PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønlandsudvalget 2013-14
L 198 Bilag 11
Offentligt

OMTRYK

Til lovforslag nr.

L 198

Folketinget 2013-14

OMTRYK

Korrektion i politiske bemærkninger fra EL

Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 2. juni 2014

Betænkning

over

Forslag til lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og

arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt

[af justitsministeren (Karen Hækkerup)]

1. Ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-

dringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. maj 2014 og var til 1.

behandling den 20. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Grønlandsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 8. maj 2014

dette udkast til udvalget, jf. GRU alm. del – bilag 58. Den

20. maj 2014 sendte justitsministeren de indkomne hørings-

svar og et notat herom til udvalget, og den 21. og 28. maj

2014 sendte justitsministeren et supplerende høringssvar til

udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 104 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (V, S, RV, SF, LA, KF, IA og SIU)

indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Flertallet vil

stemme imod det stillede ændringsforslag.

Venstres, Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget, som

udgør et flertal i udvalget, lægger vægt på, at ILOʼs såkaldte

kernekonventioner bliver gældende i Grønland. Grønland

har tilkendegivet, at disse konventioner vil blive ratificeret,

og at Grønland derfor fremover indgår i ILOʼs overvåg-

nings- og afrapporteringssystem.

Venstre, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Det

Konservative Folkeparti lægger endvidere vægt på bemærk-

ningerne til lovforslaget, hvor regeringen understreger, at

spørgsmålet om udvinding og eksport af visse særlige rå-

stoffer kan rejse udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspoliti-

ske spørgsmål, hvilket eksempelvis gør sig gældende, for så

vidt angår udvinding og eksport af uran og andre radioaktive

mineraler. Naalakkersuisut og regeringen er i den forbindel-

se enige om, at der skal udarbejdes en samarbejdsaftale om

det fremtidige praktiske samarbejde vedrørende udvinding

og eksport af uran og andre radioaktive mineraler. En aftale

herom forventes færdiggjort i 2. halvdel af 2014. Det forud-

sættes på den baggrund, at meddelelse af opholds- og ar-

bejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1,

i forbindelse med storskalaprojekter, som vedrører udvin-

ding af uran og andre radioaktive mineraler, først vil kunne

finde sted, når den nævnte samarbejdsaftale er indgået. Det-

te gælder uanset omfanget af udvindingen af radioaktive mi-

neraler, og uanset om de radioaktive mineraler alene udvin-

des som et biprodukt ved et storskalaprojekt, der hovedsage-

lig vedrører udvinding af andre råstoffer.

Venstre, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Det

Konservative Folkeparti lægger desuden vægt på, at det ef-

ter regeringens opfattelse ikke kan udelukkes, at såkaldte

sjældne jordarter potentielt kan rejse lignende spørgsmål af

udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitisk karakter afhæn-

gigt af bl.a. den teknologiske udvikling, den globale efter-

spørgsel, markedets tilpasningsevne, geopolitiske forhold og

konkrete omstændigheder relateret til det enkelte projekt.

Disse forhold ændrer dog ikke ved den gældende kompeten-

cefordeling mellem selvstyret og rigsmyndighederne på rå-

stofområdet, hvor selvstyret har den lovgivende og udøven-

de magt. Det forudsættes på den baggrund, at meddelelse af

opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestem-

melse i § 1, stk. 1, i forbindelse med storskalaprojekter, som

AX016303

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

vedrører sjældne jordarter, herunder som biprodukt, først vil

kunne finde sted, når der er opnået enighed mellem Naalak-

kersuisut og regeringen om gensidig informationsudveksling

om sådanne projekter

Socialistisk Folkepartis og Inuit Ataqatigiits medlemmer

af udvalget bemærker med hensyn til den del af lovforsla-

gets bemærkninger, der vedrører sjældne jordarter: I be-

mærkningerne til lovforslaget er der indarbejdet et afsnit om

sjældne jordarter. Regeringen skriver, at godkendelse af op-

holds- og arbejdstilladelser forudsætter, at der opnås enig-

hed mellem Naalakkersuisut og regeringen om gensidig in-

formationsudveksling om sådanne projekter. SF og IA me-

ner, at det er uacceptabelt at lægge den slags klausuler ind,

også selv om det kun er i bemærkningerne til lovforslaget.

SF og IA mener ikke, at godkendelse af ansøgninger om

opholds- og arbejdstilladelser har noget at gøre med infor-

mationsniveauet mellem Naalakkersuisut og regeringen om

projekter vedrørende sjældne jordarter. For det første går be-

mærkningerne på kompromis med selvstyreloven, hvor det

klart fremgår, at Grønland har den udøvende og lovgivende

magt på råstofområdet, og det gælder, uanset hvilke minera-

ler der er tale om. For det andet er det uforståeligt, at der

pludselig blandes specifikke mineraler ind i en udlændinge-

lov, som handler om opholds- og arbejdstilladelser. Det er

en stærkt uhensigtsmæssig sammenblanding af tingene, og

det skaber uklarhed over, hvem der har kompetencen, både

internt i rigsfællesskabet og for erhvervslivet, selskaber og

investorer, som skal forholde sig til denne lov. For det tredje

sætter SF og IA spørgsmålstegn ved, hvad der så sker med

sjældne jordarterprojekter, der ikke er storskalaprojekter.

Ændringerne i udlændingeloven gælder jo kun for storskala-

projekter. Betyder det så, at der kan forventes nye klausuler

i alle mulige andre love også? Det virker meget uigennem-

tænkt, og SF og IA mener, at man med teksten om sjældne

jordarter bevæger sig ud på en glidebane, hvor det fremover

bliver uklart, hvad der skal stå i bemærkninger til lovforslag

om kompetenceforhold mellem Grønland og Danmark.

SF og IA er enige i, at der skal samarbejdes om sikker-

hedspolitik, men god regeringsførelse ville være at lave en

klar aftale mellem Grønland og Danmark om sikkerhedspo-

litik i forbindelse med råstofudvinding generelt i stedet for

at snige klausuler ind i tilfældig lovgivning.

SF og IA mener også, at selve processen omkring frem-

sættelsen af dette lovforslag er under al kritik. Folketinget

førstebehandlede lovforslaget uden at have viden om, hvad

Inatsisartuts indstilling til loven ville være. Det er dybt

uhensigtsmæssigt. Samtidig fik Inatsisartut og det øvrige

grønlandske samfund først lovteksten og bemærkningerne

meget sent – faktisk først 1 uge efter at Folketinget modtog

teksten. Derudover har høringsfristen på 8 dage været uri-

melig kort.

SF og IA finder det uacceptabelt, at man endnu en gang

står i en situation, hvor et så vigtigt lovforslag skal

1) hastebehandles på bekostning af behørig høringsperio-

de,

2) parallelbehandles, således at Folketinget ved sin første-

behandling ikke har mulighed for at vide, hvad Inatsi-

sartut har konkluderet ved sin behandling af lovforsla-

get, og

3) fremsættes og behandles i Folketinget inden Inatsisartut

har modtaget de fornødne dokumenter og derfor ikke

kan begynde sin stillingtagen til lovforslaget forud for

behandlingen af denne.

SF og IA henholder sig til Inatsisartuts Erhvervsudvalgs

betænkning, hvori det anføres, at: »Naalakkersuisut oplyser

i sit forlæggelsesnotat, at der har været en tæt dialog mellem

regeringen og Naalakkersuisut om forslaget herunder i for-

hold til spørgsmålet om sjældne jordarter, og at det gennem

denne dialog er lykkedes at imødekomme Naalakkersuisuts

ønske om fremsættelse af lovforslaget i indeværende Folke-

tingssamling. Naalakkersuisut oplyser endvidere, at det

fremgår af lovforslaget, at spørgsmålet om sjældne jordarter

ikke ændrer ved den gældende kompetencefordeling mellem

selvstyret og rigsmyndighederne på råstofområdet, hvor

selvstyret har den lovgivende og udøvende magt.

Udvalget forudsætter og har tillid til at Naalakkersuisut

igennem sin løbende dialog med regeringen om lovforslaget,

også har tilsikret sig en fælles politisk forståelse med rege-

ringen omkring rammerne og betingelserne for, hvornår det

kan anerkendes, at den gensidige informationsudveksling er

tilstrækkelig og tilfredsstillende for begge parter. Dette for

at sikre, at der ikke efterfølgende i forbindelse med udlæn-

dingelovens konkrete administration kan opstå komplikatio-

ner i forhold til udstedelse af opholds- og arbejdstilladelser i

forbindelse med et storskalaprojekt, hvor der indgår »sjæld-

ne jordarter« enten som et hoved- eller biprodukt.«

Om kompetencefordelingen mellem Selvstyret og Rigs-

myndighederne skriver Inatsisartuts Erhvervsudvalg videre:

»Udvalget er i udgangspunktet principielt enigt med Naalak-

kersuisut i, at selve lovteksten, som den er formuleret i lov-

forslaget, ikke i sig selv ændrer noget ved kompetenceforde-

lingen mellem selvstyret og rigsmyndighederne på råstof-

området, men udvalget finder det meget uheldigt, og malpla-

ceret, at disse bemærkninger vedrørende udvinding af uran

og andre radioaktive mineraler samt sjældne jordarter af re-

geringen er medtaget i et lovforslag om meddelelse af op-

holds- og arbejdstilladelser i forbindelse med storskalapro-

jekter. Det er Erhvervsudvalgets principielle standpunkt, at

rigslovgivning, der relaterer sig til eller skal medvirke til at

facilitere en generel udvikling af råstofområdet på Grønland,

ikke bør anvendes til at fremme en sikkerhedspolitisk dags-

orden.«

I sine afsluttende bemærkninger skriver Inatsisartutsud-

valget: »Erhvervsudvalget anser, at de til lovforslaget anfør-

te bemærkninger som vedrører udvinding af sjældne jordar-

ter, hvor den danske regering forudsætter, at meddelelse af

opholds- og arbejdstilladelse først vil kunne finde sted, når

der er opnået enighed mellem Naalakkersuisut og regerin-

gen om gensidig informationsudveksling om sådanne pro-

jekter, ikke umiddelbart kan udledes af selve lovteksten. Ud-

valget anser, at problematikken omkring meddelelse af op-

holds- og arbejdstilladelse i forbindelse med storskalapro-

jekter ikke på nogen måde bør afhænge af, hvilke råstoffer

der skal udvindes i et givet storskalaprojekt. Rejser udvin-

dingen af visse særlige råstoffer forsvars- eller sikkerheds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

politiske spørgsmål, finder udvalget ikke, at sådanne spørgs-

mål bør søges afklaret i en lov om adgang til opholds- og ar-

bejdstilladelse i forbindelse med storskalaprojekter, men at

sådanne spørgsmål rettelig bør afklares på anden vis i for-

bindelse med drøftelserne omkring de forsvars- og sikker-

heds politiske forhold i forbindelse med den fremtidige

håndtering af disse mineraler/ jordarter fra mulige kommen-

de storskalaprojekter. Endelig skal udvalget opfordre de to

regeringer til indbyrdes at udveksle oplysninger i forbindel-

se med råstofområdet, storskalaprojekter og anlæg i så god

tid, at der bliver den fornødne tid til en koordineret sagsbe-

handling i de to parlamenter.«

SF og IA tilslutter sig Inatsisartuts bemærkninger i udval-

gets betænkning inklusive Erhvervsudvalgets indstilling om

lovforslagets vedtagelse.

mindretal

i udvalget (DF og Uffe Elbæk (UFG)) ind-

stiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindre-

tallet stemmer for det stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

det er Dansk Folkepartis opfattelse, at regeringen i den grad

har forsømt sine muligheder for at præge udvindingen af rå-

stoffer fra Grønlands undergrund. Havde regeringen kendt

sin besøgelsestid, ville der i dag have været et stærkt og

blomstrende rigsfællesskabssamarbejde mellem Danmark og

Grønland om netop udvindingen af råstoffer, hvor en hastigt

gennemført »storskalalov« ikke havde været nødvendig,

men hvor udvindingen kunne være foregået på en værdig

måde og med nordisk arbejdskraft under ordnede og civili-

serede forhold.

Nu gennemføres storskalaloven med et stort flertal i Fol-

ketinget uden om Dansk Folkeparti, præcis som Grønlands

Selvstyrelov af 2009 blev gennemført med et stort flertal i

Folketinget uden om Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti

advarede den gang – korrekt, viste det sig – om de konse-

kvenser, Selvstyreloven ville få, og i dag er det med hensyn

til storskalaloven igen op til Dansk Folkeparti at pege på de

mange blinkende advarselssignaler, som flertallet af de dan-

ske og grønlandske politikere åbenbart igen ikke ønsker at

se.

Det har for Dansk Folkeparti været en meget vanskelig

proces at nå frem til en afvisning af storskalaloven. For sag-

en er, at vi meget gerne vil medvirke til en proces, som må-

ske vil kunne give en forbedret økonomi til Grønland, som

spås fremover at skulle operere med årlige underskud på fi-

nansloven på et sted mellem �½ og 1 mia. kr. Det er en øko-

nomisk situation af katastrofalt omfang, som end ikke vil

kunne afhjælpes af forøget bloktilskud fra Danmark, al den

stund det i Selvstyreloven af 2009 jo netop, på grønlandsk

ønske, blev fastlagt, at bloktilskuddet ikke kan øges.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at netop disse kata-

strofale økonomiske udsigter er årsagen til, at Grønlands

Landsstyre (Naalakkersuisut) nu presser på for at haste en

lovgivning igennem, som på talrige punkter i den grad afvi-

ger fra det, man i rigsfællesskabet og i Norden som helhed

vil beskrive som almindelig anstændighed, kultur og traditi-

on. Det er en lovgivning, som dels vil kunne vende op og

ned på demografien i Grønland, dels medføre social dum-

ping, dels åbne for, at et kommunistisk Kina vinder fodfæste

i Arktis, og yderligere i slutfasen måske vise sig slet ikke at

komme i nærheden af at kunne forbedre og stabilisere Grøn-

lands økonomi.

Dansk Folkeparti har efter 1. behandlingen stillet regerin-

gen en lang række spørgsmål, som der er kommet svar på.

Flere af svarene, som har været af mere lavpraktisk karakter,

har været tilfredsstillende, men generelt set efterlader svare-

ne faktisk kun flere spørgsmål, og de vidner om, at den pro-

ces, der har været i gang i regeringen – med justitsministe-

ren som omdrejningspunkt – har været særdeles mangelfuld

og netop båret præg af, at lovforslaget for at tilfredsstille

Landsstyret for alt i verden skulle hastes igennem her og nu.

Dansk Folkeparti har flere gange i det forhandlingsforløb,

der har været, netop bedt om, at såvel Landstinget (Inatsisar-

tut) som Folketinget tog sig mere tid, men dette er blevet af-

vist af justitsministeren.

En lang række vitale spørgsmål kender hverken Lands-

styret eller regeringen svarene på, hvorfor man forlader sig

på det rene gætteri. Eksempelvis forventer Landsstyret, at

mellem 7 og 10 pct. af arbejdsstyrken ved et storskalapro-

jekt bliver grønlandsk. Med andre ord vil et storskalaprojekt

med 3.500 arbejdere altså have knap 350 grønlændere ansat,

og dette er der vist kun ganske få optimister der forestiller

sig bliver virkelighed.

Det bør i Dansk Folkepartis optik således være med stor

ulyst, at Folketinget nu beslutter sig for at gøre dette mærke-

lige kludetæppe, som storskalaloven er, til dansk lovgivning.

Dansk Folkeparti finder nemlig hele konceptet omkring et

storskalaprojekt både særdeles udansk og særdeles ugrøn-

landsk. For sådan gør vi simpelthen ikke i kongeriget. Eller

rettere: sådan har vi hidtil ikke gjort det. Under 1. behand-

lingen rammede Dansk Folkeparti lovforslaget ind i en ræk-

ke billeder af, hvad det egentlig er, regeringen anbefaler skal

finde sted i kongeriget Danmark i det Herrens år 2014: Man

ser for sig en klondikelignende lejr midt i det storslåede

grønlandske landskab, hvortil i tusindvis af kinesiske

mandspersoner er blevet fragtet fra den anden ende af ver-

den, en lukket enklave, hvor ingen udefra må komme ind,

og hvor ingen indefra må bevæge sig ud. Man ser for sig et

hastigt opført skur, hvorfra tre-fire danske politibetjente – i

samarbejde med et kommunist-kinesisk vagtselskab – skal

opretholde lov og orden. Man ser for sig et kinesisk feltla-

zaret, som med nødtørftig førstehjælp skal betjene 5.000

mennesker i en arbejdslejr, hvor arbejdet er farligt, og hvor

der arbejdes 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage.

Og man forstår på regeringen, at det er Dronning Ingrids

Hospital i Nuuk (Godthåb), der skal tage sig af de kvæstede

arbejdere, et hospital, som allerede nu lider under en meget

stor mangel på læger og sygeplejersker, og hvor disse som

følge af et væld af ubesatte stillinger farer rundt for blot no-

genlunde at klare dagligdagen. Regeringen ser så yderligere

for sig, at det i realiteten bliver Danmark, disse kvæstede og

syge skal overføres til, til Rigshospitalet, til Herlev Sygehus

eller til Bispebjerg Sygehus. Dansk Folkeparti har spurgt,

hvordan blot ét storskalaprojekt vil belaste sygehusvæsenet i

Danmark og Grønland, men har ikke fået noget kvalificeret

svar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

Man ser for sig nogle arbejdsforhold, som vil ligge mile-

vidt fra de forhold, som kendetegner kongeriget. Det er mu-

ligt, kineserne får grønlandsk mindsteløn, men hvad der fra-

trækkes lønnen, og hvordan arbejderne i øvrigt behandles,

ved jo kun storskalaprojektets arbejdsgivere. Og uanset

hvorledes dette vendes og drejes, bliver realiteten løndum-

ping og socialdumping i den helt store stil; organiseret soci-

al dumping, officielt sanktioneret og blåstemplet af Folke-

tinget – og dermed af rigsfællesskabet.

Man ser for sig – ikke mindst hvis ét storskalaprojekt bli-

ver til flere – en nødtvunget optrapning af søværnets indsats

med masser af sejladser i de grønlandske farvande af skibe

fra det kommunistiske Kina, hvor civil skibsfart er totalt

sammenblandet med militær skibsfart. I den situation vil

USA med garanti forlange, at det danske søværn optrapper –

ellers skal amerikanerne nok ordne det selv! Regeringen har

i sine besvarelser omkring dette forhold ikke evnet bare at

komme i nærheden af at skønne, hvad der kan komme af ud-

gifter eller mandskabsmæssige krav for søværnet.

Herudover er hverken landsstyret eller regeringen i stand

til at give tilfredsstillende eller fyldestgørende svar på en

lang række væsentlige spørgsmål, som kortfattet listes op

nedenfor:

Asylproblematikken. Her oplyser regeringen, at en asyl-

ansøger skal fragtes til Sandholmlejren, men intet om, hvad

der efterfølgende skal ske.

Hvor og hvordan skal den rent grønlandske arbejdskraft,

som efter planen skal stå for madlavning, kantinedrift og

rengøring på storskalaprojektet, bo, og hvorledes vil man

tackle de situationer, der kan opstå, når det står klart, at

grønlandske arbejdere får langt mere i løn end deres kinesi-

ske arbejdskolleger.

Regeringen oplyser, at kineserne ikke må rejse til Dan-

mark, men giver intet svar på, hvordan man kan vide, om de

alligevel gør det, når der ikke er nogen paskontrol mellem

Danmark og Grønland.

Regeringen og landsstyret er selv efter lovens eventuelle

vedtagelse ikke nået til enighed om de sikkerhedspolitiske

aspekter omkring uran og specielle mineraler og jordarter.

Det fremgår, at udlændinges adgang til opholds- og ar-

bejdstilladelse i Grønland i et storskalaprojekt defineres af

»anlægsfasen«. Men regeringen er ikke i stand til at definere

begrebet »anlægsfase«, som – for så vidt – godt kunne være

uden en reel afslutning.

Landsstyret og regeringen ved ikke, efter hvilken tarif de

grønlandske arbejdere aflønnes.

Der synes ikke at være nogen plan for, hvorledes den

fremtidige kontrol med storskalaprojekterne skal foregå –

herunder miljøkontrol og arbejdsmiljøkontrol osv., og lands-

styret er ikke i stand til at svare på, om man har det nødven-

dige mandskab og de nødvendige ressourcer i øvrigt til at

foretage denne kontrol.

Det fremgår af lovforslaget, at landsstyret i forbindelse

med storskalaprojektet ved Isuakasia skønner, at 7-10 pct. af

de ansatte i anlægsfasen vil være grønlandske arbejdere. Det

vil med andre ord sige, at knapt 300 grønlændere forventes

at få arbejde ved dette projekt. Hverken landsstyret eller re-

geringen ser sig i stand til at besvare spørgsmålet om, hvad

dette stærkt optimistiske skøn baseres på.

Regeringen og landsstyret er ikke i stand til at fremkom-

me med en plan for det lægelige beredskab i forbindelse

med et storskalaprojekt som eksempelvis Isuakasia. Man har

ingen idé om, hvor stor en stab af læger og sygeplejersker

der tænkes ansat i selve storskalalejren, i hvor høj grad (dvs.

på hvilket operationsmæssigt niveau) man »på stedet« vil

være gearet til at behandle kvæstede, og til hvilket hospi-

tal(er) man tænker sig at fragte alvorligt kvæstede, som ikke

vil kunne behandles i lejren.

Regeringen og landsstyret er ikke i stand til at vurdere,

hvor meget – mandskabsmæssigt og økonomisk – et storska-

laprojekt med 5.000 arbejdere vil belaste sygehusvæsenet i

henholdsvis Grønland og Danmark

Regeringen er ikke i stand til at vurdere, hvad et storska-

laprojekt vil betyde for søværnets aktiviteter ved Grønland.

Regeringen og landsstyret er ikke i stand til (muligvis

fordi de aldrig har skænket det en tanke! ) at vurdere de kul-

turelle, menneskelige og retlige konsekvenser, der vil være

af eksempelvis det kommende projekt i Maniitsoq (Sukker-

toppen), når 2.600 udenlandske arbejdere skal ansættes i

umiddelbar nærhed af en by med kun ca. 3.000 indbyggere.

Domstolsstyrelsen skønner, at der vil blive en ekstra ud-

gift på et sted mellem ca. 6 og 24 mio. kr. årligt, ligesom po-

litiets ekstraindsats vil beløbe sig til ca. 11. mio. kr. årligt. I

disse beløb er ikke indregnet tolkningsudgifter. Regeringen

har ikke været i stand til at anslå udgiften hertil.

FTF anfører i sit høringssvar af 15. maj 2014, at der

»næppe kommer til at ske ansættelse af grønlandsk arbejds-

kraft i forbindelse med de planlagte storskalaprojekter«. Re-

geringen og landsstyret har ikke desto mindre anslået, at

mellem 7 og 10 pct. af arbejderne vil være grønlandske.

FTF anfører yderligere i sit høringssvar af 15. maj 2014,

at man »finder det principielt betænkeligt, at det fremlagte

forslag lægger op til at blåstemple adgangen til at ansætte

udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen af et projekt på vil-

kår, som følger af storskalaloven, men som fraviger de grøn-

landske kollektive overenskomster, indgået mellem de mest

repræsentative grønlandske arbejdsmarkedsparter...«. Rege-

ringen vil i sit svar ikke forholde sig til denne sag.

Regeringen ser ingen grund til at antage, at der vil være

særlige udenrigspolitiske komplikationer i forbindelse med

det kommunistiske Kinas planlagte aktiviteter og engage-

ment i det hele taget i forbindelse med storskalaprojekterne i

Grønland.

Sluttelig vil Dansk Folkeparti endnu engang beklage, at

Folketinget som helhed så ukritisk agter at sanktionere en så

elendigt gennemarbejdet lov, som har så enorm samfunds-

mæssig betydning for fremtiden for Grønland og rigsfælles-

skabet, hvorfor Dansk Folkeparti skal opfordre til, at Folke-

tinget afviser at færdigbehandle loven for i stedet at opfor-

dre regeringen og landsstyrerne i Grønland og på Færøerne

til at gå i dialog med henblik på at forme en organisation,

som i rigsfællesskabets regi og med basis i nordisk arbejds-

markedstradition og kultur vil kunne stå for den kommerci-

elle udnyttelse af Grønlands naturressourcer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

andet mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag. Såfremt det

stillede ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet

imod lovforslaget ved 3. behandling.

For Enhedslisten er det helt afgørende, at der skabes sik-

kerhed for, at en særlov om ændring af udlændingeloven for

Grønland ikke åbner mulighed for brud på arbejder- og

menneskerettigheder, som de er fastlagt i internationale kon-

ventioner, som Danmark har tiltrådt, især ILO´s kernekon-

ventioner. Med Enhedslistens ændringsforslag sikres det, at

dette ikke sker, idet lovens ikrafttræden da vil forudsætte, at

ILO ikke har bemærkninger vedrørende dette.

Enhedslisten følger sædvanligvis de ønsker og indstillin-

ger, som kommer fra den grønlandske regering i forhold til

lovgivning i Folketinget, også selv om Enhedslisten ikke i

alle tilfælde synes, det er fornuftigt, ud fra vores viden om

grønlandske forhold. Det er i overensstemmelse med En-

hedslistens grundlæggende respekt for det grønlandske folks

selvbestemmelsesret. Det foreliggende lovforslag er imidler-

tid ikke et rent grønlandsk anliggende, da det vedrører over-

holdelse af internationale konventioner om arbejder- og

menneskerettigheder, som Danmark som rigsmyndighed er

ansvarlig for at sikre overholdt.

Det følger af den gældende kompetencefordeling mellem

Grønland og Danmark, at Grønland ikke har hjemtaget ud-

lændingepolitikken. Det er Danmark som rigsmyndighed og

dermed Folketinget, der fastlægger love og regler for udlæn-

dinges adgang til det grønlandske arbejdsmarked. Det er den

danske regering, der på grundlag heraf udsteder arbejds- og

opholdstilladelser.

Det volder normalt ingen problemer, da principperne for

den grønlandske udlændingelov er de samme som for den

danske. For at få arbejds- og opholdstilladelse kræves, at der

foreligger en aftale med en arbejdsgiver om ansættelse, og at

ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår,

der i Grønland som i Danmark fastlægges af arbejdsmarke-

dets parter. Hertil kommer, at der skal være mangel på kva-

lificeret arbejdskraft. For Danmarks vedkommende er disse

regler blevet begrænset af EU-medlemskabet, således at de

kun gælder for tredjelandesborgere, der ikke har lovligt op-

hold i EU, men da Grønland ikke er medlem af EU, gælder

disse begrænsninger ikke i Grønland. De beskrevne krav til

at få arbejds- og opholdstilladelse gælder således alle andre

statsborgere, dog undtaget statsborgere fra de skandinaviske

lande, der frit kan søge arbejde i Grønland.

Det er disse principper, der gøres op med i det forelig-

gende lovforslag. Der er tale om en særlov, som gør det mu-

ligt at give arbejds- og opholdstilladelser til arbejdere i stor-

skalaprojekter på andre og ringere vilkår end de sædvanlige.

Efter Enhedslistens opfattelse er det åbenbart, at lovfor-

slaget og den dertil hørende storskalalov i sig selv er et brud

på ILOʼs kernekonventioner, som f.eks. nr. 98 om organisa-

tionsret og kollektive forhandlinger og nr. 111 om forbud

mod diskrimination på grund af nationalitet. Som Institut for

Menneskerettigheder har påpeget i deres høringssvar, kan

der herudover sættes spørgsmålstegn ved, om den Europæ-

iske Menneskeretskonventions 4. Tillægsprotokol og FN´s

konvention om borgerlige og politiske rettigheder artikel 12

er overholdt.

Det er samtidig Enhedslistens klare opfattelse, at lovfor-

slaget og den dertil hørende storskalalov lovliggør social

dumping i Grønland i forbindelse med anlæg af storskala-

projekter.

Dette fremgår af regeringens egne bemærkninger til lov-

forslaget, pkt. 1, der bedst kan betegnes som en ren tilståel-

sessag: »Som følge af behovet for udenlandsk arbejdskraft i

forhold til en realisering af storskalaprojekter samt for at

undgå, at interesserede virksomheder og investorer fravæl-

ger Grønland af økonomiske grunde, herunder som følge af

det grønlandske lønniveau, giver storskalaloven mulighed

for, at der i bygge- og anlægsfasen af et storskalaprojekt kan

anvendes udenlandsk arbejdskraft på løn- og ansættelsesvil-

kår, som afviger fra de vilkår, på hvilke der kan meddelelse

opholds- og arbejdstilladelse efter de gældende regler«.

Hermed siges det ganske klart, at loven muliggør, at

udenlandske arbejdere i anlægsfasen af storskalaprojekter

har ringere løn- og ansættelsesvilkår end sædvanlige grøn-

landske.

Det er det, man i den danske debat normalt kalder social

dumping, og det er ganske enkelt uforståeligt, at en dansk

regering, der ellers giver udtryk for at ville bekæmpe social

dumping, glider fuldstændig af på den kritik, der er blevet

fremført af Nordisk Union (den faglige sammenslutning i

Norden) og herhjemme af FTF, LO og 3F. De nævnte orga-

nisationer har netop kritiseret, at der med storskalaloven er

fare for social dumping og forskelsbehandling på grund af

nationalitet (se i øvrigt høringssvarene fra LO, FTF og 3F).

Hertil kommer, at storskalaloven i sig selv er en klar be-

grænsning af de grønlandske fagforeningers forhandlings-

og konfliktret.

Enhedslisten har stillet flere spørgsmål for at få regerin-

gen til at forklare, hvad der ligger i begrebet »almindelig

kollektiv arbejdsret« i Grønland, der anvendes flere gange

både i storskalaloven og i bemærkningerne til lovforslaget.

Indtil nu har det ikke været muligt at få regeringen til at be-

skrive dette – måske fordi en konkret redegørelse for de ar-

bejdsretlige forhold i Grønland ville tydeliggøre, at kritikken

af at begrænse de grønlandske fagforeningers forhandlings-

og konfliktret er berettiget.

»Almindelig kollektiv arbejdsret« i Grønland har frem til

vedtagelsen af storskalaloven været præget af en udstrakt

frihed til arbejdsmarkedets parter til at aftale løn- og ansæt-

telsesvilkår. Der findes ingen lovregulering af mindsteløn og

kun yderst begrænset lovregulering af andre ansættelsesvil-

kår. Der findes heller ingen arbejdsret eller forligsinstituti-

on. Det er parterne selv, der aftaler spillereglerne på arbejds-

markedet gennem hovedaftaler, og eventuelle tvister afgøres

af faglige voldgifter. Dette er i bedste overensstemmelse

med de danske og de nordiske traditioner, som bygger på, at

lovgivningsmagten skal blande sig mindst muligt i organisa-

tions-, forhandlings- og konflikret. Det er også i bedste

overensstemmelse med ILO konvention nr. 98 om organisa-

tions- og forhandlingsret, som bygger på, at regeringer skal

fremme, og ikke begrænse, denne ret – hvilket regeringer jo

bedst gør ved at undlade lovregulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

Det skal anerkendes, at storskalalovens endelige udgave

rummer nogle forbedringer i forhold til første udgave. Ak-

kordafsavn skal nu også respekteres, ligesom der indføres en

feriebestemmelse (som dog ikke er helt i overensstemmelse

med de gældende regler i Grønland). Det ændrer ikke på, at

storskalaloven er et afgørende brud med de hidtidige ar-

bejdsretlige principper i Grønland. Det afgørende er ikke

indførelsen af en lov om mindsteløn, da en sådan kan bidra-

ge til at beskytte lønarbejderne. Det springende punkt er, om

indførelsen af en mindsteløn begrænser de grønlandske fag-

foreningers muligheder for at forhandle og om nødvendigt

tage kollektive kampskridt for at sikre løn- og ansættelses-

forhold på et højere niveau, og om lovgivningen begrænser

de grønlandske fagforeningers muligheder for at organisere

de udenlandske arbejdere.

Det gør storskalaloven helt åbenlyst på flere punkter:

Der indføres et uklart begreb om, at de udenlandske ar-

bejderes vilkår skal være »acceptable, objektivt og sagligt

begrundede« og i overensstemmelse med loven (storskalalo-

vens § 10 a). Det påhviler projektselskabet at sikre dette.

Det vil sige, at det som udgangspunkt overlades til arbejds-

giveren, eller eventuelt til Naalakkersuisut, der ved indgåel-

sen af den konkrete kontrakt har mulighed for at vurdere om

vilkårene svarer til, hvad der efter Naalakkersuisuts opfattel-

se er »acceptabelt, objektivt og sagligt begrundet«. Det er

under alle omstændigheder et klart brud med princippet om,

at det hverken er arbejdsgiveren ensidigt eller regeringen,

der skal fastlægge niveauet for løn- og ansættelsesvilkår,

men arbejdsmarkedets parter gennem indgåelse af kollektive

overenskomster. Det er også sandsynligt, at Naalakkersuisut

vil nå frem til, at de udenlandske arbejderes vilkår er »ac-

ceptable«, hvis de lever op til lovens mindstekrav, hvilket

vil betyde, at der ikke er nogen arbejdstidsbestemmelser og

ingen overtidsbetaling eller betaling for arbejde på ube-

kvemme tidspunkter. Så er en grønlandsk mindsteløn og ak-

kordafsavn ikke meget værd, hvis det kræver en 60 timers

arbejdsuge – og det er faktisk den arbejdstid, der oprindeligt

blev lagt til grund for storskalaloven.

Storskalaloven lovfæster projektselskabets mulighed for

at medbringe egne ansatte på hjemlandets ansættelsesvilkår

og lovfæster samtidig udenlandske fagforeningers forhand-

lings- og konflikret og gyldigheden af deres overenskom-

ster. Det er helt uhørt i grønlandsk arbejdsret og er de facto

en begrænsning af de grønlandske fagforeningers forhand-

lings- og konfliktret, idet disse udenlandske overenskomster

fremover skal lægges til grund ved fremtidige afgørelser ved

Retten i Grønland om lovligheden af en grønlandsk fagfor-

enings kollektive kampskridt imod et udenlandsk projektsel-

skab. Samtidig betyder den nye bestemmelse, at loven uden

videre lovfæster gyldigheden af udenlandske overenskom-

ster, som lovgiverne ikke på forhånd kender karakteren af.

Det kan f.eks. være kinesiske kollektive aftaler, som er ind-

gået af fagforeninger, der på ingen måde kan betegnes som

frie fagforeninger. Det er ikke nogen tilfældighed, at Kina

ikke har ratificeret ILO konvention nr. 87 og 98 om organi-

sations- og forhandlingsret. I storskalalovens § 10 b, stk. 7,

slås det oven i købet fast, at disse overenskomster bevarer

deres gyldighed, indtil de udløber. Det vil nok ikke være

vanskeligt for et kinesisk mineselskab og den kinesiske

»fagforening« at blive enige om, at varigheden af den uden-

landske overenskomst tilfældigvis er af samme længde som

anlægsfasen.

De grønlandske fagforeningers forhandlings- og konflik-

tret begrænses også af bestemmelsen i storskalalovens § 10

b, stk. 4. Her hedder det, at grønlandske fagforeninger kan

foretage kollektive kampskridt over for en grønlandsk eller

udenlandsk virksomhed i et storskalaprojekt, selv om disse

virksomheder er omfattet af en eller flere overenskomster

med udenlandske fagforeninger og deres ansatte er organise-

ret i sådanne. Det er en tilsyneladende indrømmelse af den

kritik, som ikke mindst Enhedslisten har fremført, af den

første udgave af storskalaloven, hvor det af bemærkningerne

klart fremgik, at de grønlandske fagforeninger ikke havde

forhandlingsret for alt arbejdet i anlægsfasen. Men det er

netop kun en tilsyneladende indrømmelse. De kollektive

kampskridt vil nemlig ikke være lovlige, hvis den grønland-

ske fagforening ikke forinden iværksættelsen af dem har do-

kumenteret, at lønnen efter den ønskede overenskomst, sva-

rer til lønnen efter en overenskomst der gælder for hele

Grønland, og som er indgået mellem de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Grønland inden for det pågældende

område. Dette begrænser de grønlandske fagforeningers mu-

ligheder for selv at afgøre, hvilke overenskomstkrav de vil

stille et projektselskab over for. Det er også værd at bemær-

ke, at begrænsningen i konfliktretten nu også gælder i for-

hold til grønlandske virksomheder i anlægsfasen af et stor-

skalaprojekt. Det må forstås således, at begrænsningen af

forhandlings- og konfliktretten kommer til at gælde de ser-

viceopgaver, som grønlandske virksomheder måske kan få

del i.

Den tilsyneladende indrømmelse i forhold til første udga-

ve af storskalaloven udhules også af den nye bestemmelse i

§ 10 e, som giver den til enhver tid siddende grønlandske re-

gering frie hænder til at fastsætte nærmere bestemmelser

om, hvordan storskalalovens § 10 skal udmøntes – dvs. kon-

krete bestemmelser om, hvem der er de repræsentative par-

ter på arbejdsmarkedet, hvilke overenskomster der er gæl-

dende, om fagforeningernes forhandlings- og konfliktret,

hvordan løn og grundløn pr. time ifølge overenskomsterne

skal opgøres, samt feriebestemmelser. Det er et helt uhørt

indgreb i den frie forhandlings- og konfliktret, og det er

uforståeligt, at denne nye paragraf ikke har fået større op-

mærksomhed i Inatsisartuts (det grønlandske landstings) be-

handling af loven.

Selv om der er indført visse formelle rettigheder til de

grønlandske fagforeninger, som ikke fandtes i den første ud-

gave af storskalaloven, så må man sige, at de ikke har nogen

værdi i praksis. Det vil stort set være umuligt for de grøn-

landske fagforeninger at organisere de udenlandske arbejde-

re, da disse skal opholde sig i lejre tæt knyttet til det pågæl-

dende storskalaprojekt, og da projektselskabet har ansvaret

for, at arbejderne ikke bevæger sig uden for lejren uden til-

ladelse. Tilsvarende er der intet steds anført en ret for de

grønlandske fagforeninger til at komme ind på projektets

område for at kontakte de udenlandske arbejdere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

Dette forhold hænger snævert sammen med den kritik,

der fremføres af Institut for Menneskerettigheder i hørings-

svaret af 27. maj 2014, nemlig at storskalaloven vil kunne

indebære »væsentlige begrænsninger i retten til bevægelses-

frihed« som denne ret er beskrevet i Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention nr. 4, tillægsprotokol, artikel 2,

og FNʼs konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

artikel 12. Det er blevet bekræftet gennem udvalgsarbejdet

med lovforslaget og gennem tidligere spørgsmål og svar, at

de udenlandske arbejdere ikke har nogen bevægelsesfrihed i

Grønland, fordi det slås fast, at de skal opholde sig i dertil

indrettede lejre i tilknytning til storskalaprojektet, og fordi

de ikke får udstedt noget opholdskort, på trods af at den op-

holdstilladelse, de får af den danske udlændingestyrelse,

gælder for hele Grønland. Enhedslisten finder det heller ikke

belyst, om den udelukkelse af retten til familiesammenfø-

ring, som følger af loven, er i overensstemmelse med Dan-

marks internationale forpligtelser.

Enhedslistens konklusion er, at storskalaloven ikke giver

de udenlandske arbejdere i storskalaprojekter nogen som

helst rettigheder, som de ikke ville have, hvis man helt und-

lod storskalalovens § 10. De udenlandske arbejdere ville

nemlig da være omfattet af de sædvanlige regler på det

grønlandske arbejdsmarked, hvor der er fri forhandlings-,

konflikt- og organisationsret. De ville frit kunne melde sig

ind i grønlandske fagforeninger, og disse fagforeninger ville

have de hidtil gældende muligheder for fuldt ud at sikre de

udenlandske arbejdere i storskalaprojekter de samme rettig-

heder som grønlandske arbejdere. Storskalaloven medfører

tværtimod en begrænsning af de grønlandske fagforeningers

forhandlings- og konfliktret, ligesom den binder de uden-

landske arbejdere til at være omfattet af udenlandske over-

enskomster, som er ringere end de grønlandske, hvorved lo-

ven åbner mulighed for forskelsbehandling på grund af nati-

onalitet. Dermed betragter Enhedslisten det som åbenbart, at

storskalaloven og udstedelse af arbejds- og opholdstilladel-

ser på det grundlag vil være i strid med Danmarks internati-

onale forpligtelser, som de fremgår af ILOʼs kernekonventi-

oner. Institut for Menneskerettigheder har samtidig sat be-

rettiget spørgsmålstegn ved, om der også sker brud på

grundlæggende menneskerettigheder om bevægelsesfrihed.

Derfor kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget, med

mindre Enhedslistens ændringsforslag vedtages. Enhedsli-

sten anerkender fuldt ud det grønlandske folks ret til og be-

hov for råstofudvinding som et helt nødvendigt led i Grøn-

lands økonomiske udvikling. Men udstedelse af arbejds- og

opholdstilladelser er et anliggende for rigsfællesskabet, hvor

Danmark som rigsmyndighed har det fulde ansvar for, at det

sker i overensstemmelse med Danmarks internationale for-

pligtelser. Dette ansvar skal Folketinget løfte. Enhedslisten

har derfor stillet et ændringsforslag, som kan sikre dette,

idet lovens ikrafttræden så vil være betinget af, at der er ind-

hentet en udtalelse fra ILO, og at det påhviler den danske re-

gering at gå i dialog med Grønlands selvstyre, såfremt det

skulle vise sig, at der er hold i den rejste kritik, således at

dansk og grønlandsk lovgivning kan bringes i overensstem-

melse med Danmarks internationale forpligtelser.

Enhedslisten har bemærket sig ministerens svar på

spørgsmål 96, som siger, at lovforslaget bygger på den for-

udsætning, at den grønlandske storskalalov ikke er eller ad-

ministreres i strid med rigets internationale forpligtelser,

herunder ILO-konventionerne, og at der ikke vil blive givet

opholds- og arbejdstilladelser, hvis det skulle vise sig ikke at

være tilfældet. Det er positivt. Men for det første vil det væ-

re langt bedre at få afklaret disse forhold, inden loven træder

i kraft, når der nu er rejst så megen kritik. For det andet er

erfaringerne med danske regeringers holdning til Danmarks

brud på ILO-konventioner ikke for gode. Danmark har indtil

nu ikke efterkommet ILO-afgørelser om f.eks. DIS-loven,

sammenkædningsregler i forligsmandsloven og løbende sag-

er om lovindgreb i konflikter. Det bedste for alle parter vil

derfor være, at man afklarer dette forhold, inden loven træ-

der i kraft. Ud fra den kendte viden om Grønlands forhand-

linger om etablering af storskalaprojekter vil det næppe

medføre nogen alvorlig forsinkelse af processen.

Enhedslisten har følgende bemærkninger til lovforslagets

bemærkninger om arbejds- og opholdstilladelser til storska-

laprojekter om udvinding af sjældne jordarter og uran: En-

hedslisten er enig i regeringens opfattelse af kompetencefor-

delingen mellem Grønland og Danmark, hvad angår udvin-

ding og eksport af uran. Det vedrører forsvars-, sikkerheds-

og udenrigspolitik og er derfor et anliggende for rigsfælles-

skabet, som Grønland ikke kan afgøre alene. Hvad angår ud-

vinding af sjældne jordarter, er Enhedslisten ikke uden vide-

re enig i regeringens fortolkning. Det kræver nærmere be-

grundelse at begrænse Grønlands ret til at bestemme over

udvinding af disse jordarter, og en sådan finder Enhedslisten

ikke i bemærkningerne. Enhedslisten finder det uheldigt, at

den danske regering benytter dette lovforslag til at påtvinge

den grønlandske regering sin opfattelse af kompetence-

spørgsmålet vedrørende sjældne jordarter. Såfremt loven

vedtages, har den danske regering i praksis opnået en veto-

ret, hvad fortolkningen af kompetencespørgsmålet angår,

idet det vil være op til den danske regering at afgøre om in-

formationsniveauet er tilstrækkeligt.

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tids-

punktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at

komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænk-

ningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(DF og Uffe El-

bæk (UFG)):

Til § 7

Paragraffen affattes således:

»§ 7.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Justitsministeren kan dog ikke sætte loven i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

kraft, før der foreligger en udtalelse fra Den Internationale

Arbejdsorganisation (ILO), der fastslår, at Inatsisartutlov nr.

25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved

storskalaprojekter med senere ændringer ikke strider imod

ILO's konventioner. Såfremt en udtalelse fra ILO fastslår, at

Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og

anlægsarbejder ved storskalaprojekter med senere ændringer

strider imod ILO's konventioner, påhviler det regeringen at

indgå i dialog med Grønlands Selvstyre, med henblik på at

grønlandsk og dansk lovgivning vedrørende storskalaprojek-

ter i Grønland bringes i overensstemmelse med ILO's kon-

ventioner.«

[Betingelse for lovens ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget betyder, at loven først kan træde i

kraft, når der er vished for, at lovgivningen vedrørende stor-

skalaprojekterne ikke strider imod ILOʼs konventioner.

Denne vished skal opnås, ved at regeringen indhenter en ud-

talelse fra ILO, hvor ILO udtaler sig om, hvorvidt den grøn-

landske storskalalov er i overensstemmelse med eller strider

imod ILOʼs konventioner.

Vedtages dette ændringsforslag, sikres det således, at den

udenlandske arbejdskraft, der skal arbejde med anlægsopga-

verne ved de grønlandske storskalaprojekter, kommer til at

arbejde under vilkår, som ikke strider imod Den Internatio-

nale Arbejdsorganisation ILO's konventioner. Det drejer sig

især om ILOʼs kernekonventioner om foreningsfrihed og

retten til at føre kollektive forhandlinger, dvs. henholdsvis

ILO-konvention nr. 87 og nr. 98. Desuden er også ILO kon-

vention nr. 111 om forbud mod forskelsbehandling i be-

skæftigelse og erhverv relevant. Herudover kan ILO-kon-

vention nr. 94 om brug af arbejdsklausuler og ILO-konven-

tion nr. 169 om oprindelige folks rettigheder være relevante

i sammenhæng med storskalaprojekterne.

Viser det sig, at storskalalovgivningen er i strid med

ILOʼs konventioner, påhviler det regeringen at indgå i dia-

log med Grønlands Selvstyre med det formål at sørge for, at

såvel storskalalovgivningen i Grønland som den afledte dan-

ske lovgivning om opholds- og arbejdstagerforhold ved stor-

skalaprojekterne bringes i overensstemmelse med ILOʼs

konventioner. Kan Grønlands Selvstyre og den danske rege-

ring ikke opnå enighed om dette, har regeringen mulighed

for at fremsætte lovforslag om ændring af nærværende lov

for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og ar-

bejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt, hvor det

indarbejdes, at opholds- og arbejdstilladelser ikke kan gives

til udlændinge, der skal arbejde ved storskalaprojekter, hvor

arbejdstagerforholdene er i strid med ILOʼs konventioner.

Flemming Møller Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Karin Gaardsted (S) Astrid Krag (S) Peder Christensen (S)

Torben Hansen (S) Christian Friis Bach (RV) Nadeem Farooq (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF)

Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Sara Olsvig (IA)

fmd.

Doris Jakobsen (SIU)

nfmd.

Uffe Elbæk (UFG)

Kim Andersen (V) Ellen Trane Nørby (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Birgitte Josefsen (V)

Jakob Ellemann-Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V) Søren Espersen (DF)

Martin Henriksen (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Villum Christensen (LA) Per Stig Møller (KF)

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 198

Bilagsnr. Titel

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministerens svar på GRU alm. del – spm. 43-46 om storskalalo-

ven og sjældne jordarter

Høringssvar fra Landsorganisationen i Danmark (LO), som er indkom-

met efter høringsfristens udløb, fra justitsministeren

Udkast til betænkning

Forelæggelsesnotat og ordførerindlæg i forbindelse med Inatsisartuts

første behandling af forslag til lov for Grønland om udlændinges ad-

gang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalapro-

jekt.

Henvendelse af 27/5-14 fra Institut for Menneskerettigheder

Supplerende høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder, fra ju-

stitsministeren

Ændret tidspunkt for betænkningsafgivelse

Betænkning fra Inatsisartuts Erhvervsudvalg over lovforslaget

Udenrigsministerens svar på GRU alm. del – spm. 42 og 47-50 vedr.

sjældne jordarter i Grønland

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 198

Spm.nr.

Titel

Spm., om der i andre love også skal indsættes klausuler om sjældne

jordarter, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilke andre love der i så fald skal indsættes yderligere

klausuler, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det er gunstigt for investeringsmiljøet at blande sjældne

jordarter ind i en lov om arbejds- og opholdstilladelser, til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om at det ville være mest hensigtsmæssigt, hvis regeringen la-

vede en klar aftale med Naalakkersuisut om eventuelle sikkerhedspoli-

tiske aspekter af råstofudvinding generelt frem for at indsætte klausu-

ler og uigennemtænkte sammenblandinger af tingene i tilfældig lov-

givning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor regeringen ikke har valgt en fremgangsmåde, hvor

man laver en samlet aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen om

eventuelle sikkerhedspolitiske aspekter af råstofaktiviteter i Grønland,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke sjældne jordarter der har implikationer for dansk

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, til justitsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, at udlændinges adgang til opholds-, og arbejdstilladelse i

Grønland i et storskalaprojekt defineres af »anlægsfasen«, og hvordan

regeringen tidsmæssigt definerer begrebet anlægsfase, til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

Spm. om aflønning af de grønlandske arbejdere, som engageres til

storskalaprojekternes tilknyttede aktiviteter, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes den rent grønlandske arbejdskraft, som efter pla-

nen skal stå for madlavning, kantinedrift og rengøring, indkvarteres,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om den udenlandske arbejdskraft i forbindelse med jernmine-

projektet i Isua vil få mulighed for, i fritiden, at lade sig transportere

til Nuuk, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan, den rent grønlandske arbejdskraft i jernminepro-

jektet i Isua i forbindelse med fritid og ferie skal lade sig transportere

til Nuuk, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om regeringen vil bede landsstyret bekræfte, at man – eksempel-

vis i forbindelse med projektet i Isua – har de mandskabsmæssigt og

økonomisk fornødne ressourcer til at udføre en fortløbende kontrol af

arbejdspladserne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at landsstyret i forbindelse med storskalaprojektet ved Isua

skønner, at 7-10 pct. af de ansatte i anlægsfasen vil være grønlandske

arbejdere, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om det lægelige beredskab i forbindelse med et storskalaprojekt,

herunder hvor stor en stab af læger og sygeplejersker der tænkes ansat

i selve storskalalejren, i hvor høj grad (på hvilket operationsmæssigt

niveau) man »på stedet« vil være gearet til at behandle kvæstede –

samt til hvilket hospital(er) man tænker sig at fragte alvorligt kvæste-

de, som ikke vil kunne behandles i lejren, til justitsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, at Dronning Ingrids Hospital i Nuuk vil være det primære

behandlingssted i forbindelse med personkvæstelser, som ikke lader

sig behandle i storskalalejren, og om, at Rigshospitalet i København

vil være det næste niveau, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvor mange lægestillinger, sygeplejerskestillinger og syge-

plejerstillinger der er ubesatte ved Grønlands sygehusvæsen – og i den

forbindelse specifikt oplysning om antallet ved Dronning Ingrids Ho-

spital i Nuuk, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om Dronning Ingrids Hospital i Nuuk vil have de mand-

skabsmæssige og økonomiske ressourcer til, ud over at løse sine øje-

blikkelige opgaver, i forbindelse med jernmineprojektet i Isua at kun-

ne betjene yderligere ca. 3.000 udenlandske »indbyggere«, til justits-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor meget et storskalaprojekt med 5.000 arbejdere vil bela-

ste sygehusvæsenet i hhv. Grønland og Danmark, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, at der for hvert storskalaprojekt skal indrettes en politistati-

on, og at udgiften hertil vil være ca. 11 mio. kr. pr. år, og hvor mange

betjente der tænkes ansat ved et sådant projekt, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

Spm. om, hvilke yderligere ressourcer der i forbindelse med et stor-

skalaprojekt skal anvendes til Søværnets aktiviteter ved Grønland, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at såfremt en udenlandsk arbejder under sit ophold i Grøn-

land søger asyl i kongeriget, om denne vil skulle transporteres til

Sandholmlejren for dér at få sin sag behandlet, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan man – så længe der ikke er paskontrol mellem

Grønland og Norden vil forhindre en arbejder i at rejse til Danmark

eller Norden, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad et voldsomt indtag af udenlandske arbejdere (2.600)

kulturelt, menneskeligt, retligt – samfundsmæssigt i øvrigt – vil bety-

de for Maniitsoq, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det også i Danmark ville være acceptabelt, at grundlønnen

for en udenlandsk arbejder er sat til 81,91 kr. pr. time – men at ar-

bejdsgiveren frit kan trække i denne grundløn for at afholde udgifter

som rejse, ferie, kost, logi, arbejdsbeklædning og forsikring, til justits-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det alene er arbejdsgiveren London Mining Greenland A/S,

som kan beslutte, hvorvidt der skal ansættes grønlandsk arbejdskraft

ved storskalaprojektet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det planlagte storskalaprojekt ved Kvanefjeld først kan sæt-

tes i gang i det øjeblik, regeringen og landsstyret er nået til enighed

om, hvorledes uran og sjældne jordarter skal behandles – og hvem af

parterne, der har beslutningsmyndigheden, til justitsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvordan følgende sætning i storskalaloven (under 3.5.3)

skal forstås, og hvilke yderligere beføjelser regeringen med sætningen

giver landsstyret: »Naalakkersuisut har i øvrigt oplyst, at der efter be-

hov løbende kan ske justering af de vilkår for projektselskabets tilla-

delse, som måtte være nødvendige for efterlevelse af den for Grønland

gældende lovgivning, jf. storskalalovens § 20, stk. 3.«, til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at ingen udenlandsk arbejder tilknyttet et storskalaprojekt

(jf. lovforslagets 3.6.2) vil kunne opnå familiesammenføring med tids-

ubegrænset opholdstilladelse, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, at der vil blive en ekstraudgift på et sted mellem ca. 6 mio.

kr. og ca. 24 mio. kr. årligt, og at politiets ekstraindsats vil beløbe sig

til ca. 11. mio. kr. årligt, til justitsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm., om regeringen vil bekræfte antagelsen, som FTF anfører i sit

høringssvar af 15. maj 2014, at der »næppe kommer til at ske ansæt-

telse af grønlandsk arbejdskraft i forbindelse med de planlagte stor-

skala-projekter, ...«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om regeringen vil anmode landsstyret om, at kommentere FTFʹs

høringssvar af 15. maj 2014, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

Spm., om regeringen kan bekræfte, at man løbende er i kontakt med

USAʹs myndigheder i forbindelse med de sikkerhedsmæssige aspekter

omkring Kinas planlagte aktiviteter og engagement i det hele taget i

forbindelse med storskalaprojekterne i Grønland, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke ILO-konventioner der gælder i Grønland, til justits-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan processen er i forhold til de rapporteringer om

overholdelsen af ILO-konventioner, der er gældende for Grønland, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at relevante ILO-konventioner, der sikrer fagforeningernes

frie forhandlings- og konfliktret, og som Danmark har ratificeret, bli-

ver overholdt inden for hele rigsfællesskabets område, til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvornår der er sket dansk ratifikation omfattende Grønland

for hver af de ILO-konventioner, der er gældende eller vil blive gæl-

dende i Grønland, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke ILO-konventioner, som ikke omfatter eller vil omfat-

te Grønland, Kina har ratificeret, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, i hvilket omfang kinesiske mineselskaber er forpligtet til at

overholde ILO-konventioner, de ikke har ratificeret, til justitsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm., om den danske regering kan sætte ILO-konventioner, som vi

har tiltrådt, i kraft for Grønland, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan eventuelle asylansøgninger for personer, der har få-

et arbejds- og opholdstilaldelse efter loven, vil blive behandlet, og

hvem der bærer udgiften for et eventuelt ophold i Danmark, til justits-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om mulighederne for at udsende en arbejder efter en afvist asyl-

ansøgning til Kina i forhold til forbuddet mod nonrefoulement, til ju-

stitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange opholds- og arbejdstilladelser der forventes at

skulle gives til udenlandsk arbejdskraft ved storskalaprojekter i Grøn-

land, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan storskalalovens regler om acceptable løn- og an-

sættelsesforhold harmonerer med den definition, som regeringens em-

bedsmandsudvalg har opstillet for social dumping, til justitsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilket land og i hvilket organ en strid om en udenlandsk

overenskomst skal afklares, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvordan man vil sikre, at rettigheder, som tilkommer arbej-

derne i henhold til en udenlandsk overenskomst, faktisk administreres

korrekt for arbejdere i Grønland under loven, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

Spm. om, hvordan og i hvor høj grad kinesiske arbejdstagere er orga-

niseret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan vilkårene for fagforeninger er i Kina, og om er der

organisationstvang, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om en udenlandsk overenskomst skal være affattet på grøn-

landsk, dansk eller engelsk for at opfylde kravene i storskalaloven, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan selvstyret vil vurdere, om løn- og arbejdsvilkår er i

overensstemmelse med storskalaloven, jf. dennes § 10, stk. 1, til ju-

stitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om de grønlandske myndigheders ekspertise i forhold til nærme-

re fortolkning og forståelse af udenlandske overenskomster, der er ble-

vet til på arbejdsmarkeder, som ligger meget fjernt fra det danske og

det grønlandske, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan selvstyret vil vurdere, om grundlaget for overens-

komsten ikke strider mod internationale konventioner, til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at hvis en grønlandsk fagforening kræver indgåelse af over-

enskomst og i den forbindelse foretager lovlige kampskridt, om der i

givet fald kan etableres sympatikonflikter i Danmark, til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om de udenlandske arbejdere, der er beskæftiget med anlægsar-

bejder i storskalaprojekter, frit kan melde sig ind i grønlandske fagfor-

eninger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til 3F’s formand, Poul Erik

Skov Christensenʹs udtalelser om, at han finder det »uacceptabelt« og

»skamfuldt«, at regeringen accepterer og blåstempler de arbejdsvilkår,

medarbejderne i Grønland kan se frem til under storskalaloven, til ju-

stitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan konfliktretten er sikret i storskalaloven i forhold til

reglerne for det danske arbejdsmarked, til justitsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, hvordan man vil sikre, at de enkelte udlændinge, der er med

i en stor gruppeansøgning om arbejds- og opholdstilladelse, faktisk

ønsker at arbejde på et mineprojekt, da tvangsarbejde jo fortsat er ud-

bredt i f.eks. Kina, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan Arbejdstilsynets ekspertise er i forhold til vurde-

ring af arbejdsforhold i forbindelse med minedrift, til justitsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke nærmere bestemmelser om konfliktret der er behov

for, siden selvstyret har en meget generel bemyndigelse til at fastsætte

disse i storskalalovens § 10 e, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvordan det kontrolleres, at de udenlandske arbejdstagere

får udbetalt løn ifølge overenskomsten, til justitsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, at arbejdsgiveren skal betale for kost, logi, arbejdsbeklæd-

ning, frirejser og forsikring og hvilke regler der gælder for standarden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

af logiet, hvilke forsikringer, og på hvilket niveau arbejdsgiveren er

forpligtet til at betale for det, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvordan man vil kontrollere, at ferie faktisk afholdes og ik-

ke anvendes til f.eks. arbejde for arbejdsgiveren i hjemlandet, til ju-

stitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke regler der gælder for afholdelse af ferie i forhold til

opholdssted, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvem der betaler for ansøgningen om en »gruppe«-arbejds-

og opholdstilladelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om arbejdsgiveren kan kræve, at udenlandske arbejdstagere, der

er omfattet af ansøgningen, betaler hele eller en forholdsmæssig andel

af gebyret for ansøgningen, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om gebyret på en ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse

kan medregnes i lønnen for den udenlandske arbejdstager, til justits-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der er krav om ligeløn for mænd og kvinder i forhold til mi-

nimumslønnen i storskalaloven, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan man vil sikre det nødvendige beredskab i forhold

til redning, hvis der sker store ulykker i forbindelse med anlægspro-

jekterne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke arbejdsmiljøregler der gælder for eksponering for ra-

dioaktive materialer i forbindelse med anlægsprojekter, til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om der i selvstyret er afsat eller vil blive afsat ressourcer til det

øgede rapporteringsarbejde til ILO, til justitsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvordan den ekstra opgave i forhold til Arbejdstilsynet bli-

ver finansieret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilket omfang Arbejdstilsynets eventuelt mangelfulde til-

syn kan udløse erstatningspligt over for arbejdere, der kommer til ska-

de ved arbejdet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om de forventede samlede omkostninger for Danmark, såfremt

Grønland får gang i mineprojekter, herunder forventede ændrede om-

kostninger inden for Arbejdstilsynet, sundhedsvæsenet, SAR, havmil-

jø, ordenshåndhævelse, fængselsområdet m.v., til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke beskatningsforhold der gælder for de udenlandske ar-

bejdere i forhold til løn, kost, logi, fri arbejdsbeklædning m.v., til ju-

stitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan en eventuel erstatning for en arbejdsskade vil blive

beskattet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det kan garanteres, at storskalaprojekter ikke medfører om-

kostninger for den danske stat, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

Spm. om, hvilke opholds- og ansættelsesregler der gælder for råstof-

projekter, der er på mindre end 5 mia. kr. og dermed ligger uden for

definitionen af storskalaprojekter, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvilke begrundelser der er for at indskrive sjældne minera-

ler, jf. bemærkningerne til lovforslaget, til justitsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, hvordan det sikres, at afsnit 3.2 i bemærkningerne til lovfor-

slaget ikke forstås og efterleves som løndumping, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad ministeren vil gøre, for at samarbejdet mellem myn-

dighederne i Grønland og Danmark bliver bedre fremadrettet mht.

overholdelse af tidsfrister, oversættelse af tekster og dokumenter m.v.,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig med den socialdemokratiske ordfører i, at

der ikke skal indføres en lignende lovgivning som nærværende lovfor-

slag i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i bemærkningerne i lovforslaget, hvor det

hedder, at »Folkeretligt har Danmark som rigsmyndighed ansvaret

over for ILO for, at riget, herunder Grønland, lever op til de internati-

onale forpligtelser, som følger af ILOʼs konventioner og medlemska-

bet af ILO«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte bemærkningerne til lovforslaget s. 12 venstre

spalte om, at Danmark som rigsmyndighed har ansvaret for overhol-

delse af ILOʼs otte kernekonventioner inden for hele rigsfællesskabet,

uanset om disse er ratificeret af Grønland og Færøerne, til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om overholdelse af ILO-konventioner, som Danmark har ratifi-

ceret, henhører under Danmarks internationale forpligtelser og derfor

er et anliggende for rigsfællesskabet på lige fod med forsvars-, sikker-

heds- og udenrigspolitik, til justitsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm., om konsekvensen af denne særlov kan være forskelsbehandling

på grund af nationalitet, idet den lovliggør, at udenlandske arbejdere

beskæftiget i storskalaprojekter aflønnes på andre vilkår end på sæd-

vanlige grønlandske vilkår, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om at, hvis udvinding af sjældne jordarter i Grønland som be-

skrevet i lovens bemærkninger er betinget af en aftale mellem den

danske og den grønlandske regering, så kan den danske regering blo-

kere for udvinding af sjældne jordarter ved at nægte at indgå en aftale,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad der forstås ved »almindelige kollektiv arbejdsret i

Grønland«, hvilke principper den hviler på, hvilke retsinstanser der er,

hvilke rettigheder arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger har, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke lovmæssige eller andre begrænsninger der var i for-

handlings- og konfliktretten på det grønlandske arbejdsmarked før

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

indførelsen af storskalaloven, og hvilke begrænsninger i forhandlings-

og konfliktretten, der indføres med storskalaloven, til justitsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm., om lovfæstelse af udenlandske fagforeningers forhandlings- og

konfliktret er en sædvanlig del af »almindelig grønlandsk arbejdsret«,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at storskalalovens § 10 er en begrænsning af de grønlandske

fagforeningers forhandlings- og konfliktret, idet den lovfæster uden-

landske fagforeningers forhandlings- og konfliktret, til justitsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om storskalalovens § 10 e er en ubegrænset beføjelse til den

grønlandske regering til egenhændigt at fastsætte regler om, hvem der

kan repræsentere arbejdere beskæftiget i storskalaprojekter, hvilke ret-

tigheder arbejdsgivernes og arbejdernes organisationer har med hen-

syn til forhandlings- og konfliktret, hvilke overenskomster der skal

gælde, hvilke regler der skal gælde for fastsættelse af løn og ferie, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om storskalalovens § 10 e er i overensstemmelse med ILOʼs

kernekonventioner om organisationsfrihed og retten til at indgå kol-

lektive overenskomster uden indblanding fra regeringsmagten, til ju-

stitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at arbejds- og opholdstilladelser til udenlandske arbejdere i

henhold til nærværende lovforslag er en opholdstilladelse til hele

Grønland, men at den grønlandske regering vil begrænse bevægelses-

friheden, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det er rigtigt forstået, at den udenlandske virksomhed får til

opgave at sikre, at de udenlandske arbejdere ikke bevæger sig uden for

de anviste områder og lejre, og, hvilke magtbeføjelser virksomheden

har til at sikre, at de udenlandske arbejdere ikke bevæger sig uden for

de anviste områder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det er i overensstemmelse med erklæringer og konventioner

om FNʼs menneskerettigheder, at udenlandske arbejdere kan formenes

retten til at bevæge sig frit i det land, de opholder sig i, og at de kan

formenes retten til sammenføring med deres familie, til justitsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren har modtaget et brev fra 3F dateret den 15. maj

2014 med en kritik af storskalaloven for at være i strid med ILOʼs

grundlæggende konventioner, og om en forklaring på, hvorfor 3Fʼs

henvendelse ikke indgår i høringsmaterialet, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvad den danske regering vil gøre, hvis det efter ikraftræden

af særloven viser sig, at denne er i strid med ILOʼs kernekonventioner,

idet den henviser til storskalaloven, til justitsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 27/5-14 fra Institut for Menne-

skerettigheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad der skal til, for at Udlændingestyrelsen ikke skal lægge

en udtalelse fra Naalakkersuisut om arbejds- og opholdstilladelser til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMTRYK

100

101

102

103

104

grund ved styrelsens vurdering af, om der skal gives opholds- og ar-

bejdstilladelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan Udlændingestyrelsen skal vurdere spørgsmål om

overholdelse af internationale arbejdstagerrettigheder, som potentielt

kan medføre et folkeretligt ansvar for Danmark, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren inden vedtagelsen af lovforslaget over for Folke-

tinget vil redegøre for, efter hvilke retningslinjer Udlændingestyrelsen

forudsættes at behandle ansøgninger efter loven, herunder ansøgnin-

ger, som rejser vanskelige spørgsmål om overholdelse af Danmarks

internationale forpligtelser, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvilke betingelser der skal være knyttet til en opholds- og

arbejdstilladelse givet i medfør af loven, til justitsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm., om ministeren vil følge anbefalingen fra Institut fra Menneske-

rettigheder om at tydeliggøre, at Udlændingestyrelsen skal foretage en

vis kontrol af, om grundlaget for arbejdstilladelserne, herunder de

nærmere vilkår, som udenlandske arbejdstagere skal opholde sig og

arbejde under, er i overensstemmelse med menneskeretten, til justits-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig med instituttet i, at de i bemærkningerne

til lovforslaget beskrevne betingelser for de udenlandske arbejderes

ophold i Grønland kan indebære væsentlige begrænsninger i retten til

bevægelsesfrihed, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om regeringen nærmere bør redegøre for, hvordan vilkårene for

de udenlandske arbejderes ophold i Grønland kan fastsættes inden for

Danmarks menneskeretlige forpligtelser, til justitsministeren, og mini-

sterens svar herpå