PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
L 200 Bilag 1
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (Nr. 9)

J. nr. 13-0250471

Forslag

til

Lov om ændring af virksomhedsskatteloven

(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.)

§1

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, foretages følgende

ændringer:

Efter § 9 indsættes:

”§

9 a.

En gang årligt opgøres en rentekorrektionssats. Ved opgørelsen af satsen finder § 9, 2.-5.

pkt. anvendelse. Den herved opgjorte sats oprundes derefter til nærmeste hele procentsats. Satsen

kan ikke være mindre end 0 pct.”

§ 10

indsættes som

stk. 6:

”

Stk. 6.

Stilles aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i

virksomhedsordningen, anses et beløb svarende til sikkerhedens størrelse for overført til den skatte-

pligtige.”

§ 11, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ændres ”afkastsatsen

efter

§ 9” til: ”rentekorrektionssatsen efter § 9 a”.

§ 11, stk. 2, 2. pkt.,

ændres ”kapitalafkastsatsen efter § 9” til: ”rentekorrektionssatsen efter § 9

a”.

§ 11, stk. 2, 3. pkt.,

ændres ”afkastsatsen” til: ”rentekorrektionssatsen”.

§ 11

indsættes som

stk. 4:

”Stk. 4.

Er betingelserne efter stk. 1, 1. pkt., opfyldt, kan der ikke foretages foreløbig beskatning

efter § 10, stk. 2.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 15. september 2014.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 3-5, har virkning fra og med indkomståret 2015. For skattepligtige, som den 11.

juni 2014 har påbegyndt indkomståret 2015, har § 1, nr. 1 og 3-5, dog først virkning fra og med

indkomståret 2016.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, har virkning for sikkerhedsstillelse, der foretages fra og med den 11. juni 2014.

Stk. 4.

§ 1, nr. 6, har virkning for indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, jf. dog stk. 6.

Udgifter vedrørende indkomståret, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, fordeles for-

holdsmæssigt på perioden før, henholdsvis fra og med den 11. juni 2014.

Stk. 5.

Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i

virksomhedsordningen, den 11. juni 2014, kan der ikke foretages foreløbig beskatning efter virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, så længe

aktiverne står til sikkerhed, jf. dog stk. 6. Udgifter vedrørende indkomståret, der ikke kan henføres

til et bestemt tidspunkt, fordeles forholdsmæssigt på perioden før, henholdsvis fra og med den 11.

juni 2014.

Stk. 6.

Stk. 5 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den nominelle værdi af en negativ saldo på

indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerheds-

stillelse den 11. juni 2014, ikke overstiger 100.000 kr. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendel-

se fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ sal-

do forøges.

§3

Stk. 1.

Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2014 efter § 16 i lov

om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de æn-

dringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2014 og 2015, der følger af

denne lovs § 1.

Stk. 2.

Den beregnede korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter stk. 1 fastsættes af øko-

nomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2014, der

foreligger pr. 1. maj 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets formål og baggrund

3. Gældende ret

3.1. Indledning

3.2. Baggrunden for udnyttelse af virksomhedsordningen

3.3. Udnyttelsen af virksomhedsordningen

3.3.1. Privat gæld i virksomhedsordningen

3.3.2. Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen

3.3.3. Rentekorrektion

4. Lovforslaget

4.1. Privat gæld i virksomhedsordningen

4.2. Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen

4.3. Rentekorrektion

4.4. Bagatelgrænse

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5.1. Indledning

5.2. Direkte provenuvirkning af begrænsningen i opsparingsmuligheden

5.3. Provenuvirkning vedrørende udligning af negativ indskudskonto

5.4. Forhøjelse af rentesatsen i rentekorrektionen

5.5. Sammenfatning

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

9. Administrative konsekvenser for borgerne

10. Miljømæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget ændrer virksomhedsskattelovens regler med henblik på at sikre, at selvstændigt er-

hvervsdrivende (selvstændige) ikke kan udnytte virksomhedsordningen utilsigtet i strid med ord-

ningens oprindelige hensigt. Med lovforslaget sikres det, at selvstændige ikke kan anvende lavt be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skattede midler til at finansiere privatforbrug og afdrage på privat gæld, uden at midlerne beskattes

som personlig indkomst. Virksomhedsordningens grundlæggende struktur og indhold ændres ikke

ved lovforslaget.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at sikre, at selvstændige, der anvender virksomhedsordningen, ikke

kan udnytte ordningen utilsigtet i strid med den oprindelige hensigt. Lovforslaget sikrer, at selv-

stændige ikke kan indskyde privat gæld med henblik på at afdrage herpå med lavt beskattede mid-

ler, hvis indskudskontoen er negativ. Det vil desuden heller ikke være muligt at stille aktiver i virk-

somhedsordningen til sikkerhed for bl.a. privat gæld. Ydermere sker der en forhøjelse af rentesatsen

til beregning af rentekorrektionen for at sikre rentekorrektionens effektivitet.

Selve virksomhedsordningens struktur og indhold ændres ikke, hvilket indebærer, at de selvstændi-

ge fortsat vil kunne drage fordel af virksomhedsordningens forskellige elementer. Lovforslaget sik-

rer alene, at virksomhedsordningen bruges i overensstemmelse med den oprindelige hensigt.

3. Gældende ret

3.1. Indledning

Virksomhedsskattelovens regler om en virksomhedsordning kan anvendes af selvstændige, der dri-

ver virksomhed i personligt regi. I skattemæssig henseende er virksomhedsordningen derfor et al-

ternativ til at drive virksomhed i et aktie- eller anpartsselskab. Virksomhedsordningen er reelt set en

skatteretlig og regnskabsmæssig skal, hvilket bl.a. betyder, at selvstændige, der benytter ordningen,

kan trække eventuelle underskud fra i anden indkomst, f.eks. lønindkomst.

Virksomhedsordningen er bygget op af en række forskellige elementer, men hensigten med ordnin-

gen er overordnet set 1) at sikre, at selvstændige opnår fuld fradragsværdi for erhvervsmæssige ren-

teudgifter, 2) at selvstændige har mulighed for at foretage en udjævning af svingende indkomster,

og 3) at selvstændige har mulighed for at spare op til en lav foreløbig skat (svarende til selskabs-

skattesatsen) med henblik på konsolidering af virksomheden.

Den selvstændiges virksomhed består af en række

–

erhvervsmæssige

–

aktiver og passiver. Ved

indtræden i virksomhedsordningen skal der opgøres en indskudskonto, der angiver den samlede

nettoværdi af indskudte aktiver og passiver. Hvis indskudskontoen er negativ, er det i udgangspunk-

tet udtryk for, at den selvstændige ikke har kunnet dokumentere, at samtlige indskudte passiver er

erhvervsmæssige. Som konsekvens heraf anses den negative indskudskonto i praksis for at være

ensbetydende med privat gæld, som den selvstændige har placeret i virksomhedsordningen. Såfremt

den selvstændige ved indtræden i virksomhedsordningen kan sandsynliggøre, at al gælden vedrører

erhvervsmæssige udgifter, nulstilles indskudskontoen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indskyder den selvstændige privat gæld i virksomhedsordningen, indskydes de tilhørende renteud-

gifter også. Det er imidlertid ikke hensigten, at selvstændige skal have fuldt fradrag ved opgørelsen

af den personlige indkomst for private renteudgifter. Der er derfor indarbejdet et værn i virksom-

hedsordningen

–

rentekorrektion. Kort sagt indebærer rentekorrektionen, at fradragsværdien af pri-

vate renteudgifter i virksomhedsordningen bliver den samme som for lønmodtagere. Det vil sige, at

renteudgifterne af privat gæld i virksomhedsordningen fratrækkes ved opgørelsen af kapitalindkom-

sten og ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Via opsparingsordningen har den selvstændige mulighed for at opspare en del af virksomhedens

overskud med henblik på at udjævne svingende indkomster samt at konsolidere og udvide virksom-

heden. Opsparingen sker ved, at virksomhedens skattepligtige overskud beskattes med en foreløbig

virksomhedsskat svarende til selskabsskatten. Ønsker den selvstændige at hæve det opsparede over-

skud, kommer det opsparede overskud til beskatning i den personlige indkomst. Den beregnede skat

bliver nedsat med den betalte virksomhedsskat, således at hævninger samlet set beskattes som per-

sonlig indkomst. Det opsparede overskud er dog alene udtryk for en postering i virksomhedsøko-

nomien. Der stilles således ikke krav om, at opsparet overskud skal være adskilt og placeret på en

særskilt konto.

Når den selvstændige er indtrådt i virksomhedsordningen, skal overførsel af værdier fra virksom-

heds- til privatøkonomien ske efter en særlig rækkefølge

–

hæverækkefølgen. Formålet er at sikre

en korrekt beskatning af overførte værdier samt sikre, at opsparet overskud anses for hævet, før de

oprindeligt indskudte værdier i virksomheden.

3.2. Baggrunden for udnyttelse af virksomhedsordningen

Skatteministeriet er blevet opmærksomt på, at virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsord-

ningen udnyttes på en sådan måde, at selvstændige, som anvender ordningen, kan begrænse deres

skattebetalinger.

Grundlaget for den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen skal findes i forskellen mellem

virksomheds- og personskatten, jf. tabel 3.2.1.

Tabel 3.2.1. Forskellen mellem virksomheds- og personskat

År

1987

2014

2016

Virksomhedsskat

50,0 pct.

24,5 pct.

22,0 pct.

Højeste marginalskattesats (personlig indkomst)

68,7 pct.

56,2 pct.

Anm.: Den oplyste højeste marginalskattesats for personlig indkomst for indkomståret 2016 forudsættes identisk med indkomståret 2014 og er alene

medtaget for at illustrere forskellen mellem virksomhedsskatten og den højeste marginalskattesats for personlig indkomst, når førstnævnte er fuldt

indfaset i 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort fortalt er essensen, at de selvstændige kan anvende foreløbigt beskattede midler til private

formål (privatforbrug), uden at dette udløser personlig indkomstbeskatning. Den opnåede skattebe-

sparelse fremkommer som forskellen mellem de to skattesatser.

Sædvanligvis vil den selvstændige foretage hævninger af virksomhedens overskud til finansiering

af privatforbruget. Når virksomhedens overskud hæves fra virksomhedsordningen, beskattes det

hævede overskud som personlig indkomst, jf. tabel 3.2.2., som indeholder et regneeksempel for,

hvorledes et virksomhedsoverskud normalt beskattes, når hele virksomhedens overskud overføres

til privatøkonomien.

Tabel 3.2.2. Regneeksempel på beskatningssituation uden privat gæld i virksomhedsordningen

Virksomhedsøkonomi (kr.)

Formue primo

Overskud

Overført til privatøkonomi

Virksomhedsskat

Formue ultimo

1.000.000

-1.000.000

→

Indkomst

Skat

Formue ultimo (muligt privatforbrug)

1.000.000

-562.000

438.000

Formue primo

Privatøkonomi (kr.)

Anm.: Der betales ikke virksomhedsskat, fordi hele virksomhedens overskud anses for overført til privatøkonomien. Hele indkomsten i privatøkono-

mien forudsættes beskattet med den højeste marginalskattesats (topskat). Den oplyste formue ultimo i privatøkonomien vil kun være intakt, hvis den

ikke er brugt til privatforbrug. Et evt. privatforbrug vil derfor skulle fratrækkes i den oplyste formue ultimo.

Regneeksemplet i tabel 3.2.2. viser et forsimplet skatteregnskab for en selvstændig, som anvender

virksomhedsordningen efter de gældende regler. Hele virksomhedens overskud overføres til den

selvstændige, hvor det beskattes som personlig indkomst. Skatten bliver i dette tilfælde på 562.000

kr., og de resterende 438.000 kr. kan anvendes til finansiering af privatforbrug.

3.3. Udnyttelsen af virksomhedsordningen

3.3.1. Privat gæld i virksomhedsordningen

Imidlertid kan den selvstændige ved indskud af privat gæld i virksomhedsordningen begrænse be-

hovet for at hæve virksomhedens overskud til finansiering af privatforbrug, jf. tabel 3.3.1.1., som

viser, hvorledes et virksomhedsoverskud beskattes, når der er foretaget indskud af privat gæld, og

virksomhedens overskud bruges til afdrag på den private gæld.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.3.1.1. Regneeksempel på beskatningssituation med privat gæld i virksomhedsordnin-

gen

Virksomhedsøkonomi (kr.)

Formue primo

Overskud

Overført til privatøkonomi

Virksomhedsskat

Formue ultimo

-780.000

1.000.000

-220.000

→

Indkomst

Skat

Formue ultimo (muligt privatforbrug)

780.000

Formue primo

Privatøkonomi (kr.)

780.000

Anm.: Af fremstillingsmæssige årsager er virksomhedsskatten placeret i virksomhedsøkonomien, uanset at den selvstændige teknisk set betaler virk-

somhedsskatten af privatøkonomien og dermed kan overføre et beløb svarende hertil til privatøkonomien uden skattemæssige konsekvenser. Det er

endvidere lagt til grund, at virksomhedens overskud ikke overføres til privatøkonomien, og derfor spares op i virksomhedsordningen, hvilket udløser

virksomhedsskat. Nettorenteudgifterne forudsættes forsimplende at være nul, hvilket annullerer rentekorrektionen. Virksomhedsskatten er fastsat til 22

pct. Den oplyste formue ultimo i privatøkonomien vil kun være intakt, hvis den ikke er brugt til privatforbrug. Et evt. privatforbrug vil derfor skulle

fratrækkes i den oplyste formue ultimo.

Regneeksemplet i tabel 3.3.1.1. viser et forsimplet skatteregnskab for en selvstændig, som anvender

virksomhedsordningen efter de gældende regler. Inden den selvstændige indtræder i virksomheds-

ordningen, optages der et lån på 780.000 kr. Lånet deles herefter op, således at gælden på 780.000

kr. indskydes i virksomhedsordningen (virksomhedsøkonomien), og låneprovenuet på 780.000 kr.

placeres i privatøkonomien. Da der kun indskydes privat gæld, opstår den negative indskudskonto

(dvs. den negative formue på 780.000 kr.).

Den selvstændige får efterfølgende et virksomhedsoverskud på 1.000.000 kr., men modsat situatio-

nen i tabel 3.2.2. har den selvstændige en privat formue. Dermed har den selvstændige ikke behov

for at hæve virksomhedens overskud til finansiering af privatforbruget.

Fordi den selvstændige undlader at overføre virksomhedens overskud, skal der svares en foreløbig

virksomhedsskat af virksomhedens skattepligtige overskud. Virksomhedsskatten bliver i dette til-

fælde 220.000 kr., og de resterende 780.000 kr. bogføres på konto for opsparet overskud. Den selv-

stændige har imidlertid en gæld i virksomhedsøkonomien (den indskudte private gæld) og kan an-

vende det opsparede overskud på 780.000 kr. til at indfri gælden på 780.000 kr. Resultatet er, at

virksomhedens formue er på 0 kr., uanset at virksomhedens konto for opsparet overskud udviser et

overskud på 780.000 kr.

Den private formue på 780.000 kr. kan i løbet af året anvendes af den selvstændige til at finansiere

et privatforbrug.

De to regneeksempler, jf. tabel 3.2.2. og 3.3.1.1., viser, at selv om de to selvstændige har haft det

samme overskud i deres virksomheder og anvendt den samme skatteordning, så har den ene haft

780.000 kr. til privatforbrug, hvorimod den anden har haft 438.000 kr. til privatforbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I udgangspunktet har den selvstændige, jf. tabel 3.3.1.1., en latent skat, der først skal betales, når

den selvstændige udtræder af virksomhedsordningen eller det opsparede overskud hæves. Kan den

selvstændige ikke betale den latente skat på udtrædelsestidspunktet, viser ovenstående, at anvendel-

sen af virksomhedsordningen og indskud af privat gæld heri har medført, at den selvstændige alene

har svaret skat på 22 pct. af den del af virksomhedens overskud, som anvendes til afdrag på privat

gæld i ordningen, modsat hvad der ville gælde, hvis der ikke var indskudt privat gæld i ordningen.

Det bemærkes, at opsparet overskud i virksomhedsordningen ikke er udtryk for tilstedeværelsen af

faktiske værdier i ordningen.

Under de gældende regler for virksomhedsordningen kan indskud af privat gæld derfor anses for at

være en forlods hævning af en del af de kommende indkomstårs overskud i virksomheden. Denne

forlods hævning undergives alene den lempeligere virksomhedsskat og kommer ikke nødvendigvis

til fuld beskatning i den selvstændiges personlige indkomst.

3.3.2. Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen

Selvstændige kan også udnytte forskellen mellem virksomheds- og personskatten uden at foretage

indskud af privat gæld i virksomhedsordningen, jf. tabel 3.3.2.1, som viser et regneeksempel på,

hvordan virksomhedsordningen kan udnyttes, ved at aktiver i virksomhedsordningen stilles til sik-

kerhed for gæld i privatøkonomien.

Tabel 3.3.2.1. Regneeksempel på beskatningssituation med sikkerhedsstillelse for privat gæld

Virksomhedsøkonomi (kr.)

Formue primo

Overskud

Overført til privatøkonomi

Virksomhedsskat

Opsparet overskud (stillet til sikkerhed)

Formue ultimo

1.000.000

-220.000

780.000

→

Indkomst

Skat

Kassekredit (sikkerhed i opsparet overskud)

Formue ultimo

-780.000

Formue primo

Privatøkonomi (kr.)

Anm.: Af fremstillingsmæssige årsager er virksomhedsskatten placeret i virksomhedsøkonomien, uanset at den selvstændige teknisk set betaler virk-

somhedsskatten af privatøkonomien og dermed kan overføre et beløb svarende hertil til privatøkonomien uden skattemæssige konsekvenser. Det er

endvidere lagt til grund, at virksomhedens overskud ikke overføres til privatøkonomien, og derfor spares op i virksomhedsordningen, hvilket udløser

virksomhedsskat. Virksomhedsskatten er fastsat til 22 pct. Den oplyste formue ultimo i privatøkonomien vil kun være den oplyste, hvis der er sket et

privatforbrug svarende til trækningsretten på kassekreditten.

Regneeksemplet i tabel 3.3.2.1. viser et forsimplet skatteregnskab for en selvstændig, som anvender

virksomhedsordningen. Den selvstændige undlader at overføre virksomhedens overskud på

1.000.000 kr. til privatøkonomien med den konsekvens, at virksomhedens overskud anses for op-

sparet i virksomhedsordningen. Der skal derfor betales 220.000 kr. i skat af det skattepligtige virk-

somhedsoverskud. Det resterende virksomhedsoverskud bogføres på konto for opsparet overskud.

Den selvstændige er imidlertid uden privat formue, hvilket betyder, at privatforbruget skal finansie-

res på anden vis, da der ikke ønskes at hæve af virksomhedsordningens overskud mod betaling af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personskat. Ved at stille det opsparede overskud i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld i

privatøkonomien finansierer den selvstændige sit løbende privatforbrug via eksempelvis en kasse-

kredit.

Kassekreditten er i princippet en spejling af den driftskonto, hvor det opsparede overskud er place-

ret. Formelt set forbliver det opsparede overskud i virksomhedsordningen, men reelt må virksomhe-

dens opsparede overskud anses for hævet via optagelse af den selvstændiges private korresponde-

rende kassekredit, som overskuddet er stillet til sikkerhed for. Den selvstændige kan foretage hæv-

ninger på kassekreditten til privatforbrug, dog uden at hævningerne beskattes som personlig ind-

komst.

Muligheden for at stille virksomhedens overskud til sikkerhed for private lån giver de selvstændige

en væsentligt bedre skattemæssig situation, end hvis de havde drevet virksomhed i et aktie- eller

anpartsselskab. Stiller et aktie- eller anpartsselskab sikkerhed for en hovedaktionær, bliver hovedak-

tionæren beskattet af et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen.

Som det var tilfældet ovenfor, jf. eksemplet med indskud af privat gæld i afsnit 3.3.1., så har den

selvstændige alene udskudt den endelige beskatning af virksomhedens overskud til tidspunktet,

hvor det hæves, eller vedkommende udtræder af virksomhedsordningen. Den lavere virksomheds-

skat bliver dog den endelige skat, hvis den selvstændige ikke er i stand til at betale den latente skat

på tidspunktet for udtræden af virksomhedsordningen. Det er tilfældet i regneeksemplet, hvor der

løbende etableres privat gæld svarende til det opsparede overskud efter foreløbig beskatning.

I forarbejderne til den oprindelige lov om virksomhedsordningen er det bl.a. anført, at selvstændige

kan optage private lån mod sikkerhed i virksomhedens aktiver, uden at dette påvirker indskudskon-

toen. Baggrunden herfor er, at der er tale om private lån, hvorfor renteudgifterne vil være negativ

kapitalindkomst. Forarbejderne beskriver kun forholdet omkring den skattemæssige behandling af

renteudgifterne.

I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag nr. L 107 om indkomstbeskatning af selv-

stændige erhvervsdrivende i folketingssamlingen 1985-86 afgav skatteministeren en række svar til

Folketingets skatte- og afgiftsudvalg vedrørende lovforslaget. Skatteministeren svarede i relation til

spørgsmål 8, at det forhold, at en skattepligtig, der er omfattet af virksomhedsordningen, optager et

lån mod sikkerhed i et aktiv, der er indskudt i virksomheden, ikke i sig selv indebærer, at lånet au-

tomatisk henføres til virksomhedsøkonomien. Den skattepligtige kan som udgangspunkt selv afgø-

re, om lånet skal henføres til virksomhedsøkonomien eller til privatøkonomien. Skatteministeren

anførte endvidere i et delsvar til spørgsmål 8, at når gælden betragtes som privat gæld og anvendes

til anskaffelse af et privat aktiv, påvirker transaktionerne ikke virksomheden og derved hverken

indskudskontoen, konto for opsparet overskud eller konto for afkastgrundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der ses ikke at foreligge retspraksis omkring den anførte model med sikkerhedsstillelse, så retstil-

standen er uafklaret.

3.3.3. Rentekorrektion

De selvstændige kan endvidere udnytte rentekorrektionens manglende effektivitet. Efter de gælden-

de regler beregnes rentekorrektionen på baggrund af en kapitalafkastsats. Denne kapitalafkastsats er

i princippet udtryk for en afkastsats og ikke en lånesats, hvilket betyder, at rentekorrektionens effek-

tivitet ikke virker efter hensigten. Teknikken i rentekorrektionen er illustreret i tabel 3.3.3.1.

Tabel 3.3.3.1. Regneeksempel på virkningen af rentekorrektion

Forudsætninger

Privat gæld

Rentesats 5 pct. p.a.

Skatteværdi af renter, når de er placeret i privatøkonomien (30,6 pct.)

Skatteværdi af renter, når de er placeret i virksomhedsordningen (56,2 pct.)

Forskel i skatteværdi

Rentekorrektion

Forøgelse af personlig indkomst 5 pct. af gæld

Nedsættelse af kapitalindkomst 5 pct. af gæld

Ændring af skattepligtig indkomst

Skat af forøget personlig indkomst (56,2 pct.)

Skatteværdi af øget rentefradrag (30,6 pct.)

Ændring i skat netto som følge af rentekorrektion

250.000

-250.000

140.500

-76.500

64.000

Kr.

5.000.000

250.000

76.500

140.500

64.000

Anm.: I regneeksemplet ses der bort fra, at skatteværdien af renteudgifter op til 50.000 kr. årligt har en skatteværdi på 33,6 pct. Af hensyn til enkelhed

er der anvendt en rentekorrektionssats svarende til lånerenten.

Med gælden placeret i virksomhedsordningen reduceres den personlige indkomst fra virksomheden,

således at renteudgifterne har en skatteværdi på op til 56,2 pct., mens skatteværdien af renteudgif-

terne over 50.000 kr. ville udgøre 30,6 pct. (2014), hvis gælden var placeret i privatøkonomien.

Rentekorrektionen neutraliserer denne skattemæssige fordel ved at forøge den personlige indkomst

med korrektionsbeløbet. Samtidig forøges fradraget for renteudgifter med et tilsvarende beløb, såle-

des at rentekorrektionen ikke påvirker størrelsen af den skattepligtige indkomst. Hermed kommer

situationen til at svare til den, som ville være gældende, hvis lånet havde været placeret i privatøko-

nomien.

Rentekorrektionens effektivitet afhænger dog af, at det beregnede rentekorrektionsbeløb nogenlun-

de svarer til de faktiske indskudte private renteudgifter. I det omfang rentekorrektionen er mindre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

end de faktiske private renteudgifter, opnår den selvstændige en skattemæssig fordel ved at have

placeret renteudgifterne i virksomhedsøkonomien.

4. Lovforslaget

4.1. Privat gæld i virksomhedsordningen

Det foreslås, at muligheden for at lade virksomhedens overskud blive opsparet i virksomhedsord-

ningen mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat begrænses til tilfælde, hvor indskudskontoens

saldo er nul eller positiv. Herved sikres det, at selvstændige ikke kan indskyde privat gæld med

henblik på at bruge virksomhedens midler til at afdrage på gælden og dermed indirekte foretage en

forlods hævning af kommende indkomstårs overskud i virksomheden uden beskatning som person-

lig indkomst.

Indskudskontoen kan imidlertid også blive negativ af andre årsager end ved indskud af privat gæld

og på andre tidspunkter end ved tidspunktet for den selvstændiges indtræden i virksomhedsordnin-

gen. Dette kan eksempelvis forekomme, hvis den selvstændiges hævninger overstiger overskudde-

ne. Sådanne situationer vil også være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Muligheden for at spare op i virksomhedsordningen begrænses kun i de situationer, hvor indskuds-

kontoen er negativ. De eksisterende regler omkring indskud af gæld i virksomhedsordningen æn-

dres ikke, men det vil efter indførelsen af den foreslåede bestemmelse være mindre attraktivt for

selvstændige at indskyde privat gæld i ordningen, hvor dette medfører, at indskudskontoen bliver

negativ.

Uanset den foreslåede bestemmelse, vil det fortsat være muligt at have privat gæld i virksomheds-

ordningen og samtidig bevare opsparingsmuligheden i ordningen, når blot indskudskontoen ikke

bliver negativ. Sådanne situationer forekommer, når den selvstændige eksempelvis indskyder flere

erhvervsmæssige aktiver end passiver, uanset at sidstnævnte kun er privat gæld. Der vil derfor fort-

sat forekomme tilfælde, hvor den selvstændige kan spare virksomhedens overskud op i virksom-

hedsordningen, uanset at vedkommende har indskudt privat gæld.

Indtræder den selvstændige i virksomhedsordningen, og er den opgjorte indskudskonto negativ, kan

den selvstændige anmode om at få indskudskontoen nulstillet. Indskudskontoen nulstilles, hvis den

selvstændige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at der kun indgår erhvervsmæssig gæld f.eks.

anvendt til at finansiere virksomheden.

4.2. Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen

Det foreslås, at den selvstændige skal anses for at have overført værdier fra virksomhedsordningen

til privatøkonomien, hvis aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, fra og med lovforslagets

fremsættelse stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Herved sikres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det, at selvstændige ikke kan omgå hæverækkefølgen og overføre værdier, uden at der sker endelig

beskatning.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i forhold til de regler, der gælder for aktie- og anpartsselska-

ber. Ifølge ligningslovens § 16 E anses en hovedaktionær for at have foretaget en hævning uden

tilbagebetalingspligt fra et aktie- eller anpartsselskaber til sig selv, hvis selskabets aktiver stilles til

sikkerhed for hovedaktionærens private gæld. Grundlæggende er der tale om den samme situation,

og den foreslåede bestemmelse sikrer, at den selvstændige ikke stilles anderledes, end hvis ved-

kommende havde drevet sin virksomhed i selskabsform.

Det foreslås endvidere, at muligheden for at lade virksomhedens overskud blive opsparet i virksom-

hedsordningen mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat begrænses, hvis selvstændige ved

lovforslagets fremsættelse har stillet aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for

gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Herved sikres det, at selvstændige, der har stillet

virksomhedens overskud til sikkerhed for privat gæld, ikke bliver stillet anderledes end selvstændi-

ge, der har indskudt privat gæld i virksomhedsordningen.

De foreslåede bestemmelser forhindrer ikke den selvstændige i at stille aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der også indgår i virksomhedsordningen. Når gælden

betragtes som erhvervsgæld og anvendes til anskaffelse af et erhvervsaktiv, påvirker transaktionen

ikke indskudskontoen, da der ikke sker overførsler mellem virksomhedsordningen og den skatte-

pligtiges privatøkonomi. Den selvstændiges mulighed for at optage erhvervsmæssig gæld til f.eks.

finansiering af virksomheden og stille virksomhedens aktiver til sikkerhed begrænses derfor ikke.

4.3. Rentekorrektion

Det foreslås, at rentesatsen til beregning af rentekorrektionen udskilles fra kapitalafkastsatsen, såle-

des at rentekorrektion skal beregnes på baggrund af en særskilt rentekorrektionssats.

En ændring af rentesatsen til beregning af rentekorrektion vil sikre rentekorrektionens effektivitet

og medføre, at det er mindre attraktivt at indskyde privat gæld i virksomhedsordningen.

Det foreslås, at rentekorrektionssatsen forhøjes med effektivt 3 procentpoint i forhold til, hvordan

kapitalafkastsatsen opgøres i dag.

4.4. Bagatelgrænse

Som en overgangsregel foreslås en bagatelgrænse, som sikrer, at selvstændige, hvor summen af den

nominelle værdi af en negativ saldo på indskudskontoen og en sikkerhedsstillelse ikke overstiger

100.000 kr. ved lovforslagets fremsættelse, fortsat vil have mulighed for at spare op i virksomheds-

ordningen mod betaling af den foreløbige virksomhedsskat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den selvstændige vil dog blive afskåret fra at spare op i virksomhedsordningen mod betaling af den

foreløbige virksomhedsskat, hvis vedkommende efter lovforslagets fremsættelse forøger den nega-

tive saldo på indskudskontoen uanset, at saldoen ikke overstiger den anførte beløbsgrænse. Den

selvstændige kan derfor alene nedbringe den negative saldo på indskudskontoen, hvis vedkommen-

de ønsker at bevare muligheden for at spare op i virksomhedsordningen mod betaling af den forelø-

bige virksomhedsskat.

Muligheden for at spare virksomhedens overskud op i virksomhedsordningen mod betaling af den

foreløbige virksomhedsskat bortfalder ligeledes, hvis indskudskontoens saldo bliver negativ i det

indkomstår, hvor lovforslaget fremsættes, da det ikke skal være muligt for den selvstændige at ud-

nytte bagatelgrænsen på 100.000 kr.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5.1. Indledning

Den foreslåede ophævelse af muligheden for at foretage virksomhedsopsparing, når der foreligger

en negativ indskudskonto eller sikkerhedsstillelse for privat gæld, indebærer, at en større del af det

samlede virksomhedsoverskud fremover vil blive beskattet efter de almindelige skatteregler frem

for at blive opsparet til lav skattesats. Tilsvarende gælder, når aktiver, der indgår i virksomhedsord-

ningen, stilles som sikkerhed for lån, der ikke indgår i ordningen. Reduktionen af virksomhedsop-

sparingen vil indebære et umiddelbart merprovenu på kort sigt.

Som udgangspunkt indebærer beskatning som virksomhedsopsparing en (potentiel langvarig) skat-

teudskydelse, idet der sker fuld beskatning af de opsparede beløb, når de hæves. Det er dog for-

modningen, at de selvstændige, som har anvendt virksomhedsordningen på en utilsigtet måde, ikke

alle vil have de nødvendige midler til at betale den latente skat, når de på et tidspunkt træder ud af

ordningen. I det omfang, dette er tilfældet, vil det umiddelbare merprovenu på kort sigt også svare

til det umiddelbare merprovenu på langt sigt.

Den foreslåede forhøjelse af rentekorrektionssatsen vil indebære en forøgelse af rentekorrektionsbe-

løbene vedrørende privat gæld i virksomhedsordningen. Dette vil medføre et merprovenu, idet en

større del af indkomsten vil blive beskattet som personlig indkomst i stedet for som kapitalind-

komst.

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over de provenumæssige konsekvenser af forslaget.

Der er bl.a. usikkerhed om, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende vil tilpasse deres adfærd.

Herunder f.eks. i forhold til, hvor store beløb der fremadrettet vil blive hævet og beskattet som per-

sonlig indkomst, samt i hvilket tempo dette vil ske. Hertil kommer, at SKATs registre ikke indehol-

der detaljerede oplysninger vedrørende forhold i virksomhedsordningen. Det er således ikke muligt

direkte at udsøge skattepligtige med negativ indskudskonto. Dette bevirker, at det ikke er muligt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skønne over de provenumæssige konsekvenser af indgrebet med samme sikkerhed, som det normalt

er tilfældet på personskatteområdet.

Til brug for en vurdering af indgrebets provenumæssige konsekvenser er der opstillet en regnemo-

del, hvor det selvangivne kapitalafkast sammenholdes med et forventet kapitalafkast opgjort ud fra

det samlede opsparede virksomhedsoverskud. Uden den utilsigtede udnyttelse vil opsparing i virk-

somheden afspejle sig i en forøgelse af aktiverne i virksomhedsordningen og dermed i kapitalaf-

kastgrundlaget. Hvis kapitalafkastgrundlaget er lavere end den akkumulerede virksomhedsopspa-

ring (efter virksomhedsskat), indikerer det, at der foreligger en negativ indskudskonto.

Hvis kapitalafkastet er nul, samtidig med at der foreligger en betydelig virksomhedsopsparing, kan

dette ses som udtryk for, at der ikke er værdier i virksomhedsordningen trods opsparing. Dette indi-

kerer, at der er tale om en mere planlagt udnyttelse af ordningen.

Med de anvendte forudsætninger skønnes det, at indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af virksom-

hedsordningen over perioden 2014-2017 vil medføre et samlet umiddelbart merprovenu på ca. 0,8-

0,9 mia. kr. årligt, jf. tabel 5.5.1. nedenfor. Skønnet er som nævnt forbundet med stor usikkerhed.

5.2. Direkte provenuvirkning af begrænsningen i opsparingsmuligheden

I alt anvendte ca. 175.000 selvstændige i 2012 virksomhedsordningen, hvoraf ca. 44.000 selvstæn-

dige foretog opsparing.

Til brug for et skøn for merprovenuet ved afskaffelsen af den mere planlagte udnyttelse er der i

SKATs registre udsøgt de personer, der i 2012 foretog en virksomhedsopsparing på mere end

300.000 kr., samtidig med at kapitalafkastet var nul, og den personlige indkomst var under 400.000

kr. (topskattegrænsen). Formodningen er her, at kombinationen af en høj årlig virksomhedsopspa-

ring, intet kapitalafkast og en lav personlig indkomst indikerer, at der kan være tale om en utilsigtet

udnyttelse.

Det drejer sig om ca. 2.000 personer med en samlet opsparing på 1.775 mio. kr. i 2012. Indgrebet

vil medføre, at denne indkomst fremover beskattes på normal vis i stedet for som virksomhedsop-

sparing. Det umiddelbare merprovenu herved skønnes samlet at andrage ca. 600 mio. kr. fra og med

2016 (2014-niveau). I 2015, hvor virksomhedsskattesatsen udgør 23,5 pct., skønnes merprovenuet

at udgøre ca. 575 mio. kr. (2014-niveau). Endelig skønnes merprovenuet i 2014, hvor virksomheds-

skattesatsen udgør 24,5 pct., og lovforslaget har virkning for ca. 7 måneder, at udgøre ca. 325 mio.

kr., jf. tabel 5.5.1. nedenfor.

Der betales først arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, som opspares i virksomhedsordningen, når

opsparingen hæves og indgår i den personlige indkomst. Derfor vil reduktionen af virksomhedsop-

sparingen som følge af indgrebet øge grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Dette indebærer endvi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dere, at den personlige indkomst stiger med 92 pct. af nedgangen i virksomhedsopsparingen. Da

virksomhedsopsparingen indgår i det kommunale udskrivningsgrundlag uden fradrag af arbejds-

markedsbidrag, vil nedgangen i virksomhedsordningen på kort sigt reducere det kommunale ud-

skrivningsgrundlag med det hertil svarende arbejdsmarkedsbidrag. For indkomståret 2014 skønnes

mindreprovenuet for kommunerne at andrage ca. 20. mio. kr. og for indkomståret 2015 og følgende

indkomstår ca. 40 mio. kr., jf. nedenfor. Det statslige merprovenu er tilsvarende større.

Skønnet ovenfor omfatter ikke den utilsigtede udnyttelse gennem modellen med låntagning i privat-

økonomien med sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen. Der er imidlertid ikke holdepunkter

for at vurdere denne udnyttelse, hvorfor der ikke er beregnet et merprovenu herfra. Det trækker iso-

leret set i retning af en vis undervurdering af lovforslagets provenuvirkning.

Det opsparede virksomhedsoverskud er kun en postering i virksomhedsøkonomien, og den utilsig-

tede udnyttelse har reelt medført, at det opsparede overskud allerede er hævet af den selvstændige.

Den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen kan derfor betyde, at den selvstændige ikke har

midlerne til at betale den endelige skat, når det opsparede overskud en gang i fremtiden hæves, og

der skal ske fuld beskatning.

Den selvstændige kan desuden opretholde virksomhedsordningen ved anskaffelse af mindre er-

hvervsmæssige aktiver, indtil vedkommende afgår ved døden. Opretholdes virksomhedsordningen

indtil dette tidspunkt, og efterlades der ikke midler til betaling af den latente skat, må den foreløbige

virksomhedsskat anses for at blive den endelige skat med den konsekvens, at den selvstændige har

sparet forskellen mellem virksomheds- og personskatten. Dette må på sigt antages at være tilfældet

for en stor del af denne gruppe selvstændige.

I det omfang de selvstændige kan betale den latente skat, reduceres det varige merprovenu, da der

så alene vil være tale om en skatteudskydelse. Der er ikke holdepunkter for at skønne over, hvor

stor en del af den latente skat fra denne udnyttelse af virksomhedsordningen, som vil blive betalt.

Ved opgørelsen af det varige merprovenu er det beregningsmæssigt antaget, at 30 pct. af den ud-

skudte skat vil blive betalt under gældende regler. Dette afspejler på den ene side, at udnyttelsen er i

en ”opstartsfase”, således at de udskudte skatter er af et overskueligt omfang, og på den anden side,

at der uden indgrebet må forventes at blive sat betydelige kræfter ind på at udvikle modeller til fjer-

nelse af den udskudte skat.

Med denne antagelse udgør det varige merprovenu fra indgrebet for denne gruppe af selvstændige

ca. 475 mio. kr. årligt før tilbageløb.

5.3. Provenuvirkning vedrørende udligning af negativ indskudskonto

Bortfaldet af opsparingsmuligheden for skattepligtige med negativ saldo på indskudskontoen ud

over 100.000 kr. vil endvidere medføre et merprovenu fra andre skattepligtige med negativ ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skudskonto, men med positivt kapitalafkastgrundlag. Disse vil dog kunne imødegå bortfaldet af

opsparingsmuligheden ved at udligne den negative indskudskonto med et yderligere indskud.

Hvis de skattepligtige vælger at udligne den negative indskudskonto ved at indskyde frie midler fra

privatøkonomien eller at overføre gældsposter fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, vil

forslaget som udgangspunkt ikke have større provenumæssige konsekvenser, da der ikke sker hæv-

ninger, og det nuværende opsparingsniveau kan opretholdes.

Vælger de skattepligtige derimod at hæve allerede foretagen virksomhedsopsparing for at udligne

den negative indskudskonto, vil der allerede i 2014, hvor de nye krav for virksomhedsopsparing

træder i kraft, fremkomme et merprovenu. Merprovenuet vil dog blive modsvaret af et mindrepro-

venu på et senere tidspunkt som følge af mindre hævninger af opsparet overskud, således at forsla-

get medfører, at staten får en rentefordel vedrørende denne gruppe på grund af fremrykningen.

Vælger den skattepligtige alternativt at stoppe med virksomhedsopsparingen i en periode og ind-

skyde efter-skatbeløbet af de øgede hævninger af det løbende virksomhedsoverskud, vil indgrebet

medføre et merprovenu i en årrække efter indgrebets indførelse. Merprovenuet vil dog blive mod-

svaret af et mindreprovenu på et senere tidspunkt som følge af mindre hævninger af opsparet over-

skud, således at forslaget varigt set medfører, at staten får en rentefordel vedrørende denne gruppe.

Til brug for et skøn over de provenumæssige konsekvenser af indgrebet er der foretaget en udsøg-

ning af selvstændige med virksomhedsopsparing i 2012, hvor kapitalafkastgrundlaget er positivt,

men mindre end forventet på baggrund af virksomhedsopsparingen. Udsøgningen peger på samlede

negative indskudskonti hos denne gruppe på i størrelsesordenen ca. 4,9 mia. kr. primo 2012.

Det er i beregningerne nedenfor lagt til grund, at disse selvstændige så vidt muligt vil søge at opret-

holde adgangen til virksomhedsopsparing ved at udligne den negative indskudskonto. Det er meget

usikkert, i hvilket omfang de selvstændige vil vælge at foretage udligningen via indskud af beskat-

tede midler (kontante indskud/overførsel af gæld fra virksomhedsordningen til privatøkonomien),

via allerede opsparede midler i virksomhedsordningen eller via bortfald af fremtidig opsparing. An-

tages det beregningsteknisk, at halvdelen af udligningen sker uden skattemæssige konsekvenser,

mens den resterende halvdel består af lige dele hævninger af gammelt overskud og af reduceret

fremtidig opsparing, vil det samlede engangsprovenu udgøre ca. 650 mio. kr. (2014-niveau). Heraf

er 500 mio. kr. skønsmæssigt henført til 2014, hvor indgrebet træder i kraft, 100 mio. kr. er henført

til 2015, og 50 mio. kr. er henført til 2016.

Som følge af fremrykningen af betalingen af arbejdsmarkedsbidraget, jf. beskrivelsen i afsnit 5.2.

vil det statslige merprovenu i 2014 udgøre ca. 535 mio. kr., mens der vil fremkomme et kommunalt

mindreprovenu på ca. 35 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er imidlertid tale om en fremrykning af hævninger af opsparet overskud, således at forslaget

varigt set alene indebærer en rentefordel for staten. Det varige merprovenu før tilbageløb udgør ca.

5 mio. kr. årligt.

5.4. Forhøjelse af rentesatsen i rentekorrektionen

I 2012, hvor rentekorrektionssatsen udgjorde 1 pct., udgjorde rentekorrektionen ca. 325 mio. kr.

Med en antaget gennemsnitlig forskel i beskatningen af personlig indkomst og kapitalindkomst på

20 procentpoint medførte rentekorrektionen et provenu på ca. 65 mio. kr.

En forhøjelse af satsen med 3 procentpoint skønnes at medføre et merprovenu på ca. 175 mio. kr.

(2014-niveau). Der er her taget hensyn til, at rentekorrektionsbeløbet højst kan udgøre et beløb sva-

rende til virksomhedens nettorenteudgifter. Det mindsker provenuvirkningen ved forhøjelsen af

satsen.

5.5. Sammenfatning

Provenuvirkningen af de enkelte elementer er opsummeret i 2014-niveau i tabel 5.5.1. nedenfor.

Tabel 5.5.1. Provenuvirkning af indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

Mio. kr. (2014-niveau)

Stop for utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

Afledt provenuvirkning

Forhøjelse af rentesatsen i rentekorrektionen

I alt umiddelbar provenuvirkning

heraf kommuneskat

I alt provenuvirkning efter tilbageløb

I alt provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

Varig

virkning

475

175

655

500

450

2014

325

500

825

-60

625

550

2015

575

125

175

875

-45

650

575

2016

600

175

800

-45

625

550

2017

600

175

775

-40

575

525

Finansår

2014

250

400

650

Finansårsvirkningen i 2014 skønnes at andrage ca. 650 mio. kr. og i 2015 ca. 850 mio. kr. Det er

herved lagt til grund, at mange selvstændige tilpasser deres skattebetaling gennem frivillige indbeta-

linger sidst på året for at undgå rentetillægget, som pålægges betaling efter årets udløb.

Lovforslaget har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunerne for indkomståret

2014. For de kommuner, der har valgt at anvende det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrund-

lag ved budgetteringen af indkomstskatterne for 2014, gælder, at ændringer af skattelovgivningen,

der vedtages efter fastsættelsen af det statsgaranterede grundlag, ikke får økonomiske konsekvenser.

For de kommuner, der har valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlagene for 2014 (Aarhus og

Vallensbæk), vil lovforslagets virkninger på det kommunale skatteprovenu blive neutraliseret. Det

sker i forbindelse med efterreguleringen af skatteprovenuet for 2014, der foretages i 2017, hvor ud-

skrivningsgrundlaget korrigeres for effekterne af nærværende lovforslag, jf. også bemærkningerne

til lovforslagets § 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsvarende gælder for 2015, hvor lovforslagets virkning af tidsmæssige grunde ikke er indregnet i

det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. For de kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2015,

vil korrektionen som følge af indgrebet blive indarbejdet i den normale efterregulering for 2015 i

2018, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslagets ændringer af virksomhedsskatteloven medfører administrative konse-

kvenser. De administrative konsekvenser skønnes at udgøre ca. 4 årsværk i hvert af årene 2016 og

2017.

Der indføres to nye selvangivelsesfelter. I felterne angives indskudskontoen og eventuel sikkerheds-

stillelse for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Hermed kan der bl.a. oprettes systemiske

kontroller, der hindrer opsparing i virksomhedsordningen, såfremt indskudskontoen er negativ, eller

der er stillet sikkerhed for gæld.

Indførelsen af to nye selvangivelsesfelter kræver bl.a. systemtilretning af SLUT-systemet, TastSelv,

SA-Pro m.v. Det skønnes, at de samlede engangsomkostninger til systemtilretning vil beløbe sig til

i alt ca. 3,5 mio. kr. Hertil kommer øgede årlige driftsudgifter på i alt ca. 0,35 mio. kr.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da rammebetingel-

serne for de selvstændige ikke påvirkes. Forslaget vil dog indebære en normalisering af skattebeta-

lingen for de selvstændige, der har udnyttet ordningen på en utilsigtet måde. Normaliseringen af

skattebetalingen sker i de selvstændiges privatøkonomi.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke varigt at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. I forbindel-

se med lovens ikrafttrædelse kan det være forbundet med administrative konsekvenser for erhvervs-

livet at udarbejde delårsopgørelser, fordi en række af lovforslagets elementer får virkning fra og

med lovforslagets fremsættelse. Lovforslaget er i forbindelse med fremsættelsen sendt i høring hos

Erhvervsstyrelsen/Team Effektiv Regulering (TER).

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da der er tale om at hindre

selvstændiges utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen, samt da der skønnes at være mulig-

hed for at foretage hamstring. Det er vurderingen, at der i særlig grad vurderes at være en forøget

risiko for hamstring vedrørende tilfælde, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til

sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring med frist den 9. juli 2014 hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, AE Rådet, AgroSkat as, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Ad-

vokater, Danske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening,

DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regu-

lering, Finans & Leasing, Finansrådet, FSR

–

danske revisorer, Forsikring & Pension, Horesta,

Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengein-

stitutter, Nasdaq OMX København A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,

SRF Skattefaglig Forening, Videncentret for Landbrug og VP Securities A/S.

13. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre-

udgifter

Lovforslaget skønnes at medføre

et umiddelbart merprovenu på ca.

0,8 mia. kr. i indkomståret 2014

og ca. 0,9 mia. kr. i indkomståret

2015. Efter tilbageløb og adfærd

skønnes det varige merprovenu

at udgøre ca. 0,5 mia. kr.

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Det vurderes, at lovforslagets

ændringer af virksomhedsskat-

teloven medfører administrative

konsekvenser, der skønnes til at

udgøre ca. 4 årsværk i hvert af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

årene 2016 og 2017. De samle-

de engangsomkostninger skøn-

nes til i alt ca. 3,5 mio. kr. Her-

til kommer øgede årlige drifts-

udgifter på samlet ca. 0,35 mio.

kr.

Ingen

Lovforslaget skønnes ikke va-

rigt at have administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at satsen til beregning af rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11 udskilles

fra kapitalafkastsatsen til en særskilt rentesats kaldet rentekorrektionssatsen. Rentekorrektionssatsen

foreslås indført i en ny § 9 a i virksomhedsskatteloven og skal anvendes til beregning af rentekor-

rektion efter virksomhedsskattelovens § 11 i stedet for kapitalafkastsatsen efter virksomhedsskatte-

lovens § 9. Kapitalafkastsatsen skal fortsat anvendes til beregning af kapitalafkast.

Det foreslås, at rentekorrektionssatsen skal beregnes på samme grundlag som kapitalafkastsatsen, jf.

henvisningen i 2. pkt. til, at rentekorrektionssatsen opgøres efter virksomhedsskattelovens § 9, 2.-5.

pkt. Dette indebærer, at rentekorrektionssatsen skal beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit

af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de første

6 måneder af det til indkomståret svarende kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige

kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks

forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle

institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber

(ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle

selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemas-

se opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit opgøres med én decimal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at den opgjorte sats dernæst oprundes til nærmeste hele procentsats, jf. det foreslåede §

9 a, 3. pkt. Ydermere kan den beregnede rentekorrektionssats ikke være mindre end nul, jf. det fore-

slåede § 9 a, 4. pkt.

Kapitalafkastsen offentliggøres af SKAT. SKAT vil fremadrettet offentliggøre den foreslåede ren-

tekorrektionssats på samme tidspunkt som kapitalafkastsatsen. Kapitalafkastsatsen offentliggøres

normalt i august måned. At de to satser offentliggøres på samme tidspunkt vil sikre, at både skatte-

pligtige, der anvender kalenderårsregnskab, og skattepligtige med forskudt indkomstår, vil kende

den foreslåede rentekorrektionssats mere end et halvt år forud for, at satsen skal anvendes ved ud-

fyldelse af selvangivelsen.

Til nr. 2

Efter den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven skal den skattepligtige anses for at have

foretaget en overførsel fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, hvis vedkommende stiller

aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomheds-

ordningen. Det overførte beløb svarer til størrelsen af den stillede sikkerhed.

Det overførte beløb anses for overført i overensstemmelse med hæverækkefølgen i virksomheds-

skattelovens § 5. Overstiger størrelsen af den stillede sikkerhed det opsparede overskud i virksom-

hedsordningen, anses indestående på indskudskontoen for overført til den skattepligtige. Overføres

der værdier fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ud over opsparet overskud og indeståen-

de på indskudskontoen, finder virksomhedsskattelovens § 11 om rentekorrektion anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse begrænser ikke muligheden for at stille aktiver, der indgår i virksom-

hedsordningen, til sikkerhed for gæld, der indgår i virksomhedsordningen. Den skattepligtige vil

derfor godt kunne optage et lån, hvor både låneprovenu og den tilhørende gæld er placeret i virk-

somhedsordningen.

Den skattepligtige vil derimod ikke kunne stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sik-

kerhed for gæld, der tilhører tredjemand.

Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse på tilfælde, hvor der sker forhøjelse af sikker-

hedsstillelser, der eksisterer ved lovforslagets fremsættelse, og hvor forhøjelsen sker efter fremsæt-

telsen. Det er dog kun den efterfølgende forhøjelse af sikkerhedsstillelsen, der omfattes af den fore-

slåede bestemmelse. Er der eksempelvis stillet sikkerhed for 750.000 kr. ved lovforslagets fremsæt-

telse, og forhøjes sikkerhedsstillelsen med 250.000 kr. efterfølgende, så der er stillet 1.000.000 kr.

til sikkerhed, anses kun forhøjelsen, svarende til 250.000 kr., for overført fra virksomhedsordningen

til den skattepligtiges privatøkonomi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede bestemmelse omfatter også tilfælde, hvor den skattepligtige tilbagekalder en sikker-

hedsstillelse for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, for så at stille en tilsvarende sikker-

hed for den samme gæld umiddelbart efter. Den foreslåede bestemmelse gælder uanset, at den op-

rindelige sikkerhedsstillelse eksisterede ved lovforslagets fremsættelse. Er der eksempelvis stillet

sikkerhed for 250.000 kr. ved lovforslagets fremsættelse, og tilbagekaldes denne sikkerhedsstillelse

efterfølgende, vil en efterfølgende sikkerhedsstillelse blive omfattet af bestemmelsen. Dette gælder,

uanset, at den senere sikkerhedsstillelse ikke overstiger de 250.000 kr., som oprindeligt var stillet til

sikkerhed ved lovforslagets fremsættelse. På den måde er det ikke muligt at skifte en sikkerhedsstil-

lelse ud med en anden, uanset at størrelsen af sikkerhedsstillesen er ens, eller der stilles sikkerhed

for den samme gæld.

Til nr. 3-5

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af, at der foreslås indført en ny rente-

korrektionssats som § 9 a i virksomhedsskatteloven til beregning af rentekorrektion efter § 11 i

virksomhedsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. De foreslåede konsekvensændringer sikrer, at

lovteksten i virksomhedsskattelovens § 11 fremadrettet henviser til den foreslåede rentekorrektions-

sats og ikke kapitalafkastsatsen.

Til nr. 6

Det foreslås, at der ikke kan foretages foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk.

2, hvis betingelserne for beregning af rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11 er opfyldt.

Dette indebærer, at virksomhedens skattepligtige overskud overføres til den skattepligtige til be-

skatning ved opgørelsen af den personlige indkomst, så længe saldoen for indskudskontoen er nega-

tiv.

Den skattepligtige vil først have mulighed for at foretage opsparing i virksomhedsordningen på det

tidspunkt, hvor den skattepligtige har foretaget et indskud i virksomhedsordningen, som betyder, at

saldoen for indskudskontoen bliver nul eller positiv, og betingelserne for beregning af rentekorrek-

tion efter virksomhedsskattelovens § 11 derfor ikke længere er opfyldt.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, forudsættes det, at der sker foreløbig beskatning af over-

skud, der ikke er overført til den skattepligtige med virkning for indkomståret efter virksomheds-

skattelovens § 10, stk. 1. Den foreløbige beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, er

derfor en følgevirkning af den skattepligtiges aktive valg. Uanset at den foreslåede § 11, stk. 4, fin-

der anvendelse, har den skattepligtige fortsat mulighed for at overføre virksomhedens skattepligtige

overskud til privatøkonomien efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Overfører den skattepligtige ikke virksomhedens skattepligtige overskud til sig selv efter virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 1, og finder den foreslåede § 11, stk. 4, anvendelse, så anses den del af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomhedens skattepligtige overskud, der ikke er overført efter virksomhedsskattelovens § 10, stk.

1, for indskudt i virksomhedsordningen. Beløbet anses for indskudt, hvis det ikke er overført fra

virksomhedsordningen til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. september 2014. Lovforslaget kan af hensyn til lov-

forslagets behandling i mindst 30 dage ikke færdigbehandles inden Folketingets sommerferie. Lov-

forslaget vil derfor blive færdigbehandlet i september 2014 med henblik på vedtagelse sidst i folke-

tingssamlingen 2013-14.

Til stk. 2

Det foreslås, at den ny rentekorrektionssats efter virksomhedsskattelovens § 9 a, skal have virkning

fra og med indkomståret 2015, jf. bestemmelsens 1. pkt.

For skattepligtige, der har påbegyndt indkomståret 2015 ved lovforslagets fremsættelse, finder den

foreslåede bestemmelse anvendelse fra og med indkomståret 2016, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Det foreslåede virkningstidspunkt for den nye rentekorrektionssats betyder, at den skattepligtige har

mulighed for at foretage dispositioner i virksomhedsordningen, således at den skattepligtige ikke

skal beregne rentekorrektion. Den skattepligtige kan undgå at betale rentekorrektion efter den nye

rentekorrektionssats ved eksempelvis at nedbringe den negative saldo på indskudskontoen til nul

inden indkomståret 2015 eller 2016.

Til stk. 3

Det foreslås, at den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven tillægges virkning fra og med

lovforslagets fremsættelse.

Det er fundet nødvendigt, at lovforslaget på dette punkt har virkning fra og med lovforslagets frem-

sættelse. Det skyldes, at det som nævnt i afsnit 3.3.2. ikke er afklaret, om tilfælde, hvor aktiver, der

indgår i virksomhedsordningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsord-

ningen, efter gældende regler kan anses for en overførsel af værdier fra virksomhedsordningen til

den skattepligtige med beskatning til følge.

Der er en nærliggende risiko for, at de skattepligtige, der i dag anvender virksomhedsordningen, i

perioden fra lovforslagets fremsættelse og indtil et senere virkningstidspunkt stiller aktiver, der ind-

går i virksomhedsordningen, og som ikke allerede er stillet til sikkerhed, til sikkerhed for privat

gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Ydermere er der en nærliggende risiko for, at skatte-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pligtige, der i dag ikke anvender virksomhedsordningen, vil vælge at anvende ordningen og i perio-

den fra lovforslagets fremsættelse og indtil et senere virkningstidspunkt stiller aktiver, der indgår i

virksomhedsordningen, til sikkerhed for privat gæld, der ikke indgår i ordningen.

For at undgå den heraf følgende nærliggende risiko for tab af et ikke ubetydeligt beløb for statskas-

sen, er det nødvendigt, at den foreslåede bestemmelse får virkning allerede fra og med lovforslagets

fremsættelse.

Til stk. 4

Det foreslås i 1. pkt., at den foreslåede § 11, stk. 4, i virksomhedsskatteloven tillægges virkning for

indkomst erhvervet fra og med lovforslagets fremsættelse. Det skyldes, at de skattepligtige efter de

gældende regler kan anvende virksomhedens overskud efter betaling af den foreløbige virksom-

hedsskat til at afdrage på gæld, der indgår i virksomhedsordningen, herunder privat gæld. Indskud

af privat gæld kan derfor anses for at være en forlods hævning af virksomhedens fremtidige over-

skud. 1. pkt. gælder i de situationer, hvor lovforslagets § 2, stk. 6, ikke finder anvendelse.

Der er en nærliggende risiko for, at de skattepligtige, der allerede anvender virksomhedsordningen,

vil forsøge at sikre sig, at så meget af virksomhedens skattepligtige overskud kan henføres til perio-

den før lovens ikrafttrædelse, hvorved de kan lade de erhvervede indkomster opspare i virksom-

hedsordningen og dermed afdrage mest muligt på den i ordningen indskudte private gæld. Skatte-

pligtige, der endnu ikke er indtrådt i virksomhedsordningen, og som ikke er bekendt med modellen,

hvor der indskydes privat gæld, vil på samme vis kunne indtræde i ordningen og indskyde privat

gæld med henblik på at kunne afdrage på gælden med lavt beskattede midler, men kun med ind-

komst erhvervet frem til lovens ikrafttrædelse.

For at undgå den heraf følgende nærliggende risiko for tab af et ikke ubetydeligt beløb for statskas-

sen, er det nødvendigt, at den foreslåede § 11, stk. 4, i virksomhedsskatteloven, tillægges virkning

for indkomst erhvervet allerede fra og med lovforslagets fremsættelse.

Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at udgifter vedrørende indkomståret skal fordeles forholds-

mæssigt på perioden før, henholdsvis fra og med lovforslagets fremsættelse, såfremt den skatteplig-

tige ikke kan henføre udgifterne til et bestemt tidspunkt.

Dette indebærer bl.a., at den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal fore-

tage afskrivninger, hensættelser og andre selvangivelsesdispositioner m.v. som sædvanligt, men at

fordelingen sker forholdsmæssigt på perioden før, henholdsvis fra og med lovforslagets fremsættel-

se.

Ovenstående gælder derimod ikke for indkomster. Indkomster skal placeres i den delperiode, hvor

de er realiseret. De faktiske forhold og de almindeligt gældende periodiseringsprincipper finder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendelse. Det vil sige, at beskatningen sker på salgstidspunktet m.v., og at retserhvervelsesprin-

cippet m.v. finder anvendelse. Den skattepligtige kan altså ikke foretage en forholdsmæssig forde-

ling af indkomster på perioden før, henholdsvis fra og med fremsættelsesdatoen. Den skattepligtige

kan derfor ikke fremrykke og realisere aktiver med henblik på at få indkomsten ind under de hidti-

dige regler. Dette indebærer f.eks., at en skattepligtig med indkomstår 1. juli

–

30. juni, hvis ind-

komstår udløber kort tid efter lovforslagets fremsættelse, ikke kan få op mod 11/12 af indkomst,

som faktisk er realiseret efter lovforslagets fremsættelse, ind under de hidtidige regler.

Til stk. 5

Det foreslåede 1. pkt. indebærer, at den skattepligtige mister mulighed for at foretage foreløbig be-

skatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, såfremt aktiver, der indgår i virksomhedsord-

ningen, står til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen ved lovforslagets frem-

sættelse. Muligheden for ikke at foretage foreløbig beskatning efter § 10, stk. 2, i virksomhedsskat-

teloven finder dog kun anvendelse på indkomst erhvervet fra og med lovforslagets fremsættelse. 1.

pkt. gælder i de situationer, hvor lovforslagets § 2, stk. 6, ikke finder anvendelse.

Den skattepligtige har dog mulighed for at foretage foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelo-

vens § 10, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor alle aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, ikke læn-

gere står til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.

Det er fundet nødvendigt, at lovforslaget på dette punkt har virkning for indkomst erhvervet allere-

de fra og med lovforslagets fremsættelse. Det skyldes, at det som nævnt i afsnit 3.3.2. ikke er afkla-

ret, om tilfælde, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, er stillet til sikkerhed for gæld,

der ikke indgår i virksomhedsordningen, efter gældende regler kan anses for en overførsel af værdi-

er fra virksomhedsordningen til den skattepligtige med beskatning til følge.

Der er en nærliggende risiko for, at de skattepligtige, der i dag anvender virksomhedsordningen, i

perioden fra lovforslagets fremsættelse og indtil et senere virkningstidspunkt stiller aktiver, der ind-

går i virksomhedsordningen, og som ikke allerede er stillet til sikkerhed, til sikkerhed for privat

gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Ydermere er der en nærliggende risiko for, at skatte-

pligtige, der i dag ikke anvender virksomhedsordningen, vil vælge at anvende ordningen og i perio-

den fra lovforslagets fremsættelse og indtil et senere virkningstidspunkt vil stille aktiver, der indgår

i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.

For at undgå den heraf følgende nærliggende risiko for tab af et ikke ubetydeligt beløb for statskas-

sen er det nødvendigt, at den foreslåede bestemmelse tillægges virkning for indkomst erhvervet

allerede fra og med lovforslagets fremsættelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at udgifter vedrørende indkomståret skal fordeles forholds-

mæssigt på perioden før, henholdsvis fra og med lovforslagets fremsættelse, såfremt den skatteplig-

tige ikke kan henføre udgifterne til et bestemt tidspunkt.

Dette indebærer bl.a., at den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal fore-

tage afskrivninger, hensættelser og andre selvangivelsesdispositioner m.v. som sædvanligt, men at

fordelingen sker forholdsmæssigt på perioden før, henholdsvis fra og med lovforslagets fremsættel-

se.

Ovenstående gælder derimod ikke for indkomster. Indkomster skal placeres i den delperiode, hvor

de er realiseret. De faktiske forhold og de almindeligt gældende periodiseringsprincipper finder

anvendelse. Det vil sige, at beskatning sker på salgstidspunktet m.v., og at retserhvervelsesprincip-

pet m.v. finder anvendelse. Den skattepligtige kan altså ikke foretage en forholdsmæssig fordeling

af indkomster på perioden før, henholdsvis fra og med lovforslagets fremsættelse. Den skattepligti-

ge kan derfor ikke fremrykke og realisere aktiver med henblik på at få indkomsten ind under de

hidtidige regler. Dette indebærer f.eks., at en skattepligtig med indkomstår 1. juli

–

30. juni, hvis

indkomstår udløber kort tid efter lovforslagets fremsættelse, ikke kan få op mod 11/12 af indkomst,

som faktisk er realiseret efter lovforslagets fremsættelse, ind under de hidtidige regler.

Til stk. 6

Det foreslås i 1. pkt., at der som en overgangsregel indføres en bagatelgrænse. Efter denne finder

lovforslagets stk. 5 og § 1, nr. 6, ikke anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen såvel

primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 11. juni

2014, ikke overstiger 100.000 kr. Det vil sige, at den skattepligtige kan lade virksomhedens skatte-

pligtige indkomst beskatte foreløbigt med henblik på at bogføre det resterende virksomhedsover-

skud på konto for opsparet overskud, uanset at betingelserne herfor i udgangspunktet ikke er op-

fyldt.

Dette indebærer eksempelvis, at en skattepligtig, der har stillet aktiver for 15.000 kr., der indgår i

virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, samt hvor

den negative saldo på indskudskontoen er på 35.000 kr., vil være omfattet af overgangsreglen om en

bagatelgrænse. Ved lovforslagets fremsættelse udgør den nominelle sum af den negative saldo på

indskudskontoen og sikkerhedsstillelsen kun 50.000 kr., hvilket ikke overstiger beløbsgrænsen på

100.000 kr. Den skattepligtige vil derfor kunne fortsætte med at foretage opsparing i virksomheds-

ordningen mod betaling af den foreløbige virksomhedsskat, uanset at de i lovforslaget foreslåede

bestemmelser i udgangspunktet forhindrer, at den skattepligtige kan spare op i ordningen.

Den foreslåede overgangsregel finder kun anvendelse for skattepligtige, der ved lovforslagets frem-

sættelse er indtrådt i virksomhedsordningen og derfor anvender ordningen ved lovforslagets frem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sættelse. Skattepligtige, der efterfølgende indtræder i virksomhedsordningen, vil derfor ikke være

omfattet af overgangsreglen.

Det foreslås dog i 2. pkt., at den skattepligtiges mulighed for at lade virksomhedens overskud fore-

løbigt beskatte, med henblik på at bogføre det resterende virksomhedsoverskud på konto for opspa-

ret overskud, bortfalder, hvis saldoen på den skattepligtiges indskudskonto bliver negativ, eller hvor

en negativ saldo på forøges. Bortfaldet sker med virkning fra og med det indkomstår, hvor saldoen

bliver negativ, eller en negativ saldo forøges.

Dette indebærer eksempelvis, at den skattepligtiges ret til at spare op i virksomhedsordningen bort-

falder, hvis den skattepligtige øger den negative saldo på indskudskontoen med 10.000 kr. i et efter-

følgende indkomstår, uanset at den nominelle sum af en sikkerhedsstillelse og den negative saldo på

indskudskontoen var på 50.000 kr. ved lovforslagets fremsættelse, og den nye sum er på 60.000 kr.

Den eneste regulering af saldoen på den negative indskudskonto, som den skattepligtige kan foreta-

ge, uden at opsparingsmuligheden bortfalder, er at nedbringe saldoen på den negative indskudskon-

to.

Til § 3

Til stk. 1 og 2

De foreslåede bestemmelser indebærer, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomst-

skat for kommunerne og folkekirken af lovforslaget for indkomståret 2014 neutraliseres for så vidt

angår de kommuner, der for 2014 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivnings-

grundlaget for den personlige indkomstskat.

Neutraliseringen sker med baggrund i følgende passus i bloktilskudsaktstykket: ”Skønnet over ud-

skrivningsgrundlaget i 2014 hviler i øvrigt på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Ved

efterfølgende ændringer heri med virkning for 2014-grundlaget neutraliseres virkningerne for de

selvbudgetterende kommuner.” (Aktstykke 125, samlingen 2012/13, tiltrådt 28. juni 2013).

For de selvbudgetterende kommuner vil efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også kirke-

skatten for 2014, som opgøres i 2016 og afregnes i 2017, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

Det er ikke muligt at opgøre lovforslagets økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner.

Korrektionen af efterreguleringen foreslås derfor opgjort som den enkelte kommunes andel af den

skønnede reduktion på 225 mio. kr. af det kommunale udskrivningsgrundlag som følge af lov-

forslaget opgjort i forhold til kommunens andel af det samlede udskrivningsgrundlag for kommune-

skat for 2014 beregnet på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2016. Korrektionen

for kirkeskat i de selvbudgetterende kommuner beregnes på tilsvarende måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at der sker en tilsvarende neutralisering af lovforslagets økonomiske virkninger for så

vidt angår kommuner og folkekirken i kommuner, som for 2015 vælger at budgettere deres eget

skøn over udskrivningsgrundlaget. Det skyldes, at lovforslaget først forventes vedtaget efter afslut-

ningen af forhandlingerne med KL om kommunernes økonomi i 2015. Desuden vil det tidsmæssigt

ikke være muligt at indarbejde konsekvenserne i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for

2015. I 2015 skønnes lovforslagets reduktion af det kommunale udskrivningsgrundlag at andrage

175 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1114 af 18. september 2013, foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 9 indsættes:

”§

9 a.

En gang årligt opgøres en rentekorrekti-

onssats. Ved opgørelsen af satsen finder § 9, 2.-

5. pkt. anvendelse. Den herved opgjorte sats

oprundes derefter til nærmeste hele procentsats.

Satsen kan ikke være mindre end 0 pct.”

§ 10.

…

Stk. 5.

Ved overførsel af beløb fra virksomhe-

dens konto for opsparet overskud efter reglerne i

stk. 3 anses tidligst opsparet overskud som over-

ført først.

§ 10

indsættes som

stk. 6:

”

Stk. 6.

Stilles aktiver, der indgår i virksom-

hedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke

indgår i virksomhedsordningen, anses et beløb

svarende til sikkerhedens størrelse for overført

til den skattepligtige.”

§ 11, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ændres ”afkastsat-

sen efter § 9” til: ”rentekorrektionssatsen efter §

9 a”.

§ 11, stk. 2, 2. pkt.,

ændres ”kapitalafkast-

satsen efter § 9” til: ”rentekorrektionssatsen

efter § 9 a”.

§ 11, stk. 2, 3. pkt.,

ændres ”afkastsatsen”

til: ”rentekorrektionssatsen”.

§ 11

indsættes som

stk. 4:

”Stk. 4.

Er betingelserne efter stk. 1, 1. pkt.,

opfyldt, kan der ikke foretages foreløbig beskat-

§ 11.

Er saldoen på indskudskontoen negativ på

det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksom-

hedsordningen påbegyndes, eller for efterføl-

gende indkomstår ved indkomstårets begyndel-

se, eller er saldoen på indskudskontoen negativ

ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrek-

tion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb,

der svarer til afkastsatsen efter § 9 ganget med

den talmæssigt største negative saldo på ind-

skudskontoen på tidspunktet, hvor anvendelsen

af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for

efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets

begyndelse henholdsvis ved indkomstårets ud-

løb. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter § 9 ganget med det talmæssigt største ne-

ning efter § 10, stk. 2.”

gative afkastgrundlag på tidspunktet, hvor an-

vendelsen af virksomhedsordningen påbegyn-

des, eller for efterfølgende indkomstår ved ind-

komstårets begyndelse henholdsvis ved ind-

komstårets udløb. Beløbet kan endvidere højst

udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhø-

jet med kurstab og nedsat med kursgevinster,

der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Stk. 2.

Overføres værdier til den skattepligtige

efter § 5, og foretages i samme indkomstår ind-

skud efter § 3, stk. 1, beregnes rentekorrektion.

Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der

svarer til kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget

med værdier overført efter § 5, stk. 1, nr. 5, og

stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsat-

sen ganget med indskuddet efter § 3, stk. 1.

Stk. 3.

Det samlede rentekorrektionsbeløb efter

stk. 1 og 2 medregnes i den personlige indkomst

og fradrages i kapitalindkomsten for det pågæl-

dende indkomstår.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 15. september

2014.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 3-5, har virkning fra og med

indkomståret 2015. For skattepligtige, som den

11. juni 2014 har påbegyndt indkomståret 2015,

har § 1, nr. 1 og 3-5, dog først virkning fra og

med indkomståret 2016.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, har virkning for sikkerhedsstil-

lelse, der foretages fra og med den 11. juni

2014.

Stk. 4.

§ 1, nr. 6, har virkning for indkomst er-

hvervet fra og med den 11. juni 2014, jf. dog

stk. 6. Udgifter vedrørende indkomståret, der

ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, forde-

les forholdsmæssigt på perioden før, henholds-

vis fra og med den 11. juni 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 5.

Står aktiver, der indgår i virksomheds-

ordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke ind-

går i virksomhedsordningen, den 11. juni 2014,

kan der ikke foretages foreløbig beskatning efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, for ind-

komst erhvervet fra og med den 11. juni 2014,

så længe aktiverne står til sikkerhed, jf. dog stk.

6. Udgifter vedrørende indkomståret, der ikke

kan henføres til et bestemt tidspunkt, fordeles

forholdsmæssigt på perioden før, henholdsvis

fra og med den 11. juni 2014.

Stk. 6.

Stk. 5 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendel-

se, hvis den nominelle værdi af en negativ saldo

på indskudskontoen såvel primo som ultimo

indkomståret begge med tillæg af en eventuel

sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014, ikke over-

stiger 100.000 kr. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr.

6, dog anvendelse fra og med det indkomstår,

hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ

eller en negativ saldo forøges.

§3

Stk. 1.

Ved opgørelsen af en kommunes slutskat

og kirkeskat for indkomståret 2014 efter § 16 i

lov om kommunal indkomstskat korrigeres den

opgjorte slutskat for den beregnede virkning af

de ændringer i udskrivningsgrundlaget for

kommuneskat og kirkeskat for 2014 og 2015,

der følger af denne lovs § 1.

Stk. 2.

Den beregnede korrektion af kommunens

slutskat og kirkeskat efter stk. 1 fastsættes af

økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af

de oplysninger vedrørende indkomståret 2014,

der foreligger pr. 1. maj 2016.