PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønlandsudvalget 2013-14
L 198 Bilag 4
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 198

Folketinget 2013-14

Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 26. maj 2014

Udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og

arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt

[af justitsministeren (Karen Hækkerup)]

1. Ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet et æn-

dringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. maj 2014 og var til 1.

behandling den 20. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Grønlandsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 8. maj 2014

dette udkast til udvalget, jf. GRU alm. del – bilag 58. Den

20. maj 2014 sendte justitsministeren de indkomne hørings-

svar og et notat herom til udvalget og den 21. maj 2014

sendte justitsministeren et supplerende høringssvar til udval-

get

Spørgsmål

Udvalget har stillet 96 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger [og politiske bemærkninger]

[Et

mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. ]

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at Regeringen i dén

grad har forsømt sine muligheder for at præge udvindingen

af råstoffer fra Grønlands undergrund. Havde Regeringen

kendt sin besøgelsestid, ville vi i dag have haft et stærkt og

blomstrende rigsfællesskabssamarbejde mellem Danmark og

Grønland om netop udvindingen af råstoffer, hvor en hastigt

gennemført "storskalalov" ikke havde været nødvendig, men

hvor udvindingen kunne være foregået på en værdig måde,

og med nordisk arbejdskraft under ordnede og civiliserede

forhold.

Nu gennemføres Storskalaloven med et stort flertal i Fol-

ketinget uden om Dansk Folkeparti. Præcis som Grønlands

Selvstyrelov af 2009 blev gennemført med et stort flertal i

Folketinget uden om Dansk Folkeparti. DF advarede den

gang - korrekt, viste det sig - om de konsekvenser, Selvsty-

reloven ville få, og i dag er det m.h.t. Storskalaloven igen op

til DF at pege på de mange blinkende advarselssignaler, som

flertallet af de danske og grønlandske politikere åbenbart

igen ikke ønsker at se.

Det har for Dansk Folkeparti været en meget vanskelig

proces at nå frem til en afvisning af Storskalaloven. For sag-

en er, at vi meget gerne vil medvirke til en proces, som må-

ske vil kunne give en forbedret økonomi til Grønland, som

spås fremover at skulle operere med årlige underskud på Fi-

nansloven på et sted mellem en halv og en hel milliard kro-

ner. En økonomisk situation af katastrofalt omfang, som end

ikke vil kunne afhjælpes af forøget bloktilskud fra Danmark,

al den stund det i Selvstyreloven af 2009 jo netop, på grøn-

landsk ønske, blev fastlagt, at bloktilskuddet ikke kan øges.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at netop disse kata-

strofale økonomiske udsigter er årsagen til, at Grønlands

Landsstyre (Naalakkersuisut) nu presser på for at haste en

lovgivning igennem, som på talrige punkter i dén grad afvi-

ger fra det, vi i Rigsfællesskabet og i Norden som helhed vil

beskrive som almindelig anstændighed, kultur og tradition.

DokumentId

Journalnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En lovgivning, som dels vil kunne vende op og ned på de-

mografien i Grønland, dels medføre social dumping, dels

åbne for, at et kommunistisk Kina vinder fodfæste i Arktis,

og yderligere i slutfasen måske vise sig slet ikke at komme i

nærheden af at kunne forbedre og stabilisere Grønlands øko-

nomi.

Dansk Folkeparti har efter 1. behandlingen stillet Rege-

ringen en lang række spørgsmål, som vi nu har fået svar på.

Flere af svarene, som har været af mere lavpraktisk karakter,

har været tilfredsstillende, men generelt set efterlader svare-

ne faktisk kun flere spørgsmål, og de vidner om, at den pro-

ces, der har været i gang i Regeringen - med justitsministe-

ren som omdrejningspunkt - har været særdeles mangelfuld,

og netop båret præg af, at lovforslaget for at tilfredsstille

Landsstyret, for alt i verden skulle hastes igennem her og

nu. Dansk Folkeparti har flere gange i det forhandlingsfor-

løb, der har været, netop bedt om at såvel Landstinget (Inat-

sisartut) som Folketinget tog sig mere tid, men dette er ble-

vet afvist af justitsministeren.

En lang række vitale spørgsmål kender hverken Lands-

styret eller regeringen svarene på, hvorfor man forlader sig

på det rene gætteri. Eksempelvis forventer Landsstyret, at

mellem 7 og 10 pct. af arbejdsstyrken ved et storskalapro-

jekt bliver grønlandsk. Med andre ord vil et storskalaprojekt

med 3500 arbejdere altså have knapt 350 grønlændere ansat,

og dette er der vist kun ganske få optimister, der forestiller

sig bliver virkelighed.

Det bør i Dansk Folkepartis optik således være med stor

ulyst, at Folketinget nu beslutter sig for at gøre dette mærke-

lige kludetæppe, som Storskalaloven er, til dansk lovgiv-

ning. Vi finder nemlig hele konceptet omkring et storskala-

projekt både særdeles udansk og særdeles ugrønlandsk. For

sådan gør vi simpelthen ikke i Kongeriget. Eller rettere: så-

dan har vi hidtil ikke gjort det. Under 1. behandlingen ram-

mede Dansk Folkeparti lovforslaget ind i en række billeder

af, hvad det egentlig er, regeringen anbefaler skal finde sted

i Kongeriget Danmark i det Herrens år 2014: man ser for sig

en Klondyke-lignende lejr midt i det storslåede grønlandske

landskab, hvortil i tusindvis af kinesiske mandspersoner er

blevet fragtet fra den anden ende af verden. En lukket enkla-

ve, hvor ingen udefra må komme ind, og hvor ingen indefra

må bevæge sig ud. Man ser for sig et hastigt opført skur,

hvorfra tre-fire danske politibetjente - i samarbejde med et

kommunist-kinesisk vagtselskab - skal opretholde lov og

orden. Man ser for sig et kinesisk felt-lazaret, som med nød-

tørftig førstehjælp skal betjene 5.000 mennesker, i en ar-

bejdslejr, hvor arbejdet er farligt, og hvor der arbejdes 24 ti-

mer i døgnet, alle ugens 7 dage.

Og man forstår på regeringen, at det er Dronning Ingrids

Hospital i Nuuk (Godthåb), der skal tage sig af de kvæstede

arbejdere. Et hospital, som allerede nu lider under en meget

stor mangel på læger og sygeplejersker, og hvor disse, som

følge af et væld af ubesatte stillinger, farer rundt for blot no-

genlunde at klare dagligdagen. Regeringen ser så yderligere

for sig, at det i realiteten bliver til Danmark, disse kvæstede

og syge skal overføres til. Til Rigshospitalet, til Herlev Sy-

gehus eller til Bispebjerg Sygehus. Dansk Folkeparti har

spurgt, hvordan blot ét storskalaprojekt vil belaste sygehus-

væsenet i Danmark og Grønland, men har ikke fået noget

kvalificeret svar.

Man ser for sig nogle arbejdsforhold, som vil ligge mile-

vidt fra de forhold, som kendetegner Kongeriget. Det er mu-

ligt kineserne får grønlandsk mindsteløn, men hvad der fra-

trækkes lønnen, og hvordan arbejderne i øvrigt behandles,

ved jo kun storskalaprojektets arbejdsgivere. Og uanset

hvorledes dette vendes og drejes, bliver realiteten løndum-

ping og social-dumping i den helt store stil. Organiseret so-

cial dumping, officielt sanktioneret og blåstemplet af Folke-

tinget - og dermed af Rigsfællesskabet.

Man ser for sig – ikke mindst hvis ét storskalaprojekt bli-

ver til flere - en nødtvunget optrapning af Søværnets indsats.

Med masser af sejladser i de grønlandske farvande af skibe

fra det kommunistiske Kina, og hvor civil skibsfart er totalt

sammenblandet med militær skibsfart. I den situation vil

USA med garanti forlange, at det danske søværn optrapper -

ellers skal amerikanerne nok ordne det selv! Regeringen har

i sine besvarelser omkring dette forhold ikke evnet bare at

komme i nærheden af at skønne, hvad der kan komme af ud-

gifter eller mandskabsmæssige krav for Søværnet.

Herud over er hverken Landsstyret eller regeringen i

stand til at give tilfredsstillende eller fyldestgørende svar på

en lang række væsentlige spørgsmål, som kortfattet listes op

nedenfor:

Asylproblematikken. Her oplyser Regeringen, at en asyl-

ansøger skal fragtes til Sandholmlejren, men intet om, hvad

der efterfølgende skal ske.

Hvor og hvordan skal den rent grønlandske arbejdskraft,

som efter planen skal stå for madlavning, kantinedrift og

rengøring på storskalaprojektet bo – og hvorledes vil man

tackle de situationer, der kan opstå, når det står klart, at

grønlandske arbejdere får langt mere i løn end deres kinesi-

ske arbejdskolleger.

Regeringen oplyser, at kineserne ikke må rejse til Dan-

mark, men giver intet svar på, hvordan man kan vide, om de

alligevel gør det, når der ikke er nogen paskontrol mellem

Danmark og Grønland.

Regeringen og Landsstyret er selv efter lovens vedtagelse

ikke nået til enighed om de sikkerhedspolitiske aspekter om-

kring uran og specielle mineraler og jordarter.

Det fremgår, at udlændinges adgang til opholds-, og ar-

bejdstilladelse i Grønland i et storskalaprojekt defineres af

»anlægs-fasen«. Men Regeringen er ikke i stand til at defi-

nere begrebet »anlægs-fase«, som –for så vidt – godt kunne

være uden en reel afslutning.

Landsstyret og Regeringen ved ikke efter hvilken tarif de

grønlandske arbejdere aflønnes.

Der synes ikke at være nogen plan for, hvorledes den

fremtidige kontrol med storskalaprojekterne skal foregå -

herunder miljøkontrol og arbejdsmiljøkontrol etc., og

Landsstyret er ikke i stand til at svare på, om man har det

nødvendige mandskab og ressourcer i øvrigt til at foretage

denne kontrol.

Det fremgår af lovforslaget, at Landsstyret i forbindelse

med storskalaprojektet ved Isuakasia skønner, at 7-10 pct. af

de ansatte i anlægsfasen vil være grønlandske arbejdere. Det

vil med andre ord sige, at knapt 300 grønlændere forventes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at få arbejde ved dette projekt. Hverken Landsstyret eller

Regeringen ser sig i stand til at besvare spørgsmålet om,

hvad dette, stærkt optimistiske, skøn baseres på.

Regeringen og Landsstyret er ikke i stand til at fremkom-

me med en plan for det lægelige beredskab i forbindelse

med et storskalaprojekt som eksempelvis Isuakasia. Man har

ingen idé om, hvor stor en stab af læger og sygeplejersker,

der tænkes ansat i selve storskalalejren, i hvor høj grad

(d.v.s. på hvilket operationsmæssigt niveau) man »på ste-

det« vil være gearet til at behandle kvæstede samt til hvilket

hospital(er), man tænker sig at fragte alvorligt kvæstede,

som ikke vil kunne behandles i lejren.

Regeringen og Landsstyret er ikke i stand til at vurdere,

hvor meget - mandskabsmæssigt og økonomisk - et storska-

laprojekt med 5.000 arbejdere vil belaste sygehusvæsenet i

henholdsvis Grønland og Danmark

Regeringen er ikke i stand til at vurdere, hvad et storska-

laprojekt vil betyde i for Søværnets aktiviteter ved Grøn-

land.

Regeringen og Landsstyret er ikke i stand til (muligvis

fordi de aldrig har skænket det en tanke! ) at vurdere de kul-

turelle, menneskelige og retlige konsekvenser, der vil være

af eksempelvis det kommende projekt i Maniitsoq (Sukker-

toppen), når 2.600 udenlandske arbejdere skal ansættes i

umiddelbar nærhed af en by med kun ca. 3.000 indbyggere.

Domstolsstyrelsen skønner, at der vil blive en ekstra ud-

gift på et sted mellem ca. 6 og ca. 24 mio. kr. årligt, lige-

som politiets ekstraindsats vil beløbe sig til ca. 11. mio. kro-

ner årligt. I disse beløb er ikke indregnet tolkningsudgifter.

Regeringen har ikke været i stand til at anslå udgiften hertil.

FTF anfører i sit høringssvar af 15. maj 2014, at der

»næppe kommer til at ske ansættelse af grønlandsk arbejds-

kraft i forbindelse med de planlagte storskala projekter.«.

Regeringen og Landsstyret har ikke desto mindre anslået, at

mellem 7 og 10 pct. af arbejderne vil være grønlandske.

FTF anfører yderligere i sit høringssvar af 15. maj 2014,

at man »finder det principielt betænkeligt, at det fremlagte

forslag lægger op til at blåstemple adgangen til at ansætte

udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen af en projekt på vil-

kår, som følger af storskalaloven, men som fraviger de grøn-

landske kollektive overenskomster, indgået mellem de mest

repræsentative grønlandske arbejdsmarkedsparter...« Rege-

ringen vil i sit svar ikke forholde sig til denne sag.

Regeringen ser ingen grund til at antage, at der vil være

særlige udenrigspolitiske komplikationer i forbindelse med

det kommunistiske Kinas planlagte aktiviteter og engage-

ment i det hele taget i forbindelse med storskalaprojekterne i

Grønland.

Sluttelig vil Dansk Folkeparti endnu engang beklage, at

Folketinget som helhed så ukritisk agter at sanktionere en så

elendigt gennemarbejdet lov, som har så enorm samfunds-

mæssig betydning for fremtiden for Grønland og Rigsfælles-

skabet, hvorfor vi skal opfordre til, at Folketinget afviser at

færdigbehandle loven for i stedet at opfordre Regeringen,

landsstyrerne i Grønland og på Færøerne til at gå i dialog

med henblik på at forme en organisation, som i Rigsfælles-

skabets regi og med basis i nordisk arbejdsmarkedstradition

og kultur vil kunne stå for den kommercielle udnyttelse af

Grønlands naturressourcer.

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tids-

punktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at

komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænk-

ningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal,

tiltrådt af <>

Til § 7

Paragraffen affattes således:

»§ 7.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Justitsministeren kan dog ikke sætte loven i

kraft, før der foreligger en udtalelse fra Den Internationale

Arbejdsorganisation (ILO), der fastslår, at Inatsisartutlov nr.

25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved

storskalaprojekter med senere ændringer ikke strider imod

ILO's konventioner. Såfremt en udtalelse fra ILO fastslår, at

Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og

anlægsarbejder ved storskalaprojekter med senere ændringer

strider imod ILO's konventioner, påhviler det regeringen at

indgå dialog med Grønlands Selvstyre med henblik på, at

grønlandsk og dansk lovgivning vedr. storskalaprojekter i

Grønland bringes i overensstemmelse med ILO's konventio-

ner.«

[Betingelse for lovens ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget betyder, at loven først kan træde i

kraft, når der er vished for, at lovgivningen vedr. storskala-

projekterne ikke strider imod ILO's konventioner. Denne

vished skal opnås ved, at regeringen indhenter en udtalelse

fra ILO, hvor ILO udtaler sig om, hvorvidt den grønlandske

storskalalov er i overensstemmelse med-, eller om den stri-

der imod ILO's konventioner.

Vedtages dette ændringsforslag, sikres det således, at den

udenlandske arbejdskraft, der skal arbejde med anlægsopga-

verne ved de grønlandske storskalaprojekter, kommer til at

arbejde under vilkår, som ikke strider imod med Den Inter-

nationale Arbejdsorganisation ILO's konventioner. Det dre-

jer sig især om ILO's kernekonventioner om foreningsfrihed

og retten til at føre kollektive forhandlinger, d.v.s. henholds-

vis ILO-konvention nr. 87 og nr. 98. Desuden er også ILO

konvention nr. 111 om forbud mod forskelsbehandling i be-

skæftigelse og erhverv relevant. Herudover kan ILO-kon-

vention nr. 94 om brug af arbejdsklausuler og ILO-konven-

tion nr. 169 om oprindelige folks rettigheder være relevante

i sammenhæng med storskalaprojekterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Viser det sig, at storskalalovgivningen er i strid med

ILO's konventioner, påhviler det regeringen at indgå dialog

med Grønlands Selvstyre med det formål at sørge for, at så-

vel storskalalovgivningen i Grønland som den afledte dan-

ske lovgivning om opholds- og arbejdstagerforhold ved stor-

skalaprojekterne, bringes i overensstemmelse med ILO's

konventioner. Kan Grønlands Selvstyre og den danske rege-

ring ikke opnå enighed om dette, har regeringen mulighed

for at fremsætte lovforslag om ændring af nærværende lov

for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og ar-

bejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt, hvor det

indarbejdes, at opholds- og arbejdstilladelser ikke kan gives

til udlændinge, der skal arbejde ved storskalaprojekter, hvor

arbejdstagerforholdene er i strid med ILO's konventioner.

Flemming Møller Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Karin Gaardsted (S) Astrid Krag (S) Peder Christensen (S)

Torben Hansen (S) Christian Friis Bach (RV) Nadeem Farooq (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF)

Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Sara Olsvig (IA)

fmd.

Doris Jakobsen (SIU)

nfmd.

Uffe Elbæk (UFG)

Kim Andersen (V) Ellen Trane Nørby (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Birgitte Josefsen (V)

Jakob Ellemann-Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V) Søren Espersen (DF)

Martin Henriksen (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Villum Christensen (LA) Per Stig Møller (KF)

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 198

Bilagsnr. Titel

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministerens svar på GRU alm. del - spm. 43-46 om storskalalo-

ven og sjældne jordarter.

Høringssvar fra Landsorganisationen i Danmark (LO), som er indkom-

met efter høringsfristens udløb, fra justitsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 198

Spm.nr.

Titel

Spm. om der i andre love også skal indsættes klausuler om sjældne

jordarter, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilke andre love der i så fald skal indsættes yderligere

klausuler, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om det er gunstigt for investeringsmiljøet at blande sjældne jord-

arter ind i en lov om arbejds- og opholdstilladelser, til justitsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om at det ville være mest hensigtsmæssigt, hvis regeringen lave-

de en klar aftale med Naalakkersuisut om eventuelle sikkerhedspoliti-

ske aspekter af råstofudvinding generelt, frem for at indsætte klausuler

og uigennemtænkte sammenblandinger af tingene i tilfældig lovgiv-

ning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor regeringen ikke har valgt en fremgangsmåde, hvor

man laver en samlet aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen om

eventuelle sikkerhedspolitiske aspekter af råstofaktiviteter i Grønland,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke sjældne jordarter, der har implikationer for dansk

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, til justitsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om at udlændinges adgang til opholds-, og arbejdstilladelse i

Grønland i et storskalaprojekt defineres af "anlægsfasen" og hvordan

regeringen tidsmæssigt definerer begrebet "anlægsfase, til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om aflønning af de grønlandske arbejdere, som engageres til

storskalaprojekternes tilknyttede aktiviteter, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes den rent grønlandske arbejdskraft, som efter pla-

nen skal stå for madlavning, kantinedrift, rengøring indkvarteres, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om den udenlandske arbejdskraft i forbindelse med jernmine-

projektet i Isua vil få mulighed for, i fritiden, at lade sig transportere

til Nuuk, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan, at den rent grønlandske arbejdskraft i jernminepro-

jektet i Isua i forbindelse med fritid og ferie skal lade sig transportere

til Nuuk, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om regeringen vil bede landsstyret bekræfte, at man - eksempel-

vis i forbindelse med projektet i Isua - har de mandskabsmæssigt og

økonomisk fornødne ressourcer til at udføre en forløbende kontrol af

arbejdspladserne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at landsstyret i forbindelse med storskalaprojektet ved Isua

skønner, at 7-10 pct. af de ansatte i anlægsfasen vil være grønlandske

arbejdere, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om det lægelige beredskab i forbindelse med et storskalaprojekt

herunder, hvor stor en stab af læger og sygeplejersker, der tænkes an-

sat i selve storskalalejren, i hvor høj grad (på hvilket operationsmæs-

sigt niveau) man "på stedet" vil være gearet til at behandle kvæstede -

samt til hvilket hospital(er), man tænker sig at fragte alvorligt kvæste-

de, som ikke vil kunne behandles i lejren, til justitsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om at Dronning Ingrids Hospital i Nuuk vil være det primære

behandlingssted i forbindelse med personkvæstelser, som ikke lader

sig behandle i storskalalejren, og om at Rigshospitalet i København vil

være det næste niveau, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange lægestillinger, sygeplejerskestillinger og syge-

plejerstillinger, der er ubesatte ved Grønlands sygehusvæsen - og i den

forbindelse specifikt oplyse antallet ved Dronning Ingrids Hospital i

Nuuk, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om Dronning Ingrids Hospital i Nuuk vil have de mandska-

bsmæssige og økonomiske ressourcer til, udover at løse sine øjeblik-

kelige opgaver, i forbindelse med jernmineprojektet i Isua, at kunne

betjene yderligere ca. 3.000 udenlandske "indbyggere", til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor meget et storskalaprojekt med 5.000 arbejdere vil bela-

ste sygehusvæsenet i hhv. Grønland og Danmark, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, at der for hvert storskalaprojekt skal indrettes en politista-

tion, og at udgiften hertil vil være ca. 11 mio. kr. pr. år og hvor mange

betjente, der tænkes ansat ved et sådant projekt, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke yderligere ressourcer der i forbindelse med et stor-

skalaprojekt, skal anvendes til Søværnets aktiviteter ved Grønland, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at såfremt en udenlandsk arbejder under sit ophold i Grøn-

land søger asyl i Kongeriget, vil denne skulle transporteres til Sand-

holmlejren for dér at få sin sag behandlet, til justitsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvordan man - så længe der ikke er paskontrol mellem

Grønland og Norden foretage en rejse til Danmark eller norden, til ju-

stitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad et voldsomt indtag af udenlandske arbejdere (2.600)

kulturelt, menneskeligt, retligt - samfundsmæssigt i øvrigt - vil betyde

for Maniitsoq, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om det også i Danmark ville være acceptabelt at grundlønnen for

en udenlandsk arbejder er sat til 81,91 kr. pr. time - men at arbejdsgi-

veren frit kan trække i denne grundløn for at afholde udgifter som rej-

se, ferie, kost, logi, arbejdsbeklædning og forsikring, til justitsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om det alene er arbejdsgiveren London Mining Greenland A/S,

som kan beslutte, hvorvidt der skal ansættes grønlandsk arbejdskraft

ved storskalaprojektet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om det planlagte storskalaprojekt ved Kvanefjeld først kan sæt-

tes i gang i det øjeblik, regeringen og landsstyret er nået til enighed

om, hvorledes uran og sjældne jordarter skal behandles - og hvem af

parterne, som har beslutningsmyndigheden, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan følgende sætning i storskalaloven (under 3.5.3)

skal forstås, og hvilke yderligere beføjelser, regeringen med sætningen

giver landsstyret: "Naalakkersuisut har i øvrigt oplyst, at der efter be-

hov løbende kan ske justering af de vilkår for projektselskabets tilla-

delse, som måtte være nødvendige for efterlevelse af den for Grønland

gældende lovgivning, jf. storskalalovens §20, stk. 3.", til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at ingen udenlandsk arbejder, tilknyttet et storskalaprojekt

(jf. lovforslagets 3.6.2), vil kunne opnå familiesammenføring med

tidsubegrænset opholdstilladelse, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, at der vil blive en ekstraudgift på et sted mellem ca. 6 mio.

kr. årligt og ca. 24 mio. kr. årligt - ligesom politiets ekstraindsats vil

beløbe sig til ca. 11. mio. kr. årligt, til justitsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om regeringen vil bekræfte antagelsen, som FTF anfører i sit hø-

ringssvar af 15. maj 2014, at der "næppe kommer til at ske ansættelse

af grønlandsk arbejdskraft i forbindelse med de planlagte storskala-

projekter...", til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, regeringen vil anmode landsstyret om kommentere til FTF's

høringssvar af 15. maj 2014, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om regeringen kan bekræfte, at man løbende er i kontakt med

USAs myndigheder i forbindelse med de sikkerhedsmæssige aspekter

omkring Kinas planlagte aktiviteter og engagement i det hele taget i

forbindelse med storskalaprojekterne i Grønland, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke ILO-konventioner gælder i Grønland, til justitsmini-

steren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan processen er i forhold til de rapporteringer om

overholdelsen af ILO-konventioner, der er gældende for Grønland, til

justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, at relevante ILO-konventioner, der sikrer fagforeningernes

frie forhandlings- og konfliktret, og som Danmark har ratificeret, bli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ver overholdt inden for hele rigsfællesskabets område, til justitsmini-

steren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvornår der er sket dansk ratifikation omfattende Grønland

for hver af de ILO-konventioner, der er gældende eller vil blive gæl-

dende i Grønland, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke ILO-konventioner, som omfatter eller vil omfatte

Grønland, Kina IKKE har ratificeret, til justitsministeren , og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, i hvilket omfang kinesiske mineselskaber er forpligtet til at

overholde ILO-konventioner, de ikke har ratificeret, til justitsministe-

ren , og ministerens svar herpå

Spm. om, den danske regering kan sætte ILO-konventioner, som vi

har tiltrådt, i kraft for Grønland, til justitsministeren , og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan eventuelle asylansøgninger for personer, der har få-

et arbejds- og opholdstilaldelse efter loven vil blive behandlet og

hvem der bærer udgiften for et evt. ophold i Danmark, til justitsmini-

steren , og ministerens svar herpå

Spm. om mulighederne for at udsende en arbejder efter en afvist asyl-

ansøgning til Kina i forhold til forbuddet mod nonrefoulement, til ju-

stitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange opholds- og arbejdstilladelser der forventes at

skulle gives til udenlandsk arbejdskraft ved storskalaprojekter i Grøn-

land, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan storskalalovens regler om acceptable løn- og an-

sættelsesforhold harmonerer med den definition, som regeringens em-

bedsmandsudvalg har opstillet for social dumping, til justitsministe-

ren , og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilket land og i hvilket organ en strid om en udenlandsk

overenskomst skal afklares, til justitsministeren , og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvordan man vil sikre, at rettigheder som tilkommer arbej-

derne i henhold til en udenlandsk overenskomst, faktisk administreres

korrekt for arbejdere i Grønland under loven, til justitsministeren , og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan og i hvor høj grad kinesiske arbejdstagere er orga-

niseret, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan vilkårene for fagforeninger er i Kina og om er der

organisationstvang, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om en udenlandsk overenskomst skal være affattet på grøn-

landsk, dansk eller engelsk for at opfylde kravene i storskalaloven, til

justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan Selvstyret vil vurdere, om løn- og arbejdsvilkår er i

overensstemmelse med storskalaloven, jf. dennes § 10, stk. 1, til ju-

stitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om de grønlandske myndigheders ekspertise i forhold til nærme-

re fortolkning og forståelse af udenlandske overenskomster, der er ble-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vet til på arbejdsmarkeder, som ligger meget fjernt fra det danske og

grønlandske, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan Selvstyret vil vurdere, om grundlaget for overens-

komsten ikke strider mod internationale konventioner, til justitsmini-

steren , og ministerens svar herpå

Spm. om, at hvis en grønlandsk fagforening kræver indgåelse af over-

enskomst og i den forbindelse foretager lovlige kampskridt, og kan

der i givet fald etableres sympatikonflikter i Danmark, til justitsmini-

steren , og ministerens svar herpå

Spm. om de udenlandske arbejdere, der er beskæftiget med anlægsar-

bejder i storskalaprojekter frit kan melde sig ind i grønlandske fagfor-

eninger, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til 3F’s formand Poul Erik

Skov Christensens udtalelser om, at han finder det ”uacceptabelt” og

”skamfuldt”, at regeringen accepterer og blåstempler de arbejdsvilkår

medarbejderne i Grønland kan se frem til under storskalaloven, til ju-

stitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan konfliktretten er sikret i storskalaloven i forhold til

reglerne for det danske arbejdsmarked, til justitsministeren , og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, hvordan man vil sikre, at de enkelte udlændinge, der er med

i en stor gruppeansøgning om arbejds- og opholdstilladelse, faktisk

ønsker at arbejde på et mineprojekt, da tvangsarbejde jo fortsat er ud-

bredt i f.eks. Kina, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan Arbejdstilsynets ekspertise er i forhold til vurde-

ring af arbejdsforhold i forbindelse med minedrift, til justitsministe-

ren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke nærmere bestemmelser om konfliktret der er behov

for, siden selvstyret har en meget generel bemyndigelse til at fastsætte

disse i storskalalovens § 10e, til justitsministeren , og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvordan det kontrolleres, at de udenlandske arbejdstagere

får udbetalt løn ifølge overenskomsten, til justitsministeren , og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, at arbejdsgiveren skal betale for kost, logi, arbejdsbeklæd-

ning, frirejser og forsikring og hvilke regler gælder der for standarden

af logiet, hvilke forsikringer og på hvilket niveau er arbejdsgiveren

forpligtet til at betale for det , til justitsministeren , og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvordan man vil kontrollere, at ferie faktisk afholdes og ik-

ke anvendes til f.eks. arbejde for arbejdsgiveren i hjemlandet, til ju-

stitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke regler der gælder for afholdelse af ferie i forhold til

opholdssted, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvem der betaler for ansøgningen om en ”gruppe”-arbejds-

og opholdstilladelse, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om arbejdsgiveren kan kræve, at udenlandske arbejdstagere, der

er omfattet af ansøgningen, betaler hele eller en forholdsmæssig andel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af gebyret for ansøgningen, til justitsministeren , og ministerens svar

herpå

Spm. om gebyret på en ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse

kan medregnes i lønnen for den udenlandske arbejdstager, til justits-

ministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om der er krav om ligeløn for mænd og kvinder i forhold til mi-

nimumslønnen i storskalaloven, til justitsministeren , og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan man vil sikre det nødvendige beredskab i forhold

til redning, hvis der sker store ulykker i forbindelse med anlægspro-

jekterne, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke arbejdsmiljøregler der gælder for eksponering for ra-

dioaktive materialer i forbindelse med anlægsprojekter, til justitsmini-

steren , og ministerens svar herpå

Spm. om, der i Selvstyret er afsat, eller vil blive afsat, ressourcer til

det øgede rapporteringsarbejde til ILO, til justitsministeren , og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, hvordan den ekstra opgave i forhold til Arbejdstilsynet fi-

nansieret bliver, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilket omfang Arbejdstilsynets eventuelt mangelfulde til-

syn kan udløse erstatningspligt over for arbejdere, der kommer til

skade ved arbejdet, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, de forventede, samlede omkostninger for Danmark, såfremt

Grønland får gang i mineprojekter, herunder forventede ændrede om-

kostninger inden for Arbejdstilsynet, sundhedsvæsenet, SAR, havmil-

jø, ordenshåndhævelse, fængselsområdet mv., til justitsministeren , og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke beskatningsforhold der gælder for de udenlandske ar-

bejdere i forhold til løn, kost, logi, fri arbejdsbeklædning m.v., til ju-

stitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan en eventuel erstatning for en arbejdsskade vil blive

beskattet, til justitsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, det kan garanteres, at storskalaprojekter ikke medfører om-

kostninger for den danske stat, til justitsministeren , og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvilke opholds- og ansættelsesregler der gælder for råstof-

projekter, der er på mindre end 5 mia. kr. og dermed ligger udenfor

definitionen af storskalaprojekter, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvilke begrundelser der er for at indskrive sjældne minera-

ler, jf. bemærkningerne til lovforslaget, til justitsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, hvordan det sikres, at afsnit 3.2 i bemærkningerne til lovfor-

slaget ikke forstås og efterleves som løndumping, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad ministeren vil gøre for, at samarbejdet mellem myn-

dighederne i Grønland og Danmark bliver bedre fremadrettet mht

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overholdelse af tidsfrister, oversættelse af tekster og dokumenter m.v.,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren er enig med den socialdemokratiske ordfører i at

der ikke skal indføres en lignende lovgivning som nærværende lovfor-

slag i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren er enig i bemærkningerne i lovforslaget s. 12

øverst venstre spalte, hvor det hedder at ”Folkeretligt har Danmark

som rigsmyndighed ansvaret over for ILO for, at riget, herunder Grøn-

land, lever op til de internationale forpligtelser, som følger af ILO´s

konventioner og medlemskabet af ILO”, til justitsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om at bekræfte bemærkningerne til lovforslaget s. 12 venstre

spalte, om, at Danmark som rigsmyndighed har ansvaret for overhol-

delse af ILO´s otte kernekonventioner inden for hele rigsfællesskabet,

uanset om disse er ratificeret af Grønland og Færøerne, til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om at spørgsmålet om overholdelse af ILO konventioner, som

Danmark har ratificeret, henhører under Danmarks internationale for-

pligtelser, og derfor er et anliggende for rigsfællesskabet, på lige fod

med forsvars- sikkerheds- og udenrigspolitik, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om konsekvensen af denne særlov kan være forskelsbehandling

på grund af nationalitet, idet den lovliggør, at udenlandske arbejdere

beskæftiget i storskalaprojekter, aflønnes på andre vilkår end på sæd-

vanlige grønlandske vilkår, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om at, hvis udvinding af sjældne jordarter i Grønland som be-

skrevet i lovens bemærkninger er betinget af en aftale mellem den

danske og den grønlandske regering, så kan den danske regering blo-

kere for udvinding af sjældne jordarter, ved at nægte at indgå en afta-

le, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad der forstås ved ”almindelige kollektiv arbejdsret i

Grønland”, hvilke principper den hviler på, hvilke retsinstanser der er,

hvilke rettigheder arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger har, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke lovmæssige eller andre begrænsninger der var i for-

handlings- og konfliktretten på det grønlandske arbejdsmarked før

indførelsen af storskalaloven, og hvilke begrænsninger i forhandlings-

og konfliktretten, der indføres med Storskalaloven, til justitsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om lovfæstelse af udenlandske fagforeningers forhandlings- og

konfliktret er en sædvanlig del af ”almindelig grønlandsk arbejdsret”,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at Storskalalovens § 10 er en begrænsning af de grønland-

ske fagforeningers forhandlings- og konfliktret, idet den lovfæster

udenlandske fagforeningers forhandlings- og konfliktret, til justitsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om Storskalalovens § 10e er en ubegrænset beføjelse til den

grønlandske regering til egenhændigt at fastsætte regler om, hvem der

kan repræsentere arbejdere beskæftiget i Storskalaprojekter, hvilke

rettigheder arbejdsgivernes og arbejdernes organisationer har med

hensyn til forhandlings- og konfliktret, hvilke overenskomster, der

skal gælde, hvilke regler der skal gælde for fastsættelse af løn og ferie,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om Storskalalovens § 10e er i overensstemmelse med ILO´s ker-

nekonventioner om organisationsfrihed og retten til at indgå kollektive

overenskomster uden indblanding fra regeringsmagten, til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om at arbejds- og opholdstilladelser til udenlandske arbejdere i

henhold til nærværende lovforslag er en opholdstilladelse til hele

Grønland, men at den grønlandske regering vil begrænse de, til justits-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om det er rigtigt forstået, at den udenlandske virksomhed får til

opgave at sikre, at de udenlandske arbejdere ikke bevæger sig uden for

de anviste områder og lejre, og hvilke magtbeføjelser har virksomhe-

den til at sikre, at de udenlandske arbejdere ikke bevæger sig uden for

de anviste områder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at det er i overensstemmelse med erklæringer og konventio-

ner om FN´s menneskerettigheder, at udenlandske arbejdere kan for-

menes retten til at bevæge sig frit i det land de opholder sig i, og at de

kan formenes retten til sammenføring med deres familie, til justitsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren har modtaget et brev fra 3F dateret 15. maj 2014,

med en kritik af Storskalaloven for at være i strid med ILO´s grund-

læggende konventioner, og i så fald forklare, hvorfor 3F´s henvendel-

se ikke indgår i høringsmaterialet, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om hvad den danske regering vil gør, hvis det efter ikraftræden

af særloven viser sig, at denne er i strid med ILO´s kernekonventioner,

idet den henviser til Storskalaloven, til justitsministeren, og ministe-

rens svar herpå