Finansudvalget
Dato:
27. oktober 2014
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 49, FIU alm. del.
Spørgsmålet er stillet efter anmodning fra et ikke-medlem af udvalget (MFU) Lars Dohn
(EL)
L 201
Forslag til finanslov for finansåret 2015.
Af finansminister Bjarne Corydon (S)
Spørgsmål nr. 49:
Ad § 14.71.01 Støtte til udvikling af landdistrikterne under Landdistriktsprogrammet: Hvad er
baggrunden for den budgetterede reduktion af udgiftsbevilling på § 14.71.01 Støtte til udvikling af
landdistrikterne under Landdistriktsprogrammet?
Svar:
På forslag til finanslov for 2015 fremgår, at udgiftsbevillingen er 93,8 mio. kr. i 2014 og 92,4 mio. kr. i
2015. I henhold til den politiske aftale indgået mellem regeringen, Venstre og Konservative den 20.
december 2013 er der afsat 14,0 mio. kr. i 2014 og 94,2 mio. kr. i 2015 til landdistriktsudvikling, jf.
aktstykke nr. 69 af 20. februar 2014.
Tidspunktet for aftalens indgåelse betyder, at det på forslag til finanslov 2015 ikke fremgår, at
bevillingen i 2014 er på 14,0 mio. kr. Der henvises til aktstykke nr. 69 af 20. februar 2014. Bevillingen
på 14,0 mio. kr. for 2014 er optaget på lov tillægsbevilling.
På forslag til finanslov 2015 er udgiftsbevillingen i 2015 opført til 92,4 mio. kr. på § 14.71.01.10 Støtte
til lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet og ikke 94,2 mio. kr. Dette skyldes en negativ
budgetregulering på 100,0 mio. kr. årligt i 2014 og 2015, jf. aktstykke nr. 69 af 20. februar 2014. Den
negative budgetregulering udmøntes på de relevante hovedkonti under de ministerier, der har
ordninger under landdistriktsprogrammet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters andel af den
negative budgetregulering fremgår af forslag til finanslov 2015.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk