Baggrund

Lovforslaget er en opfølgning på aftale om Vækstplan for Fødevarer af 2. april 2014, og inde-bærer en tilpasning af randzonelovens anvendelsesområde. Formålet er at skabe større klar-hed for jordbrugerne i forhold til de vandløb og søer, der efter randzoneloven udløser krav omudlægning af randzoner. Med ændringen bortfalder randzonekravet på ca. 25.000 ha land-brugsjord. Randzoner indgår som et virkemiddel i indsatsprogrammet i forslagene til vandpla-ner for vandrammedirektivets 1. planperiode.I lovforslaget indgår en forenkling af miljømålslo-vens § 30.Lovforslaget har været sendt i offentlig høring i perioden den 4. april 2014 til den 28. april2014 hosen bred kreds af myndigheder og organisationer, jf.bemærkningerne til lovforslaget.Følgende har afgivet bemærkninger:Bæredygtigt Landbrug, Finansrådet, Dansk Akvakultur,Danmarks Biavlerforening, Institut forBioscience, Aarhus Universitet, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE),Realkreditforeningen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økolo-giske Råd, Friluftsrådet, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Nationalt Center for Fødevarer ogJordbrug, Aarhus Universitet (DCA),Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Skovforening ogLandwirtschaftlicherHauptvereinfürNordschleswig.Høringssvarene har især berørt følgende punkter:1.2.3.4.5.6.7.8.9.Det faglige grundlag for randzonerForholdet mellem randzoneloven og grundlovens § 73Randzonelovens anvendelsesområdeDet samlede randzonearealOvergangsbestemmelser mellem den gældende randzonelov og den ændrede randzone-lovRandzoneloven savner grundlag i vandrammedirektivetRandzoner forringer pantets værdiFrivillig udtagning af randzoner langs vandløb, som ikke længere er omfattet af randzo-nelovenMiljømålslovens § 30

1. Det faglige grundlag for randzonerLandbrug & Fødevareranfører, at randzoneloven hviler på et utilstrækkeligt fagligt grundlag, ogat der ikke er belæg for generelt at kræve randzoner langs alle vandløb og søer.Landbrug & Fødevareranfører, atindsatsbehovet i kystvande og søer efter organisationensopfattelse ikke er endeligt fastlagt, da der ikke er konsensus om modellerne, der ligger tilgrund forreduktionsmålet, og atder er ny viden om den faktiske kvælstofudledning, som påvir-ker opgørelsen af indsatsbehovet.Bæredygtigt Landbruganfører, at det ikke er påvist behov foryderligere kvælstofregulering.Aarhus Universitet anfører, at det ud fra de årlige vurderinger afmiljøtilstanden i de marine områder ses en række overbevisende tegn på, at indsatsen for atreducere kvælstof- og fosforbelastningen forbedrer vandkvaliteten og økosystemernes tilstand,men at der fortsat er et stort behov for at reducere tilførslerne af næringssalte for at opnå deforudsatte miljømål.Fødevareministeriet skal indledningsvis bemærke,at der efter ministeriets opfattelse ikke erden grad af manglende faglig og videnskabelig konsensus, som anføres af Landbrug & Fødeva-rer.Opfyldelsen af vandrammedirektivets målsætninger sker via planerne for vandrammedirekti-vets planperioder. Udarbejdelsen af disse henhører under Miljøministeriets ressort. Udlægningaf indtil 10 meter sprøjte-, gødsknings- og dyrkningsfrie randzoner indgår i Grøn Vækst-aftalen, som er den grundlæggende politiske aftale om indsatsniveauet for vandrammedirekti-vets 1. planperiode. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil de ikke realiserede ef-fekter som følge af ændringen af randzoneloven indgå idrøftelserne om fastlæggelsen af ind-satsniveauet for vandrammedirektivets 2. planperiode. Ifølge de faglige vurderinger fra forsk-ningsinstitutionerne, herunder de afgivne netop høringssvar, hvortil der henvises, erder fortsatet indsatsbehov i forhold til at opfylde vandrammedirektivets målsætninger.Bæredygtigt Landbrug, Landbrug &Fødevarer, og Aarhus Universitet anfører, at den i lovforsla-get angivnefosforeffekt er overestimeret.Landbrug&Fødevarer anfører, at lovforslaget børtilpasses, således at effekten fremstilles mere retvisende.Fødevareministeriet skal medgive, at der er en kendt usikkerhed knyttet til beregning af fos-foreffekten af randzoner.Miljøministeriet har oplyst, at bemærkningerne fra Aarhus Universitet er noteret og tages til ef-terretning i forbindelse med den fremadrettede opgørelse af virkemidlets effekt.Fødevareministeriet og Miljøministeriet har i forbindelse med arbejdet med virkemiddelkatalo-get til brug for vandområdeplanerne for vandrammedirektivets 2. planperiode igangsat et ar-bejde med at konsolidere virkemidlernes effekt, herunder f.eks. mulighed for anvendelse af in-telligente randzoner.

Lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 7 vedr. omtalen af den negative effekt på denbudgetterede fosforreduktion udgør op til 80 ton fosfor suppleres med følgende afsnit.”Aarhus Universitet har i et høringssvar til lovforslaget anført, at den faktiske re-duktionseffekt kan være betydeligt mindre. Miljøministeriet har oplyst, at be-mærkningerne fra Aarhus Universitet er noteret og tages til efterretning i forbin-delse med den fremadrettede opgørelse af virkemidlets effekt.”Landbrug &Fødevarerog Dansk Landbrug Sydhavsøerneanfører, der ikke er dokumentation el-ler sikkerhed for, atrandzonerne har den forudsatte effektpå et konkret areal, og at ef-fekten flere steder vil væremarginali forhold til at reducere tabet af kvælstof og fos-for.Bæredygtig Landbrug opfordrer til, at der iværksættes målinger som grundlag for en mål-rettet indsats, hvor der konstateres miljømæssige problemer, som løsesved en målrettet regu-lering.Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at de fremsatte synspunkter vedrører randzoner somvirkemiddel, og dermed ikke retter sig specifikt mod det foreliggende lovforslag.Anvendelse af mere differentierede randzoner indgår i arbejdet med opfølgning på Natur- ogLandbrugskommissionens anbefalinger til en ny målrettet regulering.Bemærkningen medfører ingen ændringer i lovforslaget.

2. Forholdet mellem randzoneloven og grundlovens § 73Bæredygtigt Landbrug, Landbrug &Fødevarer og LandwirtschaftlicherHauptvereinfürNordsch-leswiganfører, at randzoneloven udgør et voldsomt indgreb i den private ejendomsret, og atder er tale omekspropriationi strid med Grundlovens § 73, som udløser fuld erstat-ning.Dansk Skovforening anfører, at kriterierne i forslaget til randzonelovens § 1, stk. 1, kanhave den konsekvens, at ensartede jorder, der støder op til i øvrigt ens vandløb bliver behand-let forskelligt, og at der derfor ikke i sådanne situationer kan være tale om erstatningsfri regu-lering.Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at de fremsatte synspunkter ikke retter sig specifiktmod det foreliggende lovforslag, men selve indførelsen af lov om randzoner, der blev vedtageti 2011. Fødevareministeriet fik i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til den gældenderandzonelov udarbejdet en sagkyndig juridisk vurdering af Kammeradvokaten, som også liggertil grund for ministeriets vurdering af det foreliggende lovforslags forhold til Grundlovens § 73.Som det fremgår af den oprindelige lov, er intensiteten i reguleringen søgt begrænset ved delsden generelle reduktionsbestemmelse om maks. 5 pct. randzoneareal set i forhold til bedrif-tens samlede areal, dels ved den generelle dispensationsbestemmelse.I lovforslagets § 1, nr. 3, er der ud fra tilsvarende betragtninger indarbejdet en bestemmelse,der giver ret til en reduktion, hvis der sker en forøgelse af det samlede areal af randzoner påen bedrift som følge af en ændring af randzoneloven, så randzonearealet kommer til at udgøremere end 5 pct. af bedriftens samlede areal på tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden.De i høringssvarene anførte ekspropriationsretlige betragtninger er genstand for behandling iBæredygtigt Landbrug og Landbrug &Fødevarers respektive sagsanlæg mod staten.Fødevareministeriet afstår derfor fra at kommentere mere indgående på de anførte anbringen-der vedr. dette punkt.Bæredygtigt Landbrug,Landbrug & Fødevarer og LandwirtschaftlicherHauptvereinfürNordsch-leswig anfører, at den tilknyttedekompensationsordningikke dækker det faktiske tab på

arealerne. Landbrug &Fødevarerog Dansk Skovforening anfører, at en videreførelse af kom-pensationsordningener en politisk forudsætning for fastholdelse af randzonekra-vet.Finansrådetog Realkreditforeningenanfører, at kompensationen bør dække produktionsfor-ringelsen ved, at der ikke kan dyrkes i randzonerne, og at modellen skal tage hensyn til pant-havers sikkerhed i ejendommen. Det anføres endvidere, at de omfattede ejendomme bør sik-res en kompensation, der svarer til den tabte fortjeneste og værdiforringelse, og udmåles efterekspropriationsregler med fuld erstatning for rådighedsindskrænkningen, samt at der stilleskrav om panthaversamtykke for udbetalingen af denne.Fødevareministeriet skalbemærke, at der ikke er tale om en erstatning i grundlovens § 73’sforstand, da det er ministeriets vurdering, at randzonekravet som udgangspunkt ikke erekspropriativt.For så vidt angår fastsættelsen af de gældende kompensationssatsers størrelse,henvises til be-svarelsen af spørgsmål 32 til L 145, 2011-12, hvor notat om beregningerne af indkomsttabved etablering af obligatoriske randzoner fra Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Univer-sitet (nu Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi) fremgår.Fødevareministeriet skal dog bemærke, at den gældende kompensationsordning ikke harhjemmelsmæssigt ophæng i selve lov om randzoner, og derfor heller ikke er omtalt i æn-dringslovforslaget.Bemærkningen medfører ingen ændringer i lovforslaget.

3. Randzonelovens anvendelsesområdeDanmarks Biavlerforening, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd, Frilufts-rådet ogDanmarks Sportsfiskerforbund anserindskrænkningen af det udyrkede arealiDanmark for et tilbageskridt i forhold til den nødvendige indsats for miljøet og naturen.Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at de ikke realiserede kvælstof- og fosforeffekter somfølge af ændringen af randzoneloven håndteres i forbindelse med fastlæggelsen af indsatsni-veauet for vandrammedirektivets 2. planperiode.Herudover er arbejdet med opfølgning på Na-tur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til en ny målrettet regulering igangsat.Bemærkningerne medfører ingen ændringer i lovforslaget.Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevareranfører, at den foreslåede ændring af randzo-nelovenikke imødekommer formålet med at skabe mere klarhedover hvilke vandløb,der udløser krav om randzoner. Landbrug & Fødevarer anfører, at det er uhensigtsmæssigt, atplaceringen af randzoner tager udgangspunkt i hensyn til, at loven kan administreres fremforvelfunderet faglig analyse af, hvor der er behov for en indsats, og om det er omkostningseffek-tivt at udlægge randzoner.Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ændringen af loven tilsigter en tydeliggørelse af,hvilke vandløb og søer, der udløser krav om randzoner for at afhjælpe jordbrugerens tvivl omdette. Det er endvidere ministeriet opfattelse, at randzoner langs de fremover omfattede vand-løb og søer fortsat er fagligt velbegrundet.Anvendelse af differentierede randzoner indgår som før nævnt i arbejdet med opfølgning påNatur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til en ny målrettet regulering.Landbrug & Fødevareranfører, at der ikke er et præcist kort eller baggrundsberegninger, derkonkretiserer og kvantificerer forslagets konsekvenser. Det bemærkes, at rækkevidden af deforeslåede ændringer således ikke er tilstrækkeligt analyseret og belyst.Herudover anføres, atkortmaterialets vejledende karakterefterladeret fortsat rum for usikkerhed om lovens an-

vendelsesområde.Endeligt anføres det, at det er Landbrug & Fødevarersopfattelse, at den fore-liggende formulering af bestemmelsen i lovens § 1, stk. 1, indebærer, at randzonekravet langsvandløb fortsat kun gælder, hvis der er tale om vandløb medregelmæssig vandføring hoved-parten af året, hvorfor den væsentligste usikkerhed i forhold til lovens anvendelsesområdefortsat består.Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det i administrativ praksis anvendte kriterium omvandføring i hovedparten af året ikke længere vil være relevant for fastlæggelse af hvilkevandløb, der er randzonebærende. Fremover vil der skulle udlægges randzoner langs de vand-løb og omkring de søer, der er udpegede eller beskyttede efter den del af Miljøministeriets lov-givning, der henvises til irandzonelovens § 1, stk. 1, uanset om vandløbet er vandførende i ho-vedparten af året.Fødevareministeriet skal endvidere bemærke, at det vejledende randzonearealkort ikke viseren juridisk udpegning af randzonerne efter randzoneloven, men er alene til vejledende brug forjordbruger. Det er som hidtil den enkelte jordbrugers ansvar at udlægge randzoner korrekt in-den for bedriften langs de søer og vandløb, der måtte udløse randzonekrav efter loven. Hvor-vidt der er tale om vandløb og søer omfattet af en af kategorierne i § 1, stk. 1, må i tvivlstil-fælde afklares i samarbejde med den relevante myndighed.For så vidt angår de efterspurgte baggrundsberegninger, som Fødevareministeriet opfattersom en efterspørgsel vedr. grundlaget for opgørelsen af ministeriets estimat af det fremadret-tede samlede randzoneareal påca. 25.000 ha, så er arealet beregnet ud fra eksisterende til-gængelige data. Disse data kvalificeres frem mod ændringslovens ikrafttræden.Miljøministeriet offentliggør et samlet kortover de vandløb og søer, som udløser krav om rand-zone efter randzoneloven,inden ændringslovens ikrafttræden.Bemærkningen medfører ingen ændringer i lovforslaget.Bæredygtigt Landbrug og Landbrug &Fødevareranfører, atrandzonearealet kan blive forø-getforden enkelte lodsejer med den foreslåede ændring af randzoneloven, f.eks. at en rækkegrøfter og kanaler fremover bliver omfattet af loven. Dansk Landbrug Sydhavsøerne anfører,at der på sydhavsøerne er tradition for, at vandløb er offentlige, og at der er et stort antalvandløb, der er klassificerede som offentlige, fordi der er store offentlige afvandingsinteresserforbundet med vandløbet. Disse vandløb var ikke tidligere omfattet af randzoneloven, da disseikke var vandførende i hovedparten af året.Fødevareministeriet skal bemærke, at det fremover kun er de vandløb og søer, der er omfattetaf den del af Miljøministeriets lovgivning, der er henvist til i randzonelovens § 1, stk. 1, derogså er omfattet af randzoneloven. Dette betyder, at vandløb, der i dag er omfattet af randzo-neloven, men som ikke er omfattet af de nævnte kategorier, efter ændring af loven ikke læn-gere vil udløse krav om randzoner.Fødevareministeriet medgiver, at der vil vandløb, der ikke er omfattet af den gældende rand-zonelov, da de ikke er vandførende i hovedparten af året, men som bliver omfattet af den æn-drede randzonelov, da de er omfattet af den lovgivning, der er henvist til i den foreslåede be-stemmelse i randzonelovens § 1, stk. 1.Dette betyder, at f.eks. visse kunstigt anlagte grøfter og kanaler fremover vil blive omfattet afloven, hvis de f.eks. er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de fungerer som væsent-lige levesteder og spredningsveje for dyr og planter.Dette gælder også visse vandløb af devandløb, der er klassificerede som offentlige efter vandløbslovens § 9, som fremover bliveromfattet af loven, medmindre disse nedklassificeres af kommunen til private vandløb efter reg-lerne i lov om vandløb.

De hensyn der ligger bag udpegningen af de omtalte vandløb, grøfter og kanaler i medfør afbestemmelser i den i randzonelovens § 1, stk. 1, nævnte lovgivning, er i overensstemmelsemed randzonelovens formål.Bemærkningen medfører ingen ændringer i lovforslaget.Landbrug &Fødevarer anfører, at denkommunale praksis og administration,for så vidtangår bestemmelserne om 2 meter bræmmer, klassifikation af vandløb samt naturbeskyttel-seslovens § 3, er præget afrelativ stor forskellighed.Efter Landbrug & Fødevares opfattelsebetyder dette, at randzoneloven efter det foreliggende ændringsforslag vil gælde med forskel-lig intensitet på tværs af kommunegrænser. Det anføres, at dette udgør en helt uacceptabel ogikke fagligt velfunderet forskelsbehandling af lodsejere på tværs af landet.Fødevareministeriet skal hertil bemærke,at det er ministeriets opfattelse, at den kommunaleadministration af den lovgivning, der fremgår af forslaget til randzonelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, sker på baggrund af en konkret vurdering ud fra lokale eller individuelle forhold. Dette bety-der, at der kan være forskel på f.eks. udpegninger af vandløb efter naturbeskyttelseslovens §3, men dette vil være baseret på en konkret og individuel faglig vurdering af det enkelte vand-løb på baggrund af de betingelser, der fremgår af bestemmelsen.Miljøministeriet, Naturstyrelsen har oplyst, at udpegningen af de § 3-beskyttede vandløb er fo-retaget af de daværende amter på baggrund af en vejledning og efterfølgende godkendt afmiljøministeren. Naturstyrelsen opdaterer frem til efteråret 2014 den vejledede § 3-registrering for de øvrige beskyttede naturtyper på baggrund af ensartede tekniske anvisnin-ger.Det er endvidere Fødevareministeriets opfattelse, at den påståede forskel i den kommunalepraksis og administration af lovgivningen er en direkte konsekvens af den omtalte reguleringsmålrettede og konkrete sigte.Bemærkningen medfører ingen ændringer i lovforslaget.Landbrug &Fødevarerog Dansk Landbrug Sydhavsøerneanfører, at ændringen af lovens anven-delsesområde, hvor der henvises til anden specifik lovgivning, der regulerer vandløb og søer,indebærer en udvidelse for så vidt angår søer, der udtørrer om sommeren, regnvandslagunertil vandingsanlæg og spildevandsanlæg m.v.Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at de omtalte midlertidige eller kunstige søer somaltovervejende hovedregel fortsat ikke vil være omfattet af lov om randzoner, da sådanne en-ten skal være målsatte i vandplanerne eller der skal have udviklet sig et karakteristisk plante-og dyreliv i søen.Det er ministeriets vurdering, at hverken produktionsanlæg, som f.eks. spildevandsanlæg, ellermidlertidige søer opfylder dette kriterium.Bemærkningen medfører ingen ændringer i lovforslaget.Landbrug & Fødevareranfører, at enkeltmandssøer, herunder mergelgrave og andre gravedevandhuller, bør undtages fra randzoneloven, da disse søer ikke har til– og fraløb. Det bemær-kes, at randzoner efter Landbrug & Fødevarers opfattelse er uden effekt i forhold til vandplans-indsatsen, da disse søer ikke er omfattet af vandplanerne eller afstrømmer til vandmiljøer, derer omfattet af vandplanerne. Dansk Landbrug Sydhavsøerne anfører, at mergelgrave hovedsa-geligt tilledes vand fra dræn, og for lagt størsteparten af disse er der ikke afløb til hverken dekystnære farvande eller vandløb. LandwirtschaftlicherHauptvereinfürNordschleswig anfører, atder ved vandhuller og mergelgrave er en meget lille eller ingen vandstand, og det derfor erumuligt at fastlægge, hvorfra der skal anlægges randzoner.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at fødevareministeren bl.a. i svar på spørgsmål 412-415 (Alm. del), FT 2012/13,under henvisning til oplysninger fra Naturstyrelsen har tilkendegi-vet, at kravet om randzoner om enkeltmandssøer begrundes i hensynet til begrænsning af pe-sticider, kvælstof- og fosfortilførsel til overfladevand, og beskyttelsen af grundvand. Desudenbidrager randzoner til naturtilstanden i småsøer. Som det fremgår af besvarelsen, jf. ’Bag-grundsnotat 4 til Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 21, 2002’ (GEUS), kan udvekslingen afvand mellem søer og grundvand påvirke tilstanden i både søvand og grundvand. Udsivning afforurenet søvand til grundvandet kan have en negativ indflydelse på grundvandskvaliteten.NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at der ikke har været nævneværdige kontrolmæssige udfor-dringer vedrørende søer.Bemærkningen medfører ingen ændringer i lovforslaget.LandwirtschaftlicherHauptvereinfürNordschleswig anfører, at Tøndermarsken er beskyttet afnaturbeskyttelseslovens § 3, og ophævelsen af undtagelsesmuligheden i randzonelovens § 1,stk. 3, vedrørendemarsk og marsklignende strukturervilhave enorme konsekvenser.Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det er Fødevareministeriet vurdering, at de nævn-te vandløbefter ændringen af randzonelovens § 1, stk. 1,som altovervejende hovedregel ikkelængere vil være omfattet af kravet om udlægning af randzoner.Da det imidlertid ikke fuldstændigt kan udelukkes, at der helt undtagelsesvis kan være bedrif-ter, der er beliggende i de syd- og sønderjyske marskområder eller i områder med marsklig-nende strukturer, som med tilpasningen af randzonelovens anvendelsesområde får forøget de-res samlede randzoneareal væsentligt på grund af mængden af vandløb, der udløser krav omudlægning af randzoner, foreslås undtagelsen i randzonelovens § 1, stk. 3, videreført også iden ændrede randzonelov.Dansk Akvakultur anfører, at der på de fleste dambrugsarealer er etableret damme, pumper,renseforanstaltninger og lign. inden for randzonen. Det bemærkes, at det bør fortsat være mu-ligt for dambrugsaktiviteter herunder ombygninger, ændringer i damme, ændret indløb og af-gitring, indretning af plantelaguner m.m. inden for randzonen.Det foreslås derfor, at undtagelsesbestemmelsen i randzonelovens § 1,stk. 2, udvides til ogsåat omfattearealer til dambrugsaktiviteter.Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at randzoneloven efter administrativ praksis ikke fin-der anvendelse for så vidt angår arbejdsarealer ved dambrug.Den foreslåede ændring indarbejdes i randzonelovens § 1, stk. 2, således at udtagelsen frem-går eksplicit af randzoneloven.Danmarks Biavlerforening opfordrer til, at der tillades afgrøder medbivenlige fangplanter,som f.eks. honningurt, som kan optage kvælstof og overskydende fosfor fra jorden, samtidigmed at planterne udgør en attraktiv fødekilde for honningbier, vilde bier og sommerfugle.Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet på baggrund af DCAs vurdering af ef-fekten på udvaskning af næringsstoffer ved etablering af insekt- og vildtvenlige tiltag, finder,at der på nærmere fastsatte vilkår vil kunne etableres flora- og faunaforbedringer i randzonen.Med henblik på at fremme flora- og faunaforbedrende foranstaltninger i randzonen, specifikfremme af honningbiens fødegrundlag i det åbne land, vil der i dialog med Miljøministeriet oginteresserne på bekendtgørelsesniveau blive etableret en mulighed for på nærmere fastsattebetingelser at udså bivenlige planter på de inderste 2 meter af randzonen (ind mod marken),herunder at jordbearbejdningen finder sted i foråret, og at der ikke anvendes pesticider oggødning i forbindelse med etableringen.

4. Det samlede randzonearealLandbrug &Fødevareropfordrer til, at det præciseres i lovforslaget, hvordan det sikres, at æn-dringsforslaget de facto indebærer, at randzonearealet halveres.Dansk Skovforening anfører,at lovudkastets forventninger til, at der vil ske en halvering af antallet af ha ikke er baseret påen opmåling, og at der fortsat er mange usikkerhedsmomenter, der ligger til grund for skøn-net.Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at der er tale om et foreløbigt estimat. Det anslås,atrandzoneloven fremover indebærer et samlet randzoneareal på ca. 25.000 ha. Estimatet erforetaget som en beregning på basis af det på nuværende tidspunkt foreliggende datagrund-lag. Dog indgår der ikke oplysninger om de offentlige vandløb, da disse oplysninger ikke fore-ligger samlet på nuværende tidspunkt. Det endelige areal vil ligeledes være påvirket af antalletaf dispensationer. Det endelige tal vil således kunne overstige 25.000 ha.For at kunne håndtere den situation at det samlede randzoneareal afviger væsentligt fra de ca.25.000 ha, jf. ’Aftale om Vækstplan for Fødevarer’, bibeholdes formuleringen vedrørende bred-den af randzonen i randzonelovens § 1, stk. 1, som ”en randzone på indtil 10 meter”. Ligele-des bibeholdes bemyndigelsen til fødevareministeren til at fastsætte randzonens bredde ende-ligt.

5. Overgangsbestemmelser mellem den gældende lov og den ændrede lovLandbrug &Fødevareropfordrer til, at der indføres eksplicitte overgangsbestemmelser i lovfors-laget, således at jordbrugers retsstilling i forbindelse med ændringen håndteres og tydeligtfremgår af ændringsloven. Det anføres endvidere, at der ønskes en genåbning af reduktions-muligheden i randzonelovens § 5, da det er organisationens opfattelse, at det ikke er muligt atanvende dispensationsadgangen i randzonelovens § 6 i denne situation.For at imødekomme den af Landbrug & Fødevarerudtrykte bekymring, er der indarbejdet føl-gende forslag til bestemmelser:I lovforslagets § 1, nr. 3, er der ud fra ud fra tilsvarende betragtninger, der lå til grund for denoprindelige reduktionsbestemmelse i randzonelovens § 5, stk. 1, indarbejdet en bestemmelse,der giver ret til en reduktion, hvis der sker en forøgelse af det samlede areal af randzoner påen bedrift som følge af en ændring af randzoneloven, så randzonearealet kommer til at udgøremere end 5 pct. af bedriftens samlede areal på tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden.De jordbrugere, der har ansøgt men endnu ikke modtaget en endelig afgørelse om reduktion afbredden af randzonen inden ændringen af randzoneloven træder i kraft, kan komme til at stå iden situation, at ændringen af randzonelovens anvendelsesområde medfører, at forholdet mel-lem bedriftens samlede areal og randzoneareal ikke længere giver basis for en reduktion.For at give disse jordbrugere den bedst mulige retsstilling, er der i lovforslagets § 4, stk. 2,indarbejdet en overgangsbestemmelse, således at ændringen af randzoneloven ikke gælder forbehandlingen af disse sager. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.6. Randzoneloven savner grundlag i vandrammedirektivetBæredygtigt Landbrug anfører, at randzoneloven savner grundlag i vandrammedirektivet.Fødevareministeriet skal hertil bemærke,at randzonerne indgår i vandplanernes indsatspro-gram som en supplerende foranstaltning.

7. Randzoner forringer pantets værdiFinansrådetog Realkreditforeningenbemærker, at der selv med reduktionen af randzonearealetfortsat vil være ca. 25.000 ha, som jordbruger ikke længere har råderet over. Det bemærkes,at dette areal, der på trods af den manglende produktion, fortsat er belånt og pantsat på basisaf den værdi, som var gældende for produktionsjord på belåningstidspunktet. Finansrådet, Re-alkreditforeningen og LandwirtschaftlicherHauptvereinfürNordschleswigbemærker, at udlæg-ning af randzoner forringer pantets værdi, fordi den enkelte landmands anvendes af jordenindskrænkes væsentligt.Fødevareministeriet skalhenvise til besvarelsen af bl.a. spørgsmål 37 og 41 til L 145, 2011-12,hvoraf det fremgår, at det er ministeriets opfattelse, at pant i fast ejendom omfatter hele densamlede matrikulære faste ejendom sådan som den er defineret i lovgivningen. Kravet om ud-lægning af randzoner efter randzoneloven griber efter ministeriets vurdering ikke ind i ejen-dommens matrikulære udstrækning og får derfor ikke konsekvenser for panthaver.

8. Frivillig udtagning af randzoner langs vandløb, som ikke længere er omfattet afrandzonelovenDansk Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd anfører, at der samtidig med ændringenaf randzoneloven kunne åbnes op for en frivillig udtagning af randzoner langs vandløb, som ik-ke længere er omfattet af randzonekravet.Fødevareministerietskal hertil bemærke, at ministeriet i samarbejde med Miljøministeriet un-dersøger, om der kan findes en model, der kan gøre det attraktivt for landmændene at fast-holde de allerede udlagte randzoner på omdriftsarealer, som efter 1. august 2014 ikke længerevil være omfattet af randzoneloven. Det afklares, om de omtalte randzoner kan indgå som al-ternativ til udlægning af efterafgrøder efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og omplantedække. Det er forventningen, at modellen vil fremgå af bekendtgørelse for jordbrugetsanvendelse af gødning for planperioden 2014/2015 og om plantedække, som efter sædvanligpraksis sendes i høring ultimo maj.9. Miljømålslovens § 30Bæredygtigt Landbruganfører, at der med lovforslaget kommer til at ske en forringelse af rets-sikkerheden for den enkelte landmand, bl.a. ved at høringsfristen for den supplerende høringforkortes. Da vandplanerne tidligere er blevet underkendt på grund af for kort høringsfrist, sy-nes ændringen at være stærkt betænkelig.Landbrug & Fødevareranfører, at det er afgørende, at reglerne om oplysning og høring i hen-hold til vandrammedirektivets artikel 14 overholdes, og foreningen sætter spørgsmålstegn ved,om dette er opfyldt med den foreslåede ændring.Foreningen finder det uheldigt, at ændrings-forslaget fjerner kravet om partshøring i de tilfælde, hvor det er relevant. De foreslåede æn-dringer af randzoneloven skulle samlet set gerne medvirke til lettelse for landbrugserhvervet,hvorfor der i mange tilfælde ikke vil være behov for partshøring. Dog vil der være lodsejere,der vil blive hårdere ramt af randzonekrav i forhold til tidligere, hvorfor foreningen opfordrertil, at der i forbindelse med den supplerende høring af vandplanerne også bliver foretaget denfornødne partshøring.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke,at den lovgivning, der henvises til i lovforslaget § 2,ændringspunkt 1, hører under Miljøministeriets ressort.Miljøministeriet har følgende bemærkninger:Det følger af den gældende bestemmelse i miljømålslovens § 30 bl.a., at hvis der i forbindelsemed vedtagelsen af den endelige vandplan foretages ændringer af det offentliggjorte forslag,som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelsehar foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af vandplanen ikke ske, før de pågældende harhaft lejlighed til at udtale sig. Miljøministeren fastsætter en frist herfor.Den gældende formulering af miljømålslovens § 30 fastsætter ikke en bestemt høringsfrist forsupplerende høring over ændringer, der ikke er omfattende, men overlader det til miljømini-steren at fastsætte en frist. Natur- og Miljøklagenævnet fastslog, at en frist på 8 dage var væ-sentligt for kort, og ophævede derfor den 3. december 2012 de vandplaner, der var vedtaget idecember 2011.Med lovforslaget ændres miljømålsloven således, at hvis der i forbindelse med vedtagelsen afden endelige vandplan foretages ændringer i de dele af indsatsprogrammet eller retningslinjer,der fastsætter forpligtelser for myndigheder, i forhold til det offentliggjorte forslag, kan vand-planen ikke vedtages, før ændringerne har været i fornyet offentlig høring i mindst 8 uger.Efter den foreslåede bestemmelse er det op til miljøministeren alene at beslutte, om hørings-fristen skal være 8 uger eller eventuelt længere. Muligheden for at fastsætte en frist på mereend 8 uger skal dog anvendes, hvis der i et forslag til vandplan efter den krævede 6 månedershøring foretages helt grundlæggende ændringer af en sådan karakter, at der reelt er tale omen ny vandplan, idet der i sådanne særlige tilfælde skal gennemføres en ny 6 måneders høringfor at leve op til vandrammedirektivets krav i artikel 14 om offentlighedens medvirken.Med hensyn til partshøring over vandplanerne justeres udkastet til lovforslag således, at derikke fastsættes en udtrykkelig fravigelse af forvaltningslovens § 19. I stedet bemærkes det forgod ordens skyld i lovforslagets bemærkninger, at det er Miljøministeriets opfattelse, at dersom udgangspunkt ikke er pligt til at foretage partshøring over vandplanerne, jf. forvaltnings-lovens § 19, stk. 2, nr. 5. Undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 5,finder således anvendelse i sager, hvor en bredere kreds af borgere kan have en sådan inte-resse i sagen og dens udfald, at det kan give anledning til tvivl om, hvem af dem der bliver såvæsentligt og individuelt berørt af afgørelsen, at de må anses for parter. I sådanne tilfældemedfører bestemmelsen, at myndigheden kun er forpligtet til at høre personer og virksomhe-der mv., der uden større vanskeligheder kan individualiseres som parter. I det omfang, der ihelt særlige tilfælde måtte være pligt til partshøring over fastlagte indsatser i vandplanen, fin-der Miljøministeriet, at manglende partshøring bør have betydning for gyldigheden af den en-kelte indsats, men ikke for gyldigheden af vandplanen som sådan.Med lovforslaget forenkles retstilstanden, ligesom denne gøres mere gennemsigtig. Der er ef-ter Miljøministeriets opfattelse på ingen måde tale om at forringe retssikkerheden.