Finansudvalget 2013-14
L 201
Offentligt
1407007_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. oktober 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 36 (L 201) af 23.
september 2014 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, på hvilke områder, det offentlige forbrug kan skæres ned,
og hvor meget der samlet set skal skæres ned på disse områder i mia. kr. med Det
Konservative Folkepartis finanslovsudspil for 2015, hvor KF vil have nulvækst i
det samlede offentlige forbrug, men hvor kommune- og regionsaftalerne ikke
genåbnes, samtidig med at politiet skal have 500 mio. kr., og beredskabet og
kulturen friholdes for besparelser?
Svar
Det Konservative Folkeparti lægger i sit finanslovsudspil for 2015 op til en
generel reduktion i de offentlige forbrugsudgifter på 4 mia. kr. med henvisning til,
at der ønskes nulvækst i det offentlige forbrug i 2015.
Finanslovsudspillet er ikke tilstrækkeligt konkret til at fastlægge de præcise
konsekvenser for det offentlige forbrug. Finansministeriet vurderer med en vis
usikkerhed, at udspillet samlet set - dvs. inklusive en generel reduktion på 4 mia.
kr. og konsekvenserne af de øvrige tiltag og finansieringsbidrag – indebærer en
reduktion af det offentlige forbrug på ca. 4�½ mia. kr. i 2015 sammenlignet med
skønnet i
Budgetoversigt 2, august 2014
1
.
Det svarer omtrent til nulvækst i det
offentlige forbrug i 2015.
Det fremgår ikke af udspillet fra Det Konservative Folkeparti på hvilke områder,
de offentlige forbrugsudgifter skal reduceres med 4 mia. kr., om end det
bemærkes i udspillet, at de kommunale budgetter ikke skal genåbnes for 2015.
Det lægges til grund, at regionerne ligeledes friholdes, da ændringer i de regionale
udgifter tilsvarende vil kræve en genåbning af de regionale budgetter for 2015.
Dermed vil hele den generelle reduktion på 4 mia. kr. skulle udmøntes i staten,
som reelt er ansvarlig for ca. 27 pct. af det samlede offentlige forbrug.
I augustvurderingen er stigningen i det offentlige forbrug (inkl. afskrivninger) skønnet til omkring 4 ¼ mia. kr. i 2015.
Skønnet afspejler regeringens finanslovforslag for 2015 samt økonomiaftalerne med kommuner og regioner for 2015.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407007_0002.png
Side 2 af 3
Reduktionen i det offentlige forbrug i staten vil i alt overvejende grad skulle ske på
bevillinger under det statslige delloft for driftsudgifter. Budgetteringen under
delloftet udgør 153,2 mia. kr. på regeringens finanslovforslag for 2015, når der ses
bort fra Danmarks overførsler til udlandet samt Grønland og Færøerne, som ikke
indgår i det offentlige forbrug.
Lægges det endvidere til grund, at politiet og den lokale anklagemyndighed,
kulturområdet og beredskabet friholdes for nedskæringer, skønnes de statslige
driftsudgifter, der umiddelbart forudsættes at kunne reduceres, at udgøre ca. 136,4
mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Relevante bevillinger på FFL15 fordelt på hovedområder
(mia. kr., årets priser)
I alt
Undervisningsområdet
Uddannelses- og forskningsområdet
Forsvarsområdet (ekskl. redningsberedskabet)
Justitsområdet (ekskl. politiet og den lokale anklagemyndighed)
Transportområdet
Miljø, landbrug, fiskeri, fødevarer, klima og energi
Skatteområdet
Social-, Børne-, Ligestilling-, og integrationsområdet
Sundhedsområdet
Beskæftigelsesområdet
Erhvervsområdet
Øvrigt
2
2015
136,4
31,0
28,9
18,3
8,9
8,6
6,7
5,7
4,2
2,4
2,0
1,7
18,0
Anm.: De opgjorte udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter omfatter primært offentlige forbrug i staten,
men også enkelte bevillinger, som ikke indgår i det offentlige forbrug, herunder f.eks. visse tilskud til
virksomheder og husholdninger.
Kilde: Forslag til finanslov for 2015
Det bemærkes, at der i opgørelsen er taget højde for, at den af regeringen afsatte
forhandlingsreserve på 1,5 mia. kr. udgør et særskilt finansieringselement i Det
Konservative Folkepartis finanslovudspil, hvorfor en annullering af reserven ikke
også kan indgå i realiseringen af de lavere forbrugsudgifter i 2015.
Den forudsatte nulvækst i det offentlige forbrug betyder, at de relevante
bevillinger under delloftet for driftsudgifter samlet set vil skulle reduceres
Omfatter
bl.a.
driftsreserver på § 35, udenrigstjenesten, en række styrelser knyttet til offentlig økonomi, støtte til
Folkekirken samt støtte til by-, bolig-, og landdistriktsområdet.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407007_0003.png
Side 3 af 3
med 2,9 pct. sammenlignet med budgetteringen på regeringens finanslovsforslag.
Hvis der forudsættes en proportional udmøntning på tværs af de relevante
områder, vil dette indebære en besparelse per område som angivet i
tabel 2:
Tabel 2
Udmøntning af reduktion i offentligt forbrug fordelt på hovedområder
(mio. kr., årets priser)
I alt
Undervisningsområdet
Uddannelses- og forskningsområdet
Forsvarsområdet (ekskl. redningsberedskabet)
Justitsområdet (ekskl. politiet og den lokale anklagemyndighed)
Transportområdet
Miljø, landbrug, fiskeri, fødevarer, klima og energi
Skatteområdet
Social-, Børne-, Ligestilling-, og integrationsområdet
Sundhedsområdet
Beskæftigelsesområdet
Erhvervsområdet
Øvrigt
2015
4.000
909
848
537
261
252
197
167
123
70
59
50
528
Det kan endvidere bemærkes, at:
Det vil ikke i praksis være muligt at reducere udgifterne på en række
forligsbelagte områder i 2015. Dette gælder f.eks. forsvaret, Kriminalforsorgen
mv., hvor det Konservative Folkeparti i øvrigt selv er forligspart. Dermed vil
det være nødvendigt med tilsvarende større besparelser på områder, hvor
bevillingerne ikke er forligsbelagte, f.eks. undervisningsområdet, uddannelse
og forskning samt erhvervsområdet og sundhedsområdet.
Budgetteringen af de aktivitetsdrevne (taxameterstyrede) bevillinger på
finanslovforslaget for 2015 er baseret på aktuelle skøn for aktiviteten på
ordningerne. Dermed vil det kun være muligt at reducere udgifterne, hvis man
sænker de gældende takster på ordningerne. De aktivitetsdrevne bevillinger
omfatter de videregående uddannelser, ungdomsuddannelserne mv.
Budgetteringen af de lovbundne udgifter på finanslovforslaget er tilsvarende
baseret på aktuelle skøn for aktiviteten på ordningerne. Lavere udgifter vil
således kræve ændringer i de gældende retskrav knyttet til ordningerne.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon