Det sidste punkt på dagsordenen er:

35) 1. behandling af lovforslag nr. L 199:

Forslag til lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven. (Anvendelsesområde og fornyet høring af vandplanforslag m.v.).

Af fødevareministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 13.05.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. For kort tid siden indgik vi en aftale om vækstplan for fødevarer, og Venstre hilser lovforslaget om at halvere randzonearealet og skabe klarhed om, hvor randzonerne skal være, velkommen. Den nuværende lov fungerer jo på ingen måde. Det er klart, at der er behov for at gøre noget ved det, og en halvering af randzonearealet er alt andet lige et skridt i den rigtige retning. Men desværre har det foreliggende lovforslag en række fejl og mangler.

Lovforslaget vil faktisk betyde, at nogle landmænd skal have flere randzoner, end de har nu, fordi man åbenbart ikke længere mener, at det er nødvendigt, at der skal være vand i vandløbet i hovedparten af året. Det kommer til at ramme skævt og uforholdsmæssigt hårdt hos nogle landmænd.

F.eks. er der på Sydhavsøerne tradition for, at et stort antal vandløb er klassificeret som offentlige, fordi der er store offentlige afvandingsinteresser forbundet med vandløbet. Disse vandløb var ikke tidligere omfattet af randzoneloven, da de ikke var vandførende i hovedparten af året. Det er derfor stærkt problematisk og meget svært at se meningen med at udlægge randzoner langs grøfter, der ikke regelmæssigt er vandførende. Man er heller ikke kommet i mål i forhold til at skabe klarhed om, hvor randzonerne skal være. Der vil stadig være tvivl om, f.eks. hvilke søer der er omfattet, og vi må konstatere, at der endnu ikke ligger et kort, der viser, præcis hvor der skal være randzoner, og hvor der ikke skal være det.

Lad mig sige det klart: Så længe der endnu ikke foreligger et egentlig kort over de randzonekrævende vandløb, som stemmer med de aftalte 25.000 ha, kan Venstre ikke støtte det foreliggende lovforslag. Så ministeren må efter vores opfattelse i arbejdstøjet og levere kortmaterialet. Det burde heller ikke være så vanskeligt, når man kan henvise til, at der allerede er udsendt kortmateriale til vandrådene til brug i deres arbejde. Så jeg vil bede ministeren om at tage det her alvorligt og forholde sig til det, når ministeren lidt senere kommer på talerstolen.

Tak til Venstres ordfører. Der er et spørgsmål fra hr. Per Clausen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil bare spørge hr. Erling Bonnesen, om jeg skal forstå hans udtalelse sådan, at han er enig med mig i, at det lovforslag, der ligger her, er rigtig dårligt gennemarbejdet, og at vi derfor næppe kan nå at få lavet et ordentligt lovforslag og få det vedtaget på den her side af sommerferien.

Ordføreren.

Jamen vi kan sige klart, at det lovforslag, der ligger her, er noget makværk, og at det ikke er et tilstrækkelig gennemarbejdet beslutningsgrundlag. Det må være rimeligt at sige, at før man kan træffe en beslutning, skal der ligge et gennemarbejdet lovforslag, og det gør der ikke på nuværende tidspunkt.

Det er også derfor, vi markerer i ordførertalen, at vi skal have det kortmateriale frem, og det er der så også tid til. Det mener jeg burde være muligt, sådan at vi kan få det her gjort færdigt inden sommerferien. Men det er en klar forudsætning, at vi skal have det kortmateriale, så man præcis kan se, hvor det er, randzonerne skal være. Det må være rimeligt, at landmændene kan slå op i kortet og se: Dér skal randzonerne være, som vi har besluttet det i aftalen.

Spørgeren for anden gang.

Jeg vil bare spørge hr. Erling Bonnesen, om det ikke også kunne være udtryk for, at det forlig, man har lavet, ikke rigtig har været ordentligt gennemarbejdet. For nu har jeg læst forliget, og der står da ikke noget om noget kortmateriale. Det her lovforslag er da lige så præcist som den aftale, Venstre har indgået med regeringen på det her område.

Ordføreren.

Jamen der står jo i den aftale om vækstplan for fødevarer, at der skal foretages en halvering af randzonearealet ned til 25.000 ha. Og når man så laver en opfølgning på lovforslaget, kan man jo ikke gøre det til en gættekonkurrence. Jeg går ikke ud fra, det var det, der var meningen, for så ville vi ikke være færdige med at skrive på tingene endnu. Så det må være en helt logisk følge, at regeringen, som sidder på apparatet, leverer det materiale, der skal til, og det beslutningsgrundlag, der skal til i lovforslaget.

Der er et spørgsmål mere fra hr. Orla Hav fra Socialdemokraterne.

Jeg skal bare tillade mig at spørge, om ikke hr. Erling Bonnesen mener, at det lovforslag, der er fremsat, flugter med den aftale, der er indgået, nemlig at der skulle friholdes så og så mange hektar for randzoner, som der bliver givet udtryk for. I øjeblikket har vi omkring 50.000 ha, og vi reducerer ned til omkring 25.000 ha. Udmøntningen af det er ikke gjort betinget af, at der skulle foreligge konkret kortmateriale ved første behandling eller anden behandling. Vi ved jo godt, at det har været en lang proces at få det.

Jeg skal bare spørge: Står Venstre ikke ved de aftaler, som man har indgået?

Ordføreren.

Jo, vi står fuldstændig ved de aftaler, som vi har indgået, og derfor vil vi selvfølgelig også have en sikkerhed for, at det lovforslag, som vi behandler, lige præcis er det, som vi har aftalt. Og der står jo i aftalen, at det er 25.000 ha, så det er det, vi skal have et grundlag for. Men der er jo så også tre behandlinger, så der er tid til det endnu. Det er derfor, vi markerer det klart fra førstebehandlingen.

Spørgeren for anden gang.

Jeg skal selvfølgelig erklære mig tilfreds med, at Venstre står ved indgåede aftaler, og at man også har tillid til, at der bliver lavet det stykke arbejde, der skal laves, selv om det jo er på betydelig kortere tid, end der tidligere har været til rådighed for at få rettet op på lovgivningen. Så jeg erklærer mig tilfreds med, at Venstre vedstår indgåede aftaler, og det må vi jo så bruge videre frem i den proces, vi skal igennem.

Ordføreren.

Det er nu snart 2 måneder siden, at vi indgik aftalen, og vi står klart ved den aftale, som vi har indgået, og er helt med på, at den skal vi have fulgt op på. Jeg havde en klar forventning om, at beslutningsgrundlaget var klart til det, men der er jo lidt tid at løbe på endnu inden både anden og tredje behandling. Det er også derfor, jeg har markeret, at jeg beder ministeren forholde sig til det, når han kommer herop, og så prøve at få det kortmateriale frem. Det burde heller ikke være umuligt, når vi kan se, at der ligger kortmateriale i vandrådene. Så der er jo noget at arbejde med.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Orla Hav. Værsgo.

Tak for det. Hvis man har iagttaget den her sag uden for Christiansborgs tykke mure, er jeg stensikker på, at der er rigtig mange, der har undret sig over det forløb, der har været omkring den her lovgivning. En meget summarisk gennemgang siger, at Danmark tiltræder EU's vandrammedirektiv, der handler om en samlet indsats for at sikre hensynet til naturen i konkurrence med produktionen. I den forbindelse indføres der en regel om etablering af 2-meterbræmmer langs søer og vandløb. Der gennemføres i perioden en retlig prøve af krav om ekspropriation. Denne sag vinder staten; der er ikke tale om ekspropriation. I 2011 indfører den daværende regering så regler om randzoner ved en aftale mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Den afgiver et løfte om, at det administrative grundlag, herunder kort, vil være til stede og på plads inden ikrafttrædelsen.

Så kommer der et folketingsvalg i 2011. Det medfører, at der kommer en ny regering til, der må konstatere, at forberedelserne af det administrative grundlag nærmest ikke er til stede. Den nye regering bruger mange kræfter på at skabe det manglende grundlag. Miljøministerens plan for gennemførelse af randzonerne bliver omgjort den 6. december 2012 af Natur- og Miljøklagenævnet med begrundelsen, at der er for kort høringsfrist. Så skal det retfærdigvis siges, at der er lavet to ændringer i forhold til det oprindelig vedtagne omkring randzoner, men dem behøver vi ikke sådan komme ind på på nuværende tidspunkt.

Nu har regeringen så taget initiativ til at sikre realisme i randzonebestemmelserne, herunder et juridisk holdbart grundlag i forhold til kortmateriale, så den enkelte landmand kan vide, hvor randzonerne skal indføres. Vi glæder os over forståelsen mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og regeringen. Dette lovforslag er i overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem de her nævnte partier.

Imidlertid giver det nogen anledning til undren, når den første kvittering i Fødevareudvalgets diskussion nu er et krav om tilstedeværelse af kort før vedtagelsen. Naturligvis skal der være adgang til kort. De kort, der dannede grundlag for indførelsen af 2-meterbræmmer, er til stede, og der arbejdes med yderligere kort i forbindelse med de ændringer, der er i forhold til 2-meterbræmmerne. Vi har indgået en politisk aftale og er naturligvis indstillet på at leve op til den.

Borgere uden for Christiansborg må med baggrund i den her sag konstatere, at hvor man står, ofte afhænger af, hvor man sidder. Jeg synes, at lovforslaget er udtryk for realisme, ordnede forhold og afbalancering af de to hensyn, nemlig vand- og miljøbeskyttelse og det at have produktion i form af landbrug i vores land. Vi vil imidlertid være opmærksom på, at ændringerne efterlader manglende opfyldelse. Det, at man reducerer antallet af hektar bræmmer eller randzoner, vil medføre, at der ligger en regning, som skal betales efterfølgende, når vi skal leve op til det vandrammedirektiv, der er blevet skrevet under på. Det må komme med efterfølgende ændringer i form af ændrede krav til dyrkningsformer og gerne i et tæt sammenspil med landbruget.

Men vi skylder nu at få skabt størst mulig klarhed hos landbruget, så vi kan komme videre med at udmønte Natur- og Landbrugskommissionens udspil til, at Danmark fortsat er et stærkt fødevareproducerende land, der oven i købet mestrer at være det i balance i forhold til natur og miljø. Derfor støtter vi fra Socialdemokraternes side vedtagelsen af L 199.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det var jo godt, at vi kunne få lavet vækstaftalen for fødevarer her for snart 2 måneder siden og også har indgået et kompromis om at få halveret randzonearealet til de 25.000 ha. Hvad angår halveringen, synes ordføreren så ikke også, at det vil være helt på sin plads, at der selvfølgelig så fra statens side af kan leveres kortmateriale, så man som landmand og lodsejer kan se, hvor det helt præcis er, at de randzoner skal være?

Ordføreren.

Jeg skal bare sige, at det, at man går tilbage til basis – og basis vil i den her sammenhæng sige, at man går tilbage til de 2-meterbræmmer, der blev indført som det bærende princip i forbindelse med kort – gør, at der ikke er tvivl om, hvilke kort man skal følge. De 2-meterbræmmer bliver udlagt, og de udgør 75 pct. af det, vi nu stadig væk skal have belagt med randzoner.

Så er det, jeg har svært ved at forstå, hvorfor Venstre nu vil problematisere, at man har indgået en aftale, hvor vi har aftalt, at der skal være 25.000 ha med randzoner, og at de skal opfylde de og de formål. Og det første, Venstre gør, er at forsøge at problematisere det: Nu skal der være eksakte kort, før vi får vedtaget noget. Det synes jeg simpelt hen ikke er ordentligt i forhold til en indgået politisk aftale, og derfor anfægter jeg det synspunkt, at det skal ligge færdigt, inden vi går i gang.

Spørgeren for anden gang.

Jeg synes sådan set ikke, vi problematiserer det. Vi spørger bare ganske enkelt om at få skrevet det kort ud, som viser, hvor de 25.000 ha randzoner, som vi har aftalt, skal ligge. Det er sådan set ikke at problematisere noget unødvendigt, det er bare at bede om at få det skrevet ud, og det burde jo ikke kunne være så svært.

Ordføreren.

Jeg skal bare sige, at det jo ikke lykkedes for den daværende regering at aflevere noget som helst kortmateriale, som kunne bruges i den fortsatte proces, så et eller andet problem har der været i forbindelse med kortene. Nu er opgaven mindre, fordi den primært er koncentreret om de steder, hvor man indførte 2-meterbræmmer. Det kortmateriale var jo til stede, og det blev brugt af Venstre i den her sammenhæng. Derfor har jeg lidt svært ved at forstå, at Venstre har travlt med at problematisere den proces, som Venstre vel også har en interesse i at vi får sat gang i, så landbruget kan få afklaret sine arbejdsforhold.

Tak. Der er et spørgsmål mere fra René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det sidste var ret interessant, for ordføreren har jo fuldstændig ret i, at vi nu sådan set har ventet i 4 år på de her kort. Vi har ikke fået dem. Vi blev lovet, sidste gang vi talte om randzoner her i Folketingssalen, af den tidligere fødevareminister, at kortene nok skulle komme.

Når man læser forslaget, står det meget tydeligt, hvorfor man går ind og kigger på det her. Det er, fordi erhvervet har klaget voldsomt over det, og man anerkender, at retssikkerheden for landmændene ikke er til stede, fordi kortmaterialet ikke har været godt nok. Derfor er det vel egentlig fair nok, når man nu laver om på det her, fordi det skal være bedre for landmændene, at vi faktisk denne gang i Folketingssalen kan være sikre på, at landmændene får den retssikkerhed, som vi så gerne vil give dem. Derfor er det jo ret vigtigt, at det her kortmateriale kommer frem. Nu har vi ventet på det i 4 år, og hvis det er lige på trapperne, hvorfor kan vi så ikke få lov til at se det, før vi skal godkende lovgivningen?

Ordføreren.

Jeg skal ikke kloge mig på, hvor langt kortene er henne i processen, jeg nævner bare, at vi nu endelig har fået lavet en aftale, som sætter gang i udmøntningen af det her på et realistisk grundlag, og det første, man oplever, er så, at vi nu skal problematisere det yderligere, i forhold til om vi nu har kortene fra starten af. Vi går tilbage til basis, og basis var indførelsen af bræmmer på 2 m. Det var kendt stof. Man havde de fornødne materialer til at kunne indføre det, og det er oven i købet afprøvet ved en retsinstans, om det var noget, der gav anledning til ekspropriation og bestemmelserne deromkring. Så det er sådan set et ret kendt grundlag. Og det er det, som vi stort set går tilbage til, og så er der lidt yderligere. Selvfølgelig skal det kortmateriale komme efterfølgende, men nu handler det om at få lovprocessen ført igennem.

Spørgeren for anden gang.

Ja, det er vi sådan set i gang med nu her ved førstebehandlingen. Det, der er interessant, er jo, om vi så er færdige med det, når vi kommer til tredjebehandlingen. Det er sådan set også bare det, jeg hører Venstre spørge ind til.

Det eneste kortmateriale, vi sådan set har modtaget, er et kort over Danmark med et billede af 98 kommuner. På det tror jeg ikke der er mange landmænd der kan se, hvor deres randzone skal ligge. I fremsættelsestalen fra ministeren står der jo sådan set, at på baggrund af erfaringerne med administrationen af loven anerkendes det, at det ikke er tilstrækkelig klart med den nuværende formulering af randzonerne, hvilke vandløb og større søer der udløser krav om randzoner. Det er jo det, der har været hele forudsætningen for, at vi gerne vil lave det her om. Det skal selvfølgelig være til stede, så landmanden kan udlægge sin randzone og derved ikke få store bøder, hvis han ikke gør det. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jo, jeg anerkender da bestemt, som ministeren har udtrykt i sin fremsættelsestale, at det her har været noget miskmask, som ikke har kunnet føres ordentligt igennem. Nu går vi tilbage til det erfaringsgrundlag, vi havde, fra da den daværende regering indførte 2-meterbræmmerne, og da var der ikke stor usikkerhed om kortmaterialet. Man vidste stort set, hvad det gik ud på.

Nu vil man så til at opfinde en stor modsætning i kortmaterialet en gang til. Det har jeg altså en lille smule svært ved at forstå, efter at vi har indgået en aftale om, at det her skal være med til at fremme vækst og udvikling af det danske landbrug. Derfor vægrer jeg mig en lille smule ved at tro, at man ønsker at trænere det yderligere.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, og så er vi kommet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen. Værsgo.

Hvis der er noget, der har fyldt noget, når vi snakker fødevarer, så er det i hvert fald randzoneloven; den har fyldt utrolig meget i de sidste 4 år. Der har været holdt utallige samråd, og nu står vi så her og har egentlig også noget, der kunne ligne en løsning; det mener jeg faktisk. Jeg mener, at det her lovforslag peger i den helt rigtige retning, og det er jo i hvert fald positivt. At der så stadig væk er nogle udfordringer, i forhold til hvordan det skal udmøntes, tror jeg ikke der er nogen der er i tvivl om. For det første har vi jo skrevet, at det er ca. 25.000 ha, der nu bliver udlagt til randzoner, og det er jo nok også et udtryk for, at det her ikke er hundrede procent færdigt i forhold til det, og det anerkender man også. Det kan selvfølgelig være vanskeligt at pege på lige nøjagtig den sidste meter og sige, hvor randzonen skal ligge.

Men sidst, vi stod her, var for over 4 år siden og med en tidligere minister, hvor vi havde nøjagtig den samme debat, og hvor ordførererne fra de forskellige partier sagde til ministeren, at de nu måtte være sikre på, at landmændene ikke blev sat i en situation, hvor de skulle udmønte en lov, som de ikke havde mulighed for at udmønte, fordi de ikke vidste, hvor de skulle lægge deres randzoner. Man blev dengang, for flere år tilbage, lovet, at kortmaterialet nok skulle komme, og at landmændene selvfølgelig ikke skulle stilles i en situation, hvor de kunne komme ud for krydsoverensstemmelser og alt muligt andet, som kunne give dem store bøder, fordi lovgivningen ikke var i orden. Nu står vi her så desværre igen ved førstebehandlingen af et lovforslag, som har alle de rigtige intentioner, og vi har stadig væk ikke fået det kortmateriale. Det eneste kortmateriale, vi har fået, er et billede af Danmark med et billede af 98 kommuner; det kan landmændene altså ikke bruge.

Jeg kunne forstå på den tidligere ordfører – og det var også det, der blev sagt, da vi var til forhandlingerne, og det viser måske også lidt om, hvorfor sådan nogle lovforslag her kan have en svær fødsel – at man har forhandlet med Venstre en hel weekend, og så kan resten af partierne komme over i nogle få timer og deltage i den sidste del og se, om man så vil tiltræde sådan et lovforslag her. Det gør måske også, at det hele bliver sådan lidt svært, når man vælger at tilrettelægge et forhandlingsforløb på den måde, men det er desværre ikke første gang, det er set, og sådan er det.

Dansk Folkeparti er gået ind i det her med helt åben pande; vi synes, at det her lovforslag peger i den helt rigtige retning, men vi må også sige, at det altså den her gang skal lykkes, så landmændene ikke bliver stillet i en situation, hvor man, selv om man gerne vil være en lovlydig landmand, så kan have rigtig svært ved at være det. Der vil vist stadig væk være landmænd, som, hvis de skal være på den sikre side, skal udtage mere jord, end de faktisk er forpligtet til, altså tage mere produktionsareal ud, i forhold til hvad de bliver kompenseret for, og den situation ønsker Dansk Folkeparti faktisk ikke at stå i en gang til. Og derfor håber jeg meget, at ministeriet og ministeren vil arbejde ihærdigt på, at vi kan nå at få et kort, som er meget tæt på målet, så vi kan se, hvad det er for nogle randzoner, de her landmænd skal udlægge, så vi ikke igen står i den samme situation med, at vi skal indkalde til det ene samråd efter det andet, og vi igen skal opleve, at landmændene står derude og er frustrerede og ikke ved, hvor de skal lægge deres randzoner.

Så Dansk Folkeparti er positive over for forslaget, men jeg må sige, at vi i forhold til tredjebehandlingen altså er noget usikre, hvis vi ikke kommer tættere på en fornemmelse af, at det kort er lige på trapperne, og at det vil være retvisende.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Per Clausen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil godt spørge hr. René Christensen, om han ikke er enig med mig i, at noget tyder på, at Dansk Folkeparti i den her sag er ret gode til at indgå uklare aftaler. Først indgik man den 16. juni 2009 en aftale, hvoraf det fremgik, af man skulle lave randzoner, og i dag ved man ikke, hvor de randzoner skal være henne, siger hr. René Christensen. Så har man lavet en ny aftale, hvor det skal være halvt så mange, og dem ved man heller hvor skal være. Altså, hvad siger det om kvaliteten af de aftaler, som Dansk Folkeparti indgår med skiftende regeringer?

Ordføreren.

Man bliver jo klog af skade, og som sagt har vi altid tiltro til, at det, ministrene siger til os, er korrekt. Og jeg har altså en gang før siddet nede på min plads og oppe fra talerstolen af en tidligere minister fået at vide, at kortet nok skulle komme, og det er endnu ikke kommet. Og jeg vil bare sige, at jeg også har siddet i nogle forhandlinger ovre i et ministerium, hvor man har sagt: Er vi nu sikre på, at det her også bliver nemt at administrere for landmændene? Ja, det er man sikker på. Men jeg godtager ikke en gang til at sidde på min stol og skulle høre heroppe fra talerstolen, at en minister siger til mig, at kortet nok skal komme. Nu vil Dansk Folkeparti faktisk gerne se det kort, inden vi trykker på knappen.

Spørgeren for anden gang.

Jeg forstår bare ikke, at Dansk Folkeparti to gange indgår en aftale hvor det åbenbart ikke er klart, at det kort skal ligge der, for det gjorde man i 2009, og det har man gjort igen. Det er jo rigtigt, at hvis man læser aftalerne – både fra dengang og nu – så kan man konstatere, at det med kortet vist er noget, Dansk Folkeparti har fundet på bagefter.

Ordføreren.

Nu skal man jo måske ikke sådan referere fra forhandlingsforløb, men der er ingen tvivl om – og det tror jeg at alle, der var i lokalet, vil kunne bekræfte – at der var klare tilkendegivelser om, at nu blev det her nemt, nu ville landmændene stå i en situation, hvor de vidste, hvor deres randzoner skulle ligge. Det blev klart tilkendegivet, at der havde været store udfordringer i forhold til administrationen af lovgivningen, hvilket også fremgår her, og at det er derfor, man faktisk kigger på det her. Og der vil vi i Dansk Folkeparti bare være sikre på, at de aftaler, vi indgår, selvfølgelig bliver overholdt, på begge sider af bordet. Når det i en forhandling bliver sagt til os, at det nu bliver klart for landmændene, hvor randzonerne skal ligge, så har vi selvfølgelig også tillid til, at det er sådan, lovgivningen bliver udformet og udmøntet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi til fru Sanne Bjørn som ordfører for Det Radikale Venstre, værsgo.

Tak for det. Det er Radikale Venstres opfattelse, at der er bred konsensus om, at randzonerne er det mest omkostningseffektive, når det handler om at sikre rent drikkevand og en mangfoldig biodiversitet, og når landbruget samtidig skal udvikle sig som et vigtigt erhverv for Danmark.

Vi har en ambition om at videreføre det oprindelige VK-forslag, og vi har en ambition om at fastholde den gode målsætning om at beskytte miljøet ved at mindske udledningen med randzoner. Når loven så i praksis har vist sig at være svær at administrere, er der grund til med denne ændring at sikre, at vi får et fast juridisk grundlag. Det er fantastisk vigtigt for den enkelte landmands retssikkerhed, at det er håndterbart at administrere, og der skal med loven sikres konsistens i afgørelserne. Der har derfor ikke været tvivl om, at en forenkling af randzoneloven er nødvendig.

Balancen er også rykket med aftalen, og som ministeren senest nævnte i samrådet, er det erkendt, at der er en manko på udledningen. Denne manko skal hentes i næste planperiode, og det betyder, at vi i efteråret skal tage højde for det, når vi skal fastlægge nye mål for 2016-2021. Her skal der findes løsninger, så vi fortsat kan være ambitiøse i de fremtidige miljøindsatser i natur- og vandplanerne.

Radikale Venstre stemmer for forslaget.

Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg holder den her tale på vegne af SF's ordfører på området, hr. Steen Gade, der er legitimt optaget til anden side.

Som følge af lovændringen vil det samlede planlagte randzoneareal blive halveret fra 50.000 til 25.000 ha. Der er imidlertid ifølge de foreliggende oplysninger i efteråret 2013 udlagt 38.000 ha randzoner. Der har ifølge regeringen været store praktiske problemer med at finde 50.000 ha, uanset at 50.000 ha var målet helt tilbage fra VK's vandmiljøplan i 2004. SF mener, at randzoneloven burde have været ændret, således at de 38.000 ha blev udlagt i stedet for at pløje 13.000 ha op. Det virker på os meget underligt og ærgerligt.

Venstre har taget sig godt betalt i forbindelse med aftalen om vækstplanen for fødevarer, men sådan er det jo nogle gange i politik. Men tænk, om regeringen så i det mindste havde stået fast på at bevare de randzoner, der allerede var udpeget, i stedet for at udskyde indsatsen til næste planperiode – det burde den have gjort.

Færre randzoner betyder også mindre beskyttelse mod afdrift af pesticider. Regeringen hævder, at det ikke betyder, at vi kommer i konflikt med EU-lovgivningen, selv om Danmark har meddelt EU, at randzoneloven er Danmarks implementering af pesticiddirektivet. Det vil SF bore i under udvalgsarbejdet. Vi er med på, at pesticider er godkendt med et vist afstandskrav til vandløb, men derudover er der også en EU-forpligtelse om randzoner. Det er umiddelbart svært at forstå, at en halvering af arealet af randzoner ingen effekt har på Danmarks gennemførelse af denne bestemmelse.

Det er derfor en meget ærgerlig sag på flere forskellige måder, og SF vil i det kommende udvalgsarbejde bore i flere af delene, før vi kommer med en endelig melding.

Tak til SF's ordfører. Så er vi kommet til Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Jeg har ikke nogen legitim grund til ikke at være her, og så bliver man jo nødt til at tage det!

Man kan jo selvfølgelig sige, at for så vidt kan både regeringen og Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti vel være glade for, at den her debat afvikles sent om natten, for sandheden er jo, at det er en rigtig pinlig historie. Det mest pinlige er næsten forsøget på at sige, at de her ændringer i lovgivningen med randzoner lavede man, fordi man havde fundet en måde at gøre det på, som var nemmere at administrere. Sandheden er jo, som SF's ordfører også sagde, at hvis man ville finde noget, der var nemt at administrere, kunne man have beholdt dem, man havde fundet, og sagt, at det var det, man kunne klare.

I stedet for har man nu lavet en ny målsætning med 25.000 ha, som man så ikke rigtig kan finde ud af hvor skal ligge henne. Jeg kan forstå, at man ikke engang er enige om de grundlæggende principper, for Venstres ordfører mente, at man nu havde udvidet det til nogle områder, hvor der ikke skulle være randzoner. Så der er mange ting at snakke om, inden man, før Folketinget tager på sommerferie, skal forsøge at få den her lovgivning på plads.

Nu er alt det pjat jo ikke det vigtigste. Det vigtigste er sådan set heller ikke, at man formår at lave den ene aftale efter den anden på det her område uden at kunne få tingene til at virke. Det vigtige er jo, at man nu atter engang udskyder en indsats for at få forbedret vandmiljøet i Danmark. Jeg synes selvfølgelig, det er okay, at man ikke sådan lader sig koste rundt med af EU, så pyt da med, at man for en 13-14 år siden har lovet, at man ville bringe vandmiljøet i orden i 2015 og man ville have en plan, der startede i 2009, og at man nu her i 2014 kan konstatere, at end ikke det, man har planlagt, er man i stand til at gennemføre.

Men det er jo vandmiljøet, der lider skade med det her, og man kan måske godt blive en anelse betænkelig ved løfter om, at det, man skylder nu, vil man levere siden. Indtil nu har vi jo faktisk kun set eksempler på, at der er blevet skruet ned for ambitionsniveauet. Vi skal jo ikke glemme, at da den daværende regering, VK-regeringen, og Dansk Folkeparti indgik en aftale i juni 2009, den såkaldte »Grøn Vækst«, var de nuværende regeringspartier, SF og Enhedslisten enige om, at det, man foreslog dengang, var helt utilstrækkeligt, og at der var brug for et gøre en langt større indsats. Efterfølgende har vi så sagt, at hvis vi bare kunne blive enige om holde fast i det, VK-regeringen og Dansk Folkeparti aftalte, og så bagefter gøre noget mere, så var det okay. Nu kan vi så bare konstatere, at vi yderligere udskyder de tiltag, som var planlagt. Det synes jeg jo er rigtig, rigtig ærgerligt, for der er et stort behov for at gøre noget for at sikre vandmiljøet.

Det er også rigtigt, som det er blevet sagt her i debatten i dag, at det jo nok bliver sværere for regeringen at slippe uden om en egentlig sag fra EU's side, når man nu meddeler, at de tiltag, man sådan set havde planlagt at sætte i værk, kun bliver sat i værk i mindre omfang. Der er også andre tiltag, man dropper af hensyn til, har jeg forstået, aftalen med højrefløjen i dansk politik.

Så i al stilfærdighed vil bare jeg sige, når der undertiden bliver henvist til Natur- og Landbrugskommissionens arbejde, at det, man gør her, er fuldstændig i strid med Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling. Anbefalingen var meget entydig: Når man gik i gang med at ændre på landbrugets regulering, skulle man gøre det på en afbalanceret måde, så man både sikrer bedre natur og miljø og bedre muligheder for, at landbruget kan tjene penge. Nu har man i første omgang gennemført noget, der skaber bedre muligheder for, at landbruget kan tjene penge, og så kan vi jo lytte til højrefløjens måde at gå ind i den her debat på og spørge sig selv, om det er realistisk, at der senere bliver gennemført planer, hvor hovedformålet er at gavne naturen og miljøet. Jeg må sige, at jeg nok er en lille smule skeptisk over for, om det kan lade sig gøre.

Så det, man gør her, er altså, at man under dække af, at man vil forenkle noget, som man gør på en måde, så der stadig væk ikke er nogen, der kan finde ud af det, forringer opfyldelsen af de målsætninger, der ligger, og også handler lodret i strid med den Natur- og Landbrugskommission, som alle ellers har haft så travlt med at sige skulle danne sådan et inspirerende udgangspunkt for vores kommende arbejde.

Jeg tror nok, at jeg må sige, at næsten uanset hvilke gode svar, ministeren kan give på alle de snedige spørgsmål, vi kan finde på, har jeg svært ved at forestille mig, at Enhedslisten skulle stemme for det her forslag, for det ender nok med at være en soleklar forringelse, uanset hvor meget vi spørger om. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par spørgsmål. Den ene med spørgsmål er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det, jeg egentlig gerne vil spørge hr. Per Clausen om, er, om Enhedslisten, når man fra Folketingets side pålægger en erhvervsdrivende at gøre noget, ikke mener – selv om jeg ved, at Enhedslisten gerne ville have, at alle landbrug kom på statslige hænder – at man så skal have mulighed for at gøre det, særlig fordi man, hvis man ikke gør det, kan blive trukket i EU-tilskud, man kan få store bøder. Mener Enhedslisten ikke, at når man laver lovgivning, skal borgerne også have en reel mulighed for at overholde lovgivningen?

Ordføreren.

Jo, og man kan vel konstatere, at hvis man kigger på de råd, som forskellige landbrugsorganisationer har givet landmændene i den her sag, kan man se, at de har været, at de skulle udvise en tilpas mængde af civil ulydighed, samtidig med at man kørte retssager. Så jeg tror nok, at når det lykkedes at finde de her 38.000 ha, kunne man nok også have fundet resten, hvis der havde været en reel vilje til at overholde lovgivningen, men det var der ikke.

Spørgeren for anden gang.

Tak. Der skal jeg med det samme sige, at Dansk Folkeparti på intet tidspunkt har billiget, at man ikke har overholdt lovgivningen. Den lovgivning, der er, skal man overholde, også selv om man er utilfreds med den.

Det er sådan, at en tidligere minister fra den nuværende regering jo også på et åbent samråd har sagt, at der ville komme kompensation. Er ordføreren ikke enig i, at når en minister har sagt til et erhverv, at der vil komme en kompensation, når man udtager et produktionsareal, og det så viser sig, at det alligevel ikke kan lade sig gøre, skal man selvfølgelig rette lovgivningen ind? For det, en minister siger, skal selvfølgelig altid være sandt. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jo, en minister må jo ikke vildlede Folketinget og helst heller ikke befolkningen, men det er nu mit klare indtryk, at man gjorde, hvad man kunne for at finde en løsning på det med erstatningen, og da den ikke i alle tilfælde var mulig at finde, hænger det sammen med, at vi har at gøre med et erhverv, som får en meget omfattende støtte og har nogle meget omfattende støtteordninger. Så jeg mener, at der jo ikke er andet at sige, end at man kunne have gennemført den her lovgivning med den erstatning, det var muligt at give, og det ville vi gerne have hjulpet regeringen med at få afklaret. Men regeringen har så valgt at søge sine samarbejdspartnere andre steder, og det må man da ønske dem tillykke med. Det går da rigtig godt, og der er en hyggelig stemning, så det skal nok gå alt sammen.

Den næste spørger er hr. Orla Hav.

Nu ved vi jo godt, at der gælder strenge regler for ministres vejledning af Folketinget. Jeg synes jo imidlertid, at hr. Per Clausen kommer lidt let omkring det der med at forsøge at vejlede eller vildlede Folketinget.

Er sandheden ikke, vil jeg spørge hr. Per Clausen, at uagtet man svækker randzonernes gennemslag eller anvendelse, består målsætningen jo uændret om at realisere de reduktioner, der skal være med til at forbedre vores vandmiljø. Er det ikke sådan, det forholder sig?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at de målsætninger, man har, har man så udskudt på ubestemt tid, og man ved heller ikke, hvordan man vil nå de mål. Men det er da rigtigt nok, at regeringen stadig væk siger, at den i 2015-16 vil fortsætte med at opfylde de mål, som man sådan set skulle have taget fat på at opfylde nu.

Nu ved jeg ikke, hvor meget den nuværende regering får af indflydelse på implementeringen af det, men det må tiden jo vise. Jeg vil i hvert fald bare sige, at målsætninger er smukke at have; det ville være bedre, hvis man også gjorde noget konkret for at nå de mål.

Spørgeren for anden gang.

Hvis nu man så var interesseret i, at EU skulle have så lidt indflydelse på det her som overhovedet muligt, ville det så ikke være klogt at bidrage med en historiefortælling, der går på, at vi faktisk forsøger at leve op til de aftaler, vi har indgået i forhold til EU, og så lade være med at problematisere, at vi ikke lever op til det, og at det ser ud til, at det her slet ikke kan gennemføres, og jeg ved ikke hvad? Det er jo det, hr. Per Clausen bidrager til med en historiefortælling, som gør, at vi muligvis kan få mere bøvl med EU, og det har jeg jo forstået ikke er hr. Per Clausens dagsorden, altså at det er EU, der skal klare det her. Det burde vi kunne klare her i det danske Folketing.

Ordføreren.

Nu har vi jo støttet de her tiltag, fordi vi ville forbedre det danske vandmiljø, og ikke fordi vi ville forbedre Socialdemokraternes forhold til EU. Det har vi sådan set ingen intentioner om. Men realiteten er jo bare den kedelige, at i forhold til det, man har forpligtet sig til, nemlig at tage hensyn til det danske vandmiljø, så går det jo rigtig, rigtig langsomt med at opfylde det. Og det må vel være rimeligt, når man nu er repræsentant for et parti, der ikke har lod eller del i aftalen »Grøn Vækst« eller den aftale, som den nuværende regering nu har lavet med højrefløjen om at gøre det dårligere, end det var aftalt i »Grøn Vækst«, at have mulighed for at kritisere det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Så er vi kommet til Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen.

Tak for det. På vegne af hr. Leif Mikkelsen, som desværre ikke kan være her i dag, vil jeg gerne holde følgende tale:

Liberal Alliance vil for det første gerne rose regeringen for at fremsætte dette lovforslag, der sigter mod en ændring af randzonearealerne. Lovforslaget lægger op til, at kravet om randzoner langs en stor del af de vandløb, som indgår i de foreslåede vandplaner fra efteråret 2013, alligevel ikke gennemføres. Med andre ord lægges der op til cirka en halvering af randzonearealerne.

Vi mener, at det er en god idé med denne halvering, også selv om det samtidig betyder en halvering af randzonernes effekt, for sagen er jo den, at landbruget allerede er kommet rigtig langt med reduceringen af kvælstof, bl.a. har ny teknologi hjulpet landmændene til en meget mere miljørigtig produktion. Derudover står det vist efterhånden også helt klart, at randzonernes effekt på fosforudledning er meget overdrevet. Vi mener derfor i Liberal Alliance, at denne halvering er helt forsvarlig.

Den danske indførelse af randzonerne er derudover blot et klassisk eksempel på overimplementering af EU-lovgivning, hvor man tager god landbrugsjord ud af landmændenes produktion; god landbrugsjord, som landmændene ellers kunne have dyrket korn, frø og andre afgrøder på. I Liberal Alliance vil vi faktisk gerne gå hele vejen og helt afskaffe randzonerne, for vi vil give landmændene de bedste rammevilkår, så de kan producere mere, ikke mindre. Dermed sagt kan Liberal Alliance sagtens støtte lovforslaget, selv om vi gerne havde set en total afskaffelse af randzonerne.

Så vil jeg lige tilføje, at debatten her måske har udartet sig lidt anderledes, end vi lige havde forventet, idet der er en aftale – det er i hvert fald det indtryk, vi har fået – med regeringen om at gennemføre det her lovforslag. At der så ligger nogle ting, der skal afklares, i forhold til hvordan randzonerne skal implementeres helt konkret for den enkelte landmand, er vi helt klar over. Vi har selvfølgelig den forventning, at det vil blive gjort så hurtigt, som det nu engang er muligt, men vi synes, det er vigtigt, at det her lovforslag bliver gennemført, således at vi kommer en del af vejen og får halveret de her randzoner. Tak.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er vi nået til Konservative Folkepartis ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Vi Konservative blev jo ret hurtigt kastet ind i de her forhandlinger med ret få timers varsel og med mulighed for at læse på det hen over natten – ligesom stort set alle andre. Men vi synes jo, at tanken i det her med at få ændret på definitionerne af randzoner er fuldstændig rigtig.

Det væsentlige for os er, at vi får nogle miljømål, som er klare, som er definerbare, og som har en reel miljøeffekt. Vi har desværre måttet konstatere, at de oprindelige retningslinjer for randzonerne ikke var klare, ikke var let definerbare, og de viste sig desværre heller ikke at have den tilsigtede miljøeffekt. Derfor var vi indstillet på under forhandlingerne, og det er vi fortsat indstillet på, at de her randzonedefinitioner skal være klare og præcise og til at forstå, målrettede og have en høj miljøeffekt. Derfor ville vi gerne være med i aftalen.

Men lige præcis, fordi vi jo ved, at der før har været problemer, og lige præcis for at sikre, at vi får den her klarhed, bad vi under forhandlingerne om, at vi kunne få et kort. Vi fik på det tidspunkt at vide, at det kunne vi ikke nå, og af en eller anden grund skulle det her forhandles igennem mellem kl. 8.00 om morgenen og kl. 14.00 om eftermiddagen, hvor vi lige kunne nå at vende det med gruppen og så komme tilbage. Så det skulle gå ret stærkt, forstod vi, og derfor kunne vi jo ikke lige inden kl. 14.00 nå at få de her kort.

Jeg er nødt til at sige, at vi havde den helt klare forventning, at de kort ville ligge der, inden vi skulle behandle det her forslag. Og vi har fortsat den klare forventning, at vi, inden vi skal stemme om det her, har nogle præcise kort, så vi alle sammen ved, hvor de her randzoner ligger, så der er ensartede kriterier, klare retningslinjer og sikkerhed for, hvad det her drejer sig om, så vi har en vis sikkerhed for, at det her bliver noget, der har klare miljømål, får en effekt og er til at definere. Det beder vi mindeligt om at ministeren tager til efterretning og forsøger at gøre noget ved, for vi vil rigtig gerne have det her gennemført, men vi vil altså også gerne have det gennemført på et korrekt grundlag.

Jeg håber derfor, at ministeren vil komme med et kortgrundlag. Vi har jo et par behandlinger endnu, så vi kan måske nå det. Jeg håber også, at vi kan få afklaret, at der ikke vil være uklarheder. Bl.a. håber jeg, at ministeren vil forholde sig til muligheden for, at der kan være forskellige definitioner i forskellige kommuner. Det væsentlige for os er jo, at vi nu får nogle klare definitioner, som sikrer miljømålene, og at vi altså får randzoner de steder, hvor det har en miljøeffekt, og ikke steder, hvor det er tilfældigt defineret.

Det er rigtig vigtigt for os, at det her bliver meget præcist defineret. Det er rigtig vigtigt for os, at det her bliver sådan, at vi opfylder miljømålene. Det er rigtig vigtigt for os, at vi nu bruger randzonerne som et konkret, virksomt redskab og ikke bare smider randzoner sådan lidt halvtilfældigt ud over landskabet. Det er der ingen der har glæde af, hverken landmændene, miljøet eller noget som helst andet.

Så lad os nu få den her proces til at fungere, så vi får en miljøeffekt af det, og så der er sikkerhed omkring materialet. Og ja, det er ikke kønt. Det er gået alt for stærkt. Det startede desværre den dag, regeringen lagde op til, at tingene skulle klares sådan hen over natten og en kvart formiddag. Jeg håber meget, at regeringen ved fremtidige tiltag af den her art vil gøre det lidt mere grundigt, så vi ikke ender i den her meget uheldige situation, som vi virkelig fra konservativ side ikke havde håbet at stå i.

Så vi håber, at vi ender med at kunne støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Orla Hav, Socialdemokraterne.

Altså, jeg er lidt bekymret for det der meget bombastiske, at det er kort, vi har brug for. Det, vi har brug for, er vel et administrationsgrundlag, som de myndigheder, der skal administrere det, og de landmænd, der skal acceptere det eller arbejde under det, kan holde sig til. Og det, jeg forsøgte at sige, var, at 2-meterbræmmerne jo er indført. Vi ved nøjagtig, hvor de er lagt ud, og så er det vel i orden, at de kan være en del af administrationsgrundlaget, går jeg ud fra, og at der ikke skal udarbejdes et nyt sæt kort, der skal tegnes og fortælles. Det er jo kendt stof, som er en del af administrationsgrundlaget, og det er bare det, jeg godt vil have anerkendt.

Ordføreren.

Jamen sagen er jo netop, at det må være forholdsvis ligetil at få lavet de kort. Jeg kan godt forstå, man ikke kan lave dem i løbet af en formiddag. Det er jeg helt indforstået med. Men netop fordi vi jo nu skulle nå dertil, at det her er klart definerbart, så må det også være muligt at lave det kortgrundlag, der giver den nødvendige sikkerhed for, at vi alle sammen ved, hvor de her randzoner ligger, og så vi også fra politisk side kan gennemskue, at de kommer til at ligge steder, hvor de har en miljøeffekt. Det er i al beskedenhed bare det, der er vores forhåbning.

Spørgeren for anden gang.

Jeg spørger en gang til: Det, som ordføreren efterlyser, er et administrationsgrundlag. I det administrationsgrundlag kan der indgå kort, for så vidt at man ikke på nuværende tidspunkt har noget, der er dækkende. Men hvis man i forvejen har noget, hvor der ikke er behov for kort, er det så nødvendigt at udarbejde kort for de steder, hvor der ikke er behov for det?

Ordføreren.

Jeg oplever et ret stort behov for kort. Men det er klart, at det jo altid er muligt, at ministrene i deres grundige arbejde med det her kan fremlægge noget, der vil synes lige så klart definerbart og lige så meget til at gå til som kort. Det vil jeg selvfølgelig meget, meget gerne være åben for at se på. Men indtil videre har jeg ikke set et sådant grundlag, og det er derfor, jeg i al beskedenhed efterlyser det her kortgrundlag. For det er det, som min ringe fantasi kan række til at tro på kan blive det nemt definerbare og det, der kan håndteres.

Tak for ordførertalen fra De Konservative. Så er vi nået til fødevareministeren, der giver en melding tilbage til ordførerne. Værsgo.

Tak. Som jeg har sagt mange gange tidligere, har randzoneloven indtil nu medført store udfordringer for såvel landmænd som for administration. Der er derfor brug for en tilpasning af loven.

Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for de bemærkninger, der er fremkommet her i salen i dag. Dem tager jeg selvfølgelig til efterretning. Jeg må også sige, at forslaget loyalt udmønter teksten i aftalen om »Vækstplan for Fødevarer«, som alle Folketingets partier undtaget SF og Enhedslisten har skrevet under på. I aftalen står der, at randzonerne skal udpeges efter entydige kriterier i form af fire typer vandløb og søer, som allerede er udpeget eller beskyttet i anden lovgivning. Det er måske værd lige at hæfte sig ved. Det er entydige kriterier i form af fire typer vandløb og søer, som allerede er udpeget eller beskyttet i anden lovgivning – altså, de er allerede i lovgivningen. Så den uklarhed og den forvirring osv., som jeg kan forstå de forskellige ordførere har følt, forstår jeg sådan set ikke rigtig hvad bunder i.

Hvis det var så vigtigt at få det kort 14 dage før eller 14 dage efter, eller hvornår I vil have at den information, som jo altså findes derude, er skrevet sammen i det kort, hvorfor i alverden bad I så ikke om at få det skrevet ind i aftaleteksten? Nu er jeg jo forholdsvis ny minister, men jeg tror da, det må være lidt usædvanligt, at man laver så vigtig en aftale om at halvere randzonerne, og så kommer I her og truer med at trække tæppet væk under en hel aftale, fordi I ikke lige kan overskue, hvor I skal finde de der informationer. Det er ting, som er i loven. Men det kan være, at I kan uddybe det i jeres mulighed for at stille spørgsmål til mig nu.

Ministeren er færdig. Så er der en række spørgsmål. Det første er fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Som vi også har signaleret tidligere og hele vejen, var vi jo tilfredse med, at vi fik lavet en vækstplan for fødevarer og også fik en aftale ind i kompromiset om at halvere randzonerne osv. osv. Det lå også helt klart i det, at det jo skulle blive mere præcist og entydigt, så det var til at arbejde med og håndtere på enhver måde. Og så er det jo da oplagt, at der skal et kort med, så man kan se det, og så man altså ikke har den samme uklarhed, som der jo er erfaring for. Så er det jo da helt tydeligt og rent logisk at bede om et kort.

Jeg synes ikke, der er nogen grund til at hidse sig voldsomt op over det, for der ligger jo, så vidt vi i hvert fald er orienteret, kortmateriale i forvejen i vandrådene, som man har at arbejde med. Så det er helt ærligt ikke for at problematisere det unødigt, men for at prøve at få det her afklaret. Og vi har jo også signaleret det fra starten. Det er jo ikke bare nu, vi siger det. Så kære minister: Jeg opfordrer sådan set bare til, at ministeren tager det med sig og så beder om at få de kort gjort færdig og få dem skrevet ud. Vi har jo også tiden til det nu i udvalgsbehandlingen. Så kunne vi ikke få det på plads?

Ministeren.

Hvis spørgeren bare havde udtrykt sig sådan første gang, spørgeren havde ordet, så havde jeg heller ikke talt på den måde, jeg gjorde. Men jeg har jo hørt formuleringer som: Vi håber da at kunne støtte, og nu må vi se, og det ene og det andet. Det synes jeg ærlig talt er uanstændigt. Der er lavet en aftale. Der er jo ikke noget reelt tvivlspunkt her. Det er vandløb, der er fastsat i lovgivningen.

Så hæfter man sig ved, at man ikke havde så meget tid, da aftalen skulle indgås. Nej, men man har jo haft lidt tid siden, ikke? Hvis I havde spurgt, kunne vi godt have sent jer de link, så I kunne få de oplysninger. Men det skal vi så nok gøre i morgen tidlig, så tidligt som overhovedet muligt. Men at stå her fra Folketingets talerstol og true med at rive tæppet væk under en aftale, som vil halvere randzonerne, det må I da også have lidt svært ved at forklare ude i jeres eget bagland. I siger, at det er, fordi I ikke kan få informationer, som I kan få. Det er en aftale, I selv har lavet.

Så er det spørgeren for anden gang.

Jamen når det er så enkelt, som det lyder i svaret fra ministen nu, ser vi jo bare frem til i morgen at få leveret kortet, og så er den sag jo sådan set på plads. Og det er da fuldstændig rigtigt, hvad der siges om de entydige kriterier sådan rent definitionsmæssigt, men vi skal jo også få det til at passe med de – som der står – ca. 25.000 ha. Det er jo også den afgrænsning, vi skal have helt på plads, så de der ting ligesom skal falde i hak med hinanden. Men hvis ministeren ligesom kan love, at det kortmateriale kommer i morgen, så er det jo fint.

Ministeren.

Der er på intet tidspunkt blevet lovet kortmateriale samlet i morgen, selvfølgelig ikke det. Det, der er blevet lovet, er det, I har skrevet under på i en aftale. Og nu synes jeg, at det lyder, som om hr. Erling Bonnesen igen er ved at løbe fra den aftale. Altså, det, der er blevet lavet en aftale om, er, at det nu er vandløb, som er udpeget ved lovgivning, og det står vi selvfølgelig ved. Dertil kommer, at for tre ud af de fire typer vandløb – og det kunne man også have undersøgt til i dag, hvis man ville – forefindes der jo de data, og det kan vi sende jer link til i morgen. I forhold til den fjerde type, som er de lokalt udpegede offentlige vandløb, er det klart, at der forefindes ikke et samlet link til, hvor man lige kan finde det. Det er så det, vi er i gang med at samle, og det er så det, der kan komme i juli måned. Havde man syntes, at det var så vigtigt at få den sidste med inden, skulle man jo have fået det skrevet med i aftalen.

Tak. Den næste spørger er fru Charlotte Dyremose.

Jeg er simpelt hen rystet. For det første: Hvis der ikke er nogen uklarhed og der ikke er nogen forvirring, så lav dog de kort. Så kan det jo ikke være svært. For det andet bliver der spurgt – jeg ville ønske, det var den anden vej rundt her – hvorfor det ikke var med i aftaleteksten. Det er, fordi regeringen over stok og sten skulle lave en hurtig aftale og sagde, at det var nødt til at være den dag, og at de her kort kunne de ikke lige lave så hurtigt, men at de nok skulle komme senere.

Angående det der med, at vi ikke har efterlyst det før, vil jeg sige, at allerede ved fremsættelsen af det her lovforslag, skrev jeg til både fødevareministeren og erhvervsministeren, at jeg undrede mig over, at det her forslag blev fremsat, uden at vi havde fået det forventede kortgrundlag. Jeg fik intet svar på den mail. Jeg fik ikke at vide, at det ikke var ministrenes forventning, at der kom kort. Jeg fik ikke engang en anerkendelse af min mail fra nogen af ministrene. Først nu her til sidst, efter at lovforslaget er blevet udskudt og nu er til behandling, fik vi forleden dag et lille kort. Altså undskyld, hr. minister, kan vi ikke holde os til sandheden!

Ministeren.

Jeg ved ikke, om der var noget spørgsmål i det, men så kan jeg måske stille et. Hvilke af de fire typer vandløb er det så, at spørgeren mangler oplysning om nu?

Spørgeren for anden gang.

Jeg forstår, at det er fuldstændig klart og fuldstændig definerbart, hvor randzonerne skal være, og så spørger jeg bare ministeren i al stilfærdighed: Kan vi så ikke nok få et kortgrundlag, så vi alle sammen kan være sikre på, hvor de randzoner ligger, og så der ikke er nogen som helst tvivl? Derudover vil jeg meget, meget gerne høre ministeren, om ministeren kan give sikkerhed for, at der ikke kommer til at være vilkårlighed, f.eks. i forskellig sagsbehandling i forskellige kommuner, men at de her randzoner bliver lagt efter faktiske miljømål.

Ministeren.

I forhold til det sidste kan jeg sige, at der jo selvfølgelig er et element af lokalt selvstyre i udpegningen af offentlige vandløb. Medmindre man har tænkt sig at fjerne det kommunale selvstyre i Danmark, kommer vi jo nok ikke helt uden om det.

I forhold til det med kortet er det klart, at det endelige kortmateriale jo vil foreligge, så snart det overhovedet kan foreligge, men det er klart, at det da er et arbejde, der skal gennemføres. Vi har sådan set allerede stort set alle data i forhold til de tre af typerne, altså vandplansvandløb, 2-meterbræmmevandløb og § 3-vandløb, men der er jo ikke lige sådan en fælles indgang til de offentlige åbne vandløb, og det er så det, man er i gang med at prøve på at få udarbejdet så hurtigt som overhovedet muligt. Men det, der jo er humlen, den helt store pointe, er, at der nu bliver forsøgt at skabe tvivl om, hvorvidt der er sikkerhed eller ikke sikkerhed. Altså, vi har lavet en aftale, der er sikkerhed om det, det står i lovgivningen.

Ja tak! Og så er den næste spørger hr. René Christensen.

Tak for det. Ministeren står på talerstolen og bliver vist sådan en lille smule ophidset. Jeg vil meget gerne fremsende den mailkorrespondance, som Dansk Folkeparti har været en del af, som Det Konservative Folkeparti har været en del af, og som Venstre har været en del af, og som omhandler det efterspurgte kortmateriale – også før i dag. Jeg vil gerne eftersende den.

Nu var det jo ikke ministeren, der sad for bordenden ved de her forhandlinger, det var erhvervs- og vækstministeren. Så vil jeg gerne spørge: Er ministeren helt sikker på, at den minister, der sad for bordenden, ikke blev spurgt om det her kortmateriale og gav et svar til en af dem, der var ovre og forhandle, om, at det havde man ikke, men at det ville komme på et senere tidspunkt? Er ministeren helt sikker på, at det ikke foregik under de forhandlinger?

Ministeren.

Altså, jeg var jo med til de forhandlinger, da de blev lukket, så ja, det er jeg helt sikker på. Og så kan jeg jo læse, at det ikke står i aftaleteksten.

Men jeg vil da også godt have svar fra spørgeren på, om jeg også skal tolke hans indlæg som en trussel om, at I nu også er ved at løbe fra aftalen.

Spørgeren for anden gang.

Nej, på ingen måde. Jeg gav også klart udtryk for fra talerstolen, at det her er et forslag, som bestemt pegede i en positiv retning. Men vi skal forholde os til, at det jo ikke er sådan, at to politikere har fået skrevet alt ned på et stykke papir. Der må være så meget tilbage, når man har lavet en aftale, at man også godt kan lave en aftale om, at der kommer noget på et senere tidspunkt.

Jeg vil gerne spørge ministeren om noget helt andet. Nu når der er de her fire kriterier for vandløb, kan ministeren så oplyse, om det ikke også er korrekt, at når det ene kriterie er, at det er klassificeret som et offentligt vandløb efter § 9 i lov om vandløb, vil man, hvis kommunerne vælger at overføre nogle af de her vandløb til private vandløb, kunne fjerne randzonen, hvis der ikke er en af de andre anmærkninger på?

Ministeren.

Det kan jeg ikke svare på på stående fod, men det tager vi selvfølgelig med i udvalgsbehandlingen.

Tak til fødevareministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og det vil sige, at forhandlingerne er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.