Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 196:

Forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse.

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 08.05.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Peter Juel Jensen, Venstre.

Tak, formand. Med det her lovforslag oprettes der det, vi kalder en kombineret ungdomsuddannelse, som er en ny kompetencegivende uddannelse for unge mennesker. Målgruppen for uddannelsen er unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende, som er motiveret for uddannelse, men som ikke umiddelbart har de nødvendige personlige, sociale eller faglige kompetencer, som kræves for at tage en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. For også her gælder det, at vores unge, som vi sender igennem vores uddannelsessystem, skal have den nødvendige motivation og de nødvendige kompetencer for at komme igennem hele uddannelsen med et rimeligt resultat.

Uddannelsen er delt op i fire dele af hver ½ års varighed. For unge, der påbegynder uddannelsen i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, vil uddannelsen som udgangspunkt have en varighed på 1½-2 år. For unge, der ikke påbegynder uddannelsen i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, vil uddannelsen kun kunne have en varighed på 1½-2 år afhængigt af den unges eventuelle kompetencer fra tidligere uddannelse og beskæftigelse. Elever, der gennemfører uddannelsen, opnår betegnelsen erhvervsassistent inden for et nærmere bestemt erhvervstema.

Udbud af uddannelsen skal efter forslaget ske gennem lokale institutionssamarbejder med henblik på at kombinere forskellige institutionstypers uddannelsestilbud med fag, der udvikles til uddannelsen. Institutionssamarbejdet skal ske med virksomheder, organisationer og foreninger i lokalområdet, med henblik på at eleverne opnår den rette erhvervstræning.

Uddannelsen er blevet til under forårets forhandlinger om erhvervsskolerne, og der er blevet krydset klinger i ministerens mødelokale. Jeg tror, vi har fundet et rimeligt tilbud til unge, der ikke lige har forudsætningerne for at påbegynde en eller anden form for ungdomsuddannelse, og det er Venstres håb, at de institutioner, der i dag tager denne gruppe under vingerne, aktivt vil gå ind i samarbejdet og bringe al den knowhow med, som så mange har haft så stor glæde af.

Ude i landet har der været en del bekymring over, at der kun påregnes en 15-20 dækningsområder. Man var simpelt hen bange for, at der ikke ville være de tilbud til de unge i den enkelte kommune, som der kunne være behov for. Derfor er det tanken, at uddannelsen ikke alene placeres ét sted i et uddannelsesområde, men at der oprettes hold placeret i forskellige lokalområder inden for udbudsområdet. Derfor er det også et krav, at det enkelte uddannelsestilbud skal være relevant for det lokale arbejdsmarked, og at institutionerne skal yde et opsøgende arbejde blandt lokale virksomheder og institutioner. I forbindelse med tildeling af udbud vil der være kriterier for, hvordan institutionsarbejderne vælges, og der vil indgå kriterier om geografisk spredning i de områder, hvor det er relevant.

Efter lovforslaget træder loven i kraft den 1. januar 2015 og ophæves automatisk den 31. juli 2021. Eleverne vil kunne påbegynde uddannelsen i perioden fra den 1. august 2015 til og med den 31. januar 2021. Lovens virkning bevares med hensyn til færdiggørelse af uddannelse, som er påbegyndt før den 1. februar 2021. Undervisningsministeriet vil evaluere uddannelsen 3 år efter første optag og igen efter 5 år. Evalueringen tilkobles følgeforskning med henblik på at vurdere, om uddannelsen har haft effekt på bl.a. de unges beskæftigelsesmuligheder, og om der er behov for at justere rammerne for tilrettelæggelse af uddannelsen.

Venstre anbefaler lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det fru Ane Halsboe-Jørgensen.

Tak for det. Min gode kollega, hr. Peter Juel Jensen fra Venstre, har på grundigste vis redegjort for, hvad det her lovforslag går ud på, så jeg vil kort sige, at i Socialdemokratiet går vi ind for, at man skal have bestået dansk og matematik, når man starter på en ungdomsuddannelse. Det gælder også vores erhvervsuddannelser, som vi netop behandlede for et øjeblik siden. Men samtidig er det også rigtig vigtigt, at så mange unge som overhovedet muligt kommer om bord på uddannelsesvognen og får kompetencer, så de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Når vi med den ene hånd indfører adgangsforudsætninger til vores ungdomsuddannelser, skal vi som ansvarlige politikere også med den anden hånd sikre, at der er alternative tilbud til den her gruppe af unge. Der er forskellige tilbud i dag; en lang række ting, eksempelvis produktionsskolerne, der kan være med til at løfte i forhold til de unge mennesker, så de får deres 2-tal og kan komme ind på drømmeuddannelsen. Men der er også brug for et yderligere tilbud, og det er det, vi behandler her.

Socialdemokraterne støtter den nye kombinerede ungdomsuddannelse og dermed det her lovforslag.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Alex Ahrendtsen.

Tak for det. Regeringens oprindelige udspil om en fleksuddannelse var for Dansk Folkeparti uspiseligt. Den var dyr, og den var ikke hensigtsmæssig. Vi havde hellere set, at produktionsskolernes udspil om en produktionsskolebaseret egu var blevet afprøvet. Produktionsskolerne har jo om nogen erfaringen med de unge, der hverken er klar til at tage et arbejde eller en uddannelse. Vi endte som bekendt med den nuværende udformning, og det var afgørende for Dansk Folkeparti, at ordningen ikke blev permanent, før vi havde evalueret uddannelsen, som da også udløber i 2021, hvorefter Folketinget skal beslutte sig for, om den skal fortsætte.

Med den nye kombinerede ungdomsuddannelse har vi så endnu en uddannelse til unge ved siden af produktionsskoler, TAMU, daghøjskoler, frie fagskoler, efterskoler, eud 10, 20/20, hf, VUC, egu og folkehøjskoler, der alle gerne vil tage sig af de unge, der af den ene eller den anden grund har svært ved at tage et arbejde eller begynde på en ungdomsuddannelse. De fleste af disse tilbud får da også mulighed for at samarbejde om at lave nogle forløb til gavn for de unge.

I Dansk Folkeparti er vi enige i, at der skal være tilbud til de unge, som ikke ville kunne begynde på en erhvervsuddannelse, efter de skærpede adgangskrav bliver indført. Om svaret er den kombinerede ungdomsuddannelse, vil vi først finde ud af om nogle år. I miljøet er man ikke helt overbevist, og Dansk Folkeparti vil da også se frem til den første evaluering om 3 år.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Lotte Rod.

Tak for det. Det kræver sit at blive en dygtig faglært. Som en del af erhvervsskolereformen har vi gjort det sværere at komme ind på en erhvervsuddannelse for at sikre, at de elever, der starter, også har muligheden for at gennemføre, så de ikke skal have det nederlag, at de ender med at droppe ud. Men når vi nu sætter adgangsforudsætningerne til det her gennemsnit på 2 i dansk og matematik kombineret med, at man kan komme til en optagelsessamtale og en prøve, så betyder det jo altså, at det bliver sværere at komme ind. Og det giver jo os politikere et ansvar for, at der også er et tilbud til dem, der ikke kan komme ind. Og der er den kombinerede ungdomsuddannelse en vigtig del af svaret.

Der er tre ting, som har været helt afgørende for mig og for Radikale Venstre i forhandlingerne. For det første bygger den kombinerede ungdomsuddannelse på det bedste fra de eksisterende uddannelsestilbud. De forskellige uddannelsesinstitutioner har i årevis ønsket sig, at vi åbnede op for, at det blev nemmere at stykke forløb sammen på tværs. Men det har bare været en lille smule besværligt, for når man er afregnet forskellige steder fra, kan det være svært at få det til at gå op. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan komme i gang med det arbejde, der er baseret på de gode erfaringer, vi har fra fleksforsøgene i Esbjerg og i Aarhus og garantiskolen i Silkeborg, og at der nu bliver åbnet for, at vi faktisk får lov til ude på institutionerne at lave forløb i fællesskab i en samlet uddannelse.

For det andet har det været vigtigt for mig, at uddannelsen ikke bare skulle sigte på, at eleverne skulle i beskæftigelse, men også at de bliver løftet til videre uddannelse. For det kan godt være, at den unge ikke er uddannelsesparat, når vedkommende starter, men det siger måske mere om den skoletilgang, som eleven har været udsat for. Og dermed er der jo også lagt op til nogle fantastiske historier om, at elever blomstrer op, når de bliver mødt med en anden tilgang. Der er i hvert fald nogle fantastiske eksempler at bygge videre på.

For det tredje har det været vigtigt for mig og for Radikale Venstre at sikre, at vi har et ordentligt taxameter. Det er jo lidt træls, når uddannelsespolitik ender med at handle om økonomi, men alligevel har det været en ting, som jeg har brugt meget krudt på. For det er klart, at når vi har gode ambitioner om, at højskoler, daghøjskoler og produktionsskoler skal indgå som en del af den kombinerede ungdomsuddannelse, så skal taxameteret selvfølgelig også afspejle det. For havde taxameteret været meget lavere, ville det selvfølgelig ikke kunne lade sig gøre.

Derfor undrer det mig egentlig også lidt, at mange af vores diskussioner har handlet om økonomi, for det er jo ikke dyrere, at en elev går på den kombinerede ungdomsuddannelse – måske et forløb på en produktionsskole – end det, det koster at have en elev på produktionsskolen, fordi vi lige netop har gjort os umage med at lægge taxameteret på det samme niveau.

Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, hr. Eigil Andersen.

Da SF's ordfører som nævnt desværre ikke kan være til stede, læser jeg i stedet hendes tale op:

I oktober måned for 9 år siden fremsatte den daværende opposition for første gang et forslag om en fleksibel ungdomsuddannelse. Meget vand er løbet under broen siden da, men det er glædeligt, at vi nu her i Folketinget skal førstebehandle et lovforslag om en sådan uddannelse, for der er et stort behov for den.

I dag har vi ikke de rigtige uddannelsestilbud til alle unge; det kan vi jo se ved, at der er så mange, der hverken får sig en uddannelse eller får fodfæste på arbejdsmarkedet, og derfor er der brug for at tænke nyt.

Med erhvervsuddannelsesreformen kommer vi forhåbentlig til at flytte meget om på de unges uddannelsesvalg. Det er derfor også helt afgørende, at der bliver et bedre tilbud til de unge, som det uddannelsessystem, vi har i dag, ikke formår at passe til. Det er jo sådan, uanset hvor skønt det vil være for os i Folketinget, at man kan lave systemløsninger, der teknisk set kan levere det ønskede, at der er mennesker, der af en eller anden grund ikke passer helt ind i de forudsætninger, som systemets firkantede kasser lægger op til.

Derfor er der behov for en uddannelse, som på samme tid opfylder to formål. For det første, at den fører de unge trygt gennem en uddannelse; der er tale om unge, der har det svært med skolegang af forskellige årsager. For det andet skal uddannelsen give de unge kompetencer til at komme videre i livet, og det er også afgørende for SF.

Jeg nævnte i begyndelsen, at det er 9 år siden, at den daværende opposition første gang fremsatte et forslag om en fleksibel ungdomsuddannelse. Det er gjort yderligere et par gange siden, for problemet har til stadighed været der. I de debatter, vi har haft de sidste mange år, har omdrejningspunktet især været, at vi skulle rette op på manglerne i det nuværende net af tilbud til de unge.

Uddannelsessystemet til de unge, der er i målgruppen for den kombinerede ungdomsuddannelse, er for det første begrænset af en manglende institutionel forankring. Der er med andre ord en risiko for, at den unge risikerer at ryge rundt mellem forskellige systemer og skal forholde sig til mange forskellige voksne. For det andet har de nuværende individuelle uddannelsesforløb ikke et officielt samlende navn og er svære at markedsføre som en attraktiv og kompetencegivende uddannelsesvej for en bestemt gruppe af unge. Endelig er der for det tredje brug for en fast ramme sammen med andre unge og voksne, der er med i hele uddannelsesforløbet. Det er de behov, som den nye kombinerede ungdomsuddannelse skal dække.

Vi lægger i SF desuden vægt på, at denne uddannelse ud over at være erhvervsrettet også giver rammen for, at de unge får udviklet de nødvendige kompetencer til at vælge en af de øvrige erhvervsuddannelser, som den samlede reform er med til at skabe nye og bedre rammer for.

Vi har et vigtigt opmærksomhedspunkt, som vi gerne vil kunne vende tilbage til i udvalgsarbejdet, nemlig produktionsskolernes centrale rolle som koordinerende udbydere af den kombinerede ungdomsuddannelse, sådan som man også vedtog det i eud-aftalen. Det står ikke helt så klart i selve lovforslagsteksten, og der vil vi gerne, om vi sammen kan følge op det på efter denne førstebehandling.

Loven er en af de få, der har en indbygget ophørsdato. Fra 2021 bliver det ikke længere muligt at optage elever på uddannelsen, og så udløber ideen med loven i samme takt, som de sidste elever bliver færdige i 2023. Det at lave sådan en de facto solnedgangsklausul er ikke en blomst, der er groet i SF's have, men det lyspunkt, der er ved denne ordning, er dog, at det giver aftalekredsen en oplagt anledning til en meget grundig politisk diskussion af, hvilket uddannelsestilbud vi vil give den gruppe unge, som den kombinerede ungdomsuddannelse er tiltænkt, og vel ikke bare en anledning til at diskutere det, men simpelt hen en politisk forpligtelse, og det er jo endnu bedre. Det er i hvert fald et fokus, som SF vil have i det løbende arbejde med at følge og evaluere på denne uddannelse såvel som den samlede erhvervsuddannelsesreform.

Selv om vi i SF har måttet bøje os på nogle punkter i kompromisets navn, er vi tilfredse med den uddannelse, vi nu tager endnu et skridt for at få sat i søen.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til bemærkninger fra salen. Så er det hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak. Også her er jeg stedfortrædende ordfører for fru Rosa Lund.

I Enhedslisten er vi enige i, at der er behov for en fleksibel ungdomsuddannelse. Det var også årsagen til, at vi sammen med de nuværende regeringspartier og SF i sidste valgperiode fremsatte forslag herom, for der mangler en fleksibel uddannelse til de unge, der ikke trives inden for de ordinære uddannelsesrammer. Samfundets uddannelser er indrettet meget firkantet med meget høje og præcise krav om, hvad, hvordan, hvornår og især hvor hurtigt. Det er rammer, som ikke alle trives inden for, og derfor skal unge kunne tage en uddannelse på en mere fleksibel måde.

Men vi oplever dette forslag som endnu en firkantet kasse, som de unge, der ikke passer ned i de andre kasser, skal passe ned i – en naiv forestilling. Og spørgsmålet er, om det ikke ville være bedre at styrke de eksisterende tilbud på området, produktionsskolerne, egu'en, og STU'en, som har erfaringer og kompetencer på området, frem for at forsøge sig med endnu en firkantet kasse, der ikke passer til de unge.

I Enhedslisten mener vi, at de grundlæggende problemer med denne uddannelse er, at der for det første er uklarhed om målgruppen – det er stadig vores oplevelse. Og samtidig er det vores vurdering, at flere unge har behov for et fleksibelt tilbud, at målgruppen bør være bredere, og at de unge skal kunne gå på uddannelsen i mere end 2 år, hvis de har behov for det. For det andet finder vi det problematisk, at uddannelsen introducerer en ny stillingsbeskrivelse, erhvervsassistent, som der hverken er et arbejdsmarked eller dimittendrettigheder til, altså ingen mulighed for dagpenge. For det tredje er uddannelsens mål i det hele taget for ensporede. Selvfølgelig skal en fleksibel ungdomsuddannelse klæde unge på til arbejdsmarkedet, men en sådan uddannelse skal altså give mulighed for at tage en ordinær ungdomsuddannelse på fleksibel vis, bl.a. gennem mere tid, mere voksenkontakt, mere støtte. På denne måde skal uddannelsen åbne nye veje for de unge i forhold til videre uddannelse på både ordinære ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Den nye uddannelse afspejler, at de organisationer, der kender området bedst, ikke har fået mulighed for at definere, hvad det er for et behov, der skal imødekommes, og hvordan denne løsning kan se ud. Det ser vi også i høringssvarene, hvor kvalificerede organisationers input kun sjældent giver anledning til ændringer.

I Enhedslisten kan vi ikke støtte dette forslag. Det skyldes især, at forslaget reelt ikke er en fleksibel mulighed for netop de unge, der har brug for fleksibilitet.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Merete Riisager.

Vi behandler nu L 196, som er en del af den aftale, der er om erhvervsskolerne, og derfor siger vi i Liberal Alliance også ja til den del. Men jeg har et par kommentarer til den alligevel.

Det er sådan, at vi i Liberal Alliance mener, at det er fornuftigt, at man laver endnu et tilbud til de unge, der kommer ud af folkeskolen med for dårlige helt basale kundskaber. Der kommer stadig væk en alt for stor andel ud af folkeskolen, som faktisk hverken kan læse, skrive eller regne, og det er et enormt svigt, som pågår.

Man kan sige, at det slet ikke burde være nødvendigt med sådan et uddannelsestilbud, som kan rette op på, at folkeskolen svigter, men det er det så. Så længe det er det, må vi sørge for, at der er et tilbud til de unge. Det burde være sådan, at når man kom ud af 9. klasse, var man i stand til at gå ned og få et ufaglært job på et lager, i en tømmerhandel, inden for transport, rengøring, i turistbranchen osv. Men der er simpelt hen et gab, og det er både uddannelsesmæssigt, men også lønmæssigt, fordi vi i Danmark har så højt et skattetryk, at selv de ufaglærte jobs ligger relativt højt lønmæssigt. Der er simpelt hen nogle unge mennesker, som ikke kan det, der skal til for at nå det løntrin. Der er ganske mange, der ikke kan det. Det er ulykkeligt, at vi har indrettet vores samfund på en måde, der betyder, at ganske mange mennesker ikke engang kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Når vi laver sådan en uddannelse her, er det en brik, vi forsøger at proppe ind et sted, fordi tingene ikke hænger sammen. Der skal nogle anderledes reformer til for at rette op på det, men nu er det det, vi gør for ikke at lade de unge i stikken.

Historien om den her kombinerede ungdomsuddannelse er jo den, at regeringen, dengang den var i opposition, havde et forslag om en fleksuddannelse, der til forveksling lignede den fri ungdomsuddannelse – for dem, der kan huske den. Det var sådan en uddannelse, som man kunne sammensætte fuldstændig frit. Den blev evalueret meget grundigt. Jeg læste på det tidspunkt pædagogik ude på Københavns Universitet Amager, og der var man meget optaget af at se på de her evalueringer af den fri ungdomsuddannelse, fordi man per se ligesom elskede den her frihed og syntes, det var rigtig rart med en masse frihed til de her unge mennesker.

Det, man bare kunne se helt klart, var, at de unge, man gerne ville hjælpe, overhovedet ikke blev hjulpet. Det blev man simpelt hen nødt til at erkende, når man kiggede på den fri ungdomsuddannelse. Det gjorde de ikke, fordi de unge mennesker, som har et meget kort uddannelsessigte, og som har svært ved at orientere sig i uddannelsesverdenen, ikke har brug for noget, der er enormt kombineret og fleksibelt. Det kan de ikke finde vej i, og det er ikke at hjælpe dem at tilbyde dem noget, der er meget kombineret og meget fleksibelt.

Hvis man vil hjælpe de unge mennesker, skal man tilbyde dem nogle meget faste rammer og nogle faglige rammer, som er gennemskuelige, og som de kan klare at begå sig i, så man ruster dem til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet bagefter. Derfor foreslog vi i Liberal Alliance også en arbejdsmarkedsuddannelse, altså en kort ungdomsuddannelse, som var meget struktureret, hvor man rettede op på de dansk- og matematikkundskaber, som ikke var tilstrækkelige, og hvor de fik moduler, som pegede ud mod ufaglærte job, hvor man kunne se der var jobåbninger. Det kunne være inden for logistik, hygiejne, salg osv.

Den uddannelse, vi kigger på nu, er ikke særlig velegnet til den målgruppe, vi kigger på her. Der er for meget usikkerhed i den. Der er også nogle urealistiske forventninger til, hvad lige præcis den her gruppe unge mennesker kan gå ud og få job inden for. Så jeg mener altså, at vi desværre ikke helt kommer i mål. Vi løser ikke rigtig opgaven. Intentionen er god, men det er altså blevet for kombineret og for fleksibelt og for uigennemskueligt for de unge, hvad det egentlig er, de skal. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg håber, vi får rettet op på det og får lavet en klarere ramme for de unge mennesker, som det her handler om. Tak.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Lene Espersen.

Formålet med lovforslaget er at lave en forsøgsordning fra den 1. januar 2015 til den 31. juli 2021, hvor de unge under 25 år, der ikke har kompetencerne til at påbegynde en af de vante ungdomsuddannelser, får et andet tilbud, der skal forbedre grundlaget for at få et job eller forberede den unge på en erhvervsrettet uddannelse.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi Konservative er mest begejstret for, at lovforslaget er tidsbegrænset. Vi er tvivlende over for, om den uddannelse vil gøre den store forskel for den gruppe af unge, vi taler om. Vi synes, det er et meget langt forløb – det kan det i hvert fald blive for mange af de unge, og det kan også blive dyrt – men vi erkender også, at vi havde nogle gode forhandlinger om erhvervsuddannelserne, og det her var noget, der betød rigtig meget for regeringspartierne. De syntes, det var vigtigt, at man fik lov at teste det, og derfor står vi selvfølgelig også på mål for, at vi nu starter det her forsøg op.

Der vil blive udbudt ti erhvervstemaer, og landet vil blive inddelt i en række geografiske dækningsområder, der skal sikre, at tilbuddet dækker hele landet. Meningen er altså, at man kombinerer forskellige typer uddannelser og gør det fleksibelt i forhold til de unge med hensyn til varighed. Det maksimale optag er 2.500 elever pr. år, svarende til 3,5 pct. af en ungdomsårgang.

Det er et eksperiment, vi starter på, og noget af det, som jeg faktisk også er meget glad for at fru Ane Halsboe-Jørgensen sagde i sit ordførerindlæg, er, at man tænker i, hvordan produktionsskolerne kan spille en central rolle her, bl.a. som koordinerende udbydere af den kombinerede ungdomsuddannelse. Det synes vi er meget vigtigt. Det var også det, vi diskuterede, da vi forhandlede det. Jeg vil bare her understrege, at det i hvert fald for os er meget vigtigt, at vi i den opfølgning, der er, får en sikkerhed for, at produktionsskolerne kommer ind og spiller en rolle, for jeg tror faktisk, de kan være med til at løfte ganske meget i forhold til den her gruppe af unge.

Der bliver lavet en evaluering både efter 3 år og 5 år, og selv om vi altså har den her skepsis over for uddannelsen, er det selvfølgelig også noget, vi vil se frem til at følge og se på, hvad udbyttet af uddannelsen er.

Så selv om der er skepsis, støtter vi lovforslaget – det er en del af en aftale – og så må vi jo så afvente og se på, hvad der kommer ud af det.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til korte bemærkninger. Så er det undervisningsministeren.

Jeg vil gerne sige tak til de forskellige partiers ordførere for bemærkningerne til den kombinerede ungdomsuddannelse. Selv om der er forskellige spørgsmål, der handler om, om den nu kommer til at virke helt efter hensigten i forhold til målgruppen, så hører jeg jo, at der er en bred anerkendelse af, at vi desværre har en gruppe af unge, som af forskellige grunde ikke kan det, der skal til for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse ad den lige vej. Der er også en række forskellige, man kan sige alternative uddannelsesveje, men de tæller jo ikke som en fuld uddannelse. Det er rigtigt, at vi har produktionsskoler, som er rigtig gode til at klæde en bestemt gruppe af unge på i forhold til både personlige og faglige kompetencer – f.eks. at kunne starte på en erhvervsuddannelse. Det er rigtigt, at vi har efterskoler, som nogle siger, og som er et tilbud til 10. klasse. Vi har egu'en, som er rigtig god for en anden gruppe af unge, og som er en meget praktisk vej ud i en virksomhed, så den gruppe unge får en chance for at komme videre. Og vi har forskellige typer af enkeltfag, alt efter hvilken alder man har, og hvad man måtte mangle.

Det, vi i virkeligheden mangler, er, hvordan vi skaber en ramme for, at de forskellige veje mod til sidst at få en kompetencegivende uddannelse er til stede. Det er det, vi gør med den kombinerede ungdomsuddannelse, nemlig at vi sikrer os, at der rundt omkring i landet er hele viften af uddannelser, som byder ind, for vi kan kun løse det her, ved at man ikke som i dag får halve uddannelser eller få kompetencer, men faktisk får, hvad der svarer til en ungdomsuddannelse på samme niveau som egu'en. Det tæller, at de får det og får et kompetencebevis og er på et lille hold med det holdfællesskab, der skal til, med nogle få tydelige voksne, der hjælper dem på vej i det forløb, de kommer igennem. Den ramme har manglet, og det er den, vi får etableret med den kombinerede ungdomsuddannelse.

Det betyder også, at vi giver en gruppe unge en chance for faktisk at få en ungdomsuddannelse – en gruppe unge, som vi måske desværre ser alt for meget i de triste statistikker over de alt for mange unge, der i dag er på kontanthjælp. Det, de desværre har tilfælles, er jo, at de ofte kun har, hvad der svarer til folkeskolens afgangsprøve, hvis de endda overhovedet har fået det.

Når man laver en ny ungdomsuddannelse, er det jo klart, at der er tvivl om, om vi når i mål, og om målgruppen nu er præcis nok. Sådan var det også, da vi bl.a. lavede egu'en, og det er lige præcis derfor, at vi i aftalekredsen har gjort os umage med, at den kombinerede ungdomsuddannelse bliver fulgt tæt i forhold til den her målgruppe, og hvad der videre sker, når de har gennemført den kombinerede ungdomsuddannelse. Hvad er deres videre vej? Typisk vil de være blevet klædt bedre på til at få et arbejde, og der vil også være nogle, der kan det, der skal til for at gå i gang med en ungdomsuddannelse og får mod på det.

Det kommer vi til at følge tæt, og igen vil jeg minde om, at det her bygger på erfaringer fra forskellige typer af uddannelsesveje i dag. Det, det står og falder med, er, at de er gode til at samarbejde. Derfor synes jeg, at en af de ting, der bliver spændende at følge, er, at vi jo nu skal se de forskellige uddannelser gå sammen og byde ind og sige: Ja, vi vil have, at der i vores geografiske område skal være det her tilbud til vores unge. Det er jo noget, der arbejdes med forskellige steder – der er garantiskoler, og der er andre typer af uddannelsessamarbejder. Det, der er forskellen på dem og den kombinerede ungdomsuddannelse, er, at den ikke har til hovedformål at vente på, at de unge starter på en ungdomsuddannelse, falder ud, og man så, som garantiskolerne gør, griber dem, for at de kommer videre. Nej, her kigger man på tingene sammen med den unge og siger: Hvis vi kombinerer den her pakke til dig sammen med andre unge, har du en langt bedre chance for at komme igennem. Det er bedre, end at man i stedet for skal igennem et frafald for at kunne komme videre.

Personligt glæder jeg mig rigtig meget til at følge, hvordan det går med den kombinerede ungdomsuddannelse, og jeg er sikker på, at den vil give en ramme, der vil være langt bedre – også for de forskellige typer af uddannelsesveje, der nu giver hinanden et håndslag på, at de gerne vil løfte den her opgave med hinanden. Og dem, der gør det, får også muligheden for at gøre det – i øvrigt med et pænt taxameterbeløb, for det er lidt dyrere at få den her gruppe unge på vej. Men det er også tænkt ind i ungdomsuddannelsen. Så jeg glæder mig rigtig meget til at følge det.

Tak for det. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Alex Ahrendtsen.

Mit spørgsmål drejer sig om produktionsskolerne. I vores forligstekst står der jo, at produktionsskolerne skal styrkes. Det kan vi ikke rigtig se at de er blevet i lovforslaget eller i lovforslagets bemærkninger. Hvordan kan det være?

Værsgo, ministeren.

Det var jo noget, vi drøftede grundigt i aftalekredsen, og derfor står det også fremhævet i forhold til produktionsskolerne. Hvis der er en uklarhed, synes jeg, at vi skal tage det, når vi kigger på det i udvalgsarbejdet. Men vi er enige om, at produktionsskolerne har en central rolle i forhold til den kombinerede ungdomsuddannelse, dog ikke som de eneste, for der er mange andre, der også kan bidrage til den. Men lad os kigge på det i udvalgsarbejdet.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for svaret. Skal jeg forstå ministeren sådan, at ministeren er åben over for, at vi lige bringer lovforslaget og lovforslagets bemærkninger i overensstemmelse med forligsteksten med hensyn til produktionsskolerne?

Ministeren.

Det skulle jo meget gerne være sådan, når vi fremsætter et lovforslag, inklusive lovbemærkninger, at det så er i overensstemmelse med den aftaletekst, vi har lavet. Derfor har det jo også rundet aftalekredsen, før det blev fremsat her i Folketinget. Men er der noget tvivl, må vi jo tage det i udvalgsarbejdet.

Tak til undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.