Finansudvalget 2013-14
L 201
Offentligt
1412398_0001.png
Dato:
27. oktober 2014
Finansudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 43, FIU alm. del.
Spørgsmålet er stillet efter anmodning fra et ikke-medlem af udvalget (MFU) Lars Dohn
(EL)
L 201
Forslag til finanslov for finansåret 2015.
Af finansminister Bjarne Corydon (S)
Spørgsmål nr. 43:
Ad § 14.11.04 Digital adgang til oplysninger ifm. ejendomshandel (DIADEM): Hvad er baggrunden for
det budgetterede fald i indtægter og udgifter på § 14.11.04 DIADEM?
Svar:
Indtægtsbevillingen falder fra 42,0 mio. kr. i 2014 til 34,0 mio. kr. i 2015. I den oprindelige
businesscase for DIADEM, der er udarbejdet før finanskrisen, var der budgetteret med et salg på
120.000 ejendomsdatarapporter årligt svarende til det gennemsnitlige antal bolighandler i perioden
2002-2006. Dette skøn blev lagt til grund for budgettering af forslag til finanslov 2014 i foråret 2013, få
måneder efter at systemet DIADEM var taget i brug. Det gennemsnitlige antal bolighandler i perioden
2011-2013 har vist sig at være omkring 70.000 bolighandler.
Aktuelt ligger salget på ca. 100.000 ejendomsdatarapporter om året, og det forventes på denne
baggrund, at der bliver solgt mere end én ejendomsdatarapport pr. handel. Det er uvist, om antallet af
bolighandler forventes at stige. Derfor er der taget udgangspunkt i det aktuelle salgsniveau på
100.000 ejendomsdatarapporter på forslag til finanslov 2015, som giver indtægtsskønnet på 34,0 mio.
kr. i 2015. Finansudvalget blev orienteret om de ændrede indtægtsforventninger ved orienterende
aktstykke af 8. januar 2014.
Udgiftsbevillingen falder fra 25,2 mio. kr. i 2014 til 23,3 mio. kr. i 2015. Ændringen skyldes, at det efter
udviklingsperioden er afsluttet er muligt at gennemføre en mere præcis budgettering, bl.a. fordi
systemet har været i EU-udbud. Herved foreligger der flerårige kontrakter for den væsentligste del af
drifts- og udviklingsomkostningerne.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk