Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
L 201
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
15. oktober 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 28 (L 201) af 18. septem-
ber 2014
Spørgsmål
Ad 7.15.05. Fleksjobordning i staten mv. (tekstanm. 105) (Reservationsbev.)
Vil ministeren redegøre for baggrunden for den forventede nedgang i antallet af
fleksjob i staten.
Svar
Fra finanslovskontoen § 07.13.05. Fleksjobordning i staten mv. ydes refusion af
lønudgifter for personer ansat i fleksjob i staten og i tilskudsmodtagende selvejende
institutioner, selskaber, foreninger mv. Budgetteringen er derfor baseret på antal
refusionsansøgninger modtaget i Finansministeriet, ligesom udgiften til refusion af
medarbejdere i fleksjob udover til- og afgange til ordningen ligeledes afhænger af
de aftalte beskæftigelsesforhold, kompensationsgraden og ansættelsesforholdet. Det
betyder, at udgiftsniveauet på finanslovskontoen ikke nødvendigvis entydigt afspej-
ler antallet af fleksjob i staten på et givet tidspunkt.
Finansministeriet forventer ved bidrag til forslag til finanslov for 2015 udgifter for
609,2 mio. kr. i 2015 (2015-pl) på § 07.13.05. Fleksjobordning i staten mv. mod
643,4 mio. kr. (2014-pl) i 2014 på finansloven for 2014.
Kontoen budgetteres med udgangspunkt i en budgetmodel, der blandt andet tager
højde for udviklingen i realiserede indkomne refusionsansøgninger samt en forven-
tet nettotilgang i antal refusionsansøgninger.
Udviklingen i indkomne refusionsansøgninger har været lavere end forventet ved
budgetteringen af bidrag til finanslov for 2014. Baseret på det senest kendte antal
refusionsansøgninger for 1. halvår 2014 forventes derfor aktuelt en udgift i 2014 på
ca. 560 mio. kr.
Udgiften i 2015 på forslag til finanslov for 2015 baserer sig på grundlæggende
samme budgetmodel som anvendt i 2014, men med korrektion for den realiserede
udvikling i antallet af refusionsansøgninger. Som konsekvens heraf er der budgette-
ret med lavere udgifter på kontoen i 2015 på forslag til finanslov for 2015 end i
2014 på finansloven for 2014, men med en højere forventet udgift i 2015 end den
aktuelt forventede udgift i 2014.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk