Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 199
Offentligt
1377079_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 3. juni 2014
Sagsnr.: 26268
Dok.nr.: 685248
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 3. juni 2014 stillet følgende
spørgsmål 30 vedrørende L 199 - Forslag til lov om ændring af lov om randzoner og
miljømålsloven (Anvendelsesområde og fornyet høring af vandplanforslag m.v.), som hermed
besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 30:
”Ministeren
bedes i forlængelse af samrådet om L 199 bekræfte, at ingen lodsejere med de
foreslående kriterier for udlægning af randzoner skal udlægge flere ha til randzoner end efter de
gældende regler.”
Svar:
Det kan ikke fuldstændigt udelukkes, at en landmand kan få et større randzoneareal efter
lovændringen. Det skyldes, at der undtagelsesvist kan blive krav om randzoner langs vandløb, der
ikke er vandførende hovedparten af året og dermed ikke er omfattet af den nuværende
randzonelov, hvis disse er udpeget, registreret eller klassificeret efter en af de fire
lovbestemmelser, der henvises til i § 1, stk. 1. Da det samlede mål for randzoneareal forventes at
blive halveret, må det dog formodes at være en klar undtagelse.
Dan Jørgensen
/ Simon Apelblat Thomsen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk