UndervisningsministerietMaj 2014

Høringsnotat om

Forslag om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og er-

hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre

love

(Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser)

1. Indledning

Et udkast til lovforslaget har i perioden 19. marts til 4. april 2014 været sendt i høring hos 77 myndig-heder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.Der er pr. 4. april 2014 fra de hørte myndigheder og organisationer modtaget 44 høringssvar, hvoraf 39indeholder bemærkninger til udkastet. Desuden er der modtaget 14 høringssvar fra andre, hvoraf 13indeholder bemærkninger til udkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar,er vedlagt sidst i dokumentet.I høringsnotatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene, dvs. forslag til ændringeri lovforslaget eller hvor høringsparterne har specifikke ønsker eller holdninger til lovforslaget. Hvor deri de indkomne høringssvar er synspunkter, der beror på misforståelser, eller hvor der er spørgsmål omfortolkning af aftalen eller lovforslagets indhold, er dette ikke medtaget i notatet.Lovforslaget udmønter alene dele af aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser" af 24.februar 2014. De præcise tekstangivelser i lovforslaget kan afvige redaktionelt fra teksten i aftalen, idetlovforslaget har til formål at forberede en beslutningsproces i Folketinget.

2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget i forhold til det ud-kast, der har været i høring:Ændringer fsva. erhvervsuddannelsesloven:Det er præciseret i bemærkningerne, at oprettelsen af trin 3 i en uddannelse sker administrativtefter indstilling fra det pågældende faglige udvalg, jf. afsnit 4.6.Beskrivelsen af euv-pakkerne er blevet justeret, så der ikke længere fremgår en fastsat varighedaf bemærkningerne, jf. afsnit 4.7.Reglerne om afkortede, standardiserede euv-forløb er præciseret i bemærkningerne til lovudka-stets § 1, nr. 56, jf. afsnit 4.8.1.Forslaget til en ny § 66 v og de tilhørende bemærkningerne fsva. placeringen af realkompeten-cevurderingen er ændret i præciserende retning, jf. afsnit 4.8.2.Bemærkningerne er blevet præciseret, således at det fremstår tydeligere, at samlæsningen i euvskal tilrettelægges med et voksenpædagogisk sigte, jf. afsnit 4.8.5.Det er præciseret, hvilken tidligere erhvervserfaring eller uddannelse, herunder arbejdsmarkeds-uddannelser, der kan give afkortning af uddannelsesforløbet i forhold til euv, jf. afsnit 4.8.6.I bemærkningerne er det konkret angivet, at bestået dansk på trin 4 (FVU) og bestået matematikpå trin 2 (FVU) giver tilstrækkelige kompetencer for at kunne gennemføre grundforløbet på eneud, jf. afsnit 4.8.7.

Forslaget til § 66 v, stk. 1, er blevet ændret fra "optagelsestidspunktet" til "på tidspunktet foruddannelsens begyndelse", jf. afsnit 4.8.8.Det fremgår nu af bemærkningerne, at kompetenceløftet skal omfatte både lærernes fagligekompetencer og deres pædagogiske kompetencer for så vidt behovene er til stede, jf. afsnit 4.14.Bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen om udbudsspørgsmålet er tilrettet, jf. afsnit4.27.Lovteksten er blevet udvidet med en angivelse af, at grundforløbets 1. del kun kan påbegyndesen gang, jf. den foreslåede § 5, stk. 4, og at elever, der har gennemført et år på produktionsskoleeller af en gymnasial uddannelse, ikke kan optages til grundforløbets 1. del, jf. den foreslåede §5, stk. 5. I høringsudgaven fremgik dette kun af bemærkningerne.Lovteksten er yderligere tilføjet en regel om, at en elev kun kan optages til grundforløbets 2. deltre gange uden en uddannelsesaftale, der omfatter 2. del, jf. den foreslåede § 5 a, stk. 4. I hø-ringsudgaven fremgik dette kun af bemærkningerne.Den foreslåede § 5 a, stk. 1, er blevet ændret, så direkte optagelse til grundforløbets 2. del kanske fra året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet 10. klasse modden tidligere version, hvor dette først var muligt fra august måned året efter.Det er præciseret, at en elev, der optages til grundforløbets 2. del direkte efter afslutning afgrundforløbets 1. del, ikke på ny skal opfylde optagelseskravene, jf. den foreslåede § 5 a, stk. 3.

Ændringer fsva. vejledningsloven og folkeskoleloven:I lovforslagets § 2, nr. 9, og § 3, nr. 3, er der indsat en hjemmel til at fastsætte tidspunktet for,hvornår oplysninger til brug for vurderingen af uddannelsesparathed skal være til disposition.Det drejer sig om standpunktskarakterer og oplysninger om vurderingen af sociale og personli-ge forudsætninger.På baggrund af høringen er der sket en tydeliggørelse i lovtekst og bemærkninger om samarbej-det i eud10 mellem kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse (lov-forslagets § 3, nr. 4 (§ 19 dd, stk. 5)), jf. afsnit 4.12.2.Herudover er det i ikrafttrædelsesbestemmelsen præciseret, at det alene er de eksisterende reglerom uddannelsesparathedsvurdering, der forbliver i kraft for 9. og 10. klasse i skoleåret 2014/15og for 10. klasse i skoleåret 2015/16, da dette indgår i de økonomiske forudsætninger.Endelig er lovforslagets §§ 2 og 3 justeret vedr. emnet "Uddannelse og Job" og § 3 vedr. elev-planer som følge af, at L 150 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre lo-ve forventes vedtaget inden fremsættelsen af nærværende lovforslag.Ændringer fsva. eux-loven:I lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5., er beskrivelsen af forventningerne til enkommende fælles, central ramme for eux-forløb ændret, jf. afsnit 4.5.1.Lovforslaget er justeret for at præcisere, at ministerens initiativforpligtelse i forhold til etableringaf eux skal udøves efter samråd med det relevante faglige udvalg, jf. afsnit 2.5.2.Affattelsen af de med § 5, nr. 6 og 7, foreslåede ændringer af lov om studiekompetencegivendeeksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. er ændret, jf. afsnit 4.5.3.

Ændring fsva. AUB-loven:Reglen om tremåneders-kravet i forhold til ret til lønrefusion for euv-elever er blevet ændret, så-ledes at kravet kan opfyldes gennem en tilsvarende længere ubrudt ansættelsesperiode med enmindre gennemsnitlig arbejdstid end fuld tid, jf. afsnit 4.9.Ændring fsva. institutionsloven og produktionsskoleloven:Lovforslaget giver nu mulighed for, at produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet ud-dannelse kan indgå aftale om et administrativt fællesskab, jf. lovforslagets § 7, nr. 2 og 3, og § 8,nr. 2.Ændringer fsva. lovgivning som ikke tidligere har været omfattet af lovforslaget:Lovforslaget giver nu mulighed for, at det i visse tilfælde er muligt at tilbagebetale deltagerbeta-ling i forbindelse med deltagelse i avu, jf. lovforslagets § 9.Der ændres endvidere i lov nr. 1640 af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolenog forskellige andre love.Der er udover ovenstående foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i det fremsatte lov-forslag. Der bemærkes, at som følge af ændringerne er nummereringen i efterfølgende version af lov-udkastet ikke den samme som i høringsversionen.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Der er generelt stor tilslutning til lovudkastet fra høringsparterne bortset fra høringssvar med adresse tilhovedparten af de lovændringer, som vedrører en fokuseret vejledningsindsats, jf. lovudkastets § 2 medtilhørende bemærkninger.Der er i nogle høringssvar kommentarer, der vedrører emner, der ikke indgår i lovforslaget. Kommen-tarerne er i enkelte tilfælde alligevel medtaget i høringsnotatet, hvor det er skønnet mest hensigtsmæs-sigt.

4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag

4.1. Mere overskueligt valg mellem fire hovedområder

DA mener, at en tilknytning af uddannelserne til hovedområderne foretaget af de faglige udvalg vil gøreansøgeres valg af hovedområde mere overskueligt ved at der tegnes tydeligere uddannelsesspor.DE-L mener, at det tydeligere bør fremgå af lovbemærkningerne, hvilke konsekvenser skift mellemhovedområder medfører for den efterfølgende undervisning.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Hovedområderne får ikke, som de hidtidige erhvervsfaglige fællesindgange, væsentlig betydning forundervisningens mål. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 13 (den forslåede § 14 tillov om erhvervsuddannelser), at hovedområderne skal bidrage til, at de unge kan se sig selv i et fælles-skab, hvor de oplever identitet i forhold til andre unge i valget af uddannelse, som er en væsentlig fak-tor, når unge vælger ungdomsuddannelse.

Eleverne vil forud for valget af hovedområde skulle vejledes om, hvilke erhverv og videreuddannelses-muligheder et hovedområde i særlig grad retter sig imod, samtidig med, at det skal være tydeligt, at detendelige valg af en specifik erhvervsuddannelse først skal ske ved afslutningen af grundforløbets 1. del.En entydig, konkret tilknytning af uddannelserne til hovedområderne ville flytte fokus til et valg af enspecifik erhvervsuddannelse, som er en urealistisk ambition for målgruppen for grundforløbets 1. delog derfor i strid med lovforslagets sigte om mere overskuelighed og fokus på ungdomsuddannelses-aspektet.Elevers skift mellem hovedområder har i sig selv konsekvenser for den efterfølgende undervisning.Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.

4.2. Nye grundforløb med ensartet varighed og opbygning på tværs af hovedområder

TAT mener, at en grundforløbsmodel med en fordeling på 30 ugers undervisning i grundforløbets 1.del og 10 uger i 2. del vil være at foretrække frem for den foreslåede fordeling med 20 og 20.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Synspunktet ligger uden for forudsætningerne for aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddan-nelser", og Undervisningsministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre i lovforslaget på detteområde.4.2.1. Optagelse til grundforløbets 1. delFlere høringsparter giver udtryk for, at der kan være behov for, at også elever, der søger erhvervsud-dannelser senere end efter 9. og 10. klasse, kan have behov for de kompetencer, der opnås i grundfor-løbets 1. del. Høringssvarene indeholder derfor forslag om, at der enten gives mulighed for optagelseeller etableres mulighed for, at skolerne kan tilbyde undervisning udover grundforløbets 2. del.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslaget, at optagelse til grundforløbets 1. del er muligt indtil et år efter afslutning afhenholdsvis 9. og 10. klasse. En udvidelse af denne mulighed vil ikke være forenelig med aftalens sigtepå at gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt førstevalg for unge, idet det vil forhindre mulig-heden for at etablere et egentligt ungdomsuddannelsesmiljø.Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.4.2.2. Optagelse til grundforløbets 2. delDA mener, at erhvervsskolerne ikke bør kunne optage elever på grundforløbets 2. del, hvis eleven erfaldet fra grundforløbets 1. del pga. manglende motivation eller deltagelse i undervisningen.UU Danmark mener, at der skal tilføjes en mulighed for, at UU kan give dispensation for den foreslåe-de regel om, at en elev kun kan optage til grundforløbets 2. del tre gange uden en uddannelsesaftale.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ændringerne af grundforløbet betyder samlet set, at der bliver et meget klart grundlag for elevers valgaf uddannelse ved overgang fra grundforløbets 1. del til 2. del eller ved optagelse til grundforløbets 2.del. De gældende regler om at skolerne skal udfordre elevernes i deres uddannelsesvalg og sørge for, atvalget foretages på et oplyst grundlag om de krav, der stilles i uddannelserne får med reformen en heltny betydning især som følge af de forventede højere krav, som vil blive stillet ved overgangen til hoved-forløbene og opstramningen med hensyn til hvor mange uddannelsesforsøg den enkelte har uden ud-dannelsesaftale, med eller uden SU.Optag til grundforløbets 2. del reguleres dog retligt alene ved, at elever højst kan optages tre gange,medmindre eleven har indgået en uddannelsesaftale, der også omfatter grundforløbet. Eleven er såledesikke afskåret fra at kunne blive optaget til grundforløbets 2. del, selvom eleven har været optaget tregange.Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.4.2.3. FagretningerDE-L og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at undervisningsministeriet bør fastsæt-te rammer for hvilke fagretninger, der kan etableres. Bemærkningerne knytter sig til sikring af den fagli-ge bredde samt fagretningernes vejledende funktion.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftaleteksten, at skolerne tilbyder fagretninger, så de tematiseres både i forhold til ho-vedområde og efter mere branchemæssige erhvervsfaglige karakteristika. Undervisningsministeriet fast-sætter regler for skolernes udbud af fagretninger efter indstilling fra REU. Det vil derfor afhænge af denkommende implementeringsproces, hvor vide rammer skolerne får til at tilrettelægge fagretninger.Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.

4.3. Indhold i det nye grundforløb

Flere høringsparter bemærker, at etablering af eux ikke må medføre, at de faglige krav i grundforløbet iform af erhvervsfaglige kompetencer nedsættes for at give plads til eux.DA foreslår at tydeliggøre grundforløbsprøvens betydning i lovforslaget, og at grundforløbsprøvenbåde skal bestå af en praktisk prøve og en prøve i udvalgte erhvervsfag, grundfag og uddannelsesspeci-fikke fag.DE-L bemærker, at det er væsentligt, at antallet af prøver med ekstern censur ikke øges uden tilføjelseaf ressourcer.Uddannelsesforbundet bemærker, at grundforløbets 2. del mangler almene elementer, idet det fremstårsom et uddannelsesspecifikt forløb.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

En række høringssvar bygger på, at den studiekompetencegivende undervisning på gymnasialt niveau ierhvervsuddannelsen ikke opfattes som en del af uddannelsens erhvervsfaglige sigte. Forudsætningenfor at etablere eux i en erhvervsuddannelse er imidlertid, at den pågældende uddannelses erhvervsfagli-ge indhold giver baggrund for at der i uddannelsen kan opnås synergi mellem erhvervsuddannelsesfa-gene og de nødvendige fag på gymnasialt niveau. Således bidrager begge typer af fag tilsammen til ud-vikling af elevens erhvervsfaglige kompetencer.De nærmere rammer og retningslinjer for overgangskrav og grundforløbsprøve er ikke reguleret i lov-givningen, men forudsættes fastsat administrativt efter indstilling fra REU, men det forudsættes, at dersom hovedregel indgår et element af grundfag også i 2. del af grundforløbet. Der er ikke forudsat flereprøver med ekstern censur i forbindelse med grundforløbet ud over den forøgelse, der kan følge af enstørre udbredelse af eux.Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.

4.4. Klare krav for optag til hovedforløbet

DA mener, at udvidelsen af de faglige udvalgs adgang til at fastsætte adgangskrav i forhold til de nærvæ-rende regler bør beskrives nærmere i lovforslaget. Foreningen foreslår endvidere, at det i lovforslagetbeskrives, at hovedbekendtgørelsens § 3, stk. 3, udgår. Foreningen finder ligeledes, at adgangskrav tilpåbegyndelse af skoleundervisning i hovedforløbet ikke må betinges af, at de skal kunne nås i et eux-grundforløb. Foreningen foreslår endelig, at de faglige udvalg skal kunne stille krav om, at eleven skalbestå både grundfag og uddannelsesspecifikke fag med en bestemt karakter eller niveau for, at elevenkan begynde på hovedforløbet.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der henvises til ministeriets bemærkninger til 4.3., idet det yderligere kan oplyses, at afsnit 2.1.4. i dealmindelige bemærkninger indeholder en angivelse af, hvordan de faglige udvalgs kompetence på detteområde vil blive udvidet, herunder at de faglige udvalg kan stille krav om beståede fag, om bestemteniveauer, om mindstekarakterer osv. For eksempel vil den bestemmelse, som DA henviser til, skulleændres væsentligt på baggrund af disse lovbemærkninger.Derimod fremgår det i overensstemmelse med den politiske aftale klart, at kravene ikke vil kunne sætteshøjere, end at en eux-elev vil kunne opfylde dem.Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.

4.5. Eux i den nye struktur

4.5.1. Fastsættelse af fælles central ramme for eux-forløbFlere høringsparter mener, at rammen bør fastsættes i dialog med aktørerne, og at beskrivelsen i lovud-kastet er for detaljeret.DA fremhæver særligt, at hensynet til den enkelte erhvervsuddannelse, herunder behovet for varighe-den af praktik, bør have prioritet frem for hensynet til at tilrettelægge eux-forløbene, så skoleperioderne

afsluttes i overensstemmelse med en gymnasial eksamenstermin, samt kravet om eux-forløbets samledevarighed i forhold til dimittendens mulighed for at gå direkte videre til videregående uddannelse udenforsinkelse.DE–L giver udtryk for, at det af hensyn til skolernes mulighed for at tilrettelægge deres eux-forløb medudgangspunkt i skolens konkrete eux-hold, valgfagsudbud m.v. er uhensigtsmæssigt, hvis der i den fæl-les, centrale ramme for eux-forløb bliver sat for snærende bånd på, hvornår i forløbene undervisningeni bestemte fag skal placeres. Det gælder både på grundforløbet og hovedforløbet. Foreningen er enig i,at det er nødvendigt at fastlægge, hvilke fag på C-niveau der skal indgå i grundforløbet, så der kan skeskoleskift, men er uenig i, at nogle af fag disse fag skal læses på 1. del og andre på 2. del.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser", vil den fælles, centraleramme for indhold og tilrettelæggelse af eux-forløb blive udarbejdet efter dialog med skolerne, ar-bejdsmarkedets parter og de faglige udvalg.Tidsplanen for implementering af reformen af erhvervsuddannelserne nødvendiggør, at denne dialogforegår parallelt med lovprocessen, og dialogen mellem ministeriet og de angivne parter er derfor alle-rede i fuld gang.Det er i den forbindelse fundet hensigtsmæssigt for at opnå dynamik og gennemsigtighed i drøftelserne,at de foreløbige overvejelser er beskrevet i det lovudkast, der er sendt til høring. Intentionen har ikkeværet at foregribe det nærmere indhold i den endelige fælles, centrale ramme, herunder de endelige kravtil eux-forløbenes indhold og struktur og de modeller baseret på faglige fællesskaber, som efter fortsatdialog vil blive fastsat i en bekendtgørelse, udstedt med hjemmel i erhvervsuddannelsesloven.Målsætningen om at give skolerne bedre muligheder for at etablere eux-udbud, herunder i højere gradat kunne gennemføre samlæsning på tværs, fordrer dog, at det sikres, at eux-eleverne i højere grad end idag har de samme fag og har sammenfaldende skoleperioder på tværs af forløbene, og rammen måunder alle omstændigheder sikre, at eleverne får mulighed for at aflægge prøve i de gymnasiale fag i engymnasial eksamenstermin.Ønsket fra flere høringsparter om, at beskrivelsen i de nævnte bemærkninger sker på et mere overord-net niveau i det lovforslag, der fremsættes, imødekommes. Det præciseres endvidere i bemærkningerne,at det ikke er en selvstændig målsætning, at de færdige eux-dimittender har mulighed for at tilmelde sigvideregående uddannelse i umiddelbar forlængelse af eux-forløbets afslutning, og at det derfor er detenkelte faglige udvalg, der tager stilling til, om dette hensyn skal inddrages i overvejelserne om eux-forløbets samlede varighed eller ej.Danske Erhvervsskoler – Ledernes bekymring for, at der i den fælles, centrale ramme for eux-forløbbliver fastsat for snærende bånd for placeringen af undervisning på gymnasialt niveau, imødekommesved, at det i bemærkningerne til lovforslaget betones, at sådanne krav skal fastsættes således, at der sik-res den enkelte skole mulighed for en hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.

Det bør dog være således, at rammen fastlægger, at visse grundfag på C-niveau afvikles i grundforløbets1. del og andre på 2. del af hensyn til elevernes mulighed for skoleskift og til, at elever, der påbegyndererhvervsuddannelsen og dermed eux-forløbet direkte på 2. del, har mulighed for at gennemføre dissefag som enkeltfag forinden, i det omfang de ikke allerede har dem med sig fra tidligere afbrudt ung-domsuddannelse.4.5.2. Etablering af euxHåndværksrådet foreslår, at ministerens initiativforpligtelse i forhold til etablering af eux skal udøvesefter samråd med det relevante faglige udvalg.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Forslaget imødekommes.4.5.3. Kobling i undervisningen mellem gymnasial undervisning og erhvervsuddannelserneLO foreslår, at skolerne skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt omfatterbegreber og indhold fra den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Forslaget imødekommes.4.5.4. Særlige fag på gymnasialt niveau til brug for eux-forløbLO synes, at der bør udvikles flere erhvervsfaglige eux-fag.DA foreslår, at de faglige udvalg skal have mulighed for at udvikle nye eux-fag samt tilpasse de eksiste-rende i takt med ændringerne på arbejdsmarkedet og de kompetencer, der er behov for.DE–L foreslår, at der udvikles eux-fag til grundforløbet, som er karakteriseret ved, at faget kan realise-res, så indholdet både tilgodeser elevens studiekompetence og opbygningen af elevens erhvervskompe-tence. Foreningen foreslår tillige, at der også på andre områder udvikles egentlige eux-fag med egneprøveformer, herunder at de mange forskellige teknologi- og teknikfag på B- og A-niveau i de eksiste-rende eux-ordninger samles i et fælles eux-fag inden for hver uddannelsesgruppe, så faget får fællesvarighed og fælles overordnede kompetencemål, så skolen kan tilpasse det konkrete indhold af under-visningen til de elever, der aktuelt bliver undervist.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der ændres ikke med lovforslaget på den bestemmelse i eux-loven, hvorefter undervisningsministerentil brug for eux-forløb kan udvikle nye fag på gymnasialt niveau, dvs. fag, der ikke er fra eksisterendegymnasiale uddannelser eller udgør et grundfag fra erhvervsuddannelserne. Der vil således fortsat kun-ne udvikles sådanne særlige fag, i det omfang det er relevant.Hidtil har bestemmelsen, som det er beskrevet i bemærkningerne til høringslovudkastets § 5, nr. 7, for-trinsvis været benyttet til at udvikle fag, der er forholdsvis specialiserede mod bestemte erhvervsuddan-nelsesområder – konkret særlige udgaver af fag kendt fra htx-uddannelsen.

Samme sted er det anført, at bestemmelsen efter omstændighederne vil kunne anvendes til at udviklesærlige fag på gymnasialt niveau, der i stedet for at specialisere sig mod bestemte erhvervsuddannelses-områder beskrives med henblik på benyttelse i eux-forløb generelt, jf. den af Danske Erhvervsskoler –Lederne fremsatte tanke om at udvikle generelle teknikfag og teknologifag til brug for tekniske eux-forløb.Hvilke fag der i praksis skal udvikles til reviderede og nye eux-forløb vil blive besluttet af under-visningsministeren efter dialog med de relevante parter på det enkelte erhvervsområde.Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.4.5.5. HD 2. del som undervisningskompetenceGL er utilfreds med forslaget om, at lærere med HD 2. del, som har undervisningskompetence til er-hvervsuddannelse, med nærmere fastlagt fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompetence ieux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag. Foreningen anfører endvidere, at de gældende be-stemmelser om lærerkvalifikationer i udvalgte erhvervsrettede fag i de erhvervsgymnasiale uddannelserblev indført for at fastholde praksisnær erfaring i denne undervisning. Der er derfor ikke belæg for, atman sikrer praksisnærhed i eux merkantil ved at udhule eksisterende kompetencekrav til lærere i dengymnasiale undervisning.DE-L foreslår, at ordningen også kommer til at omfatte lærere med ED og eventuelt også andre meden relevant erhvervsrettet uddannelse på bachelorniveau.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Forslaget om at give netop HD-uddannede lærere undervisningskompetence i eux-forløb i relevantegymnasiale merkantile fag indgår i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.Udgangspunktet på eux-forløb er i dag og fremadrettet, at de almindelige eud-lærerkvalifikationskravgælder for undervisning i erhvervsuddannelsesfagene og de almindelige gymnasiale lærerkvalifikations-krav for undervisning i de gymnasiale fag.Det er en generel udfordring for skolerne, når de skal tilrettelægge undervisningen i eux-forløbene ogsikre sammenhæng og synergi i den samlede undervisning, at skolens lærere ikke nødvendigvis har un-dervisningskompetence på begge felter.På de merkantile erhvervsuddannelser har en række undervisere i dag dels 2. del af en HD-uddannelse,dels betydelig praksiserfaring fra arbejdsmarkedet, og dette kan gøre netop disse lærere til en stor res-source med henblik på at skabe den ønskede sammenhæng mellem eud-fagene og de gymnasiale fag ide kommende merkantile eux-forløb.Når disse undervisere også får undervisningskompetence i de gymnasiale fag, der ligger inden for deresHD-uddannelses faglige område – fx fag som virksomhedsøkonomi og finansiering –, kan de medvirketil at skabe sammenhængskraft og styrke det praksis- og erhvervsorienterede element i eux-forløbene.

Der er tale om en specifik undervisningskompetence i forhold til netop disse fag i en eud-/eux-sammenhæng – ikke en generel undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser –, og den forud-sætter relevant fagdidaktisk supplering.Det er ikke ministeriet bekendt, at der tidligere fra erhvervsuddannelsessektoren skulle være udtryktefterspørgsel efter, at lærere fra erhvervsuddannelserne med 2. del af en erhvervssproglig diplomud-dannelse (ED) skulle kunne undervise på relevante gymnasiale fag. Med den foreslåede ordning forHD-uddannede kan der indhøstes værdifulde erfaringer, som kan danne grundlag for stillingtagen til,om ordningen evt. på et senere tidspunkt skal udvides.Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.4.5.6. Overgang fra grundforløbets 2. del til det særligt studiekompetencegivende forløbDE-L foreslår, at der i lovbemærkningerne tages stilling til principperne for oprykning fra grundforlø-bets 2. del til det studiekompetencegivende forløb i den særlige merkantile eux-model. Foreningen fore-slår desuden, at adgangen ved denne overgang skal reguleres efter samme principper, som gælder i engymnasial uddannelse, dvs. med udgangspunkt i en gennemsnitskarakter.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der er endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om kravene til eleverne ved overgang fra grundforløbets2. del til det studiekompetencegivende forløb i den særlige merkantile eux-model. Foreningens syns-punkter vil blive inddraget. Det følger af eux-loven og dens forarbejder, at der i eux-forløb opereresmed såvel standpunktskarakterer som prøveudtræk.Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.4.5.7. Modeller for euxLO fremhæver, at modellerne skal udvikles inden for fællesskaber, hvor der er reel synergi og ind-holdsmæssigt fællesskab.Danske SOSU-Skoler foreslår, at modellerne udvikles inden for et hovedområde.REU understreger, at det er afgørende, at modellerne udarbejdes i nær dialog og forståelse med de fag-lige udvalg.DE-L anbefaler, at antallet af modeller begrænses til 3 eller 4.DA foreslår, at der undtagelsesvis bør kunne udvikles en eux-model for en enkelt uddannelse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Udviklingen af eux-modeller inden for de overordnede rammer sker i dialog med skoler, arbejdsmarke-dets parter og de faglige udvalg. Dialogen med de nævnte organisationer er i fuld gang, og høringspar-ternes bemærkninger vil indgå i denne sammenhæng. De endelige modeller vil blive fastsat på bekendt-gørelsesniveau efter indstilling fra REU, hvor alle relevante parter har sæde.

Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.4.5.8. Eux i forhold til den nye grundforløbsstrukturDanske SOSU-Skoler og KL anbefaler, at eux-forløb skal kunne påbegyndes direkte på grundforløbets2. del.HL gør opmærksom på, at det kan være svært at gennemføre eux-forløb uden at gennemføre grundfor-løbets 1. del.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Eux-forløb kan både påbegyndes på grundforløbets 1. og 2. del. Grundforløbets 1. del forventes atindeholde grundfagene dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau. Elever, der starter direkte pågrundforløbets 2. del, skal derfor have opnået disse kompetencer forud for optagelsen. For at tilgodeseelevernes mulighed for dette vil der blive tilvejebragt en ordning, hvorefter eleverne med hjemmel i dengældende lovgivning, kan få refusion for eventuel deltagerbetaling for supplerende undervisning, dermåtte være nødvendig for at nå de krævede niveauer, jf. oplysningerne herom i slutningen af afsnit2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovudkastet.Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.

4.6. Det merkantile område i den nye struktur

Flere høringsparter er kritiske overfor afkortningen af det merkantile grundforløb og overfor afkortnin-gen af det særlige forløb, som studenter skal gennemføre i grundforløbet til en merkantil erhvervsud-dannelse.DE-L mener, det er uklart, om de faglige udvalg kan undlade at benytte trin 3, og DA foreslår en sprog-lig tilpasning, så oprettelse af trin 3 kun vil ske, hvis de berørte faglige udvalg godtgør, at der er et reeltarbejdsmarkedsbehov herfor.HL og DE-L påpeger, at de unge, der ikke kommer direkte fra 9./10. klasse kan have vanskelighederved at gennemføre eux/merkantil, idet de kun får 20 ugers grundforløb, og foreslår, at disse elever til-bydes et lokalt tilrettelagt forkursus.GL gør opmærksom på, at det ikke fremgår, hvilke uddannelser, merkantil eux giver adgang til.AUB bemærker, at indførelsen af eux kan betyde flere skoleuger for eleverne, hvilket medfører højereudgifter til lønrefusion. Der ses ikke at være taget højde for dette i beregningen af reformens økonomi-ske konsekvenser for AUB, så derfor vil AUBs forventede besparelse som følge af reformen blive min-dre end beregnet.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Justeringen af de merkantile grundforløb indgår i aftalen.

Baggrunden er det meget store frafald i det merkantile grundforløb, især ved overgangen til uddannel-sernes hovedforløb, samt det store antal studenter i indgangen, som optager praktikpladser for andregrundforløbselever. Afkortningen skal ses i sammenhæng forslagene om et særligt studiekompetencegi-vende forløb for merkantile uddannelser og en ny mulighed for trin 3 for visse uddannelser.Oprettelsen af et trin 3 sker administrativt efter indstilling fra de enkelte faglige udvalg i overensstem-melse med lovens almindelige ordning.Forslaget, om at kun ansøgere fra 9./10. klasse, har adgang til grundforløbets 1. del, gælder generelt foralle erhvervsuddannelser.Merkantil eux giver, som eux i øvrigt, generel studiekompetence på linje med de øvrige gymnasiale ud-dannelser.Generelt er der ikke konsekvent indregnet afledte økonomiske konsekvenser for AUB som følge afændringer i grundforløbsstrukturen i reformen. Herunder er der fx heller ikke indregnet effekten afkortere grundforløb.Ministeriet bemærker således at i forlængelse af AUBs bemærkninger, at det merkantile grundforløbikke forlænges som eux-forløb, og at der forventes, at meget få elever optages i den merkantile eux påpraktikadgangsvejen. Staten refunderer i øvrigt AUB den del af udgiften til lønrefusion for elever påeux, som svarer til SU-stipendiesatsen for udeboende, der er fyldt 20 år for så vidt angår de udvidelse afskoleundervisningen, som er begrundet i eux. Det er altså ikke hele satsen for lønrefusion til en elev påeux, som AUB får som merudgift.På baggrund af høringssvaret er det præciseret i bemærkningerne, at oprettelsen af trin 3 i en uddannel-se sker administrativt efter indstilling fra det pågældende faglige udvalg i overensstemmelse med lovensalmindelige ordning.

4.7. Social- og sundhedsuddannelserne i den nye struktur

Flere høringsparter udtrykker modstand mod, at skoleundervisningen i hovedforløbene på social- ogsundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse afkortes med syv uger.Danske SOSU-skoler og Danmarks Lærerforening ønsker at udvide målgruppen og mulighederne for attage et opkvalificerende forløb i forbindelse med erhvervsuddannelse for voksne samt udtrykker be-kymring over den fastsatte varighed af euv-pakkerne.Danske Regioner og KL foreslår, at der ikke foretages en afkortning af skoleundervisningen i hovedfor-løbet.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Den samlede reform styrker social- og sundhedsuddannelsen gennem blandt andet ændringer af grund-forløbet og indførelsen af adgangskrav, hvorved eleverne vil få bedre forudsætninger for at gennemføre

grundforløbet samtidig med, at en langt større elevgruppe end i dag vil få obligatorisk grundforløbsun-dervisning.En forlængelse af hovedforløbene på SOSU og PAU er forbundet med betydelige merudgifter, somikke er indeholdt i reformen.Den indgåede aftale indebærer ikke, at den ordning, som gælder for euv-pakker til ledige, gøres gælden-de for sent ankomne flygtninge og indvandrer, og forslaget herom ligger derfor ikke inden for refor-mens økonomiske rammer.Lovforslaget indebærer endelig, at taksten til RKV sættes op ift. GVU i dag. RKV er et vigtigt elementift. afkortningen af de voksnes uddannelse, og det forventes derfor, at RKV prioriteres højt på skolerne.På baggrund af høringssvarerne er lovforslagets bemærkninger om euv-pakkerne blevet justeret, så derikke længere fremgår en fastsat varighed.

4.8. Erhvervsuddannelse for voksne (euv)

4.8.1. 10 pct. afkortning af skoleundervisningenFlere høringsparter anfører, at afkortningen af euv-hovedforløbene med 10 pct. ikke er fagligt ellerforskningsmæssigt begrundet.Flere høringsparter angiver, at de 10 pct. må være en gennemsnitsbetragtning, og at afkortningen børske efter en konkret vurdering af de faglige udvalg.Danske SOSU-skoler bemærker, at foreningen ønsker, at samme ordning, som gælder for euv-pakken,gøres gældende for sent ankomne flygtninge og indvandrere.AUB bemærker, at man ønsker, at Undervisningsministeriet løbende opstiller budgetter, forbrug mv.for overgangsordningen for elever, der har påbegyndt en GVU inden 1. august 2015.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet er enig i, at reglerne om afkortede, standardiserede forløb bør forklares tydeli-gere i lovbemærkningerne, hvorfor bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr. 56, er præciseret.Ministeriet bemærker, at Danske SOSU-skolers forslag ligger uden for forudsætningerne for aftale om"Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser", og ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændrei lovforslaget herom.Ministeriet vil ift. AUB og GVU stille fornødent data- og opfølgningsberedskab til rådighed.4.8.2. Uddannelsesaftale før RKV er afsluttetLO bemærker, at realkompencevurdering for voksne elever finansieres uden sammenhæng med, omman har indgået en uddannelsesaftale. Ifølge foreningen er det ikke realistisk, at euv'en starter med enRKV, jf. § 66 v, stk. 2, i de tilfælde, hvor starten på en erhvervsuddannelse for voksne forudsætter en

uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, da denne forudsætter, at begge parter kender uddannelsens ind-hold og varighed.DA foreslår, at der som nyt § 66 v, stk. 3, tilføjes, at elev og virksomhed indgår en uddannelsesaftaleefter afslutning af vurderingen af elevens praktiske og teoretiske kompetencer (realkompetencevurde-ring), jf. § 66 v, stk. 2.REU og VEU-rådet påpeger, at det i loven er forudsat, at det er en forudsætning for at få refusion, atder foreligger en uddannelsesaftale. Det betyder at arbejdsgiveren skal tage stilling til at ville indgå enpraktikaftale på baggrund af en RKV, der først udarbejdes efter påbegyndelsen af uddannelsen og se-nest to uger herefter. Rådene indstiller derfor, at der findes en løsning på dette misforhold.Ifølge FOA er det generelt uklart, hvad en uddannelsesaftale i euv omfatter.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet er enig i, at bestemmelserne herom bør præciseres både i lovteksten og i be-mærkningerne. På den baggrund er forslaget i § 1, nr. 56, til en ny § 66 v, og de tilhørende bemærknin-gerne ændret i præciserende retning.4.8.3. Ingen må stilles ringere end før reformen ift. GVU og eudLO og FOA anfører i deres høringssvar, at det er afgørende, at voksnes muligheder for at uddanne sigikke må forringes ved at GVU og de hidtidige eud-voksenforløb erstattes med euv.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Euv vil både rumme de muligheder, der er for den nuværende GVU målgruppe, og målgruppen afvoksne på 25 eller derover, der i dag opnår erhvervsuddannelseskompetence som ordinær eud.De voksne som har forudgående relevant erhvervserfaring eller uddannelse, dvs. voksne i euv gruppe 1eller 2, vil via de afkortede standardiserede euv-hovedforløb hurtigere end i dag kunne opnå en kompe-tence på erhvervsuddannelsesniveau.Med hensyn til de økonomiske vilkår vil den tidligere GVU målgruppe kunne udløse euv-refusion tilvirksomheden svarende til op til 110 pct. af højeste dagpengesats, såfremt de opfylder kravene herfor,herunder kravet om tre måneders forudgående ansættelse, jf. forslaget i § 5 om ændring af AUB-loven.I dag kan GVU elever få VEU-godtgørelse, som svarer til op til 80 pct. af højeste dagpengesats. Der-udover vil ledige uden behov for praktik få mulighed for at gennemføre en euv på SU, hvis de opfylderde almindelige betingelser herfor. I dag kan ledige kun gennemføre en GVU med forsørgelse, hvis deter en del af en uddannelsesplan udarbejdet i samarbejde med kommunen. Endelig bemærkes, at selv-stændige vil kunne gennemføre euv uden praktik og oppebære SU, hvis de almindelige betingelser her-for er opfyldt.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre lovforslaget på dette om-råde.

4.8.4. De faglige udvalg har kompetencen ift. at definere, hvad der er relevant erhvervserfaring og ud-dannelseFlere høringsparter påpeger, at det er væsentligt, at de faglige udvalg får ret til at definere, hvad der iforhold til de enkelte erhvervsuddannelser betragtes som relevant uddannelses- og erhvervserfaring.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Efter forslaget til § 66 x, stk. 1, er det de faglige udvalg, der udvikler standardiserede hovedforløb forvoksne og bestemmer indholdet i regler om elevers fritagelse for skole- og praktikdele. For hovedfor-løb, hvor vedkommende faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb, skal skolen til-rettelægge et afkortet forløb i henhold til regler fastsat af undervisningsministeren.Skolerne kan efter de gældende regler foretage yderligere godskrivning for allerede erhvervede kvalifika-tioner med tilhørende afkortning af skoleundervisning, mens det tilkommer de faglige udvalg at foreta-ge afkortning af uddannelsens samlede varighed og af praktikuddannelsens varighed i konkrete tilfælde.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre lovforslaget.4.8.5. Voksenpædagogik og unge og voksnes mulighed for samlæsningHåndværksrådet finder, at det i loven skal tydeliggøres, at skolerne til enhver tid skal sikre, at undervis-ningen tilrettelægges med den korrekte fagdidaktik og pædagogik – dette er afgørende for læringen,uanset om der er tale om en blandet skare af unge og voksne i klasselokalet/værkstedet, eller om holdeter relativt homogent.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet er enig i, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne, at der kan samlæses selvom euv skal tilrettelægges med et voksenpædagogisk sigte.Det fremgår af bemærkninger til § 1, nr. 56, i lovudkastet, at det er hensigten at fastsætte regler om, ateuv skal tilrettelægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne. Det er udgangspunktet,at unge og voksne skal undervises på separate hold. Erhvervsskolerne vil dog have mulighed for at sam-læse, så der kan oprettes bæredygtige hold. I euv er et af hovedelementerne, at der skal anvendes envoksentilpasset fagdidaktik og pædagogik. Dette tydeliggøres i bemærkningerne.4.8.6. Transparens og sammenhæng mellem euv og AMUDE-L og Danske Regioner foreslår, at der skabes hjemmel til at fastsætte regler for udviklingen af euvog sammenhængen mellem arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, som sikrer en ensartetog tilgængelig model på tværs af uddannelser.Foreningerne mener, at der er et stort behov for transparens i sammenhængen og meritmuligheder mel-lem uddannelserne, så voksne og virksomheder nemt kan orientere sig om indhold og strukturer. Detgælder i særlig grad i et sammenhængende euv-forløb, så det også er tydeligt, hvordan faglært niveaukan opnås trinvis via gennemførelse af AMU kurser enkeltvis, når det er det mest hensigtsmæssigt forbrugerne.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Efter forslaget til § 66 z bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om kompetencevur-deringer og uddannelsesplaner. Kompetencevurderingen vil bestå af en objektiv generel vurdering og afen individuel vurdering. De faglige udvalg skal opstille de relevante kriterier for godskrivning for rele-vant uddannelse og erhvervserfaring som grundlag for den generelle vurdering.Det vil således fremgå af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilken tidligere erhvervserfaring elleruddannelse, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kan give afkortning af uddannelsesforløbet. Deter Undervisningsministeriets forventning, at arbejdsmarkedsuddannelser vil udgøre en meget betydeligdel af de forudgående uddannelser og kurser, som skal give standardmerit i euv og at disse kursustyperogså i almindelighed vil indgå i grundlaget for individuel merit i relevant omfang.Bemærkningerne er rettet i overensstemmelse med ovenstående.4.8.7. Erhvervelse af supplerende kompetencer for dem som ikke opfylder adgangskravDE-L foreslår, at forberedende voksenundervisning (FVU) er adgangsgivende til erhvervsuddannelser-ne for ansøgere, som ikke har adgang til grundforløbets første del, så denne målgruppe har flere mulig-heder for at kvalificere sig til erhvervsuddannelserne. Foreningen foreslår endvidere, at der her skabessystemmæssig sammenhæng mellem eud-reformen og kontanthjælpsreformen, hvor unge voksne under30 år skal tilbydes FVU-test. Der er ifølge foreningen behov for, at realkompetencevurderingerne og deadgangsgivende uddannelsestilbud, der gives til voksne, som ønsker en erhvervsuddannelse eller fåruddannelsespålæg, anerkendes som ligeværdige i forhold til resultatet af folkeskolens afgangsprøver idansk og matematik.DE-L og HL foreslår, at erhvervsskolerne får direkte mulighed for at tilbyde FVU undervisning, udenat erhvervsskolerne skal søge om en aftale med et VUC-center.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet er enig i, at bestået dansk på trin 4 (FVU) og bestået matematik på trin 2(FVU) giver tilstrækkelige kompetencer for at kunne gennemføre grundforløbet på en eud, hvilket vilindgå i udmøntningen af lovforslaget. De almindelige bemærkninger er rettet i overensstemmelse her-med.Forslagene om at erhvervsskolerne får direkte mulighed for at udbyde FVU ligger uden for forudsæt-ningerne for aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser", og ministeriet finder derforikke grundlag for at ændre i lovforslaget på disse områder.4.8.8. AUB til euvArbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslår, at tidspunktet for, hvornår aldersbetingelsen for euv ind-træder fastsættes til at være ved uddannelsesaftalens begyndelsesdato.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Forslaget imødekommes, således at "optagelsestidspunktet" ændres til "på tidspunktet for uddannelsensbegyndelse" i lovforslagets § 66 v, stk. 1.

4.8.9. Eux i forbindelse med euvDE-L foreslår, at lovbemærkningerne udbygges med en angivelse af, hvordan euv kan tilrettelæggesmed eux.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der er ikke forudsat fastsat særlige regler om euv med eux, hvorfor spørgsmålet om muligheden for atkombinere euv med eux vil skulle bedømmes konkret i forhold til hver enkelt uddannelse set i forholdtil den enkelte voksnes forudsætninger.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre i lovforslaget.4.8.10. AktivitetsudviklingDA mener, at aktivitetsudviklingen inden for de tre euv-spor bør overvåges, idet der er en række ud-fordringer i at etablere relevante forløb for hele gruppen af voksne. Såfremt aktiviteten på euv for ele-ver uden behov for praktik overstiger et niveau svarende til 3.000 årselever, skal spørgsmålet ifølge afta-len forelægges for aftalepartierne.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.Det indgår i aftalen, at aktiviteten i euv-gruppe 1 målt i antallet af årselever skal overvåges. Det er ikkeen del af aftalen, at der skal være en tilsvarende opgørelse af gruppe 2 og gruppe 3.

4.9. Lønrefusion ifm. erhvervsuddannelse for voksne

FOA og LO ønsker, at tremåneders-kravet for forudgående ansættelse, som skal være opfyldt for atopnå den høje refusion for elever, som ikke skal have praktikuddannelse, justeres således, at fx 24 timeri seks måneder også kan udløse høj lønrefusion.FOA og KL ønsker klarhed over, hvordan tremåneders-kravet skal forstås, herunder fra hvilket tids-punkt arbejdsgiveren kan modtage lønrefusion.Danske Regioner mener, at tremåneders-kravet vil medføre en væsentlig reduktion af regionernes refu-sionsindtægter. Endvidere mener foreningen, at det er problematisk, at det ikke længere vil være muligtfor regionerne at få jobrotationsydelse.LO ønsker, at refusionssatserne generelt sættes i vejret. Endvidere ønsker organisationen en afklaringom reglerne for euv-refusion for forskellige grupper af voksne.DA ønsker, at lønrefusion til euv-elever i gruppe 1 (elever uden praktikuddannelse) finansieres af VEU-bidraget fremfor bidraget til lønrefusion m.m.AUB har noteret sig, at AUBs bestyrelse kan fastsætte regler om, at euv-elever, som ikke skal i praktik,hvis de ikke har været ansat i tre måneder, kan udløse en lavere lønrefusionssats.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i, at tremåneders-kravet bør ændres, således at arbejdstiden for deltidsansatte kanomregnes til fuldtidsarbejde i tre måneder.Reglen skal forstås således, at euv-elever, der ikke skal have praktik, først vil udløse refusion når be-skæftigelseskravet er opfyldt og ansættelsen ikke har været afbrudt. Det skal bemærkes, at kravet omforudgående beskæftigelse i mindst tre måneder kun gælder for euv-elever, der ikke skal have praktik.For elever med en kombinationsaftale, hvor der er en hovedvirksomhed, gælder tremåneders-kravetkun denne, men ved kombinationsaftaler, hvor hovedansvaret er delt, gælder tremåneders-kravet alleaftalens arbejdsgivere. Endelig gælder kravet også hvis en euv-elev uden praktik mister en uddannelses-aftale, og ønsker at fortsætte uddannelsesplanen med en ny arbejdsgiver.Dertil kommer, at denne gruppe tidligere kun har kunnet udløse op til 80 pct. af højeste dagpengesats irefusion (i den tidligere GVU), hvorfor der med den indgåede aftale sker en stigning i den refusion,som elever uden praktik kan udløse, når de har opfyldt betingelsen om tre måneders ansættelse.Efter gældende regler kan der ikke udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgivere for elever med en ud-dannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse, ligesom arbejdsgivere ikke kan modtage job-rotationsydelse, hvis der samtidig er adgang til at modtage lønrefusion fra AUB, jf. forsøgsbekendtgø-relse nr. 1542 af 16. december 2013.En generel forhøjelse af refusionssatserne ligger uden for den politiske aftales og lovforslagets rammer.Lovforslaget ændrer ikke på de gældende regler for voksne elever i erhvervsuddannelserne bortset fra,at der bliver mulighed for lønrefusion til elever uden behov for praktikuddannelse, dog på betingelse af,at eleven skal have været beskæftiget i den virksomhed, som ønsker at indgå uddannelsesaftale medeleven, i mindst tre måneder før retten til lønrefusion indtræder.Ordningen er udformet som den gældende lønrefusionsordning således, at eleverne hermed er sidestil-let med andre euv- og eud-elever, som udløser lønrefusion og ikke løntabsgodtgørelse til virksomhe-derne, hvori de er ansat, hvilket samtidig er den administrativt mest enkle ordning.Undervisningsministeriet har på baggrund af høringssvarene ændret reglen om tremåneders-kravet, såansatte på mindre end fuld tid kan opfylde kravet gennem en tilsvarende længere ubrudt ansættelsespe-riode.

4.10. Eleverne skal have opnået karakteren 02 i dansk og matematik samt alternative adgangs-

veje

Børnerådet og FTF stiller sig tvivlende over for effekten af adgangskrav.Flere høringsparter gør opmærksom på en logistisk udfordring ved tilrettelæggelse af optagelsesproces-sen for elever, som skal til optagelsesprøve på erhvervsuddannelserne. Efterskoleforeningen foreslår idenne sammenhæng, at elever fra prøvefri skoler går til optagelsesprøve på erhvervsskolerne i forlæn-gelse af ansøgningsfristen 1. marts.Danske SOSU-skoler anbefaler, at det tydeliggøres, hvordan de forskellige niveauer i danskprøverne frasprogskolerne stiller ansøgerne.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Forslaget om de nærmere tidspunkter for prøveaflæggelse vil blive behandlet i det videre arbejde medbekendtgørelserne.Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovudkstet.

4.11. Styrkelse af produktionsskolernes rolle

Uddannelsesforbundet anbefaler, at al undervisning efter 1/3 reglen samt virksomhedspraktik ikkemedregnes i varighedsbegrænsningen på et år (et-års reglen). Desuden ønsker foreningen en udvidelseaf mulighederne for kombinationsforløb og virksomhedspraktik.Produktionsskoleforeningen finder, at der ikke sker en reel styrkelse af produktionsskolernes rolle. For-eningen foreslår, at produktionsskoletilbuddet beskrives positivt, og at der indføres præcise rammer foret målrettet spor på produktionsskolerne som en særlig mulighed for at forberede sig til optagelse på enerhvervsuddannelse. Desuden foreslås, dels at aktiviteter efter 1/3 reglen samt virksomhedspraktikundtages fra et-års reglen for deltagere på dette særlige målrettede spor, dels at den maksimale varighedaf virksomhedspraktik udvides.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Forslagene ligger uden for forudsætningerne for aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannel-ser", og ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre i lovforslaget på disse områder.

4.12. Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10)

Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark giver udtryk for, at der allerede rundt i landet praktise-res 10. klassetilbud i samarbejde med landets erhvervsskoler, som på kvalificeret vis forbereder til er-hvervsuddannelserne. Foreningen påpeger, at deres skoler har stor erfaring og viden om 10. klassefor-løb, hvor eleverne er placeret i heterogene grupper og finder, at sådanne tilbud er bedre, end eud10,som efter foreningens opfattelse er ekskluderende.BKF angiver, at indførelsen af eud10 stadig ikke giver svar på, om 10. klasse kun er for de elever, derskal videre til erhvervsuddannelse.

Danmarks Lærerforening finder, at folkeskolens 10. klasse i dag er et godt tilbud, som muligvis kanstyrkes, fx gennem relevant brobygning og andet samarbejde om undervisningens indhold i 10. klasse.Foreningen finder det uheldigt, at man skal visiteres til et 10. klassetilbud og finder det meget proble-matisk, at unge skal foretage et specifikt uddannelsesvalg, hvis det netop er det, der er udfordringen.Foreningen finder, at eud10 vil risikere at stigmatisere eleverne og øge skellet mellem de gymnasiale- ogerhvervsfaglige ungdomsuddannelser.Danmarks Privatskoleforening ønsker et statsligt taxametertilskud til eud10.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2., at det er den enkelte elev og dennesforældre, der bestemmer, om pågældende ønsker at søge eud10, et andet 10. klasseforløb, fx på en insti-tution, der udbyder erhvervsuddannelse, eller den almindelige 10. klasse. Der bliver fortsat ikke tale omvisitation til 10. klasse. Eud10 er således et tilbud, som eleverne og deres forældre kan vælge at benytte.I lighed med øvrige 10. klasses tilbud vil eud10 være en kommunal opgave. Derfor er det ikke omfattetaf aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser", at staten skal yde et taxametertilskud tileud10.Undervisningsministeriet finder ikke grundlag for at ændre lovforslaget.4.12.1. Evaluering af eud10DA foreslår, at det indgår i overvågningen af tilbuddet, at det måles, om kommunerne i tilstrækkeligtomfang udbyder et tilbud, der appellerer til både elever, som ikke har opnået et tilstrækkeligt fagligtniveau, og til fagligt stærke, men endnu uafklarede elever, og at overvågningen ser på, om kommunernei tilstrækkeligt omfang formår at sammensætte et tilbud, der løfter og afklarer eleverne i tilstrækkeligtomfang.Børnerådet finder, at der bør være særligt fokus på, om eud10 sammen med den nye kombinerede ung-domsuddannelse og den nuværende produktionsskole udgør et fuldt dækkende tilbud til gruppen afikke-uddannelsesparate unge.LO finder, at eud10 er spændende og relevant og anbefaler, at de forskellige 10. klasses initiativer følgesmed henblik på at vurdere, om de realiseres som forventet.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det følger af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser og af lovforslagets bemærknin-ger, at det løbende vil blive fulgt, om kommunerne opretter eud10 tilbud i tilstrækkeligt omfang. Det erendnu ikke fastlagt, hvordan dette vil ske. Undervisningsministeriet vil lade forslagene indgå i de kom-mende overvejelser om opfølgningen på denne del.Undervisningsministeriet finder ikke grundlag for at ændre lovforslaget.4.12.2. Udbud af eud10

Håndværksrådet peger på, at kravet, om at der skal samarbejdes med en institution, der udbyder er-hvervsuddannelse, giver mening, men kun hvis der sikres relationer til alle fire hovedområder og ikkebare den geografisk nærmeste institution. Eleverne skal have mulighed for at stifte bekendtskab medhele spektret af erhvervsuddannelser. Foreningen finder endvidere, at kommunalbestyrelsen bør for-pligtes til at samarbejde med lokale virksomheder om eud10, hvilket vil gå i tråd med folkeskolerefor-mens krav om åben skole og være med til at give eleverne indsigt i, hvad en erhvervsuddannelse er ogfører til.DE-L foreslår en række målsætninger for eud10, bl.a., at 50 pct. af undervisningen skal ske i samarbejdemed en erhvervsskole i flest mulige kommuner, at flest mulige kommuner skal indgå driftsoverens-komst med en erhvervsskole, at elever og lærere skal være mest muligt i erhvervsskolens faglokaler, ogat folkeskolelærerne og erhvervsskolelærerne skal samarbejde mest muligt om at tone den obligatoriskeundervisning.HL opfordrer til, at eud10 placeres på erhvervsskolerne eller, at der bliver oprettet linjer, der både ind-holdsmæssigt, pædagogisk og didaktisk retter sig mod de særlige kendetegn, hver enkelt indgang har.Børnerådet finder, at det kan være gavnligt at placere eud10 på erhvervsskolerne.Uddannelsesforbundet og HL finder, at det bør pointeres i lovmærkningerne, at undervisningsindhol-det i eud10 skal adskille sig fra undervisningsindholdet i grundforløbets 1. del.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet er enig i behovet for at tydeliggøre høringsudkastets § 3, nr. 4, (§ 19 dd, stk. 5)med tilhørende bemærkninger, og har foretaget de nødvendige rettelser i lovudkastet.

4.12.3. MålgruppenDanske SOSU-skoler og B-SOSU finder, at der bør udarbejdes en afregningsmodel mellem kommunerog erhvervsskoler, så der kan etableres klare aftaler om, hvordan følgeomkostninger skal finansieres.KL finder det positivt, at eud10 målretter 10. klasse yderligere mod erhvervsuddannelserne og de ikke-uddannelsesparate unge. KL beklager, at tilbuddet ikke udvikles gennem en tilpasning af den eksiste-rende kommunale 10. klasse, og derved tilføjer yderligere bestemmelser til folkeskolelovens i forvejenomfattende regler om 10. klasse. KL udrykker bekymring for, om lovforslaget på dette punkt vil inde-bære at flere unge end hidtil begynder i 10. klasse, i modstrid med intentionerne i lovændringen fra2007.DA giver udtryk for, at selv om eud10 etableres, er der fortsat behov for at sikre, at lovens målgruppeogså er dem, der benytter skoleåret, og påpeger i den forbindelse en hensigtsmæssig ressourceudnyttel-se.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringssvarene giver ikke anledning til bemærkninger, da de dels falder uden for rammerne af forsla-get, dels må anses for at være kommentarer til forslaget.4.12.4. NavnFlere høringsparter finder, at det bør overvejes at give eud10 et andet navn.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Navnet indgår i den politiske aftale, som lovforslaget udmønter og ministeriet finder ikke anledning tilat ændre lovudkastet på dette punkt.

4.13. Minimumstimetal for lærerstyret undervisning

Flere høringsparter udtrykker bekymring for, om lærerstyret undervisning bliver defineret for snæverttil at kunne omfatte fx fjernundervisning eller individuelt tilrettelagt undervisning. Desuden er der skep-sis over for, om forslaget vil resultere i højere kvalitet, når der ikke er indført krav om minimumstimetalpå hovedforløb og samtidig ikke er afsat midler til ansættelse af flere lærere.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet bemærker, at en undersøgelse viser store variationer i undervisningstimetalletpå den samme uddannelse på forskellige skoler. Med aftalen forpligtes skolerne til at levere et højeretimetal og således hæve det ugentlige minimumstimetal med i gennemsnit fire timer inden for rammer-ne af de nye arbejdstidsregler. Nogle skoler lever allerede op til de nye minimumstimetal, mens andreskoler vil skulle igennem en tilpasning for at leve op til de nye krav. Derfor giver aftalen skolerne entilpasningsperiode frem til august 2016, før de fuldt ud skal leve op til de nye krav.Det er på grundforløbet, at de unge i størst omfang falder fra. Når først de unge har fået en uddannel-sesaftale, er det meget lettere at motivere dem og fastholde dem i uddannelsen. De kvalitetsproblemer,som Undervisningsministeriet oplever på erhvervsuddannelserne, knytter sig således først og fremmesttil grundforløbet.Lovforslaget ændrer ikke ved den hidtidige regel om, at fuldtidsundervisningen inkl. elevernes selv-stændige opgaveløsning, hjemmearbejde, forberedelse mv. skal være af et omfang svarende til en fuld-tidsbeskæftiget, dvs. 37 klokketimer om ugen. Inden for den ramme skal skolerne selv beslutte, hvordanundervisningen tilrettelægges.Fjernundervisning og andre moderne undervisningsformer er omfattet af lærerstyret undervisning, nårblot undervisningen er skemalagt, elevens deltagelse er obligatorisk og læreren er til stede eller umiddel-bart tilgængelig, som det fremgår af lovforslaget.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.14. Kompetenceløft til lærere

Danmarks Lærerforening og FTF foreslår, at de 10 ECTS-point skal være et af de obligatoriske modu-ler på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.

Flere høringsparter foreslår, at kravet om de 10 ECTS-point fremrykkes til før år 2020. Der er behovfor, at lærerne får hævet deres kompetenceniveau nu og parallelt med reformens indførsel fra august2015.DE-L foreslår, at det tydeliggøres i bemærkningerne, hvordan ministeriet fortolker erhvervspædagogi-ske kompetencer i et omfang, der svarer til 10 ECTS.REU foreslår, at de fag-faglige kompetencer ikke skal være begrænset til specifikke uddannelsestilbud,der giver 10 ECTS-point, men skal også kunne omfatte uddannelsestilbud, der giver kompetencer sva-rende til 10 ECTS-point.LO foreslår, at det skrives ind i bemærkningerne, at den pædagogiske opkvalificering skal suppleresmed både praktisk og teoretisk erhvervsfaglig opkvalificering.DA finder det vigtigt, at kompetenceløftet også indebærer et markant løft af de fag-faglige kompeten-cer. Behovet kan ikke løftes alene ved praktikophold i virksomhederne.Håndværksrådet foreslår, at de undervisere, der allerede opfylder kravet om erhvervspædagogiske kom-petencer svarende til 10 ECTS-point, får et tilbud (eller krav) om at gennemføre et virksomheds-forløb.Alle undervisere skal have mulighed for både pædagogisk og fagfagligt kompetenceløft, så deltagelse ierhvervspædagogisk efteruddannelse ikke udelukker den enkelte fra adgang til virksomhedsforløb.DE-L foreslår, at det synliggøres, at de midler, der udmøntes til det pædagogiske kompetenceløft i 2013[2014?] også kan bruges i 2014 [2015?], og også gerne fremadrettet.Danske SOSU-skoler anbefaler, at kompetencemidlerne fordeles efter objektive kriterier, eksempelvisefter antallet af årselever.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Vurderingen af lærernes behov for kompetenceudvikling og dermed hvilke konkrete kompetenceudvik-lingsinitiativer, skolerne skal gennemføre, vil tage udgangspunkt i skolernes eksisterende efteruddannel-sesindsats.Derfor skal der gennemføres en kortlægning af lærernes nuværende pædagogiske og faglige kompeten-ceniveau og deres deltagelse i efteruddannelse. Kortlægningen gennemføres i første halvår af 2014.På baggrund af analysen udarbejdes der en konkret plan for udmøntningen af tilskudsmidlerne i 2014,således, at tilskudsmidlerne kan komme ud til og disponeres på skolerne hurtigst muligt. Det vil admini-strativt blive fastsat, at alle lærere inden 2020 skal have erhvervspædagogiske kompetencer, der i om-fang svarer til 10 ECTS-point. Kravet træder i kraft i 2014, men får først virkning for alle lærere fra2020. Dermed får skolerne tid til at sikre, at kravet opfyldes.

Skolerne aflægger årsregnskab efter statens regnskabsregler, hvilket bl.a. betyder, at regnskabsaflæggelsesker efter det omkostningsbaserede regnskabsprincip. Efter dette princip henføres indtægter og om-kostninger til det regnskabsår, som de vedrører, uanset betalingstidspunktet.I det omfang udbetalte kompetencemidler i 2014 anvendes til initiativer til kompetenceudvikling i 2015skal skolerne i overensstemmelse med det omkostningsbaserede regnskabsprincip foretage en periodi-sering af de modtagne tilskud i balancen i årsregnskabet for 2014, således at det alene er den del af mid-lerne, der anvendes til initiativer i 2014, der får resultatpåvirkende indflydelse i regnskabsåret 2014.Det forudsættes, at skolerne overfor revisor kan dokumentere grundlaget for en eventuel periodisering.Undervisningsministeriet er enig i, at lærernes kompetenceløft skal omfatte både lærernes faglige kom-petencer og deres pædagogiske kompetencer for så vidt behovene er til stede. Bemærkningerne til lov-forslaget er rettet i overensstemmelse hermed.

4.15. Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talentspor

Børnerådet savner tilbud rettet mod elever, som ikke kan deltage i talentudvikling. Vigtigt at alle eleverssærlige behov og forudsætninger tilgodeses.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår allerede af lovforslaget, at skolerne skal forpligtes til at implementere og anvende metodertil undervisningsdifferentiering.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.16. Bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktik

Håndværksrådet foreslår, at skolerne forpligtes til at samarbejde med mindst de relevante praktikvirk-somheder og de lokale uddannelsesudvalg om nye undervisningstilbud og bedre sammenhænge ml.skoleophold og praktikuddannelse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Reglerne om erhvervsuddannelserne forpligter allerede skolerne til at samarbejde med praktikvirksom-hederne og de lokale uddannelsesudvalg om uddannelserne.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.17. Justering af regler på social- og sundhedsområdet

Danske SOSU-skoler foreslår, at erhvervsuddannelseslovens § 43, stk. 5 (tvangsdimensioneringsbe-stemmelsen) udvides til også at omfatte den pædagogiske assistentuddannelse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget har til formål at udmønte aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser". Afta-len indeholder ikke en udvidelse af anvendelsesområdet for erhvervsuddannelseslovens § 43, stk. 5.

Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.18. Styrkelse af uddannelsesgarantien

DA foreslår, at grundforløbet skal være bestået for at kunne påbegynde på et hovedforløb.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets afsnit 2.6.2., at uddannelsesgarantien vil blive udformet således, at elever,som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for, atkunne gennemføre hele uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitetog aktiv praktikpladssøgning.I kravet om egnethed ligger, som det også er tilfældet i dag, at eleven opfylder de krav, som gælder forat påbegynde på det pågældende hovedforløb. En elev, der ikke opfylder et eller flere specifikke kravfor at starte på en uddannelses hovedforløb, er pr. definition ikke egnet til at påbegynde hovedforløbet.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.4.18.1. Beskrivelse af uddannelsesgarantienDE-L mener, at lovbemærkningerne bør udformes, så det tydeligt fremgår, at der er tre forskellige for-mer for uddannelsesgaranti.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Uddannelsesgarantien er ens for alle elever i erhvervsuddannelserne, idet elever, som har gennemførtgrundforløbet, har en garanti for at gennemføre en erhvervsuddannelse, men ikke en bestemt erhvervs-uddannelse.Elever, der ikke kan få en praktikplads, har mulighed for at blive optaget på et praktikcenter i en ud-dannelse, der udbydes med skolepraktik, og under forudsætning af, at eleven lever optil EMMA-kriterierne om at være egnet, faglig mobil, geografisk mobil og aktivt søgende.Der findes derfor kun én uddannelsesgaranti.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.4.18.2. Udbud af skolepraktikHåndværksrådet mener, at fastlæggelse, af hvilke uddannelser der kan udbydes med skolepraktik, børske i samråd med de faglige udvalg for de pågældende uddannelser.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Fastlæggelse af hvilke uddannelser, der kan udbydes med skolepraktik, sker efter indstilling fra Rådetfor de Grundlæggende Erhvervsrettede Ungdomsuddannelser. Efter gældende praksis høres de fagligeudvalg af rådet i forbindelse med dets afgivelse af indstilling. Ministeriet har ikke grundlag for at betviv-le, at REU vil fortsætte denne praksis uændret.

Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.19. Generelt om den fokuserede vejledningsindsats

KL er stærkt kritisk over for den foreslåede besparelse på vejledningsområdet og finder, at besparelsenstår i skarp kontrast til lovforslagets udsagn om fokuseret, bedre og mere målrettet vejledning, idet disseformuleringer skruer forventninger til den kommunale indsats op til et niveau, som ikke modsvares afde ressourcer, UU-centrene får med lovforslaget. KL forventer, at op mod 1/3 af de ansatte på UU-centrene skal afskediges.Endvidere er KL stærkt kritisk over for den meget korte frist til ikrafttræden af lovforslagets § 2, dabesparelserne skal budgetteres, opgaverne og samspillet med folkeskolen og UU-centrene skal omdefi-neres, kommunale tilbud skal nedlægges, og de unge skal visiteres til andre tilbud. Kommunerne har 1-2måneder henover sommerferien til at komme på plads, og det finder KL er helt urimelige og urealisti-ske arbejdsbetingelser.KL tager forbehold for de kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget.Flere høringsparter udtrykker tvivl om, hvorvidt alle elever vil bliver udfordret i deres uddannelsesvalgog mange peger på misforholdet mellem lovforslagets intention om, at flere skal vælge en erhvervsud-dannelse og den kraftige besparelse på vejledningsområdet, som betyder, at de unge, der i 8. klasse vur-deres uddannelsesparat ikke vil få individuel vejledning. Mange peger på, at netop denne gruppes auto-matvalg vil være stx.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftale om ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”, at ændringerne på vejled-ningsområdet skal træde i kraft 1. august 2014, hvilket er en forudsætning for lovforslagets samledeøkonomi.Udfordringen af de unges uddannelsesvalg vil ske gennem en flerleddet indsats, som omfatter emnetUddannelse og Job i udskolingen, den kollektive vejledning fra 7. klasse og frem og den obligatoriskedeltagelse i introduktionskurser i 8. klasse, ligesom de digitale vejledningsmuligheder – www.ug.dk ogeVejledning – vil blive udviklet, så også de vil udfordre uddannelsesvalget.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.20. Introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

KL efterlyser tydelige rammer for introduktionskurserne, herunder for samarbejdet med ungdomsud-dannelsesinstitutionerne og for for- og efterbehandling af kurserne.DE-L foreslår, at introduktionskurserne ikke må omfatte stx.GL ønsker, at stx skal være obligatorisk.DA foreslår, at alle elever skal introduceres til en erhvervsuddannelse.

Flere høringsparter foreslår, at alle skoleformer og ikke kun folkeskolen og ungdomsskolen skal omfat-tes de obligatoriske introduktionskurser.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der vil blive fastsat specifikke regler for introduktionskurserne i en bekendtgørelse.Det fremgår af aftale om ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”, at introduktionskurserneskal omfatte en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse.Der ændres ikke på lovforslagets indhold om, at introduktionskurserne fortsat er frivillige for de frieskoler. En sådan ændring ville være forbundet med statslige merudgifter, hvilket ikke er indeholdt iaftalen.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.21. Fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen

Flere høringsparter efterlyser kriterierne for de personlige og sociale forudsætninger i forhold til ud-dannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse.Flere høringsparter er betænkelige ved den automatisering, der ligger i forslaget, og den opdeling afeleverne, dette medfører, samt at vurderingen skal foretages af elevens lærere og ikke af uddannedevejledere.LO er betænkelig ved det skarpe skel mellem de uddannelsesparate og de ikke-uddannelsesparate.KL er bekymret for, at uddannelsesparathedsvurderingen bliver til en engangsbegivenhed i 8. klasse.KL og Børne- og Kulturchefforeningen frygter en opgaveglidning fra UU’erne til folkeskolen.Formandsskabet for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning peger på, atdet ville være ønskeligt med et andet ord end ”ikke-uddannelsesparat” for elever i 8. klasse for at under-strege processen i forløbet.Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark er betænkelig ved fremrykningen og er kritiske overfor,at vurderingen bl.a. baseres på karakterer.DA foreslår, at alle elever får en ny uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse konkret i forholdtil uddannelsesvalget uanset, hvilken vurdering de har fået i 8. klasse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Kriterier for de personlige og sociale forudsætninger vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Formålet med fremrykningen af uddannelsesparathedsvurderingen er netop at finde frem til elever, derhar behov for en ekstra både skolemæssig og vejledningsmæssig indsats så tidligt som muligt, og medlærernes kendskab til elevernes almene udvikling, er det naturligt, at vurderingen af opfyldelsen af defastsatte kriterier indgår i elevens elevplan. Den egentlige vejledning er fortsat UU’ernes ansvar.Det har ikke været muligt at finde et bedre ord end ”ikke-uddannelsesparat”, men det skal understreges,at der er tale om en proces, hvor en elev kan skifte fra den ene til den anden gruppe, hvilket også frem-går af forslaget.Det ligger ikke inden for rammerne af aftalen at foretage en uddannelsesparathedsvurdering af alle ele-ver i 9. og 10. klasse, med mindre der sker ændringer i deres forudsætninger i forhold til vurderingen i8. klasse eller 9. klasse.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.22. Særlig indsats for dem, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate

KL efterlyser konkrete værktøjer og metoder til afgrænsning af de ikke-uddannelsesparate.Formandsskabet for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning og Dan-marks Vejlederforening er kritiske over for, at øget brug af gruppevejledning knyttes sammen med enressourcebesparelse.DA ønsker, at der følges op på lovforslagets intentioner om, at den særlige indsats gør ikke-uddannelsesparate elever uddannelsesparate.Håndværksrådet er bekymret over, at den obligatoriske brobygning kan vare ned til to dage.Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening foreslår, at alle skal kunne få brobygning i 9. klasse.DE-L er bekymret over, at brobygningen i 9. klasse alene er forbeholdt de ikke-uddannelsesparate ele-ver.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Anvendelse af gruppevejledning er ikke obligatorisk, men skal anvendes, hvor det er relevant. Udviklin-gen i uddannelsesparathed for de enkelte elever i løbet af udskolingen er ét af de elementer, der vil ind-gå i det opfølgningsarbejde, der er under udvikling i ministeriet.Der er ingen ændringer i omfanget af brobygningen i 9. klasse. I dag er det ikke en mulighed for alleelever at få brobygning i 9. klasse, da kun de uafklarede kan få brobygning i 9. klasse. Omfanget for denenkelte elev fastsættes ud fra en individuel vurdering.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.23. Alle får vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Flere høringsparter giver udtryk for en bekymring over beskæringen af individuel vejledning.Formandsskabet for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning peger på, atfokuseringen og indskrænkningen af den individuelle vejledning bør kombineres med opskrivning ogkonkretisering af andre vejledningsmæssige tiltag, der sikrer, at der ligger en personlig afklaringsprocestil grund for de unges uddannelsesvalg.Børnerådet mener, at alle skal tilbydes individuel vejledning.Flere høringsparter påpeger behovet for en klar definition og udvikling af den kollektive vejledning.Flere høringsparter stiller sig tvivlende over for, hvorvidt UddannelsesGuiden og eVejledning vil være istand til at udfordre elevernes valg.Flere høringsparter peger på, at der er behov for præcisering af UUs rolle i forhold til "Uddannelse ogJob" og en opkvalificering af lærerne til undervisning i emnet. Desuden peges der på, at det er centralt,at erhvervslivet inddraget i et samarbejde om emnet.DA foreslår, at der udarbejdes samarbejdsaftaler mellem grundskolerne og UU’erne.Flere høringsparter foreslår, at erhvervslivet inddrages i "Uddannelse og Job".

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der henvises til bemærkningerne under pkt. 4.1.9. Undervisningsministeriet vil definere kollektiv vej-ledning tydeligere. Inddragelse af det omgivende samfund indgår i udskolingen. UUs rolle i forbindelsemed "Uddannelse og Job" er beskrevet i lovforslaget.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.24. Konsekvensændringer i uddannelsesplanen som følge af fokuseringen af vejledningsind-

satsen

Flere høringsparter ser et problem i, at forældre til uddannelsesparate elever nu bliver ansvarlige for detendelig valg af uddannelse og mange også, at forældrene bliver ansvarlige for, at ansøgningsskemaet tilungdomsuddannelser afsendes digitalt fra optagelse.dk.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det vil være omkostningsfuldt og en unødig administrativ opgave, hvis UU fortsat skulle være ansvarligfor alle elever i 9. og 10. klasse får afsendt ansøgningen. Ændringen er endvidere en naturlig konse-kvens af, at alle borgere fra november 2014 skal kommunikere digitalt med det offentlige.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.25. Bortfald af øvrige kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate unge

UU Danmark og KL er ikke enig i lovforslagets bemærkninger om, at der ikke i nævneværdig grad erudviklet særlige tilbud til de 15-17-årige, og finder, at uklarheden kan skyldes, at opgaven kan være pla-ceret forskellige steder i kommunerne.Endvidere finder UU Danmark og KL, at afskaffelsen af tilbuddene fra 1. august 2014 vil efterlade ethul i indsatsen, efter som eud10 og den kombinerede ungdomsuddannelse først træder i kraft 1. august2015.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der findes en række tilbud, som med fordel kan tilbydes de 15-17-årige ikke-uddannelsesparate, og somogså har udgjort den overvejende del af de tilbud, der hidtil er givet til målgruppen. Det drejer sig omproduktionsskoleforløb, ungdomsskolen og 10. klasse og fra august 2015 også den kombinerede ung-domsuddannelse.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.26. Øvrige opgavetilpasninger ift. vejledning

UU Danmark hilser det velkomment, at UUs vejledningsindsats kan udvides til unge under 30 år i job-centerregi, men savner en præcisering af, at det drejer sig om indsatsen for de 18 – 29 årige, der har fåetet uddannelsespålæg.Flere høringsparter er betænkelige ved, at den opsøgende indsats over for unge ufaglærte i beskæftigelsefjernes og finder, at det er væsentligt at fastholde en indsats for at sikre, at disse unge også får en ud-dannelsesmæssig ballast til at klare sig på arbejdsmarkedet.UU Danmark er forundret over afskaffelse af individuel vejledning for unge uden for uddannelse.Danmarks Vejlederforening er stærkt kritisk over for den foreslåede indsats over for unge 15-17-årigeuden for uddannelse og unge 18-24-årige, der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsud-dannelse. Forslaget om mere anvendelse af gruppevejledning til disse grupper findes absurd, fordi detpå ingen måde afspejler den virkelighed, vejledningen foregår i. Det fremhæves, at alene koordineringeni forbindelse med at samle unge, som sandsynligvis ikke kender hinanden i forvejen, til tvungen delta-gelse i et gruppevejledningsforløb vil blive voldsomt ressourcekrævende.Håndværksrådet beklager fokuseringen på gruppevejledning fremfor individuel vejledning for unge-gruppen.DE-L foreslår, at erhvervsskolerne, som følge af at de igen har overtaget ansvaret for gennemførelses-vejledningen, får forhøjet deres undervisningstaxameter.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår allerede af gældende lov, at UU ikke har ansvar for unge, der vejledes i andet regi, fx job-centrene, men hvis en ung 18-29-årig får et uddannelsespålæg følger det af den foreslåede regel, at job-centret mod betaling kan anmode UU om at vejlede den unge.

Den gruppe af fuldtidsbeskæftigede unge i alderen 18-24 år, der med forslaget ikke længere skal opsø-ges af UU, er meget begrænset. Individuel vejledning for ungegruppen afskaffes ikke, anvendelse afgruppevejledning er ikke obligatorisk, men skal anvendes, hvor det er relevant.Undervisningsministeriet bemærker, at gennemførelsesvejledningen med aftalen også fremover er afløstaf en institutionsforpligtigelse til at fastholde elever og studerende i uddannelse. Derfor er der ikke afsatmidler til forhøjelse af undervisningstaxameteret til erhvervsuddannelserne som følge af gennemførel-sesvejledning på erhvervsuddannelserne.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.27. Udbud af erhvervsuddannelser

DA foreslår, at der senest fra august 2015 skal være fastsat kriterier for den bebudede udbudsrunde i2017 af hensyn til forudberegningsmulighederne for skoler og faglige udvalg m.fl.Danske Regioner peger på, at der er behov for regional koordinering af udbud af grundforløbsunder-visning, at der er behov for at styrke unges muligheder for et påbegynde en erhvervsuddannelse i deresnærområde og, at der i kommende udbud af hovedforløb tages højde for de regionale vækstpotentialer.Region Hovedstaden ønsker en god geografisk dækning i regionen af de fire hovedområder.Finanssektorens Arbejdsgiverforening er bekymret for, om skoler, der ikke er godkendt til hovedforlø-bet i finansuddannelsen, efter forslaget automatisk vil være godkendt hertil.Havredal Praktiske Landbrugsskole ønsker mulighed for fortsat at kunne udbyde erhvervsuddannelsentil landbrugsassistent, selv om skolen ikke er en godkendt institution for erhvervsrettet uddannelse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Afgørelse om godkendelse til udbud af erhvervsuddannelser træffes af ministeren efter ansøgning frainstitutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler, institutioner eller virksomheder og efterindstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Kriterierne for be-handling af ansøgningerne drøftes efter hidtidig praksis mellem ministeriet og REU i god tid før indkal-delse af ansøgninger.Ministeriet er enigt med DA i, at det vil være hensigtsmæssigt, at kriterierne for den kommende ud-budsrunde fastlægges som led i implementeringen af de dele af reformen, som træder i kraft den 1. au-gust 2015.Ministeriet er også enigt i, at der skal tilstræbes den bedst mulige geografiske dækning med erhvervsud-dannelsessteder, og at regionernes koordinerende rolle i forhold sammenhængen i udbud af ungdoms-uddannelser fortsat omfatter erhvervsuddannelsernes grundforløb. Der sker ingen generelle ændringerfør fra 2017, og derfor bliver ingen skole automatisk godkendt til at udbyde hovedforløb, som den ikkehidtil har kunnet udbyde, ligesom Havredal Praktiske Landbrugsskole, som ikke er en godkendt institu-

tion for erhvervsrettet uddannelse, fortsat bevarer sin godkendelse, men skal indstille sig på at indgå iden kommende udbudsrunde i 2017 i lighed med alle andre godkendte udbydere.I overensstemmelse med det anførte er bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen om udbuds-spørgsmålet tilrettet efter høringen.

4.28. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

DE-L foreslår, at undervisningstaxametrene og bygningstaxametrene forhøjes i implementeringsperio-den for at lette skolernes tilpasning til de aktivitetsmæssige konsekvenser af reformen.DE-L forslår at undervisningstaxametrene reguleres op med 2-2,5 mio. kr. som følge af, at erhvervssko-lerne i forbindelse med implementeringen af adgangskravene skal gennemføre optagelsessamtaler ogprøver.Gymnasieskolernes Rektorforening stiller sig tvivlende over for reformens økonomiske virkninger ogforventede adfærdsændringer.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Da taxameterprincippet indebærer, at pengene følger eleven, vil skolerne i forbindelse med reformen påkort sigt skulle tilpasse sig til de nye betingelser for optag og en ny uddannelsesstruktur.På længere sigt er det hensigten, at den store indsats i forhold til øget kvalitet og sikring af mere attrak-tive uddannelser skal indebære, at skolerne fremover kan tiltrække flere elever med tilstrækkelige forud-sætninger til uddannelse. Med aftalen er der således konkret fastsat måltal for optag på eud efter grund-skolen til 25 procent i 2020 og 30 procent og 2025.Med aftalen er det sikret, at skolerne får god tid til tilpasning, der indfases fra efteråret 2015. I perioden2015-2017 er der endvidere afsat 30 mio. kr. til forhøjelse af ministeriets pulje til nødlidende skoler.Med aftalen er der ikke afsat midler til forhøjelse af undervisningstaxametrene på erhvervsuddannelsersom følge af, at der indføres optagelsessamtaler og afholdelse af prøver. Det skyldes, at erhvervsskoler-ne allerede i dag skal have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 ugerfra påbegyndelse af undervisningen. Midlerne til vurderingen indgår således i det nuværende undervis-ningstaxametertilskud.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.

4.29. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

AUB bemærker, at det er vanskeligt præcist at beregne reformens betydning for AUBs økonomi.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig AUBs bemærkning.

Myndighed, organisation m.v.

AkademikerneArbejdsgivernes UddannelsesbidragBestyrelsesforeningen for Social- og SundhedsskolerBoghandlerforeningenBørne- og KulturchefforeningenBørne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)BørnerådetDanmarks EvalueringsinstitutDanmarks LærerforeningDanmarks PrivatskoleforeningDanmarks VejlederforeningDansk ArbejdsgiverforeningDansk Center for UndervisningsmiljøDansk FriskoleforeningDansk Ungdoms FællesrådDanske Erhvervsskoler – BestyrelserneDanske Erhvervsskoler – LederneDanske Gymnasieelevers SammenslutningDanske HandicaporganisationerDanske RegionerDanske SkoleeleverDanske SOSU-skolerDanske UniversiteterDatatilsynetDet Centrale HandicaprådDet Nationale Dialogforum for Uddannelses- ogErhvervsvejledningDeutscher Schul- und Sprachverein für NordschleswigErhvervsskolelederne i DanmarkEfterskoleforeningenErhvervsskolernes ElevorganisationFinanssektorens ArbejdsgiverforeningForeningen af katolske skoler i DanmarkForeningen af Kristne Friskoler

Foreningen af tekniske og administrative tjenestemændForeningsfællesskabet LigeværdForstanderforeningen for produktionsskoler/produktionshøjskolerFSR – danske revisorerFrie FagskolerFrie skolers LærerforeningFunktionærernes og Tjenestemændenes FællesrådGymnasiernes BestyrelsesforeningGymnasieskolernes LærerforeningGymnasieskolernes RektorforeningHusholdnings- og håndarbejdsskolerneHåndværksrådetIlinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut,Naligiissitaanermut Naalakkersuisoqarfik (Grønlands Un-dervisningsdepartement)Institut for MenneskerettighederKLKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenLandboungdomLandbrug & FødevarerLandselevbestyrelsen for det pædagogiske områdeLandselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdetLandsforeningen af 10. Klasseskoler i DanmarkLandsforeningen af UngdomsskoleledereLandsorganisationen i DanmarkLandsforeningen af ProduktionsskoleledereLandsforeningen af UngdomsskoleledereLandssammenslutningen af HandelsskoleeleverLederforeningen for VUCLederneLilleskolerneLærernes CentralorganisationMentamálaráðið (Undervisnings-, forsknings- og Kultur-ministeriet på Færøerne)Private Gymnasier og StudenterkurserProduktionsskoleforeningenProfessionshøjskolernes RektorkollegiumRigsrevisionenRådet for Børns LæringRådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede UddannelserRådet for Etniske MinoriteterRådet for Voksen- og Efteruddannelse