PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
L 200 Bilag 15
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 200

Folketinget 2013-14

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. september 2014

4. udkast

(Ændring i ændringsforslag nr. 2 og 6-9)

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven

(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.)

[af skatteministeren (Morten Østergaard)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet <>11 ændringsforslag til lov-

forslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. juni 2014 og var til 1.

behandling den 14. august 2014. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Dispensation fra Folketingets Forretningsorden

<> indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Fol-

ketingets Forretningsorden § 8 a, stk. 2 om, at 2. behandling

først kan finde sted to dage efter offentliggørelse af udval-

gets betænkning og bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3.

behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-

handling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Lovforslaget har været sendt i høring, og Skatteministeri-

et sendte den 11. juni 2014 dette udkast til udvalget, jf. SAU

L 200 – bilag 1. Den 11. august 2014 sendte skatteministe-

ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Finansrådet, Landbrug & Føde-

varer og Revitax A/S.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Landbrug & Fødevarer mundtligt over for

udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 54 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger [og politiske bemærkninger]

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller

et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/

mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af <>:

Til titlen

Titlen affattes således:

»Forslag

til

DokumentId

Journalnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kilde-

skatteloven

(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

ved indskud af privat gæld m.v.)«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 1

Nr. 2

affattes således:

»2.

§ 10

indsættes som

stk. 6-9:

»Stk. 6.

Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikker-

hed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses

det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikker-

hedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf.

dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt,

hvor der stilles sikkerhed.

Stk. 7.

Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstil-

lelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig

disposition.

Stk. 8.

Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i

ejendomme omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang

gælden ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af ud-

gifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af

ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for

den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skatte-

pligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt,

hvor der gives pant i ejendommen.

Stk. 9.

Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillel-

se, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den

31. december 2017, i det omfang sikkerhedsstillelsen afløser

en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014 og

beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Den beløbsmæssige

værdi af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni

2014, opgøres pr. 10. juni 2014 som det laveste beløb af en-

ten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrel-

se.««

[Lempelse af reglerne om sikkerhedsstillelse]

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 11, stk. 4,

ændres »betin-

gelserne efter stk. 1, 1. pkt., opfyldt,« til: »betingelserne i

stk. 1, 1. pkt., opfyldte,«.

[Sproglig justering af den foreslåede bestemmelse]

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.

december 2010, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 274 af

26. marts 2014, foretages følgende ændringer:

§ 26 A, stk. 6,

indsættes efter

1. pkt.:

»Det er endvidere en betingelse for overtagelse efter stk.

5, at overdragerens eventuelle negative indskudskonto er ud-

lignet inden overtagelsen.«

§ 26 A, stk. 7, 2. pkt.,

ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.««

[Værnsregel mod delvis overdragelse af en negativ ind-

skudskonto og redaktionel ændring]

Til § 2

Stk. 4, 2. pkt.,

udgår.

[Reguleringen af fordeling af udgifter udgår og indskrives i

et særskilt stykke]

Stk. 5

affattes således:

»Stk. 5.

Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen,

til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordnin-

gen, den 1. januar 2018, kan der, så længe aktiverne står til

sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra

og med den 1. januar 2018. 1. pkt. finder ikke anvendelse

for sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens

§ 10, stk. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2. Hvis et

eller flere af aktiverne jf. 1. pkt. var stillet til sikkerhed den

10. juni 2014, overføres et beløb svarende til eventuelt virk-

somhedsoverskud i perioden fra og med den 11. juni 2014

til og med den 31. december 2017, der er beskattet foreløb-

igt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, til den skatte-

pligtige med virkning fra den 1. januar 2018. Virksomheds-

skattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs §

1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

[Begrænsning i muligheden for at spare op, hvis der er stillet

sikkerhed]

Stk. 6, 1. pkt.,

affattes således:

»Stk. 6.

Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse,

hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskud-

skontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med

tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ik-

ke overstiger 500.000 kr.«

[Forhøjelse af bagatelgrænse samt ændring af et anvendt be-

greb]

stk. 6

indsættes som

3.-5. pkt.:

»Ved opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved

denne lovs § 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sikkerhedsstil-

lelse jf. 1. pkt. opgøres som det laveste beløb af enten gæl-

dens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10.

juni 2014. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse,

hvis en negativ saldo på indskudskontoen forøges som følge

af stk.8.«

[Opgørelsen af den foreslåede bagatelgrænse justeres]

Som

stk. 7-10

indsættes:

»Stk. 7.

Ved en opdeling af indkomstårets indkomst i flere

perioder, jf. stk. 4 og 5, skal udgifter vedrørende indkomst-

året, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, fordeles

forholdsmæssigt på perioderne. Den skattepligtige kan dog

vælge at fordele virksomhedens skattepligtige overskud for-

holdsmæssigt på perioderne.

Stk. 8.

Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i

virksomhedsskatteloven, kan omgøre valg af selvangivne

oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende overførsel af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksomheds-

skattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt., samt beløb, der er bogført på

mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a,

stk. 1. Skattepligtige kan kun omgøre valg, jf. 1. pkt., hvis

de omfattes af denne lovs § 1, nr. 6, eller de har stillet akti-

ver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for

gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 10. juni

2014. 2. pkt. finder ikke anvendelse for skattepligtige, der

omfattes af stk. 6. Omgørelse efter 1. pkt. kan meddeles til

og med den 31. marts 2015.

Stk. 9.

§ 01, nr. 1, har virkning for selvangivelsesvalg, jf.

kildeskattelovens § 26 A, stk. 6, som ændret ved denne lovs

§ 01, nr. 1, der meddeles fra og med den 3. september 2014.

Stk. 10.

Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i

virksomhedsskatteloven, har mulighed for ekstraordinær

nulstilling af indskudskontoen på tidspunktet, hvor virksom-

hedsordningen første gang anvendes, jf. virksomhedsskatte-

lovens § 3, stk. 2. Ekstraordinær nulstilling efter 1. pkt. på-

virker ikke reguleringer på indskudskontoen efter det tids-

punkt, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes.

Ved ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen skal betin-

gelserne i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5 være opfyldt.

Det er endvidere en betingelse for ekstraordinær nulstilling

af indskudskontoen, at der er opnået tilladelse hertil fra told-

og skatteforvaltningen. Ansøgning om tilladelse efter 5. pkt.

skal være indgivet til told- og skatteforvaltningen senest den

31. marts 2015. Opnår den skattepligtige tilladelse til ekstra-

ordinær nulstilling af indskudskontoen, har nulstillingen,

med tillæg og fradrag for reguleringer efter det tidspunkt,

hvor virksomhedsordningen første gang anvendes, virkning

fra begyndelsen af indkomståret 2014.«

[Forslag til yderligere overgangsbestemmelser i forbindelse

med indgrebet]

Til § 3

10)

stk. 1

ændres »indkomståret 2014« til: »indkomst-

årene 2014 og 2015«.

[Justering af regel om korrektion af udskrivningsgrundlaget]

11)

stk. 2

indsættes efter »2016«: », og de oplysninger

vedrørende indkomståret 2015, der foreligger pr. 1. maj

2017«.

[Justering af regel om korrektion af udskrivningsgrundlaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslagets titel ændres som følge af, at der i æn-

dringsforslag nr. 4 foreslås ændringer af kildeskattelovens §

26 A.

Til nr. 2

Der foreslås justeringer af den foreslåede § 10, stk. 6, i

virksomhedsskatteloven, således at der tages udgangspunkt i

den laveste værdi af enten gældens kursværdi eller sikker-

hedsstillelsens størrelse. Herudover foreslås det at indsætte

tre undtagelser, hvor sikkerhedsstillelse ikke vil udløse be-

skatning.

Det foreslås, at hvis den selvstændige stiller virksomhe-

dens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virk-

somhedsordningen, så skal den skattepligtige anses for at

have overført et beløb svarende til den laveste værdi af en-

ten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse til

privatøkonomien.

Gældens størrelse fastlægges som gældens kursværdi, og

sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes

handelsværdi. Fastlæggelsen af gældens eller sikkerhedsstil-

lelsens størrelse sker på det tidspunkt, hvor aktiver, der ind-

går i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld,

der ikke indgår i virksomhedsordningen.

Eksempelvis indebærer justeringen af den foreslåede be-

stemmelse, at den skattepligtige kun anses for at have over-

ført 1 mio. kr. til privatøkonomien, hvis der er stillet sikker-

hed for privat gæld på 1 mio. kr., uanset at der er stillet sik-

kerhed i virksomhedens aktiver, som har en værdi på 2 mio.

kr.

Ændres det ovenfor beskrevne eksempel således, at sik-

kerhedsstillelsens størrelse er mindre end gældens størrelse,

anses en del af gælden for at være uden sikkerhed. I denne

situation vil den skattepligtige kun anses for at have overført

et beløb svarende til sikkerhedsstillelsens størrelse. Dette in-

debærer, at den skattepligtige anses for at have overført 0,4

mio. kr. til privatøkonomien, hvis aktiver i virksomhedsord-

ningen er stillet til sikkerhed for privat gæld på 1 mio. kr.,

men hvor værdien af sikkerhedsstillelsen kun udgør 0,4 mio.

kr.

Sker der efterfølgende udsving i værdien af en sikker-

hedsstillelse, f.eks. stigning i værdien af et aktiv, har det ik-

ke skattemæssige konsekvenser. Det er alene sikkerhedsstil-

lelsens værdi på det tidspunkt, hvor den stilles, der er afgø-

rende i forhold til bestemmelsen.

I forhold til sikkerhedsstillelser, der er karakteriseret ved

at være ”flydende”, f.eks. virksomhedspant, vil det dog være

forbundet med en skattemæssig konsekvens, hvis den skatte-

pligtiges virksomhed tilføres værdier i form af yderligere

aktiver, og sikkerhedens værdi derved forøges. I en sådan si-

tuation anses den skattepligtige for at have overført et yder-

ligere beløb til privatøkonomien svarende til den værdi, som

sikkerhedsstillelsen er forøget med. Der vil dog kun anses

for at være overført et yderligere beløb til den skattepligtige,

hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var lavere end gældens

størrelse på det tidspunkt, hvor sikkerheden blev stillet. Det

overførte beløb er således maksimeret til gældens størrelse.

I forhold til kreditter med en trækningsret f.eks. en kasse-

kredit anses gældens størrelse for at være det beløb, der fak-

tisk er trukket på kassekreditten. Den skattepligtige bliver

derfor ikke beskattet af selve trækningsretten. Eksempelvis

medfører det ikke beskatning, at den skattepligtige får opret-

tet en kassekredit med en trækningsret på 1 mio. kr. med

sikkerhed i virksomhedens aktiver. Beskatningen finder

først sted på det tidspunkt, hvor den skattepligtige faktisk

begynder at trække på kassekreditten, og beskatningen sker

på baggrund af det største samlede træk, der er sket på kas-

sekreditten. Dette indebærer eksempelvis, at den skatteplig-

tige beskattes af 0,4 mio. kr., hvis dette er det største samle-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de træk, der er sket på kassekreditten, uanset at der løbende

er indsat penge på kassekreditten, som er hævet igen.

Udskiftning af en sikkerhedsstillelse med en anden sik-

kerhedsstillelse anses for at udgøre en ny sikkerhedsstillelse,

der udløser beskatning efter den foreslåede bestemmelse.

Eksempelvis indebærer det, at der vil ske beskatning i en si-

tuation, hvor den skattepligtige tilbagekalder en sikkerheds-

stillelse for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen,

for så at stille en tilsvarende sikkerhed for den samme gæld

umiddelbart efter.

For så vidt angår sikkerhedsstillelse, der eksisterede den

10. juni 2014, henvises der til bemærkningerne nedenfor

vedrørende den foreslåede § 10, stk. 9, i virksomhedsskatte-

loven.

Det beløb, der anses for overført til den skattepligtige

ifølge den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven,

overføres uden for den almindelige hæverækkefølge. Det

sker ved, at beløbet tillægges virksomhedens indkomst og

anses for hævet af den skattepligtige. Der er alene tale om

bogholderimæssige posteringer. Hvis der følger kontante be-

løb med ved overførslen, vil dette i sig selv blive anset for

en hævning.

Det foreslås at indsætte en undtagelse i virksomhedsskat-

telovens § 10, stk. 7. Bestemmelsen giver mulighed for, at

den skattepligtige uden skattemæssige konsekvenser kan

stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikker-

hed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis

det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposi-

tion. For at der kan være tale om en sædvanlig forretnings-

mæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen)

tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges

virksomhed under virksomhedsordningen.

Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på,

om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtige

virksomhed under virksomhedsordningen og låntager, som

afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et

forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksom-

hed under virksomhedsordningen, at den skattepligtige stil-

ler aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredje-

mands gæld.

Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grun-

det manglende likviditet ikke kan udføre en ordre for den

skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen,

medmindre den skattepligtige stiller sikkerhed over for leve-

randørens pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den

nødvendige kapital til at udføre ordren.

Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en sik-

kerhedsstillelse vil kunne anses for at være en sædvanlig

forretningsmæssig disposition, som tjener et forretnings-

mæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under

virksomhedsordningen.

Det foreslås at indsætte en anden undtagelse i virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 8. Bestemmelsen giver mulighed

for, at den skattepligtige kan stille aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, til sikkerhed for gæld i blandet benytte-

de ejendomme omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk.

3, 2. og 3. pkt. Gælden, som aktiverne i virksomhedsordnin-

gen stilles til sikkerhed for, må ikke overstige ejendomsvær-

dien eventuelt med tillæg af forbedringer, der er foretaget

efter den seneste vurdering, og som der derfor ikke er taget

hensyn til ved fastsættelsen af ejendomsværdien. Alternativt

kan den kontante anskaffelsessum anvendes for den del af

ejendommen, der tjener til bolig for ejeren.

Denne undtagelse indebærer, at skattepligtige kan stille

aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld

svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejen-

dom, der tjener til bolig for den skattepligtige (ejeren). Den

private gæld, der stilles sikkerhed for, må dog ikke overstige

værdien af den private bolig, der tjener til bolig for den skat-

tepligtige.

Undtagelsen finder også anvendelse for visse udlejnings-

ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.

6-8, jf. henvisningen til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3,

3. pkt.

Ved vurderingen af, om den skattepligtige har optaget for

meget privat gæld med sikkerhed i aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, jf. den foreslåede undtagelse, kan enten

den offentlige ejendomsværdi eller den kontante anskaffel-

sessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for

den skattepligtige, lægges til grund. I forhold til den offent-

lige ejendomsværdi kan denne opgøres med tillæg af udgif-

ter til eventuelle forbedringer, der er foretaget efter den of-

fentlige vurdering af ejendommen. Dette indebærer, at even-

tuelle forbedringer ikke kan tillægges ejendomsværdien, fra

det tidspunkt, efter forbedringerne er foretaget, hvor der

foreligger en ny offentlig vurdering af ejendomsværdien.

De forbedringer, der kan tillægges, svarer til de forbed-

ringer, der kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksom-

hedsskattelovens § 1, stk. 3.

Eksempelvis kan en skattepligtig, der driver et landbrug,

stille hele landbrugsejendommen til sikkerhed for privat

gæld, uden at der anses for at være overført et beløb fra

virksomhedsordningen til den skattepligtige. Det er dog en

forudsætning, at gældens størrelse ikke overstiger værdien

af stuehuset på landbrugsejendommen, som den skattepligti-

ge bruger til privatbolig. Er stuehuset vurderet til 1 mio. kr.,

kan virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat

gæld på 1 mio. kr. Den private gæld, der er stillet sikkerhed

for, må ikke overstige ejendomsværdien. Er det tilfældet,

anses der for at være overført et beløb til den skattepligtige,

svarende til den del der overstiger ejendomsværdien. Er

stuehuset på landbrugsejendommen eksempelvis vurderet til

1 mio. kr., men stilles hele landbrugsejendommen til sikker-

hed for en privat gæld på 1,5 mio. kr., anses den skattepligti-

ge for at have overført et beløb fra virksomhedsordningen til

privatøkonomien svarende til 0,5 mio. kr.

Hvorvidt den private gæld overstiger ejendomsvurderin-

gen af stuehuset (den private bolig) er kun afgørende på

tidspunktet for sikkerhedsstillelsen. Dette indebærer, at det

ikke er forbundet med skattemæssige konsekvenser, at ejen-

domsvurderingen efterfølgende stiger eller falder eksempel-

vis som følge af den almindelige udvikling af boligmarke-

det.

Det vil derimod kunne være forbundet med skattemæssi-

ge konsekvenser, hvis den oprindelige sikkerhedsstillelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bortfalder, og f.eks. ejendomsvurderingen af stuehuset (den

private bolig) er faldet, og der efterfølgende ønskes stillet ny

sikkerhed.

Er stuehuset (den private bolig) på landbrugsejendom-

men eksempelvis oprindeligt vurderet til 1 mio. kr., kunne

den skattepligtige stille sikkerhed for privat gæld svarende

til 1 mio. kr. Værdien af stuehuset er efterfølgende faldet til

0,75 mio. kr. Bortfalder den oprindelige sikkerhedsstillelse,

vil den skattepligtige kun kunne stille sikkerhed i aktiver,

der indgår i virksomhedsordningen, for privat gæld svarende

til 0,75 mio. kr. Stilles der alligevel sikkerhed for 1 mio. kr.,

anses et beløb svarende til 0,25 mio. kr. for overført fra virk-

somhedsordningen til privatøkonomien.

Det foreslås at indsætte en tredje undtagelse i virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 9. Bestemmelsen giver mulighed

for, at den skattepligtige kan stille aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i

virksomhedsordningen, fra og med den 11. juni 2014 til og

med den 31. december 2017, uden at der anses for at være

overført til beløb til den skattepligtige fra virksomhedsord-

ningen. Det er dog en forudsætning, at sikkerhedsstillelsen

fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december

2017 ikke overstiger værdien af den sikkerhedsstillelse, der

eksisterede den 10. juni 2014.

Den foreslåede overgangsbestemmelse skal medvirke til

at smidiggøre afviklingen af eksisterende sikkerhedsstillel-

ser og give mulighed for, at den skattepligtige f.eks. kan

skifte pengeinstitut med henblik på at opnå forbedrede vil-

kår.

Den foreslåede overgangsbestemmelse indebærer, at vær-

dien af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni

2014, fastfryses, og at den skattepligtige frit kan stille virk-

somhedens aktiver til sikkerhed for privat eller anden gæld

inden for denne beløbsmæssige værdi, uden at det er forbun-

det med skattemæssige konsekvenser for den skattepligtige.

Det indebærer eksempelvis, at det ikke er forbundet med

skattemæssige konsekvenser for den skattepligtige at tilba-

gekalde en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni

2014, og at stille en tilsvarende sikkerhedsstillelse fra og

med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017,

hvis den sidstnævnte sikkerhedsstillelse ikke overstiger den

oprindelige sikkerhedsstillelse beløbsmæssigt.

Det følger af bestemmelsens 2. pkt., hvorledes værdien af

en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014,

skal opgøres. Det følger heraf, at værdien af en eksisterende

sikkerhedsstillelse opgøres som det laveste beløb af enten

gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr.

10. juni 2014.

Herved sikres det, at den skattepligtige ikke har mulighed

for at optage yderligere gæld, hvis sikkerhedsstillelsen er

større end den gæld, der er stillet sikkerhed for. Det er alene

hensigten med den foreslåede undtagelse, at den skattepligti-

ge skal kunne opnå bedre vilkår for afvikling af den gæld,

som virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for, den

10. juni 2014. Den skattepligtige har ved bestemmelsen mu-

lighed for at stille sikkerhed svarende til den eksisterende

gæld, hvis gældens værdi er lavere end den sikkerhed, der er

stillet.

Eksempel, hvor værdien af sikkerhedsstillelsen er mindre

end gælden: I sådanne tilfælde vil bestemmelsen indebære,

at værdien af en sikkerhed, der er stillet før den 11. juni

2014, og som har en værdi på 1 mio. kr., den 10. juni 2014

fastfryses til 1 mio. kr., selvom den private gæld er på 2

mio. kr. Den skattepligtige vil fra og med den 11. juni 2014

til og med den 31. december 2017 kunne tilbagekalde sik-

kerhedsstillelsen og efterfølgende i perioden stille en sikker-

hed på op til 1 mio. kr. i virksomhedens aktiver, uden at det

har skattemæssige konsekvenser.

Eksempel, hvor værdien af gælden er mindre end sikker-

hedsstillelsen: I sådanne tilfælde vil bestemmelsen indebæ-

re, at værdien af en sikkerhed, der er stillet før den 11. juni

2014, og som har en værdi på 3 mio. kr., den 10. juni 2014

fastfryses til 1,7 mio. kr., hvis gældens kursværdi kan opgø-

res til 1,7 mio. kr. Den skattepligtige vil fra og med den 11.

juni 2014 til og med den 31. december 2017 kunne tilbage-

kalde sikkerhedsstillelsen og efterfølgende i perioden stille

en sikkerhed på op til 1,7 mio. kr. i virksomhedens aktiver,

uden at det har skattemæssige konsekvenser.

De ovenfor beskrevne eksempler vil uden for undtagel-

sesbestemmelsernes anvendelsesområde udløse fornyet be-

skatning, hvis den oprindelige sikkerhedsstillelse er sket fra

og med den 11. juni 2014, jf. bemærkningerne ovenfor til

den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven.

Til nr. 3

Der foreslås en sproglig justering af den foreslåede be-

stemmelse.

Til nr. 4

Det foreslås, at overdragelse af en del af en virksomhed

eller overdragelse af en eller flere virksomheder efter reg-

lerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, om succession bliver

betinget af, at en eventuel negativ indskudskonto hos over-

drageren er udlignet før overdragelsen.

Den foreslåede regel er en værnsregel, der skal sikre, at

bestemmelsen i kildeskattelovens § 26 A om succession til

en ægtefælle ikke kan anvendes til at omgå formålet med

lovforslaget om at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksom-

hedsordningen.

Overdragelse af en del af en virksomhed eller overdragel-

se af en eller flere virksomheder til ægtefællen medfører, jf.

kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, at ægtefællen overtager den

del af indestående på konto for opsparet overskud, indskud-

skontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den på-

gældende del af virksomheden eller den pågældende virk-

somhed.

Denne del beregnes som forholdet mellem den del af ka-

pitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for

overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed,

og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret

forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af ka-

pitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for

overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af

aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragel-

sen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholds-

mæssige del ses bort fra finansielle aktiver.

Systematikken i beregningsmetoden indebærer, at det er

aktivernes værdi, der er afgørende for, hvor stor en andel af

indskudskontoen m.v. som overgår til ægtefællen i forbin-

delse med succession. Det muliggør, at der i en eksisterende

virksomhedsordning erhverves eksempelvis en ejendom

med henblik på udlejning. Hvis denne ejendom efterfølgen-

de overdrages til ægtefællen med succession, overføres en

del af indskudskontoen m.v. efter forholdet mellem ejen-

dommens værdi og samtlige aktiver i kapitalafkastgrundla-

get. Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen.

Hvis kapitalafkastgrundlaget minus finansielle aktiver i

den oprindelige virksomhedsordning – før erhvervelsen af

ejendommen – udgør en meget lav værdi i forhold til kapi-

talafkastgrundlaget efter erhvervelsen af ejendommen, med-

fører beregningsprincippet, at en stor andel af indskudskon-

toen m.v. overføres til ægtefællen.

Efter lovforslaget skal det ikke være muligt at spare op i

virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er negativ.

Successionsmuligheden indebærer imidlertid, at en stor an-

del af en negativ indskudskonto kan overføres til ægtefæl-

len. Overdragerens indskudskonto er således væsentligt

mindre negativ end før successionsoverdragelsen. Det mu-

liggør, at indskudskontoen med få midler kan bringes til nul

eller positiv, hvorved overdrageren kan fortsætte den utilsig-

tede udnyttelse af virksomhedsordningen med den oprindeli-

ge erhvervsaktivitet.

Ægtefællen vil efter lovforslaget ikke kunne spare op af

den overtagne virksomheds overskud grundet den store ne-

gative indskudskonto, men dette må antages at være af se-

kundær betydning, såfremt det løbende overskud fra eksem-

pelvis ejendommen udgør et i sammenhængen mindre be-

løb.

For at imødegå en omgåelse af lovforslagets intention om

at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

foreslås det derfor, at en negativ indskudskonto hos overdra-

geren skal udlignes til nul eller positiv, forinden successi-

onsreglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, kan anvendes.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 26 A, stk.

7, 2. pkt., er en konsekvensændring.

Til nr. 5

Det foreslås, at den del af bestemmelsen, som fastslår, at

udgifter vedrørende indkomståret, der ikke kan henføres til

et bestemt tidspunkt, fordeles forholdsmæssigt på perioden

før henholdsvis fra og med den 11. juni 2014 udskilles til et

særskilt stykke, jf. ændringsforslag nr. 9.

Til nr. 6

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at der indføres en perio-

de på 3 år og 4 måneder til at afvikle eksisterende sikker-

hedsstillelser, uden at den skattepligtiges mulighed for op-

sparing i virksomhedsordningens påvirkes.

Med den foreslåede bestemmelse kan den skattepligtige

ikke bruge muligheden for foreløbig beskatning efter virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 2, fra og med den 1. januar

2018, såfremt aktiver, der indgår i virksomhedsordningen,

står til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen den

1. januar 2018. Den manglende mulighed for foreløbig be-

skatning efter § 10, stk. 2, i virksomhedsskatteloven, finder

dog kun anvendelse på indkomst erhvervet fra og med den

1. januar 2018. En sikkerhedsstillelse der er blevet beskattet

efter den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens

§ 10, stk. 6, jf. ændringsforslag nr. 12, indebærer ikke en be-

grænsning i muligheden for at spare op, som nævnt ovenfor.

De foreslåede undtagelser i virksomhedsskattelovens § 10,

stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 12, finder tilsvarende an-

vendelse.

Den skattepligtige har mulighed for at spare op i virk-

somhedsordningen med foreløbig beskatning efter virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor ingen

aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, længere står til

sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.

Sikkerhedsstillelse, der foretages fra og med den 1. janu-

ar 2018, omfattes af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk.

6, i virksomhedsskatteloven, jf. ændringsforslag nr. 12. I

denne situation vil sikkerhedsstillelsen derfor kunne blive

anset for en overførsel af værdier, medmindre der er tale om

en sikkerhedsstillelse, der er omfattet af en af undtagelses-

bestemmelserne i de foreslåede bestemmelser i virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 12.

Den fremadrettede mulighed for at spare op i virksomheds-

ordningen med foreløbig beskatning påvirkes ikke i denne

situation.

Skattepligtige, der fra og med den 11. juni 2014 stiller

aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for

gæld, der ikke indgår i ordningen, og sikkerhedsstillelsen ik-

ke er omfattet af undtagelserne, er blevet beskattet efter den

foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk.

6. Det foreslås på den baggrund, at disse selvstændige ikke

mister muligheden for at spare op i virksomhedsordningen

på grund af sikkerhedsstillelse foretaget fra og med den 11.

juni 2014, uanset at de ikke har afviklet sikkerhedsstillelsen

inden den 1. januar 2018, jf. det foreslåede stk. 5, 2. pkt.

Det foreslåede 3. pkt. indebærer, at skattepligtige, der an-

vender virksomhedsordningen, kan spare op i virksomheds-

ordningen med foreløbig beskatning efter virksomhedsskat-

telovens § 10, stk. 2, fra og med den 11. juni 2014 til og

med den 31. december 2017, selv om de har stillet aktiver,

der indgår i ordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke ind-

går i ordningen.

Muligheden for at kunne spare virksomhedens skatteplig-

tige overskud op i virksomhedsordningen i den pågældende

periode er dog betinget af, at en sikkerhedsstillelse, der eksi-

sterede den 10. juni 2014, er afviklet inden den 1. januar

2018.

Står aktiver i virksomhedsordningen fortsat til sikkerhed

den 1. januar 2018, overføres der et beløb fra ordningen til

den skattepligtiges privatøkonomi den 1. januar 2018. Det

beløb, der overføres til den skattepligtige fra virksomheds-

ordningen, skal beløbsmæssigt svare til den del af virksom-

hedens skattepligtige overskud i perioden fra og med den

11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er be-

skattet foreløbigt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overførslen af beløbet til den skattepligtige sker i over-

ensstemmelse med virksomhedsskattelovens regler for over-

førsel af opsparet overskud. Overførslen er derfor udtryk for

en almindelig hævning af et opsparet overskud i virksom-

hedsordningen, som beløbsmæssigt svarer til det overskud,

der er sparet op i den nævnte periode.

Når det skal vurderes, hvorvidt aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke

indgår i ordningen, finder de foreslåede bestemmelser i virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, tilsvarende anvendel-

se, jf. ændringsforslag nr. 2. Dette indebærer, at der ses bort

fra den del af sikkerhedsstillelsen, som er stillet som led i en

sædvanlig forretningsmæssig disposition og sikkerhedsstil-

lelse i den private del af blandet benyttede ejendomme.

Det er således kun sikkerhedsstillelser, hvor aktiver, der

indgår i virksomhedsordningen, er stillet til sikkerhed for

gæld, der ikke indgår i ordningen, og som ikke er omfattet

af undtagelsesbestemmelserne, der indebærer, at virksomhe-

dens skattepligtige overskud i perioden hæves og overføres

til den skattepligtige.

Til nr. 7

I lovforslagets § 2, stk. 6, foreslås der som en overgangs-

regel indført en bagatelgrænse. Efter denne finder en række

af lovforslagets bestemmelser ikke anvendelse, hvis en ne-

gativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo ind-

komståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillel-

se den 10. juni 2014, ikke overstiger en nærmere fastsat

grænse. Bagatelgrænsen indebærer, at skattepligtige kan

spare virksomhedens skattepligtige overskud op i virksom-

hedsordningen, uanset at betingelserne herfor i udgangs-

punktet ikke er opfyldt.

Den foreslåede affattelse af 1. pkt. i bagatelgrænsen inde-

bærer, at det i lovforslaget anvendte begreb »nominel« æn-

dres til det korrekte matematiske begreb »numerisk«.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede

bagatelgrænse, jf. lovforslagets § 2, stk. 6, har intentionen

været, at summen af en negativ saldo på indskudskontoen og

en evt. sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 skulle opgøres.

For at den negative værdi af en saldo på indskudskontoen

ikke bliver modregnet i værdien af en eventuel sikkerheds-

stillelse den 10. juni 2014, er det nødvendigt, at den negati-

ve saldo på indskudskontoen indgår i opgørelsen uden for-

tegn. Der blev derfor henvist til den nominelle værdi af den

negative saldo på indskudskontoen.

Begrebet er imidlertid ikke matematisk korrekt. Derfor

ændres begrebet »nominel« til det matematisk korrekte be-

greb »numerisk«. Det er derfor den numeriske værdi af den

negative saldo på indskudskontoen, som den skattepligtige

skal sammenlægge med en eventuel sikkerhedsstillelse den

10. juni 2014, for at finde ud af, om den foreslåede bagatel-

grænse, jf. § 2, stk. 6, i lovforslaget finder anvendelse.

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 6, at sikkerhedsstil-

lelser, der eksisterer den 11. juni 2014, skal medregnes ved

opgørelsen af bagatelgrænsen. Datoen er ændret til den 10.

juni 2014, fordi sikkerhedsstillelser, der oprettes den 11. ju-

ni 2014 og derved eksisterer den 11. juni 2014, er beskattet

efter den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens

§ 10, stk. 6, jf. ændringsforslag nr. 2. Intentionen har ikke

været, at værdien af disse sikkerhedsstillelser skal indgå i

vurderingen af, hvorvidt den foreslåede bagatelgrænse er

overskredet. Det er alene sikkerhedsstillelser, der eksistere-

de den 10. juni 2014, som skal indgå i vurderingen af, hvor-

vidt den foreslåede bagatelgrænse er overskredet.

Herudover foreslås, at den foreslåede bagatelgrænse i

overgangsreglen, jf. lovforslagets § 2, stk. 6, forhøjes fra

100.000 kr. til 500.000 kr.

Den foreslåede forhøjelse af bagatelgrænsen indebærer

eksempelvis, at en skattepligtig, der har stillet aktiver for

150.000 kr., der indgår i virksomhedsordningen, til sikker-

hed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, samt

hvor den negative saldo på indskudskontoen er på 300.000

kr., vil være omfattet af den foreslåede overgangsregel om

en bagatelgrænse. Ved lovforslagets fremsættelse udgør

summen af den numeriske værdi af den negative saldo på

indskudskontoen og sikkerhedsstillelsen 450.000 kr. Den

skattepligtige vil derfor kunne fortsætte med at foretage op-

sparing i virksomhedsordningen mod betaling af den fore-

løbige virksomhedsskat, uanset at de i lov- og ændringsfor-

slaget foreslåede bestemmelser i udgangspunktet forhindrer,

at den skattepligtige kan spare op i ordningen.

Herudover er der foretaget en konsekvensændring som

følge af indsættelsen af nye stykker i denne lov, jf. æn-

dringsforslag nr. 9.

Til nr. 8

Det foreslås i 3. pkt., at der ved opgørelsen af bagatel-

grænsen ses bort fra sikkerhedsstillelser, der er omfattet af

de foreslåede bestemmelser i virksomhedsskattelovens § 10,

stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 2.

Sikkerhedsstillelser, der er foretaget som led i en sædvan-

lig forretningsmæssig disposition, jf. den foreslåede bestem-

melse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7, jf. ændrings-

forslag nr. 2, skal derfor ikke indgå ved opgørelsen af baga-

telgrænsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til æn-

dringsforslag nr. 2 for en nærmere beskrivelse af denne und-

tagelse.

Sikkerhedsstillelser, hvor der er givet pant i blandet be-

nyttede ejendomme, jf. den foreslåede bestemmelse i virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 8, jf. ændringsforslag nr. 2,

foreslås heller ikke at indgå ved opgørelsen af bagatelgræn-

sen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændrings-

forslag nr. 12 for en nærmere beskrivelse af denne undtagel-

se.

Der foreslås desuden i 4. pkt. en præcisering af, hvorle-

des en sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 skal opgøres i

forhold til en vurdering af, om den foreslåede bagatelgrænse

finder anvendelse.

Det foreslås, at værdien af sikkerhedsstillelsen, der skal

indgå i vurderingen af, hvorvidt den foreslåede bagatelgræn-

se på 500.000 kr. er overskredet, fastlægges til det laveste

beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens

størrelse. Begge beløb skal opgøres pr. 10. juni 2014.

Det foreslås endvidere i 5. pkt., at bagatelgrænsen ikke

finder anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen

forøges som følge af omgørelse efter stk. 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det indebærer, at skattepligtige, der i forbindelse med

omgørelse af visse selvangivne dispositioner efter den fore-

slåede stk. 8 indskyder yderligere gæld i virksomhedsord-

ningen, ikke omfattes af den foreslåede bagatelgrænse.

Til nr. 9

Lovforslaget har som udgangspunkt virkning for ind-

komst, der er erhvervet fra og med lovforslagets fremsættel-

se den 11. juni 2014. I forhold til sikkerhedsstillelse omfat-

tet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 5,

har de nye regler virkning for indkomst, der er erhvervet fra

og med den 1. januar 2018. Skattepligtige, der omfattes af

disse bestemmelser, vil derfor kunne have behov for at udar-

bejde en delårsopgørelse.

Det foreslås i stk. 7, at der ved en opdeling af indkomst i

flere perioder skal ske en fordeling af udgifter vedrørende

indkomståret, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt.

Udgifter, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, skal

fordeles forholdsmæssigt på perioderne.

Som et alternativ til en delårsopgørelse foreslås det, at

den skattepligtige kan foretage en simpel forholdsmæssig

fordeling af virksomhedens skattepligtige overskud, der

henholdsvis kan og ikke kan spares op i virksomhedsordnin-

gen.

I det omfang, den skattepligtige vælger den forholdsmæs-

sige fordeling, indebærer det eksempelvis, at virksomhedens

skattepligtige overskud skal fordeles forholdsmæssigt f.eks.

på perioden før og henholdsvis fra og med den 11. juni

2014. Det vil således kun være muligt at lade den forholds-

mæssige del af virksomhedens skattepligtige overskud, der

vedrører perioden før den 11. juni 2014, opspare i virksom-

hedsordningen.

Forslaget om muligheden for forholdsmæssig opgørelse

skal sikre, at selvstændige, hvor indtjeningen typisk falder

sidst på året, får mulighed for at fordele indkomsten mere li-

geligt i indkomståret. Forslaget medvirker endvidere til at

minimere omkostningerne for erhvervslivet i forhold til at

foretage en delårsopgørelse.

Det foreslås i stk. 8, at der indføres en bestemmelse, som

giver skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen,

mulighed for at omgøre valg af visse selvangivne oplysnin-

ger for indkomståret 2013.

Ændringsforslaget sidestiller herved skattepligtige, der

allerede havde indgivet selvangivelse den 10. juni 2014,

med skattepligtige, der først indgav selvangivelse fra og

med den 11. juni 2014, og som derfor havde mulighed for at

disponere i forhold til lovforslagets indhold.

Det foreslås, at muligheden for at ændre visse selvangiv-

ne oplysninger afgrænses, således at det kun gælder for skat-

tepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomheds-

skatteloven, og som har en negativ saldo på indskudskon-

toen primo eller ultimo indkomståret 2014, eller har stillet

sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld uden for virk-

somhedsordningen den 10. juni 2014. Muligheden omfatter

dog ikke skattepligtige omfattet af den foreslåede bestem-

melse om en bagatelgrænse, jf. lovforslagets § 2, stk. 6.

Afgrænsningen er nødvendig for at sikre, at skattepligti-

ge, der er omfattet af bagatelgrænsen eller ikke i øvrigt er

omfattet af lovforslaget, fordi der ikke er stillet sikkerhed,

eller der er positiv indskudskonto, ikke kan foretage yderli-

gere indskud af privat gæld i virksomhedsordningen og der-

ved udnytte den foreslåede bagatelgrænse.

Det foreslås yderligere, at de skattepligtige, der får mu-

lighed for at omgøre valg af selvangivne oplysninger, kun

kan gøre det for en række nærmere fastsatte dispositioner.

Der er derfor ikke tale om, at de skattepligtige får adgang til

at ændre på samtlige selvangivne oplysninger, men kun op-

lysninger vedrørende blandt andet indskud og hævninger på

indskudskontoen.

De selvangivne oplysninger, som de skattepligtige kan

ændre, er overførsel af finansielle aktiver og passiver og

indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt. Her-

udover kan beløb, der er bogført på mellemregningskontoen,

jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1, indskydes på ind-

skudskontoen. De skattepligtige får herved mulighed for at

nedbringe den negative saldo på indskudskontoen, således at

de kan bevare muligheden for at spare op i virksomhedsord-

ningen med foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelo-

vens § 10, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at omgørelse af valg af visse selv-

angivne oplysninger skal være foretaget senest den 31.

marts 2015. De skattepligtige skal derfor have meddelt de

ændrede oplysninger til SKAT senest denne dato.

Det foreslås i stk. 9, at den foreslåede bestemmelse i kil-

deskattelovens § 26 A, stk. 6, 2. pkt., jf. ændringsforslag nr.

4, får virkning for selvangivelsesvalg fra og med den 3. sep-

tember 2014, det vil sige fra og med ændringsforslagets

oversendelse til Folketinget. Det skyldes, at skattepligtige

efter de gældende regler kan anvende reglerne i kildeskatte-

lovens § 26 A om succession til en ægtefælle til at omgå for-

målet med lovforslaget, nemlig at hindre en utilsigtet udnyt-

telse af virksomhedsordningen.

Der er en nærliggende risiko for, at de skattepligtige, der

i dag anvender virksomhedsordningen, og som må forvente

at blive omfattet af indgrebet, i perioden fra ændringsforsla-

gets oversendelse til Folketinget og indtil et senere virk-

ningstidspunkt lader en ægtefælle succedere i virksomheds-

ordningen med henblik på at afbøde virkningerne af indgre-

bet.

For at undgå den heraf mulige omgåelse af formålet med

lovforslaget, og derved fortabelse af hensigten med indgre-

bet, er det nødvendigt, at den foreslåede bestemmelse tillæg-

ges virkning allerede fra og med ændringsforslagets over-

sendelse til Folketinget.

Det følger af kildeskattelovens § 26 A, stk. 6, 2. pkt., som

efter ændringsforslag nr. 4 bliver 3. pkt., at hvis den erhver-

vende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stilling

med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal

beslutning herom senest meddeles i forbindelse med indgi-

velse af overdragerens selvangivelse.

Det foreslås i stk. 10, at der gives mulighed for ekstraor-

dinær nulstilling af indskudskontoen på det tidspunkt, hvor

den skattepligtige første gang anvendte virksomhedsordnin-

gen.

En negativ indskudskonto vil typisk være udtryk for, at

der er placeret privat gæld i virksomhedsordningen. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skyldes, at den skattepligtige har mulighed for at nulstille

indskudskontoen efter virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5,

på tidspunktet hvor virksomhedsordningen første gang an-

vendes, hvis den skattepligtige kan dokumentere, at alle

virksomhedens aktiver og passiver er medregnet i opgørel-

sen, og at den medregnede gæld er erhvervsmæssig.

Ved nærværende lovforslag vil konsekvenserne af en ne-

gativ indskudskonto være større end tidligere. Det foreslås

på denne baggrund, at skattepligtige, som ikke har fået nul-

stillet deres indskudskonto på tidspunktet, hvor virksom-

hedsordningen første gang anvendtes, ekstraordinært får

mulighed for at foretage denne nulstilling nu. Herved får de

mulighed for fortsat fremadrettet at kunne spare virksomhe-

dens overskud op.

Dermed gives der mulighed for, at skattepligtige, som

opfyldte betingelserne for nulstilling, men som af forskellige

årsager ikke måtte have foretaget nulstillingen, kan få nul-

stillet indskudskontoen ekstraordinært.

Det er den skattepligtige, som skal dokumentere, at ind-

skudskontoen kan nulstilles. Det svarer til de gældende reg-

ler i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5.

Det er indskudskontoen ved starten af regnskabsåret i det

indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang an-

vendtes, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 2, der ekstra-

ordinært kan nulstilles. Dermed omfatter vurderingen de ak-

tiver og passiver, som på daværende tidspunkt blev opgjort

på indskudskontoen.

Kan den skattepligtige dokumentere, at betingelserne for

ekstraordinær nulstilling er opfyldt, sættes indskudskontoen

til nul på tidspunktet, hvor virksomhedsordningen anvendtes

første gang.

Er der sket efterfølgende reguleringer af indskudskontoen

skal disse påvirke den ekstraordinært nulstillede indskuds-

konto.

Er indskudskontoen eksempelvis opgjort til -1 mio. kr.

ved begyndelsen af indkomståret 2010, og er der i indkomst-

året 2011 foretaget en regulering af indskudskontoen ved et

indskud på 0,1 mio. kr., udgør indskudskontoen -0,9 mio. kr.

ved begyndelsen af indkomståret 2014, idet det forudsættes,

at der ikke er sket yderligere reguleringer.

Opnår den skattepligtige en ekstraordinær nulstilling af

indskudskontoen jf. det foreslåede stk. 10, sker nulstillingen

fra begyndelsen af indkomståret 2010. Det efterfølgende

indskud på 0,1 mio. kr. i indkomståret 2011 tillægges derfor,

hvorefter indskudskontoen i eksemplet udgør 0,1 mio. kr.

ved begyndelsen af indkomståret 2014.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er alene at gi-

ve skattepligtige adgang til nulstilling, således at de ikke får

suspenderet opsparingsmuligheden i virksomhedsordningen,

jf. det fremsatte lovforslag. Formålet er ikke, at allerede

foretagne skatteansættelser og -beregninger for indkomstår,

der ligger forud for indkomståret 2014, skal påvirkes.

Det foreslås derfor, at hvis den skattepligtige opnår ek-

straordinær nulstilling af indskudskontoen, har dette alene

virkning fra begyndelsen af indkomståret 2014.

Tages der udgangspunkt i ovenstående eksempel, udgør

indskudskontoen 0,1 mio. kr. ved begyndelsen af indkomst-

året 2014, og indskudskontoen er således positiv. Derved

har den skattepligtige adgang til at spare virksomhedens

overskud op i 2014 og senere indkomstår, hvis betingelserne

for opsparing efter virksomhedsskattelovens regler i øvrigt

er opfyldt. Er der, som følge af den oprindelige negative

indskudskonto, beregnet rentekorrektion i indkomstårene

2010-2013, sker der ikke omberegning heraf, uanset, at den

skattepligtige har opnået en ekstraordinær nulstilling af ind-

skudskontoen ved begyndelsen af indkomståret 2010. Det

skyldes, at den nye saldo på indskudskontoen (i eksemplet

0,1 mio. kr.) først får virkning fra begyndelsen af indkomst-

året 2014.

Ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen kan kun ske

efter tilladelse fra SKAT. Det er SKAT, der afgør, om den

skattepligtige opfylder betingelserne for ekstraordinær nul-

stilling af indskudskontoen, herunder om den skattepligtige

har fremlagt dokumentation for, at der på det tidspunkt, hvor

virksomhedsordningen anvendes første gang, udelukkende

blev indskudt erhvervsmæssig gæld. Denne afgørelse kan

påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens §

11, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, at ansøgninger til SKAT om ekstraordinær

nulstilling af indskudskontoen skal indgives senest den 31.

marts 2015. Det er vurderingen, at den overvejende del af de

skattepligtige med en negativ indskudskonto, som opfyldte

betingelserne for nulstilling, allerede har fået nulstillet deres

negative indskudskonto efter det gældende regelsæt. Den

foreslåede periode på godt 6 måneder vurderes således at

være tilstrækkelig til, at skattepligtige, som mener sig beret-

tigede til ekstraordinær nulstilling, kan fremskaffe den for-

nødne dokumentation herfor og indgive ansøgning til

SKAT.

Til nr. 10 og 11

Det foreslås, at bestemmelserne ændres, således at ud-

skrivningsgrundlaget for både 2014 og 2015 kan korrigeres.

De foreslåede ændringer sikrer, at der kan ske en neutra-

lisering af lovforslagets økonomiske virkninger for så vidt

angår kommuner og folkekirken i kommuner, som har valgt

eller vælger for 2014 og 2015 selv at budgettere deres eget

skøn over udskrivningsgrundlaget.

Til nr. 1-11

Provenumæssige konsekvenser

Den foreslåede forhøjelse af bagatelgrænsen for negativ

indskudskonto fra 100.000 kr. til 500.000 kr. i ændringsfor-

slag nr. 7 skønnes at reducere det afledte engangsprovenu

vedrørende udligning af negativ indskudskonto med i alt

125 mio. kr. i årene 2014 – 2016, jf. tabel 1 nedenfor.

Forslagene om mulighed for en forholdsmæssig opgørel-

se af virksomhedsindkomsten i ændringsforslag nr. 9 og

tidsbegrænset mulighed for omvalg af dispositioner vedrø-

rende indkomståret 2013 i ændringsforslag nr. 9 skønnes ik-

ke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser,

givet den betydelige usikkerhed, som provenuvurderingen i

lovforslaget er behæftet med. De resterende ændringsforslag

vedrører primært reglerne for sikkerhedsstillelse. Isoleret set

trækker disse ændringsforslag i retning af et reduceret mer-

provenu fra lovforslaget. Dette gælder især forslaget om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringsforslag

mulighed for – over 3 år – at afvikle en eventuel sikkerheds-

vedr. forhøjet ba-

stillelse. Der er imidlertid ikke holdepunkter for at skønne

over provenuvirkningen af disse forslag. Dette mindreprove-

gatelgrænse på

nu har dog ikke betydning for den påregnede provenuvirk-

500.000 kr.

ning af lovforslaget, da der ikke er indregnet en provenu-

I alt umiddelbart

virkning af stramningen af reglerne vedrørende sikkerheds-

provenu L 200 plus

stillelse i det fremsatte lovforslag.

655

ændringsforslag

I tabel 1 nedenfor er vist provenuvirkningen af lov- og

heraf kommune-

ændringsforslagenes samlede virkning.

skat

Tabel 1. Provenuvirkning af ændringsforslag om forhøjelse af baga-alt provenuvirk-

telgrænse fra 100.000 kr. til 500.000 kr. i indgrebet mod utilsigtet ning efter tilbage-

udnyttelse af virksomhedsordningen L 200

løb L 200 plus æn-

Mio. kr. (2014-ni- Varig

Finansårdringsforslag

500

veau)

virkning 2014 2015 2016 2017 2014 I alt provenuvirk-

I alt umiddelbart

ning efter tilbage-

provenu L 200

655

825 875 800 775 650

450

løb og adfærd

-135 -35

-5

-100

690

-50

840

-45

795

-45

775

-45

550

525

625

600

575

475

575

550

525

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Henrik Dam Christensen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S)

Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Lotte Rod (RV) Andreas Steenberg (RV)

Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V)

Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V)

Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V)

fmd.

Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)

Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA)

nfmd.

Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 200

Bilagsnr. Titel

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven

(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved ind-

skud af privat gæld m.v.)

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Henvendelse af 22/8-14 fra Landbrug & Fødevarer

Henvendelse af 26/8-14 fra Revitax A/S

1. udkast til betænkning

Henvendelse af 27/8-14 fra Landbrug & Fødevarer

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

2. udkast til betænkning

Henvendelse af 3/9-14 fra Finansrådet

Henvendelse af 4/9-14 fra Finansrådet

Yderligere høringssvar, fra Skatteministeriet

3. udkast til betænkning

Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 200

Spm.nr.

Titel

Spm. om, hvornår man blev opmærksom på, at virksomhedsordningen

kunne udnyttes af enkeltstående til at betale mindre i skat, til skattemi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om finansrådgivere eller andre har advaret om, at der skete util-

sigtet anvendelse af virksomhedsordningen, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvad de forventede ændringsforslag vil komme til at koste,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/8-14 fra Landbrug & Fø-

devarer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om utilsigtet anvendelse af virksomhedsordningen, til skattemi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeriet anerkender, at der er usikkerhed omkring lovfor-

slagets konsekvenser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ,at sikkerhedsstillelse i forbindelse med finansiering af inve-

stering i erhvervsmæssige aktier ikke anses for sikkerhedsstillelse for

privat gæld, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der i lovforslagets omtale af de økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet er anført, at lovforslaget ikke skønnes at ha-

ve økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at det – for at friholde erhvervslivet for

yderligere byrder – bør være muligt at koble omgørelsesvalget sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

men med udarbejdelsen af 2014-skatteregnskabet, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre nærmere for forslaget, herunder tilkendegive,

hvordan og hvornår privatboligens værdi opgøres, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, at en række erhvervsdrivende bliver ramt af de foreslåede

regler, selv om de ikke har indskudt privat gæld eller efterfølgende har

foretaget forlods hævninger af virksomhedens overskud, til skattemi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor begrænsningerne i muligheden for virksomhedsop-

sparing ikke kan udskydes til 2015, til skatteministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvorfor det forhold, at den erhvervsdrivende påtager sig sik-

kerhedsstillelse for privat gæld, anses for en hævning i virksomheden,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der ikke er anvendt realistiske og korrekte eksemp-

ler i lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at der ikke ses at være taget hensyn til det ressourceforbrug,

som kontrol af bl.a. delårsopgørelser må antages at medføre, jf. omtale

af de økonomiske konsekvensser for det offentlige, til skatteministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at en række erhvervsdrivende har udnyttet virksomhedsord-

ningen utilsigtet i strid med ordningens oprindelige hensigt, og hvor-

for der ikke tidligere er grebet ind over for den utilsigtede brug, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/8-14 fra Revitax A/S, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til materialet anvendt af Landbrug & Fødevarer

under foretræde for udvalget den 27/8-14, til skatteministeren , og mi-

nisterens svar herpå

Spm., om en selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har indskudt pri-

vat gæld i virksomhedsordningen, men som før den 11. juni 2014 har

foretaget en skattefri delomdannelse af sin virksomhed og derved har

fået en negativ indskudskonto, ikke har udnyttet virksomhedsordnin-

gen til at skaffe sig privatøkonomiske fordele i strid med ordningens

formål, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om en selvstændig erhvervsdrivende, der ikke har indskudt pri-

vat gæld i virksomhedsordningen, men som sælger en af flere virk-

somheder og via delsalgsreglen i VSL § 15a overfører nettosalgspro-

venuet til privat økonomien og dermed får negativ indskudskonto, ik-

ke har udnyttet virksomhedsordningen til at skaffe sig privatøkonomi-

ske fordele i strid med virksomhedsordningens formål, til skattemini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget har den effekt, at

reglen om delomdannelse i virksomhedsomdannelsesloven og reglen

om delsalg i virksomhedsordningens § 15a reelt sættes ud af kraft, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om at bekræfte, at en negativ indskudskonto ikke nødvendigvis

er ensbetydende med, at den selvstændigt erhvervsdrivende har ind-

skudt privat gæld i virksomhedsordningen, til skatteministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorfor en virksomhedsejer skal være afskåret fra at hæve

sine frie midler i virksomheden i tilfælde, hvor dette medfører negativ

indskudskonto, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke overvejelser Skatteministeriet har gjort sig ved udar-

bejdelsen af lovforslaget for alene at ramme privat gæld i virksom-

hedsordningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om de selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksom-

hedsordningen, på noget tidspunkt har selvangivet indskudskontoen,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor langt tilbage i tid henholdsvis SKAT og den selvstæn-

digt erhvervsdrivende kan gå for at korrigere saldoen, til skattemini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan det kan være et misbrug af virksomhedsordningen,

hvis en selvstændigt erhvervsdrivende stiller sine aktiver, der indgår i

virksomhedsordningen, til sikkerhed for privat gæld, til skatteministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at Skatteministeriet dels ikke har datamateriale, der kan be-

lyse omfanget af sikkerhedsstillelse med virksomhedsaktiver for pri-

vat gæld, dels at de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget ik-

ke har taget højde for sikkerhedsstillelser og størrelsen af disse, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der er andre steder i skattelovgivningen, hvor en sikkerheds-

stillelse udløser beskatning, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om at redegøre for, hvordan sikkerhedsstillelser skal selvangi-

ves, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om pengeinstitutters mulighed for at modregne udlånskonti i

indlånskonti er et lovgivningsanliggende, til skatteministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om det skaber helt unødvendig retsusikkerhed, når det af hø-

ringsskemaet fremgår, at pengeinstitutternes generelle modregnings-

adgang mellem ind- og udlånskonti »som udgangspunkt« ikke er en

sikkerhedsstillelse, men at det efter en »konkret vurdering« eller »efter

omstændighederne« kan være det, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om at bekræfte 2 nævnte eksempler, til skatteministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposi-

tion, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der skal ske lovgivning med tilbagevirkende kraft,

hvor også erhvervsdrivende, der ikke har benyttet virksomhedsordnin-

gen i strid med dens oprindelige formål, rammes, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om, hvorfor der i ændringsforslaget lægges op til en direkte be-

skatning fremfor en hævning i hæverækkefølgen, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om det vil fremgå af et kommende ændringsforslag, at den sik-

kerhedsstillelse, der i et givent indkomstår skal anses for hævet, kan

posteres på mellemregningskontoen ultimo indkomståret på samme

måde, som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/9-14 fra Finansrådet, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren har foretaget en ligestillingsvurdering af æn-

dringsforslag nr. 4, som er fremsat af ministeren, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om at fremsætte et ændringsforslag, så det bliver muligt at op-

spare i virksomhedsordningen, hvis blot indskudskontoen er positiv

ved årets udgang, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren er enig i, at det er urimeligt, at den bebudede

skærpelse, hvorefter en sikkerhedsstillelse for privat gæld skal anses

for en hævning, som tillægges virksomhedens resultat og beskattes

særskilt, betyder, at virksomhedsejeren beskattes to gange, til skatte-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om en investering i aktier – der jo ikke kan være i virksomheds-

ordningen – hvor der stilles sikkerhed for gælden til investeringen, vil

blive omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at en sikkerhedsstillelse for privat gæld

bør anses for et beløb, der er hensat til senere hævning, således at dob-

beltbeskatning ikke opstår, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om målet ikke vil være nået ved blot at forhindre opsparing til

lav skat, når der er sikkerhedsstillelse for privat gæld, til skattemini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der i ændringsforslaget lægges op til en direkte be-

skatning frem for en hævning i hæverækkefølgen, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om det beløb, der er stillet til sikkerhed for privat gæld og der-

for bliver anset for hævet, kan posteres på mellemregningskontoen ul-

timo indkomståret på samme måde, som det f.eks. er tilfældet med pri-

vat brug af virksomhedens bil, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om der ved beskatningen af de 400.000 kr. kan ske modregning

af et positivt indestående på mellemregningskontoen på samme måde,

som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil, til skattemi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der skal ske lovgivning med tilbagevirkende kraft,

hvor også erhvervsdrivende, der ikke har benyttet virksomhedsordnin-

gen i strid med dens oprindelige formål, rammes, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om, hvorfor der ikke kan anvendes en ny opgørelse af indskud-

skontoens udvisende pr. 11. juni 2014 som afgørende for, om der ved

lovens fremsættelse er placeret privat gæld i virksomheden, til skatte-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at opdatere forslagets provenu- og konsekvensberegninger,

så der tages højde for, at forslaget vil omfatte langt flere virksomheder

end oprindeligt forudsat, til skatteministeren, og ministerens svar her-

på

Spm., om der kan ske opsparing af overskud for perioden 1. januar -

10. juni 2014, når den negative indskudskonto primo 2014 bliver mere

negativ ved udgangen af 2014, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om en landmand, der køber et erhvervsaktiv, f.eks. en traktor til

1 mio. kr. efter at der er stillet sikkerhed skal anses for at have over-

ført et beløb på 1 mio. kr., hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var 1

mio. kr. lavere end den private gæld, til skatteministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm., om det alene er ved fornyet sikkerhedsstillelse efter juni 2014,

at der vil ske beskatning ved sikkerhedsstillelse, og at dette ikke vil

ske for sikkerhedsstillelse inden juni 2014, til skatteministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/9-14 fra Finansrådet, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå