PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
L 200 Bilag 11
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg:

Udvalgssekretær Tina Grønlund pr. e-mail: [email protected]

Skatteministeriet:

[email protected]

Fuldmægtig Sune Fomsgaard Pr. e-mail: [email protected]

Chefkonsulent Mogens Jonas Rasander Pr. e-mail: [email protected]

Yderligere bemærkninger til ændringsforslag til L200 –

Skatteministeriets j. nr. 13-0250471

I forlængelse af Finansrådets kommentarer af 3. september 2014 fremsen-

des hermed yderligere bemærkninger til ændringsforslag til L 200:

Beskatning af sikkerhedsstillelse på forskellige tidspunkter

Fra og med den 11. juni 2014 beskattes sikkerhedsstillelser (som ikke er

undtaget i § 10, stk. 7-9) som private overførsler, jf. forslagets § 1, nr. 2

(den nye § 10, stk. 6) og ikrafttrædelsesbestemmelsens § 2, stk. 3 i det

oprindelige lovforslag:

I overgangsbestemmelsen § 2, stk. 5 fremgår endvidere, at såfremt der står

aktiver, som indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke

indgår i virksomhedsordningen den 1. januar 2018, kan der, så længe akti-

verne står til sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 2 - dvs. opspares overskud - for indkomst er-

hvervet fra og med den 1. januar 2018.

På baggrund af disse bestemmelser ser Finansrådet følgende 3 situationer,

som vi gerne vil have bekræftet:

1. Hvis aktiver er stillet til sikkerhed den 10. juni 2014 eller tidligere, så:

er der mulighed for at opspare overskud i perioden 11. juni 2014 –

31. december 2017, men der sker efterbeskatning pr. 1. januar

2018 af opsparet overskud optjent i perioden 11. juni 2014 – 31.

december 2017, såfremt sikkerhedsstillens ikke er fjernet pr. 31.

december 2017, og

det er ikke muligt at opspare overskud optjent fra og med 1. januar

2018 og indtil hele sikkerhedsstillelsen er fjernet.

4. september 2014

Finanssektorens Hus

Amaliegade 7

1256 København K

Telefon 3370 1000

Fax

3393 0260

[email protected]

www.finansraadet.dk

Journalnr. 612/02

Dok. nr. 527202-v1

2. Hvis aktiver stilles til sikkerhed i perioden 11. juni 2014 – 31. december

2017, så:

beskattes sikkerhedsstillelsen som en overførsel, jf. § 10, stk. 6 (og

ikrafttrædelsesbestemmelsens § 2, stk. 3 i det oprindelige lov-

forslag), og

det er muligt at opspare overskud optjent i perioden 11. juni 2014 –

31. december 2017 (og ingen efterbeskatning, selv om sikkerheds-

stillelsen ikke er fjernet senest den 31. december 2017), men

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det er ikke længere muligt at opspare overskud optjent fra og med

den 1. januar 2018 og indtil hele sikkerhedsstillelsen er fjernet igen

(selvom den er blevet beskattet som en overførsel, jf. § 10, stk. 6).

Side 2

3. Hvis aktiver stilles til sikkerhed den 1. januar 2018 eller senere, så:

beskattes sikkerhedsstillelsen som en overførsel, jf. § 10, stk. 6, og

det er fortsat muligt at opspare overskud fremadrettet (uanset sik-

kerhedsstillelsen).

Situation 3 giver anledning til spørgsmål, idet det af forslag til ikrafttrædel-

sesbestemmelsens § 2, stk. 5 fremgår, at såfremt der står aktiver, der ind-

går i virksomhedsordningen, til sikkerhed uden for denne den 1. januar

2018, så kan der ikke opspares overskud fremadrettet.

Af bemærkningerne til det foreslåede stk. 5 fremgår imidlertid, at der skal

ske beskatning af sikkerhedsstillelser, der foretages fra og med 1. januar

2018, men at: ”Den fremadrettede mulighed for at spare op i virksomheds-

ordningen med foreløbig beskatning påvirkes ikke i denne situation”, jf. be-

mærkningerne til nr. 6, 4. afsnit.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt sikkerhedsstillelser, der er foretaget

præ-

cis

den 1. januar 2018, kan opspares i ordningen. Af lovteksten fremgår

således, at såfremt der er sikkerhedsstillelser den 1. januar 2018, så kan

man

ikke

opspare, mens bemærkningerne kan læses således, at der fortsat

kan opspares, såfremt sikkerhedsstillelsen foretages den 1. januar 2018.

Endvidere vil Finansrådet gerne have bekræftet i hvilket omfang der efter 1.

januar 2018 kan opspares i ordningen, såfremt sikkerhedsstillelsen er fore-

taget efter den 1. januar 2018, fx 1. januar 2019, idet der i lovteksten blot

står ”1. januar 2018” og ikke ”1. januar 2018 eller senere”. Finansrådet vil

med andre ord gerne have bekræftet, hvorvidt situation 3 ovenfor er kor-

rekt forstået.

Endelig ønsker Finansrådet – forudsat at situationerne ovenfor er beskrevet

korrekt - en forklaring på, hvorfor sikkerhedsstillelserne i situation 2 skal

rammes dobbelt (både beskatning og fratagelse af muligheden for opsparing

fra og med 1. januar 2018) og dermed anderledes end sikkerhedsstillelserne

i situation 3, hvor der ”kun” sker beskatning?

Hjemmel til at medregne værdi af sikkerhedsstillelse i virksomhe-

dens overskud

I ændringsforslaget er det i bemærkningerne til den foreslåede § 10, stk. 6

anført:

"Det beløb, der anses for overført til den skattepligtige, ifølge den foreslåe-

de § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven, overføres uden for den almindeli-

ge hæverækkefølge. Det sker ved, at beløbet tillægges virksomhedens ind-

komst og anses for hævet af den skattepligtige. Der er alene tale om bog-

holderimæssige posteringer. Hvis der følger kontante beløb med ved over-

Journalnr. 612/02

Dok. nr. 527202-v1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

førslen, vil dette i sig selv blive anset for en hævning."

I den foreslåede § 10, stk. 6, er det alene anført, at et beløb skal

anses for

at være overført

til den skattepligtige.

Hovedreglen i virksomhedsskattelovens § 6, stk. 1, slår fast, at virksomhe-

dens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige

regler. Ønsker man at fravige dette, skal det klart fremgå af loven.

Det ses ikke i de fremsatte lovbestemmelser, at der er særskilt hjemmel til

beskatning af "værdi af sikkerhed", samt at denne skattepligtige værdi skal

medregnes i virksomhedens overskud. Dette fremgår alene af bemærknin-

gerne til ændringsforslaget.

I de fremsatte bestemmelser er det alene anført, at "værdi af sikkerhed"

skal anses for at være overført – altså, at der er tale om en hævning. Der

kan drages en parallel til fx reglerne om fri bil, jf. § 1, stk. 3, i virksomheds-

skatteloven, i hvilken der henvises til ligningslovens § 16, hvori hjemmelen

til beskatning findes. En tilsvarende systematik ses ikke at fremgå af de fo-

reslåede bestemmelser.

I bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2 (p. 8, 2. nederste afsnit) anfører

Skatteministeriet, at det beløb, der anses for overført til den skattepligtige

ifølge den foreslåede § 10, stk. 6 i virksomhedsskatteloven, overføres uden

for den almindelige hæverækkefølge. Det sker ved, at beløbet tillægges

virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige. Der er

alene tale om bogholderimæssige posteringer. Hvis der følger kontante be-

løb med ved overførslen, vil dette i sig selv blive anset for en hævning.

Dette er ikke i overensstemmelse med høringsskemaet af 11. august 2014,

eller de oprindelige bemærkninger, hvoraf det fremgik, at "Det overførte

beløb anses for overført i overensstemmelse med hæverækkefølgen..."

(bem. til § 1, nr. 2, 2. afsnit).

Ovenstående medfører reelt en dobbeltbeskatning af den erhvervsdrivende.

Det medfører også, at kunder, der ikke har opsparet overskud, bliver be-

skattet af en sikkerhedsstillelse. Dette strider imod de almindelige princip-

per i virksomhedsordningen, hvorefter overførsler til den skattepligtige, som

udgangspunkt anses for foretaget i overensstemmelse med hæverækkeføl-

gen. Endvidere efterlader ovenstående tvivl om, hvad de samlede konse-

kvenser af sikkerhedsstillelsen er.

Gældens betydning i forhold til sikkerhed stillet før 11. juni 2014

Det anføres i forslag til den nye § 10, stk. 9, at stk. 6 ikke finder anvendelse

for sikkerhedsstillelse, der er etableret fra og med den 11. juni 2014, hvis

en ny sikkerhedsstillelse afløser den tidligere og ikke beløbsmæssigt over-

stiger den tidligere.

Det fremgår af forarbejderne, at man kan skifte kreditor uden skattemæssi-

Side 3

Journalnr. 612/02

Dok. nr. 527202-v1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge konsekvenser, og det må ligge i sagens natur, at man uden skattemæs-

sige konsekvenser kan afdrage på gælden.

Det fremgår imidlertid ikke klart af hverken bestemmelsen eller forarbejder-

ne, om en forøgelse af det underliggende gældsforhold medfører skattepligt

for den erhvervsdrivende.

Eksempel: Der er stillet sikkerhed med 2 mio. kr. før den 11. juni 2014 for

en gæld på 1 mio. kr. Er det muligt at udvide gælden til 2 mio. kr., uden at

dette medfører skattepligt for den erhvervsdrivende?

Det fremgår af Skatteministeriets svar til spørgsmål 3 til ministeren, at

"Hvis selvstændige skifter långiver, fx bank, som led i afviklingen af en eksi-

sterende sikkerhedsstillelse i den 3-årige afviklingsperiode, vil dette ikke

blive anset for en ny sikkerhedsstillelse, såfremt gælden ikke forøges."

En ordlydsfortolkning af det nye stk. 9 fører imidlertid til, at gælden kan

forøges uden skattemæssige konsekvenser, idet alene sikkerhedsstillelsen

er omtalt.

Udskiftning af sikkerheder

Udskiftning af sikkerheder giver stadig udfordringer, i særdeleshed ved sik-

kerhed i driftsaktiver. Når aktivet udskiftes, kan der dels være en stigning i

værdien i forhold til det nye driftsaktiv, der erhverves, og det medfører be-

skatning af merværdien, hvis gælden oprindeligt har været større end den

oprindelige sikkerhed. Hvis der er en tidsmæssig forskydning mellem afstå-

elsen af det oprindelige aktiv og købet af det nye aktiv, vil det medføre en

fuld beskatning af den nye sikkerhedsstillelse, hvis den oprindelige sikker-

hed er stillet efter 10. juni 2014. Der savnes oplysning om en evt. respittid i

forhold til afståelsen og aflysningen af pantet kontra købet af det nye aktiv.

Skift af långiver

Muligheden for skift af långiver blev beskrevet i høringsskema af 11. august

2014. Finansrådet savner en beskrivelse af mulighederne for skift af långi-

ver som følge af ændringsforslagene.

Alskyldserklæring

I høringsskemaet af 11. august 2014 henviser Skatteministeriet flere gange

til, at såfremt der er stillet særskilt privat sikkerhed for privat gæld, bliver

kunderne ikke ramt af beskatning, uagtet at der også foreligger en alskylds-

erklæring. Bemærkninger om særskilt privat sikkerhed er helt udeladt af

ændringsforslaget, og Finansrådet skal derfor blot for god ordens skyld an-

mode om at få bekræftet, at kunderne ikke bliver beskattet, såfremt al-

skyldserklæring foreligger.

Ikke bevilget overtræk kombineret med alskyldserklæring

Finansrådets savner endelig svar på spørgsmål omkring ikke-bevilget over-

træk kombineret med en alskyldserklæring, jf. Finansrådets mail af 28. au-

gust 2014.

Side 4

Journalnr. 612/02

Dok. nr. 527202-v1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

Definition af sikkerhedsstillelse

Finansrådet savner en definition af sikkerhedsstillelse, jf. Skatteministeriets

bemærkninger i høringsskemaet af 11. august 2014 om modregningsad-

gang, alskyldserklæringer mv.

Journalnr. 612/02

Heri lægger Skatteministeriet op til en bredere fortolkning af sikkerhedsstil-

lelse. Det ville være hensigtsmæssigt, såfremt dette som minimum var an-

ført i bemærkningerne, alternativt i selve lovteksten. I forhold til bankens

modregningsadgang har Skatteministeriet tilkendegivet, at dette i udgangs-

punktet ikke er en sikkerhedsstillelse, men at en samlet vurdering af sam-

menhængen mellem det private udlån og indeståendet i virksomhedsord-

ningen kan medføre, at modregningsretten kan anses som en sikkerheds-

stillelse. Hvis dette er tilfældet, kan det i værste fald medføre, at en stor del

af de erhvervsdrivende kunder med private blanko-lån, vil blive beskattet i

2018 af det opsparede overskud i perioden 11. juni 2014 til 31. december

2017, da alle pengeinstitutter har modregningsadgang i deres forretnings-

betingelser. Finansrådet mangler således en mere præcis beskrivelse af,

hvornår SKAT vurderer, at der er den beskrevne sammenhæng.

Dok. nr. 527202-v1

Med venlig hilsen

Neel Frederikke Gronemann

Direkte +45 3370 1063

[email protected]