Finansudvalget 2013-14
L 201
Offentligt
1407004_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. oktober 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 35 (L 201) af 23.
september 2014 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere sammenhængen mellem udgifter og indtægter i Det
Konservative Folkepartis finanslovsudspil for 2015, og oplyse hvordan det vil
påvirke den offentlige saldo og gæld?
Svar
Det Konservative Folkeparti angiver i sit finanslovsudspil merudgifter på ca. 11,0
mia. kr. i 2015 og forslag til finansiering på ca. 11,7 mia. kr. Finansministeriet
skønner samlet set, at der er merudgifter på ca. 10�½ mia. kr. i 2015 i Det Konser-
vative Folkepartis udspil, mens finansieringselementerne i udspillet samlet set
skønnes til 11¾ mia. kr.,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at ud af de 11¾ mia. kr. indgår et finansieringsbidrag på 4 mia. kr.
fra nulvækst i det offentlige forbrug i 2015. Det Konservative Folkeparti har ikke
specificeret hvorledes disse 4 mia. kr. skal tilvejebringes i praksis. Dog fremgår
det, at partiet ikke ønsker at genåbne kommunernes (og antages det regionernes
budgetter) for 2015. Dermed vil hele besparelsen på 4 mia. kr. skulle udmøntes på
de statslige områder, jf. også nedenfor.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407004_0002.png
Side 2 af 5
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af nye initiativer og finansieringselementer i K’s finanslovudspil for 2015
Mio. kr.
K’ skøn
FM vurdering
Nye initiativer i alt
Afskaffelse af afgifter på dagligvarer
Maks 50 pct. skat af sidst tjente krone
Grundskylden skal fastfryses
Højere beskæftigelsesfradrag
Fasthold og styrk BoligJobordningen
Styrket hjemløseindsats
Øget weekendbemanding på landets sygehuse
500 mio. kr. ekstra til politiet
Andre initiativer
11.030
2.500
2.500
700
2.000
1.900
200
400
500
330
10.450
2.500
2.600
400
2.000
1.550
200
400
500
300
Finansiering i alt
Nulvækst i det offentlige forbrug
Afskaffelse af de grønne checks
Udviklingsbistanden sænkes til 0,8 pct.
Afskaf fradrag for fagforeningskontingenter
Reserver til velfærdsforbedringer
Tilbagerulning af udlændingepolitiske lempelser
11.700
4.000
3.300
600
1.600
1.500
700
11.700
4.000
3.400
600
1.600
1.500
600
Påvirkning af offentlig saldo
670
1.250
Anm.: Provenuskønnene for skatte- og afgiftstiltag er opgjort efter tilbageløb fra moms og afgifter mv. og adfærds-
virkninger. Fsva.
Afskaffelse af de grønne checks
er det forudsat, at der er tale om både den grønne check og den supple-
rende grønne check.
Finansministeriets lavere skøn for merudgifter til nye initiativer kan overordnet set
henføres til følgende:
Mindreprovenuet ved fastfrysning af grundskylden skønnes at være 300 mio.
kr. lavere i 2015 end forudsat i Det Konservative Folkepartis udspil.
Mindreprovenuet ved at fastholde og styrke BoligJobordningen skønnes at
være 350 mio. kr. lavere end forudsat i udspillet.
Vurderingen af udspillets virkning på de offentlige finanser afspejler en marginal-
betragtning i forhold til skønnene for de offentlige finanser i
Økonomisk Redegørelse,
august 2014, der er baseret på regeringens forslag til finanslov for 2015.
Overordnet vurderer Finansministeriet, at Det Konservative Folkepartis udspil
har følgende konsekvenser for de offentlige finanser:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 5
Underskuddet på den faktiske offentlige saldo i 2015 vurderes at blive ca. 1¼
mia. kr. mindre end skønnet på baggrund af regeringens forslag til finanslov
for 2015.
Underskuddet på den faktiske offentlige saldo vurderes også med Det Kon-
servative Folkepartis udspil at udgøre 3,0 pct. af BNP i 2015.
Den offentlige gæld vurderes isoleret set at blive reduceret svarende til virk-
ningen på den offentlige saldo på ca. 1¼ mia. kr.
Nedenfor fremgår en mere detaljeret beskrivelse af Finansministeriets vurdering
af Det Konservative Folkepartis udspil.
Det Konservative Folkepartis forslag til merudgifter
Ad. Maks 50 pct. skat af sidst tjente krone
Nedsættelse af marginalskatten til maksimalt 50 pct. indebærer, at topskattesatsen
nedsættes med ca. 6,2 pct.point. En sådan nedsættelse af topskattesatsen vurderes
aktuelt at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 2,6 mia. kr.
Ad. Grundskylden skal fastfryses
Finansministeriet skønner, at en begrænsning af stigningen i grundskylden til infla-
tionsudviklingen vil indebære et umiddelbart mindreprovenu i 2015 på i størrel-
sesordenen 600 mio. kr. svarende til ca. 400 mio. kr. efter tilbageløb.
Der vurderes ikke at være nævneværdige afledte strukturforbedringer forbundet
med en lempelse af grundskylden. Det betyder, at den i mindre grad påvirker
rammevilkårene for opsparing, arbejdsudbud, investeringslyst, innovation mv. Det
lægges således til grund, at lempelser af grundskylden altovervejende vil afspejle
sig i en kapitalgevinst (i form af højere grundværdier) for de nuværende grundeje-
re.
Ad. Fasthold og styrk BoligJobordningen
Finansministeriet skønner aktuelt, at en forlængelse af den eksisterende ordning
vil indebære et mindreprovenu på 1,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Forøges
fradraget samtidig fra 15.000 kr. til 30.000 kr. skønnes det at indebære en yderlige-
re forøgelse af mindreprovenuet med 450 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det svarer til, at en videreførelse og forhøjelse af BoligJobordningen indebærer et
mindreprovenu på 1,55 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det Konservative Folkepartis forslag til finansiering
Ad. Nulvækst i det offentlige forbrug
Det Konservative Folkeparti lægger op til en samlet reduktion i de offentlige for-
brugsudgifter på 4 mia. kr. med henvisning til, at der ønskes nulvækst i det offent-
lige forbrug i 2015. Finansieringselementet skal ses i lyset af, at regeringen på bag-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407004_0004.png
Side 4 af 5
grund af finanslovforslaget for 2015 og de indgående økonomiaftaler med kom-
muner og regioner forventer en samlet vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct.
fra 2014 til 2015 svarende til godt 4 mia. kr.
1
Det Konservative Folkeparti bemærker i udspillet, at der ikke skal ske en genåb-
ning af de kommunale budgetter for 2015. Det lægges på den baggrund til grund,
at regionernes budgetter heller ikke ønskes genåbnet i 2015.
Dermed vil hele reduktionen af de offentlige forbrugsudgifter på 4 mia. kr. i 2015
skulle ske i staten, herunder i alt overvejende grad på bevillinger under det statsli-
ge delloft for driftsudgifter.
Det bemærkes, at den af regeringen afsatte forhandlingsreserve på 1,5 mia. kr. ud-
gør et særskilt finansieringselement Det Konservative Folkepartis finanslovudspil,
hvorfor en annullering af reserven ikke også kan indgå i realiseringen af de lavere
forbrugsudgifter i 2015.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 36 (L 201) af 23.
september 2014.
Ad. Tilbagerulning af udlændingepolitiske ændringer
Det Konservative Folkeparti ønsker at tilbagerulle en række af regeringens tiltag
på området, hvor der henvises til bl.a. asylaftalen og fjernelse af starthjælpen. Der
henvises ikke konkret til øvrige tiltag.
Provenuet ved de nævnte tiltag er behæftet med væsentlig usikkerhed, herunder
pga. kontanthjælpsreformen, der isoleret set medfører en mindre effekt af genind-
førelsen af ’fattigdomsydelserne’. Det er endvidere tvivlsomt, om finansieringen
kan ske med fuld effekt allerede pr. 1/1 2015. I praksis vil det være vanskeligt,
eksempelvis pga. opsigelsesvarsler samt indfasning og implementering af lovæn-
dringer mv.
Det Konservative Folkepartis skøn for provenuet på udlændingeområdet på 0,7
mia. kr. er imidlertid fastholdt, givet den betydelige usikkerhed forbundet med
vurderingen af provenuet.
Det bemærkes dog, at en del af udgifterne til udlændingeområdet indgår som en
del af den samlede udviklingsbistand. Det Konservative Folkepartis udspil med-
fører i forvejen en reduktion af denne på ca. 0,6 mia. kr. for at nå partiets målsæt-
ning om 0,8 pct. af BNI. Reduceres udgifterne til udlændingeområdet med 0,7
mia. kr., vurderes i størrelsesordenen 100 mio. kr. af denne besparelse at indgå
som en del af den samlede ramme til udviklingsbistanden. Dermed vil den øvrige
udviklingsbistand skulle opjusteres tilsvarende for at nå målsætningen om, at ud-
viklingsbistanden skal udgøre 0,8 pct. af BNI.
1
I augustvurderingen er stigningen i det offentlige forbrug (inkl. afskrivninger) skønnet til omkring 4 ¼ mia. kr. i 2015.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5 af 5
Det vurderes på den baggrund, at nettoprovenuet af Det Konservative Folkepar-
tis forslag på udlændingeområdet udgør ca. 600 mio. kr.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon