Finansudvalget 2013-14
L 201
Offentligt
1396959_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
8. september 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (L 201) af 3. september
2014
Spørgsmål
Hvad vil det koste at afsætte midler, så der på seks ud af seks planlagte supersyge-
huse opføres produktionskøkkener jf. Kristian Thulesen Dahls udtalelser på
Dansk Folkepartis sommergruppemøde: "Det andet punkt det er, at vi synes, det
er paradoksalt, at vi bygger seks nye supersygehuse, de fire af dem budgetterer
man uden produktionskøkkener… Så er det jo noget paradoksalt, at når vi bygger
nyt for de næste mange år, så har vi ikke taget højde for velnærende mad. Så det er
jo også et sted, hvor der skal bruges flere penge"?
Svar
På baggrund af oplysninger fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan jeg
oplyse følgende:
Der er for alle de planlagte ’supersygehuse’ taget højde for levering af mad til pati-
enterne. I nogle projekter etableres der et produktionskøkken i forbindelse med
byggeriet, mens andre regioner har valgt andre løsninger. En region har forudsat
at udlicitere opgaven til en privat leverandør, mens andre regioner har forudsat
leveringen af mad fra et fælles centralkøkken eller ved udnyttelsen af ekstra kapa-
citet på eksisterende produktionskøkkener, mens der etableres et såkaldt modta-
gekøkken i kvalitetsfondsbyggeriet.
Med samlede investeringer på 45 mia.kr. i alt over de kommende år er der tale om
en historisk satsning på sygehusområdet. Det muliggør realiseringen af en ny sy-
gehusstruktur. Der er for de enkelte byggerier fastsat en bindende investerings-
ramme, der skal sikre en regionale prioritering.
Løsning vedrørende bespisning er én blandt en hel række funktioner der skal vare-
tages i de nye kvalitetsfondsbyggerier. Ekspertpanelet vedrørende sygehusinveste-
ringer, der har rådgivet såvel den tidligere som den nuværende regering om de
konkrete byggerier, har lagt vægt på, at den enkelte region har frihedsgrader til
opgaveløsningen – så længe regionen som bygherre forpligter sig til at prioritere
og bygge fuldt funktionsdygtige hospitaler inden for totalrammen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
Hvis man uanset den regionale prioritering ville stille krav om et produktionskøk-
ken på de nævnte ’supersygehuse’ vurderes omkostningen til anlægsinvesteringen,
med afsæt i tidligere regionale skøn og med betydelig usikkerhed, isoleret set at
udgøre i størrelsesordenen 300 mio.kr.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon