Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 3. behandling af lovforslag nr. L 199:

Forslag til lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven. (Anvendelsesområde og fornyet høring over vandplanforslag m.v.).

Af fødevareministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 13.05.2014. 1. behandling 20.05.2014. Betænkning 28.05.2014. 2. behandling 03.06.2014. Tillægsbetænkning 04.06.2014).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Erling Bonnesen som Venstres ordfører.

Tak for det. Venstres tilgang til sagen her om randzoner er, at vi havde gerne set randzonerne helt væk. Det havde vi taget med til forhandlingerne om fødevare/vækstaftalen, men det kunne vi ikke opnå flertal for. Aftalen udmøntede sig som bekendt i en halvering af randzonerne, og det er så vores vurdering i Venstre, at det så er ét skridt i rigtig retning, og at det er bedre end ingenting. Det er så også begrundelsen for, at vi stemmer for nu her om et øjeblik ved tredjebehandlingen.

Men vi er oprigtigt bekymret for retssikkerheden og implementeringen i forbindelse med den her randzonelov nu. Det har vi jo påpeget igen og igen hele vejen – lige fra førstebehandlingen og andenbehandlingen og også nu ved tredjebehandlingen – og det er også baggrunden for, at jeg tager ordet nu her kort ved tredjebehandlingen. Det er jo lige præcis i fødevare/vækstaftalen, at der står ordet entydighed, og når man siger ordet entydighed, må det jo klart og tydeligt betyde, at lodsejerne, landmændene klart og tydeligt skal kunne se på et kort eller på anden måde, at her skal randzonerne så være på deres jordlodder. Det kan man ikke få præciseret i dag, og det synes vi ikke er godt nok. Vi synes, at det rokker ved retssikkerheden, og det gør, at implementeringen halter ganske alvorligt. Vi har påpeget det, og vi har krævet det forbedret. Ministeren siger også, at man arbejder på det, og det er også fint nok, men vi synes det skulle have været i orden inden tredjebehandlingen.

Vi må så bare konstatere og konkludere, at implementeringen af det her er og bliver regeringens ansvar, altså at tage stilling til de ting. Vi har påpeget det, arbejdet for det, argumenteret for at få noget mere gjort ved det, fået nogle garantier for at få det frem. Det er jo lidt underligt, at man ikke kan få et kort frem, når man f.eks. kan sende kort ud til vandrådene i anden forbindelse, nemlig i forbindelse med vandplanerne; så det burde jo kunne lade sig gøre. Også i forbindelse med kompensationen arbejdes der jo med tingene, men heller ikke det er på plads.

Så det er budskabet her fra Venstre: Vi stemmer for loven nu ved tredje behandling; vi synes, den er et skridt i rigtig retning; vi får randzonerne halveret; vi havde gerne set dem helt væk; der er store problemer med implementeringen; men det er og bliver regeringens ansvar.

Jeg skal lige høre, om der var en kort bemærkning fra hr. Steen Gade. Ja. Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Jamen det er jo lidt muntert at høre Venstres ordfører her, for Venstre har jo en interessant erfaring med i bagagen. Da man i sin tid indførte randzoneloven, var det jo Venstre, der indførte den. I løbet af nogle år underminerede man den og løb fra aftalen. Nu, hvor det er lykkedes Venstre at presse regeringen til at halvere arealet for randzoner, står Venstres ordfører så og siger, at det godt kan være, at man ikke rigtig vil tage ansvaret for det. Er det virkelig Venstrepolitik? Altså, for mig er det ikke en kæmpeoverraskelse, men jeg synes, det er sært at høre, at der bliver sagt fra talerstolen, at man vedtager en lov, men man ikke tager ansvaret for det. Er det ansvarsløst, eller hvad?

Ordføreren.

Det er det overhovedet ikke, og det er der en meget god begrundelse for. Da vi i VK-regeringens tid indførte randzonerne, var det med den bedste viden, der var på det tidspunkt, og vi markerede også klart i forbindelse med behandlingen af det, at vi, hvis der undervejs kom ny viden til – hvad der så er kommet – forbeholdt os retten til at fjerne randzonerne helt eller delvist og erstatte dem med noget andet, f.eks. minivådområder, sådan at miljøbalancen er opretholdt. Og det er jo er lige præcis det, vi synes burde ske, altså at man fik randzonerne helt væk, og at man f.eks. kunne satse på nogle af de andre og bedre virkemidler, der så er kommet. Det kan vi ikke få flertal for. Nu markerer jeg så også – og det ved ordføreren for SF jo også – at det, vi laver nu, ikke er et forlig, det er en aftale, og så må vi se, hvad der kan blive flertal for en anden dag. Det er sådan set klar tale, og det er jo også at følge op på ny viden. Det troede jeg egentlig også SF gik ind for.

Hr. Steen Gade.

Ja, jeg synes da, det er klar tale; det er den klare tale om, at man stemmer for en lovgivning og man siger, at man ikke tager ansvaret. Det er da også en interessant måde at overlade det til regeringen på, og så er det da også en klar melding fra Venstre, altså at man stemmer for, man sidder og presser regeringen, og så tager man ikke ansvaret. Velbekomme!

Ordføreren.

Jo, vi tager lige præcis ansvar, for vi står ved den aftale, som vi har indgået – fødevare/vækstaftalen – men der står jo i den også ordet entydighed, og det må jo betyde, at det skulle være tydeliggjort for lodsejerne, hvor randzonerne skal være. Så vi synes jo, der mangler at blive leveret fra regeringens side, for det er jo regeringen, der sidder på apparatet, og de kan ikke levere, de gør det ikke. Det synes vi er underligt, og det påpeger vi – det må jo være det, der er meningen med en lovbehandling. Og så agerer vi ansvarligt her ved tredjebehandlingen og siger, at selvfølgelig stemmer vi for, for det har vi jo forpligtet os til i fødevare/vækstaftalen; det får et skridt i den rigtige retning. Men implementeringen er og bliver regeringens og ministerens ansvar.

Tak til Venstres ordfører. Hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Vi diskuterer ændring af lov om randzoner, og Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget. Der har igennem en årrække været en langvarig debat om randzoner, og nu står vi her så igen. Vi er faktisk overbevist om, at den lovgivning, vi står med her, er bedre end den lovgivning, som vi har nu. Der er ingen tvivl om, at de kriterier for at udpege randzoner, der ligger her, er bedre end dem, vi har nu.

Der er ingen tvivl om – som ministeren har sagt til både udvalg, samarbejdspartnere og forligspartnere omkring det her – at det efterlyste kortmateriale nok skal komme frem. Det er ikke til stede i dag, men det skal nok komme. Dansk Folkeparti har selvfølgelig tillid til, at det kommer, således at både staten, som skal kontrollere det, og landmændene har mulighed for at se, hvor deres randzoner skal være. Det har vi tillid til.

En ting, som vi er en lille smule nervøse for, men som vi selvfølgelig håber der kommer styr på, er det med kompensationen. Det er sådan, at man tilbage fra 2010 og frem til i dag jo har haft den diskussion, om det er ekspropriation, når man går ind på privat ejendom og udtager arealer. Der er vi blevet enige om – og det har vi også fået afprøvet – at det ikke er ekspropriation, når man også giver kompensation for de her arealer. I Dansk Folkeparti lægger vi meget vægt på, at vi holder fast i det.

Vi kan ikke forestille os, at man ville knæsætte det princip, at hvis det går til et godt formål, kan man godt krænke den private ejendomsret. Hvis man knæsætter det princip, vil det jo sige, at man – eksempelvis hvis man har en vej, hvor man har udfordringer med trafiksikkerheden – kunne sige: Nu tager vi 20 m af alle forhaverne her, og det kompenserer vi ikke for, fordi det går til et godt formål. Det tror jeg ikke boligejerne ville synes var en god idé. Det er jo deres private ejendom, som de har købt og betalt, ligesom jorden er landmændenes private ejendom, som de har købt og betalt.

Men vi har selvfølgelig fuld tillid til, at regeringen og Folketinget overholder de spilleregler, der er på området, også i forhold til kompensation. Og som flere ministre af forskellig farve har sagt både til udvalg og Folketing, vil der ske kompensation i forhold til udlæg af randzoner, som er et miljøregnskab. Og man må erkende, at der i øjeblikket ikke er andet redskab at ty til end randzonerne.

Dansk Folkeparti har siden 2010 desværre ikke kunnet få skrevet det ind i aftalen. Dengang var det en anden farve minister, der sad på posten, men vi kunne dog stille et spørgsmål dengang i 2010, og jeg spurgte ministeren, om ministeren var indforstået med, at hvis vi fandt bedre redskaber end randzonen i fremtiden – altså redskaber, der efter dokumentation ville kunne bruges til at udfase randzonerne – så kunne man diskutere, om randzonerne så skulle udfases. Vi fik det svar på det, at det var man indforstået med. Men det kunne dog ikke skrives ind i lovgivningen tilbage fra 2010.

Vi opfatter stadig væk randzonerne som et miljøtiltag, og hvis vi finder på en anden måde at nå vores miljømål på, er vi selvfølgelig klar til at diskutere det. Vi stemmer ja til forslaget. Vi mener bestemt, at det er et skridt i den rigtige retning, og vi forventer selvfølgelig, at de aftaler, der er lavet, bliver overholdt.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg noterer mig, at ordføreren er optaget af det her spørgsmål om kompensation, og det er SF sådan set også. Man har jo indtil videre valgt at kompensere landmænd, som har udlagt jord til randzoner, som nu ikke er randzoner mere. Jeg vil gerne spørge Dansk Folkeparti, om man så har tænkt sig at tage pengene tilbage, så de kan bruges mere fornuftigt, eller om man mener, at landmændene stadig væk skal kompenseres for noget, de faktisk ikke leverer.

Ordføreren.

Landmænd skal ikke kompenseres to gange. Hvis man har et areal, man eksempelvis har købt, da priserne var høje, og som har kostet 250.000 kr. pr. hektar, og vi så kommer og siger at vi skal nå nogle miljømål, og at vi desværre ikke kan gøre det på en smartere måde end at udtage den jord, landmanden har købt, så skal vi selvfølgelig kompensere for det. Det er vi jo blevet bakket op i af den ene minister efter den anden.

Ellers er der en anden mulighed, nemlig at staten kunne vælge at købe de her arealer og kalde dem miljøarealer. Det er jo sådan, at der nu også er en naturfond, og der kunne man jo vælge at gøre det på den måde. Det er ikke sikkert, at det er den klogeste måde at gøre det på. Jeg tror, den klogeste måde er nu at sige: Vi har det her værktøj. Det er sådan set det eneste, der ligger i kassen på nuværende tidspunkt. Derfor bruger vi det, og derfor kompenserer vi selvfølgelig også for det.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Oprindelig havde man udpeget 38.000 ha til randzoner, fordi man – i hvert fald mens SF sad i regeringen – var optaget af vores vandmiljø. Nu er man så nede på 25.000 ha, og det vil sige, at man har skrumpet det i størrelsen, og samtidig vil det så også betyde, at man kan hive noget af kompensationen tilbage. Vil Dansk Folkeparti insistere på, at de landmænd, som jo så ikke leverer randzoner mere, som ikke er udpeget mere, ikke får den kompensation, så vi ikke ender med at give folk penge for noget, de ikke leverer?

Ordføreren.

Ja, det er helt klart. De får deres direkte støtte, og de får også deres landbrugsjord tilbage til at kunne producere gode, danske fødevarer på, og så skal de selvfølgelig ikke kompenseres for at have udlagt det til randzone.

Det er jo sådan set ikke kun landmændene, der har haft en udfordring i, hvor deres randzone skulle ligge. Udfordringen har også været, at staten, kontrolmyndighederne, ikke rigtig har vidst, hvor de her randzoner skulle ligge. Så der her har jo været en kombination af begge dele. Men Dansk Folkeparti er helt enig med SF i, at det er sådan, at man ikke kan få kompensation for noget, man ikke har udlagt – det er helt klart.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det hr. Leif Mikkelsen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Randzoneloven har været makværk fra start. Det er der ingen tvivl om. Den kom jo aldrig til at fungere. Man kunne dårligt udpege, hvor det skulle være.

Jeg synes godt, at vi i dag kan glæde os over, at landbruget er kommet langt med hensyn til reduktion af udledningen, og derfor er det, at det så er helt forsvarligt at halvere randzonerne. Derfor skal det sådan set være en glædestale her i dag, altså at det nu lykkedes at halvere randzonerne. Det ligger i den aftale, der er indgået om hele fødevaresektoren, og derfor står vi selvfølgelig ved den aftale. Og så noterer vi os, at der jo er et meget stort mindretal i Folketinget, der sådan set mener, at randzoner helt bør fjernes. Derfor kan vi forhåbentlig se frem til, at de samme partier, når vi får et andet flertal her i Tinget, så vil stå ved det, at man egentlig skal have randzonerne fjernet helt. Det vil vi så forsøge at holde den del af Folketinget op på. Men det er lidt hyklerisk at høre på dem, der nu mener, at det er helt galt, for man stod selv fadder til det, vil jeg bare sige.

Vi står ved aftalen, og vi har hele tiden sagt, at vi bør fjerne randzonerne totalt. Det står vi også ved. Det er en god regel at stå ved indgåede aftaler og ikke smide med sten efter andre. Tak.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Det er der ikke. Så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Ja, det er ikke en dag, hvor medlemmerne skal bevæge sig meget langt væk fra salen, hvis de vil deltage i afstemningerne.

Her slutter afstemningen.

For stemte 93 (V, S, DF, RV, LA og KF), imod stemte 15 (SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.