Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 27. maj 2014
Sagsnr.: 26268
Dok.nr.: 682219
Folketingets Udvalg for Fødevarer, landbrug og Fiskeri har i brev af 23. maj 2014 stillet følgende
spørgsmål 15 vedrørende L 199 - Forslag til lov om ændring af lov om randzoner og miljømålslo-
ven (Anvendelsesområde og fornyet høring af vandplanforslag m.v.), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF).
Spørgsmål nr. 15:
”Hvor mange hektar randzone vil arealer defineret i lovforslagets § 1 nr. 1, samlet kaste af sig og
hvordan vil ministeren i praksis sikre, at lovens virkeområde begrænses til lige præcist 25.000
hektar, når de 25.000 hektar ikke fremgår af loven?”
Svar:
Det vurderes, at det nye randzoneareal vil blive ca. 25.000 hektar. Der er dog mulighed for at
reducere randzonebredden efter bemyndigelsen i randzonelovens § 1, stk. 4, og dermed reducere
arealet, hvis det skulle vise sig, at det væsentligt overskrider de 25.000 hektar.
Jeg skal i øvrigt gøre opmærksom på, at det af aftalen om Vækstplan for Fødevarer fremgår, at
arealet forventes at blive ”ca. 25.000 hektar”, og ikke
præcist
25.000 hektar.
Dan Jørgensen
/ Simon Apelblat Thomsen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk