L 199 - 2013-14 - Bilag 1: Høringsnotat, fra fødevareministeren

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i april 2014 fremlagt ovennævntelovforslag i offentlig høring.Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet fremsendte en række be-mærkninger til det oprindelige lovforslag i januar 2010. Nærværende notat bygger påeller gentager disse oprindelige bemærkninger.Effekten af randzoner på kvælstoftabet.I bemærkningerne henvises til effektvurdering af randzoner ift. kvælstof. Vi skal un-derstrege, at det anvendte tal på ca. 2.200 ton N er estimeret i forbindelse med en ak-tuel opgave for Miljøministeriet, men ikke pt. kan findes i tilgængelige kilder.Effekten af randzoner på fosfortabetAf bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at etableringen af randzoner på 25.000ha landbrugsareal forventes at bidrage med en reduktion af fosforudledningen tilvandmiljøet på indtil 80 ton P/år.Som tidligere påpeget i notat fra 2010 fra Aarhus Universitet i forventes det, at effek-ten af randzoner med de samme forudsætninger som i et notat fra 2008 er betydeligtmindre end tidligere antaget. I denne sammenhæng bør det nævnes, at en af forud-sætningerne for vurderingerne er en årlig fjernelse af plantemateriale. I notatet fra2008, som også blev udarbejdet af DMU, blev effekten af randzoner vurderet til atligge mellem 70 og 250 ton p/år (med en indsats på 50.000 ha).En reduktion i tabet af fosfor på 80 ton P som følge af etablering af 25.000 ha rand-zoner, anser DCE med den nuværende viden for overvurderet.

Notatet fra 2010/11 peger på, at plantning af træer langs vandløbene kan have en væ-sentlig reducerende effekt på fosforudledningen via brinkerosion og dermed øge ef-fekten af randzoner.En anden mulighed for at øge effekten i forhold til fosfortab er en differentieret rand-zonebredde, hvor randzonens bredde tilpasses de lokale forhold for mest optimalt atkunne tilbageholde fosfor fra overfladisk afstrømning. Dette er kort omtalt i notatetfra 2010/11 og DCE forventer snarest at offentliggøre en rapport om differentieretbrug af randzoner.Randzoner som ny naturDet fremgik af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag fra 2010, at randzoner-ne skulle udgøre 2/3 af målet for ny natur i Grøn Vækst. Det hed videre i bemærknin-gerne, at ”denne nye natur vil skabe nye levesteder for vilde dyr og planter og vil væreaf stor betydning for biodiversiteten ved at give plante- og dyrearter forbedrede mu-ligheder for at sprede sig”.DCE formoder, at denne natureffekt stadig forventes – dog kun på det halve areal.DCE savner en dokumentation for, at randzoner uden yderligere tiltag vil kunne bi-drage med de markante naturmæssige forbedringer, som er nævnt i lovforslaget fra2010 og som formodes stadig at være gældende.Helt generelt mangler naturen plads i Danmark, og derfor vil en udvidelse af natu-rens råderum være positiv for biodiversiteten. Den natur, Danmark mangler i dag ogsom for alvor kan øge biodiversiteten, er gammel urørt skov, alle næringsfattige na-turområder, herunder områder med naturlig hydrologi. Det betyder, at nøglen til ak-tivt at forbedre biodiversiteten i randzoner og vandløb vil være en udlægning, hvorder lokalt tages udgangspunkt i:den eksisterende natur i nærheden,næringsstofpåvirkningen,næringsstofpuljen i jorden samtvandløbets fysiske udformning.For at opnå positive effekter på biodiversiteten vil udlægningen af randzoner kræve,at vandløbenes fysiske udformning ændres. Velfungerende overgangszoner mellemland og vand, hvor vandløbsbunden hæves, og der dermed skabes mulighed for at øgesamspillet mellem land og vand, kan i høj grad være medvirkende til at sikre god øko-logisk tilstand i vandløb. Opvækst af træer langs små vandløb og grøfter vil, ud overat give en stabilisering af brinken, også mange steder være den rigtige løsning til atsikre en højere bio-diversitet, fordi trævegetation bortskygger den høje og ensformigeurtevegetation, der vokser frem, når der er mange næringsstoffer i jorden. Samtidigvil træer kunne bidrage til at øge den fysiske variation i vandløbet til glæde for vand-løbets dyr, samt skærme vandløb for store temperaturudsving.

Flere forhold tilsiger derfor, at en optimal effekt af randzoner kræver en lokal og dif-ferentieret tilgang, hvor randzonens bredde afstemmes med de mål, man ønsker atopnå.DCE gør opmærksom på, at overvågningsprogrammet NOVANA 2011-15 ikke inde-holder aktiviteter, der gør det muligt at følge naturudviklingen på de arealer, derovergår til randzonen. Såfremt man ønsker at kunne dokumentere udviklingen irandzonerne, skal der derfor opstilles et overvågningsprogram, som er målrettet det-te.Effekt på miljøtilstanden i marine områderUd fra DCEs årlige vurderinger af miljøtilstanden i de danske marine områder, sesder en række overbevisende tegn på, at Danmarks indsats for at reducere N og P be-lastningen forbedrer vandkvaliteten og økosystemernes tilstand. På trods heraf opfyl-der miljøtilstanden desværre langtfra målene i størstedelen af Danmarks marine om-råder. DCE vurderer derfor, at der fortsat er et stort behov for at reducere tilførslerneaf næringssalte, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at imødekomme de opstille-de miljømål. Den præcise effekt af en reduktion af randzonearealet for miljøtilstan-den i havmiljøet afhænger af en række lokale forhold, da nogle marine systemer ermere belastede og følsomme end andre. En nærmere konsekvensvurdering af lov-forslaget forudsætter derfor en grundigere analyse. Overordnet set er DCE dog ikke itvivl om, at der vil være behov for at finde virkemidler til erstatning for det reducere-de randzoneareal for at opfylde miljømålene.