Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 195 Bilag 10
Offentligt
1377043_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Forslaget til ændring af L 195 svarer til et forslag fra Produktionsskole-
foreningen, som fremgår af bilag 2 til L 195, som er en henvendelse til
BUU fra Produktionsskoleforeningen. Jeg har derfor også kommenteret
forslaget som en del af besvarelsen af spørgsmål 1 til L 195 den 26. maj
2014.
For så vidt angår første del af forslaget, kan jeg oplyse, at bestemmelser-
ne om rammerne for meritgivende kombinationsforløb i bekendtgørelse
nr. 683 af 11. juli 2000 om indhold og tilrettelæggelse af produktionssko-
letilbud m.v. med senere ændringer vil blive taget op til ny vurdering på
baggrund af lovændringerne, når de er gennemført. Dette vil i realiteten
imødekomme jeres ønske, som jeg ser det.
Jeg mener dog ikke, at forslaget om at ændre produktionsskolernes for-
melle rolle i forhold til erhvervsuddannelserne i sin helhed vil kunne
realiseres inden for rammerne af
Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervs-
uddannelser
af 24. februar 2014.
I overensstemmelse med aftalen får produktionsskolerne styrket deres
rolle med lovforslaget, som det er fremsat med jeres tilslutning. Det sker
ved, at deltagere i produktionsskoleforløb gennem produktionsskolens
meritgivende erhvervsrettede kombinationsforløb i samspil med kompe-
tencegivende undervisning efter den såkaldte 1/3-delsregel, kan komme
til at opfylde adgangskravene om 2+2 i dansk og matematik. Styrkelsen
følger af lovforslagets § 8, nr. 1. Således vil produktionsskolerne få en
styrket rolle i forhold til forberedelse af elever til erhvervsuddannelserne.
Det indgår endvidere i ændringsforslaget, at produktionsskolerne yderli-
gere vil få kompetence til at foretage en vurdering af om elever, som ikke
opfylder 2+2 kravet, kan optages på en erhvervsuddannelse. Denne del
af forslaget går efter min opfattelse klart uden for aftalens rammer, idet
følgende procedure for unge, som ikke opfylder det generelle adgangs-
krav, fremgår af s. 25 i aftalen:
"med henblik på at ingen, der vurderes at kunne
gennemføre, hindres i optagelse, vil der derudover være mulighed for optagelse på en
erhvervsskole efter en centralt udviklet og fastsat prøve i dansk og matematik, en
personlig samtale, der har til formål at afdække ansøgers specifikke faglige potentiale
og en samlet helhedsvurdering."
Det vil desuden ikke være hensigtsmæssigt, at give produktionsskolerne
kompetence til at træffe afgørelse om, at deres elever opfylder adgangs-
kravene og derved får et retskrav på optagelse til 2. del af et grundforløb
i en erhvervsuddannelse på erhvervsskole.
Jeg bemærker yderligere, at det allerede fremgår af lovforslaget, at elever,
der har deltaget i et forløb på en produktionsskole målrettet en erhvervs-
uddannelse af minimum et års varighed, og som opfylder adgangsbetin-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
gelserne, ikke kan optages i grundforløbets 1. del, men skal optages di-
rekte på grundforløbets 2. del, jf. forslaget til § 5, stk. 4. Produktionssko-
leforløb kan således allerede efter lovforslaget efter omstændighederne
erstatte 1. del af et grundforløb.
Jeg finder derfor ikke grundlag for at imødekomme ønsket om at udar-
bejde et yderligere ændringsforslag til L 195.
Vedrørende ændringsforslag til L 196
Jeg er helt enig i den tekst, som efter forslaget skal indarbejdes i lovbe-
mærkningerne, da det jo er et citat fra mit svar på spørgsmål 2 til L 196.
Det er dog ikke lovteknisk muligt med et ændringsforslag at ændre be-
mærkningerne til det fremsatte lovforslag.
Da mit svar på spørgsmål 2 til L 196 som en del af lovens forarbejder vil
indgå som fortolkningsbidrag, når loven skal anvendes, er formålet med
det fremsendte ønske på dette punkt således allerede opnået.
Med venlig hilsen
Christine Antorini