PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
L 200
Offentligt

5. september 2014

J.nr. 13-0250471

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven. (Indgreb mod

utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 4. september 2014.

Benny Engelbrecht

/ Lise Bo Nielsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. september 2014 fra

Finansrådet, jf. L 200 - bilag 11.

Svar

Finansrådet har fremsendt yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Finansrådet har bedt om at få bekræftet beskatning af sikkerhedsstillelse i 3 forskellige

situationer:

1. Hvis aktiver er stillet til sikkerhed den 10. juni 2014 eller tidligere, så:

er der mulighed for at opspare overskud i perioden 11. juni 2014 – 31. december

2017, men der sker efterbeskatning pr. 1. januar 2018 af opsparet overskud op-

tjent i perioden 11. juni 2014 – 31. december 2017, såfremt sikkerhedsstillens ik-

ke er fjernet pr. 31. december 2017, og

det er ikke muligt at opspare overskud optjent fra og med 1. januar 2018 og indtil

hele sikkerhedsstillelsen er fjernet.

2. Hvis aktiver stilles til sikkerhed i perioden 11. juni 2014 – 31. december 2017, så:

beskattes sikkerhedsstillelsen som en overførsel, jf. § 10, stk. 6 (og ikrafttrædel-

sesbestemmelsens § 2, stk. 3 i det oprindelige lovforslag), og

det er muligt at opspare overskud optjent i perioden 11. juni 2014 – 31. decem-

ber 2017 (og ingen efterbeskatning, selv om sikkerhedsstillelsen ikke er fjernet

senest den 31. december 2017), men

det er ikke længere muligt at opspare overskud optjent fra og med den 1. januar

2018 og indtil hele sikkerhedsstillelsen er fjernet igen (selvom den er blevet be-

skattet som en overførsel, jf. § 10, stk. 6).

3. Hvis aktiver stilles til sikkerhed den 1. januar 2018 eller senere, så:

beskattes sikkerhedsstillelsen som en overførsel, jf. § 10, stk. 6, og

det er fortsat muligt at opspare overskud fremadrettet (uanset sikkerhedsstillel-

sen).

Finansrådet anfører desuden, at den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven,

reelt medfører dobbeltbeskatning, og at den anvendte systematik strider imod de alminde-

lige principper i virksomhedsordningen, hvorefter overførsler til den skattepligtige, som

udgangspunkt anses for foretaget i overensstemmelse med hæverækkefølgen. Det er Fi-

nansrådet opfattelse, at der efterlades tvivl om, hvad de samlede konsekvenser af sikker-

hedsstillelsen derfor er.

Finansrådet ønsker en præcisering af forståelsen af den foreslåede § 10, stk. 9, i virksom-

hedsskatteloven, herunder en tilkendegivelse om, at gælden kan forøges uden skattemæs-

sige konsekvenser, idet alene sikkerhedsstillelsen er omtalt.

Side 2 af 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansrådet ønsker endvidere oplysning om en evt. respittid i forbindelse med udskift-

ning af sikkerheder, ligesom der ønskes en beskrivelse af mulighederne for skift af långi-

ver, som følge af ændringsforslagene.

Finansrådet ønsker en bekræftelse på, at selvstændige ikke beskattes, hvis der er stillet

særskilt privat sikkerhed, samtidig med at der er afgivet en alskyldserklæring, og Finansrå-

det savner en endelig afklaring på ikke-bevilget overtræk kombineret med en alskyldser-

klæring.

Afslutningsvist anfører Finansrådet, at der savnes en definition af sikkerhedsstillelse, her-

under en mere præcis beskrivelse af, hvornår det vil blive vurderet, at der er den i hø-

ringsskemaet beskrevne sammenhæng mellem det private udlån og indestående i virk-

somhedsordningen, således at modregningsadgangen kan anses for en sikkerhedsstillelse.

Hertil bemærkes

Finansrådet ønsker, at deres opfattelse af beskatningen af sikkerhedsstillelse i 3 forskellige

situationer bekræftes.

I forhold til den først beskrevne situation, vedrørende aktiver der er stillet til sikkerhed

den 10. juni 2014 eller tidligere, kan jeg bekræfte Finansrådets opfattelse.

I forhold til den anden beskrevne situation, vedrørende aktiver der stilles til sikkerhed i

perioden 11. juni 2014 – 31. december 2017, kan jeg ligeledes bekræfte Finansrådets be-

skrivelse af reglerne. Det bemærkes dog, at det ikke har været hensigten, at en sikkerheds-

stillelse både udløser en beskatning, samtidig med, at muligheden for at spare op fra og

med den 1. januar 2018 mistes, indtil hele sikkerhedsstillelsen er fjernet. Der vil derfor

blive fremsat et ændringsforslag, hvorefter der i den nævnte situation vil ske beskatning

ved sikkerhedsstillelsen, men hvor muligheden for opsparing bevares.

I relation til den tredje og sidst beskrevne situation kan jeg bekræfte, at denne er korrekt

forstået.

I forhold til den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven bemærkes, at formålet

med lovforslaget er at hindre, at selvstændige anvender virksomhedsordningen til at fi-

nansiere private udgifter med lavt beskattede midler. Der kan supplerende henvises til

svaret på spørgsmål 41, hvoraf det fremgår, at der er tale om en værnsregel, der fremad-

rettet skal sikre, at dette ikke sker. Ved i stedet at tage virksomhedens midler ud gennem

hæverækkefølgen, opnår den selvstændige, at beløbet beskattes på normal vis og kun én

gang.

Den valgte systematik for overførsel af beløb efter den foreslåede § 10, stk. 6, i virksom-

hedsskatteloven følger desuden en allerede eksisterende metode for overførsel af værdier

fra virksomhedsordningen til den selvstændiges privatøkonomi. Det beløb, der anses for

overført til den selvstændiges privatøkonomi ifølge den foreslåede § 10, stk. 6, i virksom-

Side 3 af 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hedsskatteloven, overføres uden for den almindelige hæverækkefølge. Det sker ved, at

beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige.

Finansrådet har endvidere ønsket, at der sker en præcisering af forståelsen af den foreslå-

ede § 10, stk. 9, i virksomhedsskatteloven.

Det er alene intentionen, at den foreslåede § 10, stk. 9, i virksomhedsskatteloven, skal

give selvstændige mulighed for i en afgrænset periode, at kunne afvikle deres evt. private

gæld, som virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for. Det indebærer bl.a., at selv-

stændige skal kunne skifte bank, herunder sikkerhedsstillelse, for at opnå bedre vilkår,

uden at der anses for at være overført et beløb til den skattepligtige med beskatning til

følge.

Det fremgår af svaret på spørgsmål 3, at hensigten er, at den selvstændige kan skifte lån-

giver, f.eks. bank, som led i afviklingen af en eksisterende sikkerhedsstillelse i den 3-årige

afviklingsperiode. Dette vil ikke blive anset for en ny sikkerhedsstillelse, såfremt gælden

ikke forøges. Der vil blive stillet et teknisk ændringsforslag, som præciserer dette.

Finansrådet har desuden også ønsket en afklaring af mulighederne for udskiftning af sik-

kerheder, herunder skift af långiver.

Med undtagelse af situationer omfattet af den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskat-

telovens § 10, stk. 9, er det forbundet med skattemæssige konsekvenser, hvis der er tale

om stiftelse af en ny fordring. Hvis skift af långiver må anses for at være ensbetydende

med stiftelse af en ny fordring, vil det blive anset for en ny sikkerhedsstillelse, der vil ud-

løse beskatning.

Er der eksempelvis stillet sikkerhed for privat gæld i et specifikt aktiv f.eks. en udlejnings-

ejendom, vil det medføre beskatning, hvis udlejningsejendommen sælges, og den nyind-

købte udlejningsejendom efterfølgende stilles til sikkerhed for den samme private gæld.

Det er forbundet med skattemæssige konsekvenser i form af beskatning, hvis aktiver, der

indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen,

uanset at den stillede sikkerhed afløser en tidligere sikkerhedsstillelse, der er bortfal-

det/tilbagekaldt. Indebærer et skift af långiver, at en sikkerhedsstillelse bortfal-

der/tilbagekaldes for at blive stillet igen umiddelbart efterfølgende, vil der også ske be-

skatning.

Finansrådet ønsker desuden bekræftet, at selvstændige ikke beskattes af en sikkerhedsstil-

lelse, hvis de har stillet særskilt privat sikkerhed for deres private gæld, uanset at der også

foreligger en alskyldserklæring.

Jeg kan i den forbindelse bekræfte, at der ikke sker en beskatning af en sikkerhedsstillelse

for privat gæld i form af en alskyldserklæring, hvor virksomhedens aktiver står til sikker-

Side 4 af 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hed for den private gæld, hvis der samtidig er stillet særskilt privat sikkerhed for hele den

private gæld.

Finansrådet ønsker desuden svar på, hvorledes et ikke-bevilget overtræk kombineret med

alskyldserklæring skal behandles.

Som det fremgår af høringsskemaet, er udgangspunktet, at en underskrevet alskyldserklæ-

ring ikke er omfattet af lovforslaget, hvis der samtidigt er stillet særskilt privat sikkerhed

for den private gæld.

Dette indebærer omvendt, at et ikke-bevilget overtræk kombineret med en alskyldserklæ-

ring vil have skattemæssige konsekvenser, hvis der ikke foreligger en særskilt privat sik-

kerhed, som skal sikre, at evt. ikke-bevilgede overtræk er sikret.

Finansrådet har afslutningsvist anført, at man savner en definition på sikkerhedsstillelse,

herunder hvornår der vil blive anset at være en sådan sammenhæng mellem et privat ud-

lån og et indestående i virksomhedsordningen, at en generel modregningsadgang anses

for en sikkerhedsstillelse, som udløser beskatning.

Som det fremgår af høringsskemaet, er udgangspunktet, at det forhold, at et pengeinstitut

har en generel modregningsadgang, ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomheds-

ordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld.

Det er dog nødvendigt, hvis indgrebet skal være effektivt, at dette kun er udgangspunktet.

Hvis eksempelvis et arrangement i et pengeinstitut har en karakter, hvor der efter en kon-

kret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og

indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende, vil en sådan modregningsad-

gang kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, f.eks. hvis der ikke er stillet særskilt

privat sikkerhed for den private gæld.

Det er ikke muligt at opstillet objektive kriterier for, hvornår der foreligger sådan en

sammenhæng. Det vil derfor altid være en konkret vurdering, der afgør, om der foreligger

en sådan sammenhæng, at der ses at være en klar sammenhæng mellem muligheden for

kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto.

Side 5 af 5