Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
L 201
Offentligt
1413617_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 29. oktober 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 41 (L 201) af 30.
september 2014 stillet efter ønske af Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål
Ministeren oplyser i svar på L 201 – spørgsmål 25, at deltagelseseffekten ved
at bruge 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærdsændringer på at hæve beskæftigelses-
fradraget er på 1.940 fuldtidspersoner. Vil ministeren oplyse deltagelseseffekten
og påvirkningen af indkomstfordelingen (målt ved gini-koefficienten),
hvis man bruger 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærdsændringer på at indføre en
så høj som mulig bundgrænse for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag?
Svar
For et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 5 mia. kr. (2015-niveau) kan
opnås et bundfradrag i arbejdsmarkedsbidraget på 48.800 kr. (2015-niveau). Et
sådant bundfradrag skønnes isoleret set at indebære en forøgelse af arbejdsud-
buddet svarende til knap 1.500 personer, heraf en positiv deltagelseseffekt på
1.560 personer og en reduktion af timearbejdsudbuddet, for de der allerede er i
beskæftigelse, på godt 100 fuldtidspersoner,
jf. tabel 1.
Reduktionen i timearbejds-
udbuddet skyldes dels indkomsteffekten, da den samlede skattebetaling reduceres,
dels at flere personer kommer over topskattegrænsen og dermed får en øget mar-
ginalskat, idet den personlige indkomst (fratrukket arbejdsmarkedsbidraget) stiger.
Arbejdsudbudseffekten af forslaget er samlet set knap 1.100 personer mindre, end
eksperimentet hvor beskæftigelsesfradraget øges for et tilsvarende mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Forskellen i timeffekten på ca. 700 personer skyldes dels, at flere personer som
nævnt skal betale topskat ved et bundfradrag i arbejdsmarkedsbidraget, dels at et
øget beskæftigelsesfradrag sænker marginalskatten for alle, som ikke udnytter de-
res beskæftigelsesfradrag fuldt ud.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413617_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Virkning på offentlige finanser, arbejdsudbud og indkomstfordeling ved en indførsel af et bundfradrag i ar-
bejdsmarkedsbidraget med en provenuvirkning efter tilbageløb og afledt adfærd på 5 mia. kr.
Mindreprovenu
Efter
Før Tilbage- Efter tilbage-
tilbageløb
løb løb og adfærd
Mia. kr.
A) Bundfradrag i arbejds-
markedsbidraget på
48.800
B) Beskæftigelsesfradra-
get øges med 3,8 pct.-
point
1)
Forskel A-B
6,9
5,2
5,0
Arbejdsudbud
Time Deltagel-
effekt seseffekt
Personer
1.450
-100
1.560
Indkomst-
fordeling
(Gini-koeff.)
Pct.-point
-0,05
I alt
7,3
-0,4
5,5
-0,3
5,0
0
2.540
-1.090
600
-700
1.940
-380
0,02
-0,07
Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i 2022-skatteregler i 2015-niveau I beregningen af provenu-
virkning efter tilbageløb er antaget en tilbageløbsfaktor på 24�½ pct.
1) Det maksimale beskæftigelsesfradrag øges parallelt hermed, dvs. med 12.600 kr.
Kilde: Egne beregninger.
Forskellen i deltagelseseffekten på knap 400 personer skyldes, at deltagelseseffek-
ten beregnes med udgangspunkt i kompensationsgraden imellem helårs ledighed
og helårsbeskæftigelse. For fuldtidsbeskæftigede vil beskæftigelsesfradraget inde-
bære en større skattemæssig værdi end bundfradraget i arbejdsmarkedsbidraget,
fordi værdien af beskæftigelsesfradraget er stigende med indkomsten. Eksperi-
mentet med et højere beskæftigelsesfradrag vil derfor beregningsteknisk indebære
en større reduktion af kompensationsgraden end eksperimentet med et bundfra-
drag i arbejdsmarkedsbidraget.
Samlet set bidrager forslaget om et bundfradrag i arbejdsmarkedsbidraget til at
mindske indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,05 pct.-point,
jf.
tabel 1.
Gini-koefficienten mindskes, fordi alle personer i beskæftigelse, med en
indkomst over 48.800 får øget deres indkomst med stort set samme beløb. Idet
Gini-koefficienten måler relative indkomstforskelle, bidrager det til en reduktion
af Gini-koefficienten, når personer på tværs af indkomstfordelingen får en ensar-
tet fremgang i indkomst.
Eksperimentet, hvor beskæftigelsesfradraget øges, indebærer derimod en marginal
forøgelse af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon