Til lovforslag nr.
L 195
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 27. maj 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov
om folkeskolen og forskellige andre love
(Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.)
[af undervisningsministeren (Christine Antorini)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 16 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. maj 2014 og var til 1.
behandling den 15. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Børne- og Undervisnings-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 19.
marts 2014 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del – bi-
lag 128. Den 8. maj 2014 sendte undervisningsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Produktionsskoleforeningen og
Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøj-
skoler.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-
teret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Produktionsskoleforeningen mundtligt
over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til undervisningsmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2 af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag 2 til be-
tænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændrings-
forslag.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti støtter lovforslaget og den indgåede aftale om bedre er-
hvervsuddannelser. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti har noteret sig ministerens svar på
spørgsmål 2, herunder muligheden for, at medarbejdere med
et uddannelsesforløb, der ligger langt tilbage, typisk 20 år,
får mulighed for at opkvalificere og forberede sig på et ho-
vedforløb, f.eks. på industrioperatøruddannelsen, ved at gen-
nemføre dele af grunduddannelsen efter en konkret vurde-
ring fra skolen. Det bakker Venstre, Dansk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti op om, da det vil være i mod-
strid med lovforslagets intentioner at forhindre voksne i at få
den nødvendige efteruddannelse for at fastholde job, og me-
ningsløst, hvis adgangen til den nødvendige opkvalificering
kræver, at man går arbejdsløs først.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti noterer sig også ministerens svar på spørgsmål 4 om
det særlige »sammenfaldsproblem«, der opstår på det mer-
kantile område i 2016, hvor såvel 5000 elever med en 2-årig
hg som 3000 elever med en 1-årig hg skal kæmpe om de
samme praktikpladser. Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti noterer sig ministerens forventning
om, at flere vil læse videre på eux frem for at søge praktik-
AX016248