PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
L 200 Bilag 14
Offentligt

8. september 2014

J.nr. 13-0250471

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod

utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).

Hermed sendes supplerende ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen

af ovennævnte lovforslag.

Samtidig ønsker jeg at trække ændringsforslag nr. 2 og 6-9 til lovforslaget tilbage. Æn-

dringsforslag nr. 2 erstattes af en del af ændringsforslag nr. 12, ændringsforslag nr. 6 er-

stattes af en del af afændringsforslag nr. 13, ændringsforslag nr. 7 erstattes af en del af

ændringsforslag nr. 14, ændringsforslag nr. 8 erstattes af en del af ændringsforslag nr. 15,

og ændringsforslag nr. 9 erstattes af en del af ændringsforslag nr. 16.

Benny Engelbrecht

/ Lise Bo Nielsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet

udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.) (L 200)

Til § 1

12)

Nr. 2

affattes således:

”2. I

§ 10

indsættes som

stk. 6-9:

”Stk. 6.

Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke

indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursvær-

di eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk.

7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed.

Stk. 7.

Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led

i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Stk. 8.

Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i ejendomme omfattet af §

1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang gælden ikke overstiger ejendomsværdien med

tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendoms-

værdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener

til bolig for den skattepligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt,

hvor der gives pant i ejendommen.

Stk. 9.

Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og

med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, i det omfang sikker-

hedsstillelsen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014 og

beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Den beløbsmæssige værdi af en sikkerheds-

stillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, opgøres pr. 10. juni 2014 som det lave-

ste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.””

[Lempelse af reglerne om sikkerhedsstillelse]

Til § 2

13)

Stk. 5

affattes således:

”Stk. 5.

Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld,

der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 1. januar 2018, kan der, så længe

aktiverne står til sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virksomheds-

skattelovens § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra og med den 1. januar 2018. 1.

Side 2 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pkt. finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskatte-

lovens § 10, stk. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2. Hvis et eller flere af akti-

verne jf. 1. pkt. var stillet til sikkerhed den 10. juni 2014, overføres et beløb sva-

rende til eventuelt virksomhedsoverskud i perioden fra og med den 11. juni 2014

til og med den 31. december 2017, der er beskattet foreløbigt efter virksomheds-

skattelovens § 10, stk. 2, til den skattepligtige med virkning fra den 1. januar 2018.

Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2,

finder tilsvarende anvendelse.”

[Begrænsning i muligheden for at spare op, hvis der er stillet sikkerhed]

14)

Stk.

6, 1. pkt.

affattes således:

”Stk. 6.

Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske

værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomst-

året begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke

overstiger 500.000 kr.”

[Forhøjelse af bagatelgrænse samt ændring af et anvendt begreb]

15)

stk. 6

indsættes som

3.-5. pkt.:

”Ved

opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder virksomhedsskattelovens §

10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sik-

kerhedsstillelse jf. 1. pkt. opgøres som det laveste beløb af enten gældens kurs-

værdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10. juni 2014. Uanset 1. pkt. finder §

1, nr. 6, dog anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen forøges som

følge af stk.8.”

[Opgørelsen af den foreslåede bagatelgrænse justeres]

16)

Som

stk. 7-10

indsættes:

”Stk. 7.

Ved en opdeling af indkomstårets indkomst i flere perioder, jf. stk. 4 og 5,

skal udgifter vedrørende indkomståret, der ikke kan henføres til et bestemt tids-

punkt, fordeles forholdsmæssigt på perioderne. Den skattepligtige kan dog vælge

at fordele virksomhedens skattepligtige overskud forholdsmæssigt på perioderne.

Stk. 8.

Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven,

kan omgøre valg af selvangivne oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende

overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksomhedsskattelo-

vens § 2, stk. 5, 2. pkt., samt beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, jf.

Side 3 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1. Skattepligtige kan kun omgøre valg, jf. 1.

pkt., hvis de omfattes af denne lovs § 1, nr. 6, eller de har stillet aktiver, der indgår

i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsord-

ningen, den 10. juni 2014. 2. pkt. finder ikke anvendelse for skattepligtige, der

omfattes af stk. 6. Omgørelse efter 1. pkt. kan meddeles til og med den 31. marts

2015.

Stk. 9.

§ 01,

nr. 1, har virkning for selvangivelsesvalg, jf. kildeskattelovens § 26 A,

stk. 6, som ændret ved denne lovs § 01, nr. 1, der meddeles fra og med den 3. sep-

tember 2014.

Stk. 10.

Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven,

har mulighed for ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen på tidspunktet, hvor

virksomhedsordningen første gang anvendes, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk.

2. Ekstraordinær nulstilling efter 1. pkt. påvirker ikke reguleringer på indskuds-

kontoen efter det tidspunkt, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes.

Ved ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen skal betingelserne i virksom-

hedsskattelovens § 3, stk. 5 være opfyldt. Det er endvidere en betingelse for eks-

traordinær nulstilling af indskudskontoen, at der er opnået tilladelse hertil fra told-

og skatteforvaltningen. Ansøgning om tilladelse efter 5. pkt. skal være indgivet til

told- og skatteforvaltningen senest den 31. marts 2015. Opnår den skattepligtige

tilladelse til ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen, har nulstillingen, med

tillæg og fradrag for reguleringer efter det tidspunkt, hvor virksomhedsordningen

første gang anvendes, virkning fra begyndelsen af indkomståret 2014.”

[Forslag til yderligere overgangsbestemmelser i forbindelse med indgrebet]

Side 4 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger

Til nr. 12

Der foreslås justeringer af den foreslåede

§ 10, stk. 6,

i virksomhedsskatteloven,

således at der tages udgangspunkt i den laveste værdi af enten gældens kursværdi

eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Herudover foreslås det at indsætte tre undta-

gelser, hvor sikkerhedsstillelse ikke vil udløse beskatning.

Det foreslås, at hvis den selvstændige stiller virksomhedens aktiver til sikkerhed

for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, så skal den skattepligtige anses

for at have overført et beløb svarende til den laveste værdi af enten gældens kurs-

værdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse til privatøkonomien.

Gældens størrelse fastlægges som gældens kursværdi, og sikkerhedsstillelsens

størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi. Fastlæggelsen af gældens eller

sikkerhedsstillelsens størrelse sker på det tidspunkt, hvor aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomheds-

ordningen.

Eksempelvis indebærer justeringen af den foreslåede bestemmelse, at den skatte-

pligtige kun anses for at have overført 1 mio. kr. til privatøkonomien, hvis der er

stillet sikkerhed for privat gæld på 1 mio. kr., uanset at der er stillet sikkerhed i

virksomhedens aktiver, som har en værdi på 2 mio. kr.

Ændres det ovenfor beskrevne eksempel således, at sikkerhedsstillelsens størrelse

er mindre end gældens størrelse, anses en del af gælden for at være uden sikker-

hed. I denne situation vil den skattepligtige kun anses for at have overført et beløb

svarende til sikkerhedsstillelsens størrelse. Dette indebærer, at den skattepligtige

anses for at have overført 0,4 mio. kr. til privatøkonomien, hvis aktiver i virksom-

hedsordningen er stillet til sikkerhed for privat gæld på 1 mio. kr., men hvor vær-

dien af sikkerhedsstillelsen kun udgør 0,4 mio. kr.

Sker der efterfølgende udsving i værdien af en sikkerhedsstillelse, f.eks. stigning i

værdien af et aktiv, har det ikke skattemæssige konsekvenser. Det er alene sikker-

hedsstillelsens værdi på det tidspunkt, hvor den stilles, der er afgørende i forhold

til bestemmelsen.

I forhold til sikkerhedsstillelser, der er karakteriseret ved at være ”flydende”, f.eks.

virksomhedspant, vil det dog være forbundet med en skattemæssig konsekvens,

hvis den skattepligtiges virksomhed tilføres værdier i form af yderligere aktiver,

og sikkerhedens værdi derved forøges. I en sådan situation anses den skattepligtige

for at have overført et yderligere beløb til privatøkonomien svarende til den værdi,

som sikkerhedsstillelsen er forøget med. Der vil dog kun anses for at være overført

et yderligere beløb til den skattepligtige, hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var

Side 5 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lavere end gældens størrelse på det tidspunkt, hvor sikkerheden blev stillet. Det

overførte beløb er således maksimeret til gældens størrelse.

I forhold til kreditter med en trækningsret f.eks. en kassekredit anses gældens stør-

relse for at være det beløb, der faktisk er trukket på kassekreditten. Den skatteplig-

tige bliver derfor ikke beskattet af selve trækningsretten. Eksempelvis medfører

det ikke beskatning, at den skattepligtige får oprettet en kassekredit med en træk-

ningsret på 1 mio. kr. med sikkerhed i virksomhedens aktiver. Beskatningen finder

først sted på det tidspunkt, hvor den skattepligtige faktisk begynder at trække på

kassekreditten, og beskatningen sker på baggrund af det største samlede træk, der

er sket på kassekreditten. Dette indebærer eksempelvis, at den skattepligtige be-

skattes af 0,4 mio. kr., hvis dette er det største samlede træk, der er sket på kasse-

kreditten, uanset at der løbende er indsat penge på kassekreditten, som er hævet

igen.

Udskiftning af en sikkerhedsstillelse med en anden sikkerhedsstillelse anses for at

udgøre en ny sikkerhedsstillelse, der udløser beskatning efter den foreslåede be-

stemmelse. Eksempelvis indebærer det, at der vil ske beskatning i en situation,

hvor den skattepligtige tilbagekalder en sikkerhedsstillelse for gæld, der ikke ind-

går i virksomhedsordningen, for så at stille en tilsvarende sikkerhed for den sam-

me gæld umiddelbart efter.

For så vidt angår sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, henvises

der til bemærkningerne nedenfor vedrørende den foreslåede § 10, stk. 9, i virk-

somhedsskatteloven.

Det beløb, der anses for overført til den skattepligtige ifølge den foreslåede § 10,

stk. 6, i virksomhedsskatteloven, overføres uden for den almindelige hæverække-

følge. Det sker ved, at beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for

hævet af den skattepligtige. Der er alene tale om bogholderimæssige posteringer.

Hvis der følger kontante beløb med ved overførslen, vil dette i sig selv blive anset

for en hævning.

Det foreslås at indsætte en undtagelse i

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7.

Be-

stemmelsen giver mulighed for, at den skattepligtige uden skattemæssige konse-

kvenser kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for

gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvan-

lig forretningsmæssig disposition. For at der kan være tale om en sædvanlig for-

retningsmæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen) tjene et for-

retningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsord-

ningen.

Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på, om det er den løbende

samhandel mellem den skattepligtige virksomhed under virksomhedsordningen og

låntager, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

Side 6 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et forretningsmæssigt formål

for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, at den skatteplig-

tige stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredjemands gæld.

Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grundet manglende likviditet

ikke kan udføre en ordre for den skattepligtiges virksomhed under virksomheds-

ordningen, medmindre den skattepligtige stiller sikkerhed over for leverandørens

pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den nødvendige kapital til at udføre

ordren.

Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en sikkerhedsstillelse vil kunne

anses for at være en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som tjener et forret-

ningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsord-

ningen.

Det foreslås at indsætte en anden undtagelse i

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 8.

Bestemmelsen giver mulighed for, at den skattepligtige kan stille aktiver, der ind-

går i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld i blandet benyttede ejendomme

omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt. Gælden, som aktiver-

ne i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for, må ikke overstige ejendoms-

værdien eventuelt med tillæg af forbedringer, der er foretaget efter den seneste

vurdering, og som der derfor ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af ejen-

domsværdien. Alternativt kan den kontante anskaffelsessum anvendes for den del

af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren.

Denne undtagelse indebærer, at skattepligtige kan stille aktiver i virksomhedsord-

ningen til sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af den del af en blandet

benyttet ejendom, der tjener til bolig for den skattepligtige (ejeren). Den private

gæld, der stilles sikkerhed for, må dog ikke overstige værdien af den private bolig,

der tjener til bolig for den skattepligtige.

Undtagelsen finder også anvendelse for visse udlejningsejendomme som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, jf. henvisningen til virksomhedsskattelo-

vens § 1, stk. 3, 3. pkt.

Ved vurderingen af, om den skattepligtige har optaget for meget privat gæld med

sikkerhed i aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, jf. den foreslåede undta-

gelse, kan enten den offentlige ejendomsværdi eller den kontante anskaffelsessum

for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige, lægges til

grund. I forhold til den offentlige ejendomsværdi kan denne opgøres med tillæg af

udgifter til eventuelle forbedringer, der er foretaget efter den offentlige vurdering

af ejendommen. Dette indebærer, at eventuelle forbedringer ikke kan tillægges

ejendomsværdien, fra det tidspunkt, efter forbedringerne er foretaget, hvor der

foreligger en ny offentlig vurdering af ejendomsværdien.

Side 7 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De forbedringer, der kan tillægges, svarer til de forbedringer, der kan indgå i virk-

somhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

Eksempelvis kan en skattepligtig, der driver et landbrug, stille hele landbrugsejen-

dommen til sikkerhed for privat gæld, uden at der anses for at være overført et

beløb fra virksomhedsordningen til den skattepligtige. Det er dog en forudsætning,

at gældens størrelse ikke overstiger værdien af stuehuset på landbrugsejendom-

men, som den skattepligtige bruger til privatbolig. Er stuehuset vurderet til 1 mio.

kr., kan virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld på 1 mio. kr.

Den private gæld, der er stillet sikkerhed for, må ikke overstige ejendomsværdien.

Er det tilfældet, anses der for at være overført et beløb til den skattepligtige, sva-

rende til den del der overstiger ejendomsværdien. Er stuehuset på landbrugsejen-

dommen eksempelvis vurderet til 1 mio. kr., men stilles hele landbrugsejendom-

men til sikkerhed for en privat gæld på 1,5 mio. kr., anses den skattepligtige for at

have overført et beløb fra virksomhedsordningen til privatøkonomien svarende til

0,5 mio. kr.

Hvorvidt den private gæld overstiger ejendomsvurderingen af stuehuset (den pri-

vate bolig) er kun afgørende på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen. Dette indebæ-

rer, at det ikke er forbundet med skattemæssige konsekvenser, at ejendomsvurde-

ringen efterfølgende stiger eller falder eksempelvis som følge af den almindelige

udvikling af boligmarkedet.

Det vil derimod kunne være forbundet med skattemæssige konsekvenser, hvis den

oprindelige sikkerhedsstillelse bortfalder, og f.eks. ejendomsvurderingen af stue-

huset (den private bolig) er faldet, og der efterfølgende ønskes stillet ny sikkerhed.

Er stuehuset (den private bolig) på landbrugsejendommen eksempelvis oprindeligt

vurderet til 1 mio. kr., kunne den skattepligtige stille sikkerhed for privat gæld

svarende til 1 mio. kr. Værdien af stuehuset er efterfølgende faldet til 0,75 mio. kr.

Bortfalder den oprindelige sikkerhedsstillelse, vil den skattepligtige kun kunne

stille sikkerhed i aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, for privat gæld sva-

rende til 0,75 mio. kr. Stilles der alligevel sikkerhed for 1 mio. kr., anses et beløb

svarende til 0,25 mio. kr. for overført fra virksomhedsordningen til privatøkono-

mien.

Det foreslås at indsætte en tredje undtagelse i

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 9.

Bestemmelsen giver mulighed for, at den skattepligtige kan stille aktiver, der ind-

går i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomheds-

ordningen, fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, uden

at der anses for at være overført til beløb til den skattepligtige fra virksomhedsord-

ningen. Det er dog en forudsætning, at sikkerhedsstillelsen fra og med den 11. juni

2014 til og med den 31. december 2017 ikke overstiger værdien af den sikkerheds-

stillelse, der eksisterede den 10. juni 2014.

Side 8 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede overgangsbestemmelse skal medvirke til at smidiggøre afviklingen

af eksisterende sikkerhedsstillelser og give mulighed for, at den skattepligtige

f.eks. kan skifte pengeinstitut med henblik på at opnå forbedrede vilkår.

Den foreslåede overgangsbestemmelse indebærer, at værdien af en sikkerhedsstil-

lelse, der eksisterede den 10. juni 2014, fastfryses, og at den skattepligtige frit kan

stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat eller anden gæld inden for

denne beløbsmæssige værdi, uden at det er forbundet med skattemæssige konse-

kvenser for den skattepligtige.

Det indebærer eksempelvis, at det ikke er forbundet med skattemæssige konse-

kvenser for den skattepligtige at tilbagekalde en sikkerhedsstillelse, der eksisterede

den 10. juni 2014, og at stille en tilsvarende sikkerhedsstillelse fra og med den 11.

juni 2014 til og med den 31. december 2017, hvis den sidstnævnte sikkerhedsstil-

lelse ikke overstiger den oprindelige sikkerhedsstillelse beløbsmæssigt.

Det følger af bestemmelsens 2. pkt., hvorledes værdien af en sikkerhedsstillelse,

der eksisterede den 10. juni 2014, skal opgøres. Det følger heraf, at værdien af en

eksisterende sikkerhedsstillelse opgøres som det laveste beløb af enten gældens

kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10. juni 2014.

Herved sikres det, at den skattepligtige ikke har mulighed for at optage yderligere

gæld, hvis sikkerhedsstillelsen er større end den gæld, der er stillet sikkerhed for.

Det er alene hensigten med den foreslåede undtagelse, at den skattepligtige skal

kunne opnå bedre vilkår for afvikling af den gæld, som virksomhedens aktiver er

stillet til sikkerhed for, den 10. juni 2014. Den skattepligtige har ved bestemmel-

sen mulighed for at stille sikkerhed svarende til den eksisterende gæld, hvis gæl-

dens værdi er lavere end den sikkerhed, der er stillet.

Eksempel, hvor værdien af sikkerhedsstillelsen er mindre end gælden: I sådanne

tilfælde vil bestemmelsen indebære, at værdien af en sikkerhed, der er stillet før

den 11. juni 2014, og som har en værdi på 1 mio. kr., den 10. juni 2014 fastfryses

til 1 mio. kr., selvom den private gæld er på 2 mio. kr. Den skattepligtige vil fra og

med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017 kunne tilbagekalde sik-

kerhedsstillelsen og efterfølgende i perioden stille en sikkerhed på op til 1 mio. kr.

i virksomhedens aktiver, uden at det har skattemæssige konsekvenser.

Eksempel, hvor værdien af gælden er mindre end sikkerhedsstillelsen: I sådanne

tilfælde vil bestemmelsen indebære, at værdien af en sikkerhed, der er stillet før

den 11. juni 2014, og som har en værdi på 3 mio. kr., den 10. juni 2014 fastfryses

til 1,7 mio. kr., hvis gældens kursværdi kan opgøres til 1,7 mio. kr. Den skatteplig-

tige vil fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017 kunne

tilbagekalde sikkerhedsstillelsen og efterfølgende i perioden stille en sikkerhed på

op til 1,7 mio. kr. i virksomhedens aktiver, uden at det har skattemæssige konse-

kvenser.

Side 9 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De ovenfor beskrevne eksempler vil uden for undtagelsesbestemmelsernes anven-

delsesområde udløse fornyet beskatning, hvis den oprindelige sikkerhedsstillelse

er sket fra og med den 11. juni 2014, jf. bemærkningerne ovenfor til den foreslåe-

de § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven.

Til nr. 13

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at der indføres en periode på 3 år og 4 måneder til

at afvikle eksisterende sikkerhedsstillelser, uden at den skattepligtiges mulighed

for opsparing i virksomhedsordningens påvirkes.

Med den foreslåede bestemmelse kan den skattepligtige ikke bruge muligheden for

foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, fra og med den 1.

januar 2018, såfremt aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, står til sikkerhed

for gæld, der ikke indgår i ordningen den 1. januar 2018. Den manglende mulighed

for foreløbig beskatning efter § 10, stk. 2, i virksomhedsskatteloven, finder dog

kun anvendelse på indkomst erhvervet fra og med den 1. januar 2018. En sikker-

hedsstillelse der er blevet beskattet efter den foreslåede bestemmelse i virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 6, jf. ændringsforslag nr. 12, indebærer ikke en be-

grænsning i muligheden for at spare op, som nævnt ovenfor. De foreslåede undta-

gelser i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 12, fin-

der tilsvarende anvendelse.

Den skattepligtige har mulighed for at spare op i virksomhedsordningen med fore-

løbig beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor

ingen aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, længere står til sikkerhed for

gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.

Sikkerhedsstillelse, der foretages fra og med den 1. januar 2018, omfattes af den

foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven, jf. ændringsfor-

slag nr. 12. I denne situation vil sikkerhedsstillelsen derfor kunne blive anset for

en overførsel af værdier, medmindre der er tale om en sikkerhedsstillelse, der er

omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i de foreslåede bestemmelser i virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 12. Den fremadrette-

de mulighed for at spare op i virksomhedsordningen med foreløbig beskatning

påvirkes ikke i denne situation.

Skattepligtige, der fra og med den 11. juni 2014 stiller aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, og sikker-

hedsstillelsen ikke er omfattet af undtagelserne, er blevet beskattet efter den fore-

slåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Det foreslås på den

baggrund, at disse selvstændige ikke mister muligheden for at spare op i virksom-

hedsordningen på grund af sikkerhedsstillelse foretaget fra og med den 11. juni

Side 10 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2014, uanset at de ikke har afviklet sikkerhedsstillelsen inden den 1. januar 2018,

jf. det foreslåede stk. 5, 2. pkt.

Det foreslåede 3. pkt. indebærer, at skattepligtige, der anvender virksomhedsord-

ningen, kan spare op i virksomhedsordningen med foreløbig beskatning efter virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 2, fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31.

december 2017, selv om de har stillet aktiver, der indgår i ordningen, til sikkerhed

for gæld, der ikke indgår i ordningen.

Muligheden for at kunne spare virksomhedens skattepligtige overskud op i virk-

somhedsordningen i den pågældende periode er dog betinget af, at en sikkerheds-

stillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, er afviklet inden den 1. januar 2018.

Står aktiver i virksomhedsordningen fortsat til sikkerhed den 1. januar 2018, over-

føres der et beløb fra ordningen til den skattepligtiges privatøkonomi den 1. januar

2018. Det beløb, der overføres til den skattepligtige fra virksomhedsordningen,

skal beløbsmæssigt svare til den del af virksomhedens skattepligtige overskud i

perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er

beskattet foreløbigt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.

Overførslen af beløbet til den skattepligtige sker i overensstemmelse med virk-

somhedsskattelovens regler for overførsel af opsparet overskud. Overførslen er

derfor udtryk for en almindelig hævning af et opsparet overskud i virksomheds-

ordningen, som beløbsmæssigt svarer til det overskud, der er sparet op i den nævn-

te periode.

Når det skal vurderes, hvorvidt aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, er

stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, finder de foreslåede be-

stemmelser i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, tilsvarende anvendelse, jf.

ændringsforslag nr. 12. Dette indebærer, at der ses bort fra den del af sikkerheds-

stillelsen, som er stillet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og

sikkerhedsstillelse i den private del af blandet benyttede ejendomme.

Det er således kun sikkerhedsstillelser, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsord-

ningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, og som ikke er

omfattet af undtagelsesbestemmelserne, der indebærer, at virksomhedens skatte-

pligtige overskud i perioden hæves og overføres til den skattepligtige.

Til nr. 14

I lovforslagets § 2, stk. 6, foreslås der som en overgangsregel indført en bagatel-

grænse. Efter denne finder en række af lovforslagets bestemmelser ikke anvendel-

se, hvis en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret

begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014, ikke oversti-

Side 11 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger en nærmere fastsat grænse. Bagatelgrænsen indebærer, at skattepligtige kan

spare virksomhedens skattepligtige overskud op i virksomhedsordningen, uanset at

betingelserne herfor i udgangspunktet ikke er opfyldt.

Den foreslåede affattelse af 1. pkt. i bagatelgrænsen indebærer, at det i lovforslaget

anvendte begreb ”nominel” ændres til det korrekte matematiske begreb ”nume-

risk”.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bagatelgrænse, jf. lov-

forslagets § 2, stk. 6, har intentionen været, at summen af en negativ saldo på ind-

skudskontoen og en evt. sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 skulle opgøres. For

at den negative værdi af en saldo på indskudskontoen ikke bliver modregnet i vær-

dien af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014, er det nødvendigt, at den

negative saldo på indskudskontoen indgår i opgørelsen uden fortegn. Der blev

derfor henvist til den nominelle værdi af den negative saldo på indskudskontoen.

Begrebet er imidlertid ikke matematisk korrekt. Derfor ændres begrebet ”nominel”

til det matematisk korrekte begreb ”numerisk”. Det er derfor den numeriske værdi

af den negative saldo på indskudskontoen, som den skattepligtige skal sammen-

lægge med en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014, for at finde ud af, om

den foreslåede bagatelgrænse, jf. § 2, stk. 6, i lovforslaget finder anvendelse.

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 6, at sikkerhedsstillelser, der eksisterer den

11. juni 2014, skal medregnes ved opgørelsen af bagatelgrænsen. Datoen er ændret

til den 10. juni 2014, fordi sikkerhedsstillelser, der oprettes den 11. juni 2014 og

derved eksisterer den 11. juni 2014, er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, jf. ændringsforslag nr. 12. Intentionen har

ikke været, at værdien af disse sikkerhedsstillelser skal indgå i vurderingen af,

hvorvidt den foreslåede bagatelgrænse er overskredet. Det er alene sikkerhedsstil-

lelser, der eksisterede den 10. juni 2014, som skal indgå i vurderingen af, hvorvidt

den foreslåede bagatelgrænse er overskredet.

Herudover foreslås, at den foreslåede bagatelgrænse i overgangsreglen, jf. lov-

forslagets § 2, stk. 6, forhøjes fra 100.000 kr. til 500.000 kr.

Den foreslåede forhøjelse af bagatelgrænsen indebærer eksempelvis, at en skatte-

pligtig, der har stillet aktiver for 150.000 kr., der indgår i virksomhedsordningen,

til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, samt hvor den

negative saldo på indskudskontoen er på 300.000 kr., vil være omfattet af den fo-

reslåede overgangsregel om en bagatelgrænse. Ved lovforslagets fremsættelse

udgør summen af den numeriske værdi af den negative saldo på indskudskontoen

og sikkerhedsstillelsen 450.000 kr. Den skattepligtige vil derfor kunne fortsætte

med at foretage opsparing i virksomhedsordningen mod betaling af den foreløbige

virksomhedsskat, uanset at de i lov- og ændringsforslaget foreslåede bestemmelser

i udgangspunktet forhindrer, at den skattepligtige kan spare op i ordningen.

Side 12 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover er der foretaget en konsekvensændring som følge af indsættelsen af nye

stykker i denne lov, jf. ændringsforslag nr. 16.

Til nr. 15

Det foreslås i

3. pkt.,

at der ved opgørelsen af bagatelgrænsen ses bort fra sikker-

hedsstillelser, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i virksomhedsskatte-

lovens § 10, stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 12.

Sikkerhedsstillelser, der er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig

disposition, jf. den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7,

jf. ændringsforslag nr. 12, skal derfor ikke indgå ved opgørelsen af bagatelgræn-

sen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 12 for en

nærmere beskrivelse af denne undtagelse.

Sikkerhedsstillelser, hvor der er givet pant i blandet benyttede ejendomme, jf. den

foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 8, jf. ændringsforslag

nr. 12, foreslås heller ikke at indgå ved opgørelsen af bagatelgrænsen. Der henvi-

ses i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 12 for en nærmere beskri-

velse af denne undtagelse.

Der foreslås desuden i

4. pkt.

en præcisering af, hvorledes en sikkerhedsstillelse

den 10. juni 2014 skal opgøres i forhold til en vurdering af, om den foreslåede

bagatelgrænse finder anvendelse.

Det foreslås, at værdien af sikkerhedsstillelsen, der skal indgå i vurderingen af,

hvorvidt den foreslåede bagatelgrænse på 500.000 kr. er overskredet, fastlægges til

det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.

Begge beløb skal opgøres pr. 10. juni 2014.

Det foreslås endvidere i

5. pkt.,

at bagatelgrænsen ikke finder anvendelse, hvis en

negativ saldo på indskudskontoen forøges som følge af omgørelse efter stk. 8.

Det indebærer, at skattepligtige, der i forbindelse med omgørelse af visse selvan-

givne dispositioner efter den foreslåede stk. 8 indskyder yderligere gæld i virk-

somhedsordningen, ikke omfattes af den foreslåede bagatelgrænse.

Til nr. 16

Lovforslaget har som udgangspunkt virkning for indkomst, der er erhvervet fra og

med lovforslagets fremsættelse den 11. juni 2014. I forhold til sikkerhedsstillelse

omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 5, har de nye regler

virkning for indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. januar 2018. Skatteplig-

Side 13 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tige, der omfattes af disse bestemmelser, vil derfor kunne have behov for at udar-

bejde en delårsopgørelse.

Det foreslås i

stk. 7,

at der ved en opdeling af indkomst i flere perioder skal ske en

fordeling af udgifter vedrørende indkomståret, der ikke kan henføres til et bestemt

tidspunkt. Udgifter, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, skal fordeles

forholdsmæssigt på perioderne.

Som et alternativ til en delårsopgørelse foreslås det, at den skattepligtige kan fore-

tage en simpel forholdsmæssig fordeling af virksomhedens skattepligtige over-

skud, der henholdsvis kan og ikke kan spares op i virksomhedsordningen.

I det omfang, den skattepligtige vælger den forholdsmæssige fordeling, indebærer

det eksempelvis, at virksomhedens skattepligtige overskud skal fordeles forholds-

mæssigt f.eks. på perioden før og henholdsvis fra og med den 11. juni 2014. Det

vil således kun være muligt at lade den forholdsmæssige del af virksomhedens

skattepligtige overskud, der vedrører perioden før den 11. juni 2014, opspare i

virksomhedsordningen.

Forslaget om muligheden for forholdsmæssig opgørelse skal sikre, at selvstændi-

ge, hvor indtjeningen typisk falder sidst på året, får mulighed for at fordele ind-

komsten mere ligeligt i indkomståret. Forslaget medvirker endvidere til at minime-

re omkostningerne for erhvervslivet i forhold til at foretage en delårsopgørelse.

Det foreslås i

stk. 8,

at der indføres en bestemmelse, som giver skattepligtige, der

anvender virksomhedsordningen, mulighed for at omgøre valg af visse selvangiv-

ne oplysninger for indkomståret 2013.

Ændringsforslaget sidestiller herved skattepligtige, der allerede havde indgivet

selvangivelse den 10. juni 2014, med skattepligtige, der først indgav selvangivelse

fra og med den 11. juni 2014, og som derfor havde mulighed for at disponere i

forhold til lovforslagets indhold.

Det foreslås, at muligheden for at ændre visse selvangivne oplysninger afgrænses,

således at det kun gælder for skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virk-

somhedsskatteloven, og som har en negativ saldo på indskudskontoen primo eller

ultimo indkomståret 2014, eller har stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for

gæld uden for virksomhedsordningen den 10. juni 2014. Muligheden omfatter dog

ikke skattepligtige omfattet af den foreslåede bestemmelse om en bagatelgrænse,

jf. lovforslagets § 2, stk. 6.

Afgrænsningen er nødvendig for at sikre, at skattepligtige, der er omfattet af baga-

telgrænsen eller ikke i øvrigt er omfattet af lovforslaget, fordi der ikke er stillet

sikkerhed, eller der er positiv indskudskonto, ikke kan foretage yderligere indskud

af privat gæld i virksomhedsordningen og derved udnytte den foreslåede bagatel-

grænse.

Side 14 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås yderligere, at de skattepligtige, der får mulighed for at omgøre valg af

selvangivne oplysninger, kun kan gøre det for en række nærmere fastsatte disposi-

tioner. Der er derfor ikke tale om, at de skattepligtige får adgang til at ændre på

samtlige selvangivne oplysninger, men kun oplysninger vedrørende blandt andet

indskud og hævninger på indskudskontoen.

De selvangivne oplysninger, som de skattepligtige kan ændre, er overførsel af fi-

nansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2.

pkt. Herudover kan beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, jf. virksom-

hedsskattelovens § 4 a, stk. 1, indskydes på indskudskontoen. De skattepligtige får

herved mulighed for at nedbringe den negative saldo på indskudskontoen, således

at de kan bevare muligheden for at spare op i virksomhedsordningen med forelø-

big beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at omgørelse af valg af visse selvangivne oplysninger skal

være foretaget senest den 31. marts 2015. De skattepligtige skal derfor have med-

delt de ændrede oplysninger til SKAT senest denne dato.

Det foreslås i

stk. 9,

at den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 26 A, stk.

6, 2. pkt., jf. ændringsforslag nr. 4, får virkning for selvangivelsesvalg fra og med

den 3. september 2014, det vil sige fra og med ændringsforslagets oversendelse til

Folketinget. Det skyldes, at skattepligtige efter de gældende regler kan anvende

reglerne i kildeskattelovens § 26 A om succession til en ægtefælle til at omgå for-

målet med lovforslaget, nemlig at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomheds-

ordningen.

Der er en nærliggende risiko for, at de skattepligtige, der i dag anvender virksom-

hedsordningen, og som må forvente at blive omfattet af indgrebet, i perioden fra

ændringsforslagets oversendelse til Folketinget og indtil et senere virkningstids-

punkt lader en ægtefælle succedere i virksomhedsordningen med henblik på at

afbøde virkningerne af indgrebet.

For at undgå den heraf mulige omgåelse af formålet med lovforslaget, og derved

fortabelse af hensigten med indgrebet, er det nødvendigt, at den foreslåede be-

stemmelse tillægges virkning allerede fra og med ændringsforslagets oversendelse

til Folketinget.

Det følger af kildeskattelovens § 26 A, stk. 6, 2. pkt., som efter ændringsforslag nr.

4 bliver 3. pkt., at hvis den erhvervende ægtefælle ønsker at indtræde i overdrage-

rens stilling med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal beslut-

ning herom senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvan-

givelse.

Side 15 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås i

stk. 10,

at der gives mulighed for ekstraordinær nulstilling af ind-

skudskontoen på det tidspunkt, hvor den skattepligtige første gang anvendte virk-

somhedsordningen.

En negativ indskudskonto vil typisk være udtryk for, at der er placeret privat gæld

i virksomhedsordningen. Det skyldes, at den skattepligtige har mulighed for at

nulstille indskudskontoen efter virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5, på tidspunktet

hvor virksomhedsordningen første gang anvendes, hvis den skattepligtige kan do-

kumentere, at alle virksomhedens aktiver og passiver er medregnet i opgørelsen,

og at den medregnede gæld er erhvervsmæssig.

Ved nærværende lovforslag vil konsekvenserne af en negativ indskudskonto være

større end tidligere. Det foreslås på denne baggrund, at skattepligtige, som ikke har

fået nulstillet deres indskudskonto på tidspunktet, hvor virksomhedsordningen

første gang anvendtes, ekstraordinært får mulighed for at foretage denne nulstilling

nu. Herved får de mulighed for fortsat fremadrettet at kunne spare virksomhedens

overskud op.

Dermed gives der mulighed for, at skattepligtige, som opfyldte betingelserne for

nulstilling, men som af forskellige årsager ikke måtte have foretaget nulstillingen,

kan få nulstillet indskudskontoen ekstraordinært.

Det er den skattepligtige, som skal dokumentere, at indskudskontoen kan nulstil-

les. Det svarer til de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5.

Det er indskudskontoen ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor virk-

somhedsordningen første gang anvendtes, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 2,

der ekstraordinært kan nulstilles. Dermed omfatter vurderingen de aktiver og pas-

siver, som på daværende tidspunkt blev opgjort på indskudskontoen.

Kan den skattepligtige dokumentere, at betingelserne for ekstraordinær nulstilling

er opfyldt, sættes indskudskontoen til nul på tidspunktet, hvor virksomhedsordnin-

gen anvendtes første gang.

Er der sket efterfølgende reguleringer af indskudskontoen skal disse påvirke den

ekstraordinært nulstillede indskudskonto.

Er indskudskontoen eksempelvis opgjort til -1 mio. kr. ved begyndelsen af ind-

komståret 2010, og er der i indkomståret 2011 foretaget en regulering af indskuds-

kontoen ved et indskud på 0,1 mio. kr., udgør indskudskontoen -0,9 mio. kr. ved

begyndelsen af indkomståret 2014, idet det forudsættes, at der ikke er sket yderli-

gere reguleringer.

Opnår den skattepligtige en ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen jf. det

foreslåede stk. 10, sker nulstillingen fra begyndelsen af indkomståret 2010. Det

efterfølgende indskud på 0,1 mio. kr. i indkomståret 2011 tillægges derfor, hvoref-

Side 16 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter indskudskontoen i eksemplet udgør 0,1 mio. kr. ved begyndelsen af indkomst-

året 2014.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er alene at give skattepligtige adgang til

nulstilling, således at de ikke får suspenderet opsparingsmuligheden i virksom-

hedsordningen, jf. det fremsatte lovforslag. Formålet er ikke, at allerede foretagne

skatteansættelser og -beregninger for indkomstår, der ligger forud for indkomståret

2014, skal påvirkes.

Det foreslås derfor, at hvis den skattepligtige opnår ekstraordinær nulstilling af

indskudskontoen, har dette alene virkning fra begyndelsen af indkomståret 2014.

Tages der udgangspunkt i ovenstående eksempel, udgør indskudskontoen 0,1 mio.

kr. ved begyndelsen af indkomståret 2014, og indskudskontoen er således positiv.

Derved har den skattepligtige adgang til at spare virksomhedens overskud op i

2014 og senere indkomstår, hvis betingelserne for opsparing efter virksomheds-

skattelovens regler i øvrigt er opfyldt. Er der, som følge af den oprindelige negati-

ve indskudskonto, beregnet rentekorrektion i indkomstårene 2010-2013, sker der

ikke omberegning heraf, uanset, at den skattepligtige har opnået en ekstraordinær

nulstilling af indskudskontoen ved begyndelsen af indkomståret 2010. Det skyldes,

at den nye saldo på indskudskontoen (i eksemplet 0,1 mio. kr.) først får virkning

fra begyndelsen af indkomståret 2014.

Ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen kan kun ske efter tilladelse fra

SKAT. Det er SKAT, der afgør, om den skattepligtige opfylder betingelserne for

ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen, herunder om den skattepligtige har

fremlagt dokumentation for, at der på det tidspunkt, hvor virksomhedsordningen

anvendes første gang, udelukkende blev indskudt erhvervsmæssig gæld. Denne

afgørelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk.

1, nr. 1.

Det foreslås, at ansøgninger til SKAT om ekstraordinær nulstilling af indskuds-

kontoen skal indgives senest den 31. marts 2015. Det er vurderingen, at den over-

vejende del af de skattepligtige med en negativ indskudskonto, som opfyldte be-

tingelserne for nulstilling, allerede har fået nulstillet deres negative indskudskonto

efter det gældende regelsæt. Den foreslåede periode på godt 6 måneder vurderes

således at være tilstrækkelig til, at skattepligtige, som mener sig berettigede til

ekstraordinær nulstilling, kan fremskaffe den fornødne dokumentation herfor og

indgive ansøgning til SKAT.

Provenumæssige konsekvenser

Den foreslåede forhøjelse af bagatelgrænsen for negativ indskudskonto fra

100.000 kr. til 500.000 kr. i ændringsforslagets nr. 14 skønnes at reducere det af-

Side 17 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledte engangsprovenu vedrørende udligning af negativ indskudskonto med i alt

125 mio. kr. i årene 2014 – 2016, jf. tabel 1 nedenfor.

Forslagene om mulighed for en forholdsmæssig opgørelse af virksomhedsindkom-

sten i ændringsforslagets nr. 16 og tidsbegrænset mulighed for omvalg af disposi-

tioner vedrørende indkomståret 2013 i ændringsforslagets nr. 16 skønnes ikke at

have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, givet den betydelige usikker-

hed, som provenuvurderingen i lovforslaget er behæftet med. De resterende æn-

dringsforslag vedrører primært reglerne for sikkerhedsstillelse. Isoleret set trækker

disse ændringsforslag i retning af et reduceret merprovenu fra lovforslaget. Dette

gælder især forslaget om mulighed for – over 3 år – at afvikle en eventuel sikker-

hedsstillelse. Der er imidlertid ikke holdepunkter for at skønne over provenuvirk-

ningen af disse forslag. Dette mindreprovenu har dog ikke betydning for den på-

regnede provenuvirkning af lovforslaget, da der ikke er indregnet en provenuvirk-

ning af stramningen af reglerne vedrørende sikkerhedsstillelse i det fremsatte lov-

forslag.

I tabel 1 nedenfor er vist provenuvirkningen af lov- og ændringsforslagets samlede

virkning.

Tabel 1. Provenuvirkning af ændringsforslag om forhøjelse af bagatelgrænse fra

100.000 kr. til 500.000 kr. i indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af virksomheds-

ordningen L 200

Mio. kr. (2014-niveau)

I alt umiddelbart provenu L 200

Ændringsforslag vedr. forhøjet bagatelgræn-

se på 500.000 kr.

I alt umiddelbart provenu L 200 plus

ændringsforslag

heraf kommuneskat

I alt provenuvirkning efter tilbageløb L 200

plus ændringsforslag

I alt provenuvirkning efter tilbageløb og

adfærd

655

Varig

virkning

655

2014

825

-135

690

-50

500

450

525

475

2015

875

-35

840

-45

625

575

2016

800

-5

795

-45

600

550

2017

775

-45

575

525

Finans-

år 2014

650

-100

550

Side 18 af 18