge et dansk patent, som den kan i dag, men den kan selvfølgelig også søge om et EU-patent, hvis der ifølge det lovforslag, der er fremlagt nu, kommer et sådant. Det betyder med andre ord, at selvfølgelig vil man skulle kunne patentere på EU-markedet, men man vil også skulle patentere på det danske marked, hvis ikke Danmark tilslutter sig den her patentdomstol. Og det er også det, som egentlig er helt udslagsgivende for at sige, at i forbindelse med de argumenter, der har været nogle steder fra om, at der vil være den helt store besparelse ved det, set i forhold til at gå væk fra eksempelvis 25 eller 27 lande i EU, hvor man skal søge patenterne individuelt, er det altså sådan, at selv om Danmark skulle stå uden for fra starten af, vil de danske virksomheder alligevel kunne drage nytte af patentansøgninger på EU-patentområdet.

Det betyder også, at Danmark faktisk er i stand til at kunne tilslutte sig på et senere tidspunkt, efter at vi måske har fået afprøvet de virkninger, de følgevirkninger, der vil være over for de danske erhvervsdrivende og de danske patentansøgere, i forbindelse med hvad der har været af fordele og ulemper ved at være tilknyttet og være en del af patentdomstolen. For det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er flere, som har udtrykt betænkelighed netop ved det her med, at Danmark uden videre skal tilslutte sig patentdomstolen. Der er jo mange, som siger, at især de små, men også de mellemstore virksomheder vil kunne komme i en juridisk klemme, specielt hvis de kommer i et juridisk slagsmål med store multinationale virksomheder, som har større knowhow og større juridiske afdelinger, end de selv har, til at gennemføre deres juridiske tvister. Eksempelvis er det jo Ejvind Christiansen, som er dommer ved Sø- og Handelsretten og specialist på det her område, som i en klokkeklar melding siger, at han frygter, at især mindre danske virksomheder kan komme i klemme, når den nye EU-patentdomstol træder i kraft. Og det er sådan set, fordi der bl.a. i det forslag – og det er sådan set på en måde godt nok – ligger, hvor lang tid sagsbehandlingstiden skal være, mellem når man rejser en patenttvist retsligt, og indtil der skal foreligge en afgørelse juridisk. Og der siger man, at 1 år må være det, der skal til. Og der vil den sagsøgte have omkring 3 måneder til at bevise sin uskyld eller komme med dokumentation, som taler til fordel for vedkommendes egen situation. Og der er der jo også flere, som har udtalt, at netop på en række af de områder, hvor man typisk søger patenter, det kan f.eks. være elektronikområdet eller medicinalindustriområdet, er det forbundet med meget komplekse situationer, og man vil ikke bare uden videre kunne forvente, at en sådan juridisk afhandling vil kunne lade sig gøre inden for de 3 måneder, der er sat af til det. Og det betyder sådan set, at man, hvis man er en lille virksomhed og ikke har den store interne juridiske knowhow, faktisk vil være nødt til, hvis man overhovedet skal prøve at være på forkant med begivenheden med sin opfindelse, at være forberedt forlods, så man er forberedt på en kompliceret patentsag for at kunne overholde de svarfrister, der er på de 3 måneder. Og det mener vi i Dansk Folkeparti vil være til ugunst for de danske virksomheder. Det vil selvfølgelig være til fordel for de store virksomheder, ingen tvivl om det, men det vil være til ugunst for de mindre virksomheder.

Vi har også noteret os, at eksempelvis PROSA og deres 15.000 medlemmer siger, at man inden for deres område også godt kan forvente at der kommer til at være nogle udfordringer. Vi skal jo ikke bare som politikere sige: Jamen hvad er lovgivningen i dag? Vi skal jo også forholde os til, hvis vi går med til det her og der så kommer ny lovgivning på området, hvad det så vil få af afsmittende konsekvenser på de forskellige brancher, som der er. Og der har vi altså i Danmark en helt unik situation med rigtig mange små iværksættere inden for it-området, og de vil altså komme mærkbart i klemme, og det er den vurdering, som PROSA er kommet med. Vi skal heller ikke glemme, at der er andre EU-lande, som har valgt at stå uden for, det er der måske så andre årsager til, men det er Italien og Spanien, som står uden for.

Så vil jeg gerne sige, at det her lovforslag jo skal behandles lige så vel som alle mulige andre lovforslag her i Folketinget. Uanset det her med, om der skal en folkeafstemning til eller ej, skal vi selvfølgelig sørge for at vurdere konkret, hvad der er af positive gevinster ved det, men vi skal også se på, hvilke risici der er, hvis man indgår i det og understøtter, at Danmark skal tilslutte sig et sådant patentdirektiv. Derfor mener Dansk Folkeparti, at Danmark vil stå sig bedst ved at forbeholde sig retten til at tiltræde på et senere tidspunkt, men ikke tiltræde patentdomstolen fra dag et af i 2015. Tak.

Tak for det. Der er et par medlemmer, der har indskrevet sig. Den første er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg er da glad for at høre, at Dansk Folkeparti ikke mener, at vi skal gå med i EU-patentdomstolen. Man kan jo være lidt i tvivl om, hvad Dansk Folkeparti egentlig mener. Nu lyder det så fra Dansk Folkepartis side, at Dansk Folkeparti er meget bekymret for små og mellemstore danske virksomheder, hvis vi går med i EU-patentdomstolen. Den bekymring deler jeg fuldt ud, den deler Enhedslisten.

Men hvorfor er Dansk Folkeparti så parat til at handle med små og mellemstore danske virksomheders ve og vel, som man åbenbart er, når det lyder fra formanden for Dansk Folkeparti, at han er til salg for regeringen? Hvis man får et eller andet i købmandsbutikken, kan man sælge små danske virksomheder og tilslutte sig EU-patentdomstolen.

Ordføreren.

Er der noget, erfaringen i hvert fald har lært mig, så er det, at man jo også i politik skal prøve at være pragmatiker, man skal også prøve på at søge sin indflydelse der, hvor man har muligheden for at flytte noget. Der er det jo altså sådan, hvis man kigger på kendsgerningerne, at vi har en regering, som mangler et flertal for at undgå en folkeafstemning. Og så har vi Dansk Folkeparti, som har en klokkeklar målsætning om, at vi vil have gjort op med den her stigende velfærdsturisme, der kommer, og som giver andre byrder i Danmark i forhold til den danske samfundsøkonomi og vores samfundsorden i det hele taget.

Derfor er det jo sund fornuft, at man prøver på at indgå i en dialog, hvis ellers der var en dialogvilje til stede. Det er jo derfor, vi har prøvet på at åbne døren til regeringen og til statsministeren, men der har man jo så valgt at sige, at den dør er man ikke interesseret i at åbne. Så kan man jo så diskutere i lang tid, hvad der er vigtigst: Er det, at man går på kompromis med en EU-patentdomstol, eller er det, at man får bugt med den stigende velfærdsturisme?

Jeg anerkender blankt, at det kan være en balancegang, og at den kan være meget vanskelig, men det er nu engang den måde, vi har gjort det på i Dansk Folkeparti, og den tror jeg sådan set er ganske fornuftig.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jeg er sådan set meget enig i, at EU ikke skal blande sig i det danske velfærdssystem – den kritik deler jeg. Men er budskabet fra Dansk Folkepartis side virkelig til små og mellemstore danske virksomheder: Ja, vi ved godt, at en dansk tilslutning til EU-patentdomstolen kommer til at gå ud over jer, men vi har solgt os politisk på et helt andet område på Christiansborg, fordi det lige var opportunt for vores partileder at gøre det – så det er synd for jer?

Er det virkelig det budskab, som Dansk Folkeparti sender til små og mellemstore virksomheder her fra Folketingets talerstol i dag?

Ordføreren.

Det er jo altid en fornøjelse, når man skal opleve, at Enhedslisten kerer sig utrolig meget om de små og selvstændige erhvervsvirksomheder i Danmark – det er måske sådan en lidt uvant rolle for Enhedslisten. Men vi ønsker da partiet held og lykke med den opgave.

Men man kan også vælge at gøre, ligesom Liberal Alliance har gjort. De har bare skiftet standpunkt uden at få noget for det. Deres mandater har ikke flyttet noget som helst.

Men i Dansk Folkeparti ønsker vi faktisk at få noget af vores politik gennemført, og vi må bare sige, at med den debat, der har været de sidste 12 måneder om stigende velfærdsturisme, problematikker om dagpengeret og kontanthjælp, SU og alle mulige andre ting, så gør det altså, at vi har nogle store udfordringer. Og der synes vi samlet set det er helt legitimt at tage de ting ind som værdige emner for diskussion og forhandling her i Folketinget.

Tak. Så er det fru Mette Reissmann, Socialdemokraterne.

Tak for det. Altså, jeg vil sige, at op til debatten i dag havde jeg indtryk af, at Dansk Folkeparti zigzaggede ret meget i forhold til lige præcis det her emne. Og jeg bliver jo kun bekræftet i det, når jeg hører hr. Hans Kristian Skibbys tale og i øvrigt også hans argumentation over for ordføreren fra Enhedslisten, i forhold til hvor standpunktet er, når det kommer til, hvorvidt man vil være med til at sikre danske arbejdspladser og dansk konkurrenceevne.

Med det som udgangspunkt kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad der så konkret er forskellen mellem sidste gang, Dansk Folkeparti var med til at afgive suverænitet i lige præcis patentspørgsmålet, og så i dag, hvor jeg nu hører, at hr. Hans Kristian Skibby på Dansk Folkepartis vegne ikke vil være med til at stemme for lovforslaget her i dag. Hvad er det konkret, der gør forskellen?

Ordføreren.

Altså, forskellen er jo den, at vi behandler de forskellige lovforslag her i Folketinget med den respekt, som de skal have, og vi tager stilling til de enkelte lovforslag. Og det her lovforslag er altså fremsat af regeringen, og der siger vi bare, at det skal behandles her i Folketinget lige så vel som alle mulige andre lovforslag. Det betyder selvfølgelig også, at man skal have lov til at vælge at sige ja tak eller nej tak.

Vi har så valgt at sige, at hvis vi skal støtte det her lovforslag, må det altså bero på nogle forhandlinger med regeringen. De forhandlinger har regeringen afvist. Vi valgte oven i købet et emne, som jeg vil mene optager regeringen utrolig meget, og det var faktisk de store problemer og udfordringer, vi har med stigende velfærdsturisme i Danmark. Vi mente faktisk, at regeringen kunne have en interesse i at få nogle af de problemer og udfordringer løst. Man kunne tilnærmelsesvis kalde det at slå to fluer med et smæk.

Men det har regeringen altså afvist, og så må vi jo selvfølgelig sige: Jamen hvis vi ikke kan få de ting inddraget i en forhandling, agter vi ikke at stemme for det lovforslag, som regeringen har fremsat. Og det synes jeg er ligesom med alle andre lovforslag, som vi behandler her i Folketinget.

Fru Mette Reissmann.

Problemet med velfærdsturisme tager regeringen gravalvorligt, og det behandler vi i andet regi. Men Dansk Folkeparti skal jo ikke tro, de skal have en præmie for bare at stemme for noget, som de åbenbart tidligere, op til tre gange – også dengang de gik under navnet Fremskridtspartiet – stemte for, altså netop det om en patentorganisation og i det hele taget lovforslag vedrørende patenter som sådan til gavn og glæde for dansk erhvervsliv.

Det fraviger man nu, for man tror åbenbart, at Folketingssalen mere er en eller anden form for marked, hvor man bare kan stå og sjakre om tingene. Det er det her alt for alvorligt til, og jeg spørger så igen: Hvorfor er det, at Dansk Folkeparti er villige til blot med et fingerknips at ofre danske arbejdspladser og mulighed for vækst og i øvrigt nedbringelse af omkostninger for netop mindre virksomheder i Danmark ved ikke at støtte det her?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kommer til at tilslutte sig den domstol eller ej, er noget, der kommer til at flytte det helt store antal af arbejdspladser. Danske virksomheder har stadig væk mulighed for at søge på lige fod med alle mulige andre virksomheder i hele verden.

Med hensyn til velfærdsturisme vil jeg gerne sige, at fru Mette Reissmann jo selv var ude at sige, at det skulle man ikke være så ked af, for det med velfærdsturisme går jo begge veje: Danskerne kan også bare søge til Polen og søge om kontanthjælp eller SU. Det er jo det, vi har set refereret ganske klart i dagspressen, og det er udtalelser, som ordføreren selv må stå på mål for. Sådan har det været.

Vi siger bare, at her har vi en chance for at få noget af vores politik igennem som oppositionsparti, og vi har en dyb respekt for, at der skal gøres noget ved den her velfærdsturisme, som desværre er eskalerende. Det har regeringen så afvist, og det er sådan set bare der, vi står.

Tak. Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

I dag er det sådan, at en lille dansk virksomhed i princippet skal forsvare sit patent i 27 lande med 27 forskellige procedurer, med 27 forskellige sprog. Nu kan jeg forstå, at hr. Hans Kristian Skibby er meget bange for, at der kommer en stor virksomhed og så bare buldrer løs hen over en lille virksomhed. Men er det så ikke en forbedring, at man kun skal søge patent én gang, føre én retssag, i stedet for at skulle stå og føre retssag mod denne store virksomhed i 27 forskellige lande med 27 forskellige procedurer og med 27 forskellige sprog?

Kan ordføreren uddybe det her med, at det er til ugunst for små og mellemstore virksomheder?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald bare referere til f.eks. forsiden af Politiken fra i går, hvor man siger, at patentdiskussionen er en gevinst, uanset et ja eller et nej. Det er den vurdering, der er fra danske erhvervsledere. Den er, at bliver det et ja, er der en gevinst for danske virksomheder, og bliver det et nej, er der stadig væk en gevinst for de danske virksomheder. Det er ikke noget med 27 lande, og to andre, Spanien og Italien, som ikke vil være med, og så er der lille Danmark. Nej, der vil stadig væk være mulighed for, at danske virksomheder på lige fod med alle mulige andre virksomheder kan søge et enhedspatent i EU. Længere er den egentlig ikke. Man behøver egentlig ikke at gøre det mere langhåret eller indviklet af den grund. Det er sådan set bare den skinbarlige sandhed.

Hr. Andreas Steenberg.

Til hr. Skibby: Det er jo sådan, at vi ikke får indflydelse på, hvad der foregår i den domstol, når vi ikke er med. Det er jo også sådan, at man både skal søge patent i Danmark og i resten af EU, så det vil sige, at der jo er mere bøvl.

Det, som hr. Skibby sagde, var, at det ville blive dårligere for de små og mellemstore danske virksomheder med den her patentdomstol. Kan hr. Skibby ikke lige forklare, hvordan det er, at det bliver dårligere for små og mellemstore virksomheder, at vi får den her patentdomstol? Det fremgår ikke klart.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, jeg var ganske pænt inde på det i min ordførertale, hvor jeg kom med et eksempel og nævnte, at dommer Ejvind Christiansen ved Sø- og Handelsretten klart præciserer, at det vil kunne få store konsekvenser af negativ karakter for især de små danske virksomheder, hvis vi får en fælles patentdomstol.

Det skal ses i lyset af, at man samtidig med patentdomstolen går ind og siger, at der skal være en øvre ramme, så det maks. må tage 1 år at gennemføre en sag, altså fra man rejser en sag, til der bliver afsagt dom. Og så skal dem, der bliver sagsøgt, kun have 3 måneder til at tilvejebringe procedure, bevæggrund og dokumentation. Derfor er der mange små danske virksomheder, som vil komme i klemme, for de har ikke intern kompetence og ekspertise til at komme med alle de ting over så kort en periode.

Tak. Så er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Hr. Skibby er meget optaget af Ejvind Christiansen, som er sagkyndig dommer ved Sø- og Handelsretten. I den artikel, som han refererer til, er der en problemstilling, der henviser til procesreglementet, i øvrigt noget, som regeringen allerede er i dialog med branchen om. Men jeg går ud fra, at ordføreren også har læst de høringssvar, der er kommet ind. (Ordføreren nikker) . Det kan jeg se ordføreren har. Så vil ordføreren jo også vide, at Ejvind Christiansen også er patentagent og medlem af ADIPA. Kan hr. Hans Kristian Skibby ikke lige forklare hele salen og den danske befolkning: Hvad mener ADIPA? Hvad er deres anbefaling i forbindelse med patentdomstolen?

Ordføreren.

Nu skal jeg jo ikke bruge min taletid på at redegøre for, hvad en af dem, der har givet et høringssvar til det her, har skrevet at det går ud på. Men jeg kan i hvert fald fortælle, at den pågældende organisation har skiftet holdning. I de første notater, vi fik, var man kritisk over for patentdomstolen, og lige pludselig var man det ikke.

Så kan man selvfølgelig gisne om, hvad det er, der har gjort, at de ikke længere er kritiske over for patentdomstolen. Det kan man selvfølgelig gisne om. Men det synes jeg da at hr. Benny Engelbrecht må spørge den pågældende organisation om og ikke mig som ordfører for et parti her i Folketinget.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg er glad for, at ordføreren bekræfter, at det er sådan, at ADIPA støtter med et positivt høringssvar. Det er godt at få det bekræftet. De skriver også helt klart, at Danmark skal være med fra starten, og at man kun på den måde kan sikre den danske rådgivningsbranche de samme muligheder som andre lande. Derfor synes jeg måske også, at det ville være rimeligt, når man forsøger at tage bestemte personer, som ikke er til stede og kan tage ordet her i dag, til indtægt for noget bestemt, at man er meget omhyggelig med de pågældende citater, som man tager fra dagspressen.

Så kan ordføreren ikke bare lige bekræfte, at det er sådan, at ADIPA og dermed patentagenterne klart anbefaler, at Danmark tilslutter sig og tilslutter sig fra starten?

Ordføreren.

Jeg har ikke taget nogen til indtægt for noget, de ikke har sagt. Jeg vil gerne komme med et citat fra hr. Ejvind Christiansen. Der står:

»Som situationen er i dag, vil det nye system være til gavn for de store og stærke, men det kan altså gå hen at blive meget dramatisk for de mindre virksomheder, som ikke er gearet til retssager.«

Det siger Ejvind Christiansen. Og der har jeg ikke taget ham til indtægt for noget, han ikke har sagt, det er et klokkeklart citat, så jeg synes sådan set ikke, at der er noget at komme efter.

Så vil jeg da gerne kvittere for, at Socialdemokraterne for en gangs skyld har valgt at lytte til høringssvarene. Det bruger man så som et af de helt store argumenter, nemlig at man lytter til høringssvarene. Nu har vi haft mange lovforslag på erhvervsområdet, hvor hr. Benny Engelbrecht også har været med, og hvor der har været rigtig mange høringssvar, som har talt imod regeringens lovinitiativer, og dem har man ikke lyttet til. Så det er da nye toner.

Tak. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, hr. Andreas Steenberg.

I dag behandler vi lovforslaget, der skal gøre, at Danmark tilslutter sig den europæiske patentdomstol.

Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt at læse høringssvarene. En lov her i Tinget bliver jo sendt i høring hos rigtig mange interessenter, og der er simpelt hen ikke nogen negative svar fra fagforeninger, advokater, virksomheder, universiteter eller opfindere. Det er én lang liste af positive høringssvar. Derfor håber vi meget i Radikale Venstre, at vi kan få et stort nok flertal for det her lovforslag, så det ikke skal sendes til folkeafstemning. Jeg synes simpelt hen, det vil være meget langt ude at bede danskerne om at skulle ned og stemme om noget, som er så oplagt en god idé, og som så mange mennesker, organisationer og institutioner rundtomkring uden for de her mure støtter op om.

I dag er det sådan, at en dansk virksomhed eller en opfinder skal tage patent i hvert enkelt land for sig. Hvis der sker et brud på patentet, skal man også forsvare sine patentrettigheder i hvert enkelt land for sig, og landene har forskellige procesregler, forskellige sprog, og alt muligt er forskelligt. Derfor er det en fremragende idé at lave ét samlet system for at tage patent og forsvare patenter i hele EU. Det vil gøre det meget billigere for virksomhederne og for opfindere, og det vil øge deres retssikkerhed, som der også står i høringssvarene.

At lave en fælles europæisk aftale for patenter er en helt oplagt opgave for EU, og det her er netop en af de væsentlige grunde til, at det er godt, at vi har EU, og det er godt, at Danmark er en del af det. Det er også derfor, vi gerne vil have, at Danmark bliver en del af det her. Hvis Danmark ikke er med, vil vi ikke kunne lave en lokal domstol. Der vil ikke kunne være danske dommere hos den her domstol, og vi kan ikke få indflydelse på, hvordan sådan en domstol skal fungere. Endelig er det jo sådan, at danske virksomheder, som eksporterer rigtig meget, stadig vil skulle tage et patent ved den her domstol og i det her system, men uden at vi som nation har indflydelse på det.

Jeg kan så forstå på medierne, at Enhedslisten er sådan lidt ideologisk imod patenter, da de mener, at rettigheder skal tilfalde staten og ikke private. Ovre hos Dansk Folkeparti er der åbenbart gået sådan lidt mere Hjallerup Marked i det. Det er lidt svært at finde ud af, hvad årsagerne egentlig er, for åbenbart er man sådan lidt imod patenter, men hvis man får et eller andet på et helt, helt andet område, som overhovedet ikke har noget med patenter at gøre, så kan man godt være for alligevel. Det synes jeg er en mærkelig måde at drive politik på, og jeg synes, det er noget mærkeligt noget at kræve, at alle danskere skal ned og stemme, bare fordi Dansk Folkeparti har en holdning om noget helt andet end det, der skal stemmes om. Jeg synes, det må være sådan, at man forholder sig til det lovforslag, vi har her, og så tager stilling til det, uden at der går Hjallerup Marked i det. Så jeg håber meget, at Dansk Folkeparti vil genoverveje det her, som jo simpelt hen er en helt oplagt god idé for danske opfindere og virksomheder.

Det er til gavn for Danmark at være med, og derfor støtter Radikale Venstre op om det her lovforslag.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg kan forstå på den radikale ordfører, at han hverken har forstået, hvad Enhedslisten mener om EU-patentdomstolen, eller opdaget, at et fagforbund som de it-professionelles fagforening, PROSA, ligeledes også SAMDATA\HK i hovedstaden , har afvist en dansk deltagelse i EU-patentdomstolen, fordi de frygter, at det vil betyde en indførelse af softwarepatenter, som kan ramme små og mellemstore danske virksomheder. Kan De Radikales ordfører ikke bekræfte, at eksempelvis et faneblad i en browser, eksempelvis fortrydknappen i et tekstprogram, faktisk er noget, som er patenteret, godkendt af EU's patentkontor?

Ordføreren.

Nej, jeg har simpelt hen aldrig hørt om det. Det, der står klokkeklart, og som jeg også har gengivet mange gange i medier og også i lovforslagsteksten her, er, at man ikke kan tage patenter på software alene. Software kan være en del af noget it eller en robot eller et eller andet, hvor man så kan tage patent på den it, der er i robotten eller i bilen, eller hvad det kan være. Men software som sådan kan man ikke tage patent på. Grunden til, at jeg nævnte, at jeg formodede, at Enhedslisten var ideologisk imod private patenter, var, at det gav sådan en eller anden mening. Det her med, at hr. Villumsen og Enhedslisten bliver ved med at puste til den her frygt, som altså ikke er sand, synes jeg er noget mærkeligt noget. For som hr. Villumsen også siger, er det noget, man frygter. Og der er det jo altså, at det grundlag, der er, og det, som regeringen siger, er, at man ikke kommer til at kunne tage patenter på software.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Men det er jo lidt bekymrende, at De Radikales ordfører aldrig har hørt om det. Altså, når det er et patent, som EU's patentkontor klokkeklart har godkendt, eksempelvis det her faneblad, så er det jo noget, som også vil kunne blive godkendt af EU's patentdomstol, og det bør De Radikale jo forholde sig til. Det kan jo betyde, at de, der har det her patent, beder samtlige danske virksomheder, som har ansatte siddende foran en computer, der har et faneblad i browseren, om at betale penge til dem. Det kan jo blive en ekstrem belastning for danske mellemstore og små virksomheder. Er det ikke noget, der bekymrer De Radikale?

Ordføreren.

Jeg har ikke hørt om den sag med fanebladet – det har jeg simpelt hen ikke hørt om. Men jeg synes ikke, man skal kunne tage patenter på software, og det er heller ikke en del af den her lov. Jeg synes, at det ville klæde Enhedslisten, hvis man gik ud og sagde åbent og ærligt til dem, der frygter det, at det faktisk ikke er en del af loven.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Efter 30 år lykkedes det EU-landene under det danske formandskab sidste sommer at skabe politisk enighed om at etablere en fælles europæisk patentdomstol – et vigtigt fremskridt for EU-samarbejdet og forhåbentlig også et vigtigt bidrag til den europæiske vækstdagsorden.

I SF ser vi et fælles EU-patent som en god mulighed for at lette små og mellemstore danske virksomheders adgang til patenter. Med det fælles EU-patent vil danske virksomheder fremover kunne nøjes med at indgive én ansøgning på ét sprog og betale ét gebyr. Det vil uden tvivl skabe et langt bedre udviklingspotentiale for danske opfindelser; flere vil tage patent og flere nye ideer og opfindelser vil blive til i danske virksomheder, og det vil på sigt betyde flere danske arbejdspladser. Patentet er nemlig afgørende for, om og hvor hurtigt en idé kan blive til virkelighed. Uden patentet har man selv med den bedste idé svært ved at finde samarbejdspartnere, der vil investere i at realisere projektet.

Statsministeren fremhævede for nylig i sin åbningstale et godt eksempel på en dansk opfindelse, nemlig biplastret Bee Patch. Der er tale om en simpel dansk idé opstået hjemme i stuen med inspiration fra Poul Thomsens »Dus med dyrene«, og som i løbet af et par år er blevet en succes på det danske marked og nu også forventes at kunne sælges i resten af verden. Plastret er blot ét eksempel på mange gode danske ideer, der med de rette betingelser kan udvikle sig til et virksomhedseventyr og skabe vækst i Danmark.

Desværre går mange ideer tabt i kampen for beskyttelse mod kopiering, for i dag er det en juridisk og økonomisk kamp op ad bakke. I tilfældet med det simple, lille biplaster kostede det flere års arbejde og omkring 1 mio. kr. at udvikle. Ønsker man at beskytte sin opfindelse mod patentkrænkelser fra konkurrenter i andre lande, løber de administrative udgifter til advokatbistand og oversættelser hurtigt op.

Tallene taler for sig selv. I dag koster det gennemsnitligt 240.000 kr. at søge et patent i alle 27 EU-lande. Med et fælles EU-patent vil det fremover komme til at koste 5.000 kr. Og selv når patentet er etableret, kræver det ressourcer at opretholde beskyttelsen. I dag skal en patenthaver nemlig anlægge sag i hvert enkelt europæisk land, hvor patenthaver oplever sit patent krænket. Sagerne skal føres ved de nationale domstole og afgøres efter de pågældende landes nationale lovgivning. Det tager tid og er ressourcekrævende. Desuden er der risiko for, at sagerne munder ud i forskellige afgørelser i de forskellige lande. Særlig for de små og mellemstore virksomheder betyder det ofte, at de opgiver at håndhæve deres rettigheder.

Med etableringen af en fælles patentdomstol kan vi gøre det enklere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres rettigheder i Europa og dermed lette de administrative byrder for de små og mellemstore virksomheder. Der går således en lige linje fra dansk deltagelse i et effektivt, velfungerende europæisk patentsystem til at fastholde og udvikle videns- og produktionsarbejdspladser i Danmark.

Efterhånden som rammerne for det fælles EU-patentsystem har tegnet sig, er argumenterne imod således også blevet sværere og sværere at finde. Modstanderne af et fælles patentsystem har hævdet, at vi svækker den demokratiske kontrol, men faktum er, at patentdomstolen nu træder i kraft efter ratificering i 13 lande. Uden dansk deltagelse i patentsystemet vil de danske virksomheder, der alligevel søger et europæisk enhedspatent, risikere at skulle forsvare sig i et system, hvor der slet ikke er danske dommere repræsenteret.

De indkomne høringssvar viser en markant opbakning til, at Danmark ratificerer aftalen og bliver fuldt ud en del af den europæiske patentreform.

I SF finder vi, at patenters rolle for udviklingen af vores samfund er en væsentlig diskussion, men det er en diskussion, vi skal kunne føre inden for en fælles europæisk ramme. Vi hæfter os derved også ved det væsentlige faktum, at patentreformen ikke ændrer på, hvad der kan patenteres; der er hverken tale om en udvidelse eller en indskrænkning. Således vil det fortsat ikke være muligt at opnå patent på software, som vi har diskuteret i salen i dag.

Det er fjerde gang, at vi i forbindelse med opbygningen af det fælles europæiske patentsystem overgiver suverænitet. Det skete i 1986, i 1992 og i 2006. Og hver gang har vi kunnet forhandle os frem til en fornuftig løsning i Folketinget. Desværre har Dansk Folkeparti nu taget patentsystemet og dansk erhvervsliv som gidsel i deres kamp mod EU. Det er en skam, og det er lidt overraskende, at hr. Kristian Thulesen Dahl nu sætter argumentationen over styr og i stedet for ønsker at lege bytte bytte købmand med så vigtig t et lovforslag .

Enten er man politisk for eller politisk imod et lovforslag. At ville bruge en potentiel vetoret som pressionsmiddel i forhandlingen om en række andre dagsordener er useriøst. Men det betyder, at Dansk Folkeparti ikke længere kan finde passende argumenter imod et fælles patentsystem. Jeg vil jeg derfor gerne opfordre Dansk Folkeparti til at bekende kulør – om man er for eller imod at tage ansvar.

Med disse bemærkninger kan jeg sige, at vi fra SF's side støtter lovforslaget.

Der er et par medlemmer, der har indskrevet sig til korte bemærkninger. Den første er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. SF's ordfører siger, at der er mange danskere, der mener, vi bør tilslutte os. Men det kunne jo være, at de har troet på historien om, at det ville medføre tab af arbejdspladser ikke at gå med i EU-patentdomstolen. SF fremhæver biplastret, som Martin Wenckens har opfundet. Vi har lige talt om det, men er SF opmærksom på, at EU's patentkontor i går bekræftede over for Politiken, at han vil kunne få et enhedspatent, uanset om Danmark er med eller ej? Det vil altså slet ikke berøre ham, om vi stemmer ja eller nej til en fælles patentdomstol.

Ordføreren.

Ja, man kan få et enhedspatent, og med et enhedspatent er det sådan, at hvis man ikke er med i det her, bundter man de forskellige nationale patentlovgivninger sammen. Men det skal jo stadig væk valideres og bekræftes i hvert enkelt land, at man har opnået patentet. Så man bundter det sammen, men hvis vi ikke er med, skal det ratificeres i hvert enkelt land for at opnå gyldighed.

Men derudover kan det jo f.eks. betyde noget for, om udenlandske virksomheder vil have kontor i Danmark. Det kan også betyde noget, hvor danske virksomheder vælger at have hovedkontor henne, fordi man ønsker at være en del af en samlet lovgivning.

Jeg synes, det er godt, at vi får fælles regler. Vi har i forvejen en patentkonvention, som vi har underskrevet, og som vi er forpligtet på, og jeg synes, at den reelle og vigtige diskussion i det her netop er noget af det, som Enhedslisten har sat fokus på, nemlig diskussionen om, hvad man kan patentere. Det synes jeg er den interessante principielle diskussion, som vi skal have både i Danmark og i Europa.

Tak. Hr. Nikolaj Villumsen.

Det er en meget, meget relevant diskussion, hvad man tager patent på. Men sagen er jo den, at hvis vi går med i EU-patentdomstolen, er det EU-patentdomstolen, der afgør det. Så kan vi ikke diskutere det i Folketingssalen, i EU-Parlamentet, ved EU-Domstolen eller ved de danske domstole. Nej, så er det ene og alene EU-patentdomstolen, og det er jo det, som gør, at Enhedslisten er bange for, at der vil være softwarepatenter.

Jeg kunne godt tænke mig at høre SF, om man ikke deler den bekymring. Og så vil jeg gøre SF opmærksom på, at det ikke er sådan, at danske virksomheder skal bede om patent i samtlige lande. Man kan godt tilslutte sig enhedspatentet, selv om vi ikke er med. Det er det, der altså også står klokkeklart i Politiken fra i går.

Ordføreren.

I forhold til bekymringen om, om man kan patentere software, vil jeg sige, at jeg synes, der er mange områder i verden, hvor vi har set eksempler på, at diskussionen går til kanten eller langt over grænsen for, hvad vi i SF synes er rimeligt at patentere. Som eksempel kan man nævne kornsorter, som der er kamp om i den tredje verden. Hvad må man patentere? Hvad er noget, som alle skal have adgang til? Retten til liv, retten til vand, retten til software, som er det, vi diskuterer i dag. Skal man kunne patentere software? Nej, det skal man ikke. Den diskussion er rigtig, rigtig vigtig og skal fortsat føres uanset hvad, men vi har underskrevet patentkonventionen og skal leve op til den, så jeg synes, det er langt bedre, at vi tager de vigtige og principielle i EU.

Tak for det. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak, fru formand. Mit spørgsmål ligger lidt i samme dur som det, der også blev stillet fra Enhedslistens side. For jeg noterede mig jo, at ordføreren brugte lang tid på at argumentere ved hjælp af det her gode eksempel med det ellers glimrende plaster, som er blevet opfundet af en dansk opfinder, som også har fået patent på det.

Men der synes jeg måske bare, at ordføreren blot lige skylder at bekræfte, at det faktisk er sådan, at det er noget, der allerede kunne foregå i dag med den nuværende lovgivning. Så det gode eksempel, som ordføreren bruger meget af sin taletid på, er selvfølgelig et udmærket eksempel, men det er et eksempel, som også med den nuværende lovgivning ville kunne medføre sådan et enhedspatent, som vi taler om.

Så bruger ordføreren også argumentet om, at det er noget, der skaffer arbejdspladser. Så vil jeg bare gerne have ordføreren til også at bekræfte, at det er korrekt, at netop det eksempel, som ordføreren kom med, kun har skaffet kinesiske arbejdspladser og ikke danske.

Ordføreren.

Med hensyn til det første eksempel kan man, som jeg sagde til hr. Nikolaj Villumsen, sådan som det er i dag, søge et enhedspatent. Man bundter de forskellige nationale lovgivninger sammen og opnår et enhedspatent, men det skal valideres i hvert enkelt land, det skal opnå gyldighed i hvert enkelt land. Det håber jeg har opklaret det.

I forhold til arbejdspladser vil jeg sige, at jeg faktisk tror, de fleste partier i det her Folketing ønsker, at vi får flere iværksættere i det her land, at vi skaber bedre rammer for små og mellemstore virksomheder, og at det er det, der skal drive en udvikling. Det kan være, vi har forskellige ideer til, hvordan det skal foregå, men jeg tror ikke, det er noget, vi er særlig uenige om.

De nye ideer og måder at gøre nye ting på kræver jo netop, at man kan forsvare sine rettigheder. Ellers er der ikke nogen idé i at bruge en masse penge og en masse tid på opfindelser. Så jeg ønsker, at det skal blive nemmere at være iværksætter i det her land, for det er de gode ideer, vi skal leve af i fremtiden.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jo, men vi kan sådan set godt blive enige om, at vi ønsker gode rammer for vores iværksættere. Det er sådan set ikke noget, der står til diskussion. For det er sådan, at med det lovforslag, der ligger her, vil man også gå væk fra den idé, som vi jo kan se det fornuftige i, og det er netop, at Danmark har muligheden for at afvente og se, hvordan evalueringerne bliver af den her fælles patentdomstol. Danmark kan jo senere hen på et givet tidspunkt gå ind og tilslutte sig den her fælles patentdomstol. Hvem siger, vi overhovedet behøver at være med fra starten? Hvorfor ikke prøve at se, hvad erfaringerne bliver?

Så synes jeg også, at ordføreren måske bare lige for god ordens skyld skal bekræfte, at det er sådan, at allerede ved at vi står uden for patentdomstolen, vil alle de danske iværksættere få en mærkbar konkurrencefordel frem for det, de har i dag.

Ordføreren.

Jamen jeg siger det gerne en gang til: Man kan søge et enhedspatent ved at bundte de forskellige EU-landes lovgivninger sammen, men det skal stadig væk valideres i hvert enkelt land.

Jeg må sige, at jeg er usikker på, hvad DF egentlig mener – om man mener det ene eller det andet, om man er for eller imod, eller om man ønsker at vente. For det her er åbenbart ikke vigtigt nok til, at man kan have en selvstændig politisk stillingtagen til det, fordi man er villig til at bytte det for noget andet. Jeg synes, det er virkelig, virkelig useriøst, at der er gået Hjallerup Marked i Folketingssalen.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Nikolaj Villumsen.

Tak. Nye opfindelser hviler ofte på skuldrene af ideer og viden, som andre har frembragt. Som lille opfinder får man en idé, og det bringer samfundsudviklingen fremad, det styrker vores samlede samfundsøkonomi.

I Danmark er det helt afgørende, at vores små opfindere, vores små og mellemstore virksomheder, kan udvikle nye produkter og ideer uden at blive jagtet af patenttrolde, advokater eller store firmaer, der forsøger at sikre sig et monopol. Derfor er Enhedslisten imod dansk tilslutning til EU-patentdomstolen.

En dansk tilslutning til EU-patentdomstolen vil betyde, at udviklingen kommer til at glide ud af vores hænder. Konkret vil uddeling af patenter blive et anliggende udelukkende for EU-patentdomstolen, uden at vi har demokratisk eller traditionel juridisk kontrol. Det vil nemlig hverken være muligt at anke afgørelserne fra EU-patentdomstolen til danske domstole eller til EU-Domstolen. Ligeledes vil hverken Folketing eller EU-Parlament kunne påvirke EU-patentdomstolens afgørelser. Det i sig selv er bekymrende.

Men det er særlig bekymrende, fordi EU-patentdomstolen formentlig vil være tilbøjelig til at følge EU-patentkontorets afgørelser mere, end de danske domstole er i dag. Det kan føre til en eksplosion af de såkaldte softwarepatenter. Et softwarepatent er et patent, der krænkes ved at installere software på et apparat, eksempelvis installere software på en computer. Allerede i dag har EU's patentkontor godkendt omkring 40.000 softwarepatenter. Eksempelvis er ideen om et faneblad, som vi kender fra toppen af en hjemmeside, et softwarepatent. Ligeledes er ideen om stavekontrol af sammensatte ord, ideen om en fortrydknap i et tekstbehandlingsprogram og ideen om en progress bar, der viser, at computeren tænker, softwarepatenter godkendt af EU's patentkontor, som ikke er godkendt ved de danske domstole. Går Danmark med i EU's patentdomstol, vil danske virksomheder kunne blive mødt med en storm af krav om betaling for disse eksempler, når man bruger dem.

Softwarepatenter kan lyde teknisk, men det kan blive en stor hæmsko for små og mellemstore danske virksomheder. Et meget konkret eksempel på den belastning kan vi eksempelvis opleve i USA. Her er der et advokatfirma, som har taget patent på ideen om at lave scan to mail, altså skanne et dokument ind og sende det til en e-mail, noget, der gøres 1.000, ja, nok 10.000 gange i Danmark om dagen. Det her advokatfirma har efter patentets udstedelse krævet 1.000 dollar pr. ansat ved små firmaer, som advokaterne formodede brugte scan to e-mail-funktionen, firmaer, der ofte hverken har råd til at betale 10.000 dollar pr. ansat eller til at hyre advokater til at kæmpe imod anklagen.

Det er et eksempel fra USA, men det kan lige så godt ske med fanebladspatentet i EU. Hvilke firmaer har ikke ansatte, der bruger browsere med faneblade? Det kan blive en guldgrube for patentadvokater og enkelte firmaer, men en belastning for alle andre. Derfor er bekymringen om softwarepatenter også stor fra mange kanter. De it-professionelles fagforening, PROSA, har slået alarm og advarer mod dansk tilslutning til EU-patentdomstolen af frygt for softwarepatenterne. Det samme gør SAMDATA\HK i hovedstaden . Ligeledes har den tyske forbundsdag lavet en vedtagelse, der advarer mod softwarepatenter. Jeg synes, at disse advarsler skal tages seriøst.

Det har været fremført i debatten, at vi vil tabe arbejdspladser, hvis vi ikke går med i EU-patentdomstolen, men i realiteternes verden holder det argument ikke. Enhedspatentet, som det også er kommet frem og bekræftet af andre partier i Folketinget i dag, vil have lige stor gyldighed og give lige store muligheder for danske virksomheder, om vi går med eller ikke går med.

Dermed skal danske virksomheder fremover ikke have 28 forskellige patenter for at dække hele EU, men blot ét patent i Danmark og et enhedspatent i resten af EU med undtagelse af Spanien og Polen, som også har besluttet ikke at gå med i EU-patentdomstolen. Fordelene ved enhedspatentet vil altså også tilfalde danske virksomheder. Men derudover vil danske virksomheder uden en dansk tilslutning til EU-patentdomstolen undgå patenttrolde, store firmaer, der forsøger at monopolisere viden. Som Politiken klart dokumenterede i går, kommer eksempelvis Martin Wenckens, der har opfundet biplastret, ikke til at komme i problemer.

Jeg synes, at det er interessant at se, hvad Dansk Folkeparti foretager sig, og om de kommer til at falde til patten, om de siger ja eller nej. I Enhedslisten har vi sagt meget klart, at vi vil sige nej. Vi kommer til at stemme nej til forslaget om EU-patentdomstolen, fordi den vil skade Danmark, og vi anbefaler befolkningen at gøre det samme.

Tak for det. Der er to medlemmer, der har indskrevet sig til korte bemærkninger. Den første er fru Mette Reissmann, Socialdemokraterne.

Tak for det. Ordføreren har i sommer deltaget i debatten om de her ting og bl.a. også udtalt, at det vil forringe små virksomheders mulighed for innovation, fordi sager ved EU-patentdomstolen føres langt fra Danmark på græsk, tysk eller fransk. På de præmisser kan kun store virksomheder være med.

Jamen jeg vil sige til hr. Nikolaj Villumsen, at det lige præcis er sådan, det er i dag. Hvis ordføreren har læst aftaleteksten, vil han netop set, at hvis man er med i den her aftale om en europæisk patentreform, er det sådan, at det kan aftales, hvilket sprog sagen skal føres på. Man kan også bl.a sikre ved deltagelse i aftalen, at det er København, som bliver det sted, hvor sagen skal føres, og det bliver også med deltagelse af danske dommere. Og lige netop de ting bør da være noget, som ordføreren skulle være interesseret i, for det giver små og mellemstore danske virksomheder langt større mulighed for i fremtiden at kunne være sikre på netop at få ret, når man har ret.

Hvordan kan det være, at Enhedslisten mere er bagudskuende i stedet for at virke lidt mere visionære på vegne af netop de små virksomheder, som Enhedslisten åbenbart ønsker at beskytte?

Ordføreren.

Det ligger os meget, meget på sinde at beskytte små og mellemstore danske virksomheder. Det er helt rigtigt, at det ikke kommer til at være på græsk, man skal forsvare sig. Det kommer til at være på tysk, engelsk eller fransk. Det kan jo være relevant. Det er nemlig ikke sådan, at det kun er danske virksomheder, der kan tage sådanne patenter. Det er der også andre, der kan. Hvis man ser på topti over de virksomheder, der har fået udstedt EU-patenter af Det Europæiske Patentkontor, ser man, at syv af de ti er fra Asien og USA. Det vil selvfølgelig sige, at danske virksomheder kan blive mødt med krav om at betale penge.

Der synes jeg da at det er relevant, om den afgørelse finder sted i Danmark ved en dansk domstol, eller den afgørelse finder sted ved EU-patentdomstolen eller en underafdeling af EU-patentdomstolen, som kunne ligge i København.

Hvorfor er det interessant? Det er det, fordi jeg synes, det er vigtigt, at det er traditionel juridisk lovgivning, som ligger til grund, og ikke patentdomstolens grundlag, som jeg frygter vil favorisere Det Europæiske Patentkontors vurderinger, der bl.a. inkluderer softwarepatenter.

Fru Mette Reissmann.

Vi har ikke tid til at rode os ud i en mere dybtgående juridisk diskussion af det her emne. Det må vi tage på et andet tidspunkt.

Jeg har yderligere et spørgsmål. Hr Nikolaj Villumsen er ligesom jeg bekymret over et givet tab af arbejdspladser. Jeg kan ikke understrege nok, at man ikke fra Enhedslistens side bør være forblændet af udfordringen med softwarepatenter. Det er faktisk sådan, at en del andre danske opfindere, hvis rettigheder bliver krænket inden for EU, men også andre steder, oplever at have opfundet andet end det, der vedrører softwarepatenter.

Netop disse virksomheder, som også tilhører gruppen af små og mellemstore virksomheder, lider simpelt hen under det omkostningsåg, der er forbundet med at skulle sikre sig hele tiden i hvert eneste land. De har ikke mulighed for at vækste, de har ikke mulighed for at beholde deres arbejdspladser.

Jeg vil gerne bede Enhedslistens ordfører om at redegøre for, hvordan Enhedslisten vil sikre det i fremtiden, hvis det er sådan, at man står så hårdt på sin modstand mod det her lovforslag, som man åbenbart gør.

Ja tak! Ordføreren.

Jeg kan berolige fru Mette Reissmann rigtig meget, for danske virksomheder vil ligesom alle andre virksomheder i hele verden kunne søge det nye enhedspatent. Det er det, der bliver skrevet i Politiken. Det er faktisk også det, der fremgår af EU-konsulentens note til Folketinget. Jeg har det sågar her i et svar fra Europa-Kommissionen til hr. Søren Søndergaard, der er medlem af Europa-Parlamentet. Så det er sådan, at danske virksomheder på niveau med amerikanske, japanske, europæiske virksomheder vil kunne søge et enhedspatent. De bliver ikke dårligere stillet.

Tak. Så er det hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre.

Tak for det. Med sine referencer til den åbenbart uudtømmelige kilde til visdom på det her område – dagbladet Politiken – redegør ordføreren jo glimrende for, at danske virksomheder kan være dækket af det her alligevel, og at der er forskellige scenarier omkring softwarepatenter, som angiveligt, selv om de ganske vist er hentet fra USA og lidt fantasi, lige så godt kunne finde sted i Europa.

Mener ordføreren, at vi bedst mindsker risikoen for det, hvilket jeg forstår er ordførerens ærinde, ved at stå uden for eller ved at stå inden for?

Ordføreren.

Jeg mener, at vi kan gøre en rigtig stor forskel ved at stå uden for. Hvorfor kan vi det? Det kan vi, for hvis vi står uden for, vil danske domstole eksempelvis i forhold til det her patent på faneblade, som EU-patentkontoret synes er en rigtig god idé, kunne vurdere det og sige: Nej, det synes vi ikke er et patent; det vil være en ekstrem belastning, skadeligt for samfundet, hvis samtlige virksomheder, der har en ansat siddende og kigge på en computer, hvor der er et faneblad, skulle betale penge for det – så nej, det er ikke et patent. Det kunne så have en indvirkning på EU-patentdomstolen.

Vi har tidligere set, at en afgørelse ved den tyske forbundsdomstol har påvirket EU's patentkontor. Dermed vil Danmark ved at stemme nej ikke bare skærme små og mellemstore danske virksomheder, men vil også kunne have en vigtig indflydelse på tolkningen af patenter i hele Europa.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Det er noget af det værste vrøvl, jeg har hørt i dag, og det siger ikke så lidt – altså det her om faneblade, og at man skal betale for at anvende dem. Jeg går ud fra, at ordføreren er opmærksom på, at man altså betaler licens for at anvende softwareprodukter; de er jo underlagt ophavsretslovgivningen, ligesom alle andre litterære værker er det. Så det er jo ikke sådan noget nyt.

Men forestiller ordføreren sig, at det er relevant for danske virksomheder alene at tegne et dansk patent og ikke tegne det her enhedspatent, hvorved man jo begiver sig ind på et område, hvor man så, hvis ordføreren får sin vilje, ikke har nogen indflydelse?

Ordføreren.

Som jeg redegjorde for før, er det min opfattelse, at vi faktisk får stor indflydelse på at præge tolkningen af, hvad der skal være patenter, ved at stå uden for.

I forhold til bemærkningen om det værste vrøvl, er det ikke mit indtryk, at det var det, jeg sagde. Jeg synes, at der er en forskel, og det ved ordføreren også godt, på ophavsret og på patenter. Ophavsret er noget, man får til et værk; patenter er en idé. Og det er simpelt hen sådan, at fanebladspatentet, som EU-patentkontoret har udstedt, hedder EP689133 – det findes.

Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Joachim B. Olsen.

Tusind tak. Lovforslaget har til formål at tilvejebringe grundlaget for Danmarks ratifikation af en fælles europæisk patentdomstol. I LA mener vi, at det vil være en klar fordel for Danmark at tiltræde den fælles europæiske patentdomstol, når den træder i kraft i 2015.

Det har været et mangeårigt ønske fra danske virksomheder, at det bliver nemmere at få og håndhæve patenter. I dag skal en virksomhed søge patent i 25 forskellige lande – det er meget tidkrævende og omkostningstungt. Der er en mangeårig tradition for, at Folketinget sikrer danske virksomheder lige konkurrencevilkår på dette område. Når det handler om virksomheders omkostninger er det en helt anden sag, men på dette område har Folketinget tre gange siden 1984 afgivet suverænitet mod at styrke Danmarks konkurrenceevne.

Dette lovforslag handler dybest set om at sikre velstand og arbejdspladser i Danmark. En fælles patentdomstol er efter Liberal Alliances mening et udtryk for det bedste ved det europæiske samarbejde, nemlig at sikre et frit og velfungerende marked. Og det frie marked er kilden til vores velstand og vores høje levestandard.

Derfor kan Liberal Alliance støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Brian Mikkelsen.

Det er en glædens dag for Danmark, for dansk erhvervsliv, for hele intentionen bag det europæiske samarbejde, at vi nu får en fælles patentdomstol. Jeg kæmpede selv kampen som økonomi- og erhvervsminister og havde mange slagsmål med specielt nogle lande, der ikke skal nævnes her, om det, men der var ikke nogen tvivl om, at de lande, som støttede markedsøkonomien, og som også støttede et tættere samarbejde på erhvervsområdet, så det som en fælles prioritering.

Det vil være til kolossal gavn for dansk erhvervsliv, at vi får vedtaget det her forslag. Det vil ikke mindst være til gavn for små og mellemstore virksomheder, som ikke skal bokse med forskellige strukturer på den ene og den anden måde, men kan komme nemt igennem systemet. Det vil også være med til at fremme en indre dynamik i det europæiske samarbejde blandt virksomhederne i den globale konkurrence, der er, på det store hjemmemarked, vi har, som man kan bruge som afsæt til at komme ud på de andre regioners markeder.

Så der er ikke nogen tvivl om, at det er en win-win-situation for Danmark, for dansk erhvervsliv, og der er intet som helst negativt at sige om det her forslag, så derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Jeg vil gerne sige tak for debatten og tak til alle de partier, der støtter forslaget. Det er jo overvældende mange. Det er nok ikke helt nok, som det ser ud på nuværende tidspunkt, men det er jo helt overvældende mange, og jeg synes, at alle argumenterne har været gode. Som De Radikales ordfører gjorde opmærksom på, fik vi høringssvar ind på baggrund af det her lovforslag, og der var ikke et eneste af dem, der var negativt – ikke et. Alle var for, og alle syntes, at det var en rigtig god idé.

Derfor bliver det jo nogle gange løjerligt at skulle følge med i, at nogle mennesker er imod, og se på, hvor det så er henne, de søger støtte til deres argumentation. Det skal jeg prøve at vende tilbage til.

Men jeg vil bare stille og roligt sige, at spørgsmålet om, hvorvidt det er en fordel eller ikke er en fordel for dansk erhvervsliv, har dansk erhvervsliv jo besvaret på alle ledder og kanter. Alle typer af erhvervsorganisationer og også de små og mellemstore virksomheder, som nogle partier – og det er måske lidt overraskende hvilke partier – ligesom kerer sig meget om, har jo entydigt svaret ja, og alle fagforbundene har entydigt svaret ja. Og derfor er det sådan lidt ærgerligt, at man skal stå her og høre på nogen, der fremfører, at det vil være til ulempe for de små og mellemstore virksomheder. Det vil det ikke.

Så har jeg hørt argumenter fra Enhedslisten om, hvorfor det her er en dårlig idé. Det ene argument, som jeg har hørt, er, at man jo bare, om jeg så må sige, kan nasse på alle de andre. Hvis de andre gør det her, kan man som lille dansk virksomhed bare indsende to ansøgninger. Vi lader de andre om at tage slæbet og ansvaret, og så kan man samtidig også søge i Danmark.

Det ligger jo i fin forlængelse af den måde, Enhedslisten generelt tænker på, og det har jeg ikke nogen problemer med at forstå. Men det er ikke særlig hensigtsmæssigt for landet, hvis vi skulle indrette os på den måde – det er jeg nødt til at sige. Og jeg vil også sige, at hvis vi nu havde den holdning, at danske virksomheder, som gerne ville have det, skulle have mulighed for at få afprøvet sager i Danmark, så åbner det, at vi tilslutter os patentdomstolen, jo mulighed for, at vi kan lave en regional domstol, som også har en afdeling her i København. Og det må da være en fordel for en virksomhed, hvis den vil afprøve en sag, at det også kan være her i København.

Så uanset hvordan man afsøger det her, synes jeg altså, det er svært at finde på rigtig gode argumenter for at være imod det, medmindre man selvfølgelig synes, at EU som sådan er en dårlig idé, og at man vil benytte enhver lejlighed til at stemme imod det. Og det er fair nok, men det bliver jo forholdsvis anstrengt, hvis det altid er i så små sager, som tilfældet er her. Jeg vil bare sige, at jeg i hvert fald synes, man skulle have fundet en anden sag at køre den så hårdt på.

Det skal også være sagt til Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti har jo det synspunkt, at der er et par kritiske ting her og der, men at det sådan set ikke er det væsentligste. Det væsentligste er, at man vil have noget for det. Det kan godt være, at man så må sende folk ud til folkeafstemninger, sige nej og drille lidt og nogle andre ting. Men man vil simpelt hen bare have noget for det. Og det er jo en kræmmermentalitet, som, om man så må sige, slår igennem, så det batter.

Man kunne jo godt have valgt et andet synspunkt og en anden indgangsvinkel, men Dansk Folkepartis ordfører fremstillede det som noget meget naturligt. Jeg tror, at det for andre partiers vedkommende ville være det mest naturlige at kigge på den enkelte sag, inden man tog stilling til den, og ikke sige, at man er imod et eller andet idrætsforslag, så nu skal man have noget på socialområdet, eller hvad man nu kan finde på. Altså, det er da underligt, at det bliver gjort til sådan en købmandsforretning. Man kunne måske gøre sådan, hvis det var en lille, uskyldig sag, men det her drejer sig om, at man i fuld alvor vil spørge hele befolkningen i forbindelse med en folkeafstemning, og at man faktisk også vil genere dansk erhvervsliv.

Det synes jeg er utrolig ærgerligt, og lige så naturligt det er for Dansk Folkeparti at fremføre den måde at tænke politisk på, lige så unaturligt er det i hvert fald for regeringen, og det tror jeg også det er for et stort flertal i Folketinget.

Jeg håber på, at det trods alt ender med, at der kan skaffes det fornødne flertal i Folketinget, så det ikke skal til folkeafstemning. Jeg synes, at hvis vi skal spørge befolkningen, skal det være i nogle tungere og mere alvorlige sager.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak til ministeren. Det, jeg godt kunne tænke mig at høre fra ministeren, er, om ministeren kan garantere, at eksempelvis det her fanebladspatent, vi har diskuteret i dag, ikke vil kunne blive godkendt af EU's patentdomstol nu, hvor det er godkendt af EU's patentkontor. Kan ministeren garantere, at det ikke vil ske? For hvis ministeren ikke kan garantere det, er der jo hold i Enhedslistens frygt for, at der kan komme til at være softwarepatenter, hvis vi tilslutter os EU-patentdomstolen.

Ministeren.

Jeg vil sige, at vi jo overhovedet ikke ændrer på vilkårene for det at søge patent. Det gør vi ikke. Vi laver en meget, meget praktisk indretning, der betyder, at man har mulighed for at få afprøvet det patent, som man nu engang har søgt om, eller som man føler sig krænket i forhold til. Der er ikke ændret noget som helst vilkår, i forhold til hvordan det fungerer i dag. Og vilkårene i dag er sådan, at man ikke udtager selvstændige softwarepatenter, og sådan vil det også være fremover. Det er også en holdning, som regeringen har.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Nu er situationen jo bare, at det er et tolkningsspørgsmål, hvor EU-patentkontoret har sagt, at lige præcis et faneblad i en browser er et patent. Det har de godkendt, det har nummeret EP689133. Kan ministeren garantere, at det ikke vil blive en ting, som danske virksomheder – små, mellemstore, store – kan blive mødt af krav om at skulle betale, hvis deres ansatte sidder og bruger browsere med faneblade?

Ministeren.

Nu vil jeg nødig stå her og sagsbehandle. Jeg kender desværre ikke den pågældende sag. Så det vil jeg ikke gøre.

Men jeg vil sige det sådan, at af alle de mennesker, der har udtalt sig om og arbejdet med den her sag – det være sig i Parlamentet, det være sig andre steder, hvor man har gjort sig store anstrengelser omkring det – er der jo ikke nogen, der har flaget den kæmpe bekymring, som Enhedslisten her udviser. Det er der jo ikke. Jo, man har fundet en eller anden mystisk fagforening et eller andet sted, men ellers er der jo ikke nogen andre. Og så må man sige, at hvis der ikke er det, hvorfor skulle der så være hold i det? Det er sådan lidt den sædvanlige taktik, vi har inde på det her område, at der nok på et eller andet tidspunkt er et eller andet galt, bare fordi det har med EU at gøre. Og det er altså ikke altid sådan.

Tak for det.

Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, og da der ikke er det, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.