Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 23. maj 2014
Sagsnr.: 26268
Dok.nr.: 681588
Folketingets Udvalg for Fødevarer, landbrug og Fiskeri har i brev af 21. maj 2014 stilles følgende
spørgsmål 9 vedrørende L 199 - Forslag til lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven
(Anvendelsesområde og fornyet høring af vandplanforslag m.v.), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 9:
”Med baggrund i det kortmateriale vandrådene allerede har, som angiver til 19.000 km. vandløb,
bedes ministeren oplyse, hvor tæt man kommer på det aftalte ca. 25.000 hektar randzoneareal
med 10 meter brede randzoner, når der fra de 19.000 km. vandløb fradrages vandløb, der ikke
ligger i dyrket landbrugsareal.
Endvidere bedes ministeren oplyse, hvordan det aftalte randzoneareal på ca. 25.000 hektar kan
opnås/afstemmes, f.eks. ved at udtage randzoner omkring søer og/eller gøre randzonerne
smallere.”
Svar:
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 8, er de kortdata, som vandrådene arbejder med,
kun en delmængde af de samlede kortdata over de fire typer vandløb og søer, som er omfattet af
den sektorlovgivning, som forslag til ændring af randzoneloven henviser til, og som fremover skal
have randzoner. Det er derfor ikke muligt at estimere det samlede randzoneareal alene på
baggrund af de data, som vandrådene arbejder med.
Den estimerede halvering af randzoneareal til ca. 25.000 ha er beregnet ud fra de eksisterende
tilgængelige data om vandløb og søer med 2-meter bræmmer efter vandløbslovens § 69, stk. 1,
vandløb og søer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og vandløb og søer for hvilke der er
fastsat miljømål i de statslige vandplaner. Der pågår for øjeblikket en registrering af de offentlige
vandløb, der er omfattet af vandløbslovens § 9. Der er et betydeligt overlap mellem de opregnede
typer af vandløb.
Selvom der som udgangspunkt skal udlægges ti meter randzone på hver side af et vandløb (i alt
20 meter), svarer det samlede randzoneareal i hektar ikke til antallet af km vandløb ganget med
20. Fra randzonearealet skal nemlig fratrækkes: 2 meter bræmmer, fredskov, byzone, veje, haver
og naturarealer samt arealer for hvilke der er givet dispensationer og/eller reduktioner.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk