Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 195:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love. (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.).

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 08.05.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre.

Tak, formand. Danmark har brug for en ambitiøs reform, der løfter kvaliteten og niveauet i erhvervsuddannelserne. Lovforslaget, som førstebehandles i dag, skal derfor føre til et målrettet kvalitetsløft af vores erhvervsuddannelser. Samtidig skal reformen sætte fokus på, at alle elever på erhvervsskolerne oplever at blive udfordret i løbet af hele deres uddannelse igennem fag på højere niveauer, undervisningsdifferentiering og oprettelse af talentspor. Det støtter Venstre fuldt ud. Venstre støtter også, at der bliver mål for kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Andelen af elever på højt niveau skal øges år for år, og både elevernes og virksomhedernes tilfredshed med uddannelsen skal øges frem mod 2020. Det er også en del af lovforslaget.

Venstre finder dog, at der bør sættes endnu mere fokus på måling af kvalitet i reformen. Det er der også mulighed for. Det fremgår nemlig af den politiske aftale om bedre erhvervsuddannelser, at andelen af de dygtigste elever målt ved andelen af elever med fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau, skal øges år for år. Det fremgår desuden af den politiske aftale, at skolerne fremover skal lave komplette registreringer af elever med eux-forløb og kompetencer på ekspertniveau og talentspor. På den baggrund finder Venstre, at det kunne være relevant at tydeliggøre, at der bør laves måltal for andelen af elever på henholdsvis ekspertniveau, talentspor og eux-forløb samt måltal for andelen af elever på uddannelsen, der afslutter fag på højere niveau end det obligatoriske. Det vil give lovgiverne her i Folketinget en endnu bedre mulighed for at overvåge og vurdere, om reformens intentioner føres ud i livet.

Venstre støtter også, at den fælles ramme for eux skal udarbejdes efter dialog med erhvervsskolerne, arbejdsmarkedets parter og de faglige udvalg efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsuddannelser også kaldet REU. Det er Venstres ønske, at opmærksomheden omkring eux skal øges, men det er en væsentlig forudsætning, at virksomhederne fortsat skal kunne bakke op om eux. Det sker bl.a. ved at understøtte eux med de nødvendige praktikpladser. Det fremgår af nogle af høringssvarene, at den konkrete udmøntning af eux i de nye fælles modeller ikke må udvande erhvervsuddannelserne i eux. Hvis erhvervsuddannelserne udvandes i eux, falder opbakningen fra virksomhederne. Det betyder, at eux i høj grad skal bygge på en betydelig synergi mellem de erhvervsfaglige fag i erhvervsuddannelsen og de gymnasiale fag. Det bliver nødvendigt at tydeliggøre, at eux først og fremmest er en erhvervsuddannelse, hvor man samtidig opnår relevante studiekompetenceniveauer.

Venstre ser i øjeblikket, at vi står med et eux-problem. På baggrund af nogle af høringssvarene frygter Venstre, at eleverne i eux-forløbet på de 40 uger ikke vil være i stand til at opnå både de gymnasiale krav og de faglige krav i erhvervsuddannelsen. Det skyldes, at eleverne skal opfylde højere faglige krav på erhvervsuddannelsens grundforløb, hvortil der på den almindelige erhvervsuddannelse er afsat 20 uger. Vi skal jo erindre, at vi i løbet af forhandlingerne om eud-reformen nåede frem til, at der er brug for 20 ugers erhvervsrettet undervisning på erhvervsuddannelsens grundforløb. Vores oprindelige eux-model, som blev forhandlet, byggede på en 10+30-ugersmodel, som forligspartierne ændrede til en 20+20-ugersmodel bl.a. efter stort ønske fra arbejdsmarkedets parter. Men eux-modellen passer ikke lige så godt til en 20+20-ugersmodel som til den oprindelige 10+30-ugersmodel. Derfor er vi nødt til i udvalgsbehandlingen at drøfte udfordringen med eux.

Det sker sideløbende med, at Undervisningsministeriet sammen med parterne og erhvervsskolerne arbejder med at finde løsninger på eux-udfordringen. En løsning kunne være, at alle elever senest 2 uger efter påbegyndelsen af grundforløbets første del skal vælge et bestemt eux-forløb. Det tidlige valg af et bestemt eux-forløb efter 2 uger betyder, at eleven og skolen kan disponere over 38 uger til at nå de gymnasiale krav, der stilles til det konkrete eux-forløb, og at de uddannelsesspecifikke krav, der stilles på erhvervsuddannelser, kan nås.

Men vores fælles reform bliver ikke kun bedømt efter antallet af praktikpladser til eux-elever. Vi bliver nødt til at sikre, at der også kommer flere ordinære praktikpladser. Det er en fælles udfordring uden nemme løsninger. Vi har i øjeblikket ca. 82.000 elever i gang med et hovedforløb, hvilket er rigtig flot, men vi har også små 6.000 elever, der søger en praktikplads. Så jeg vil sige til ministeren, at vi må lægge os i selen og finde de rigtige pragmatiske løsninger.

Venstre støtter også, at der udarbejdes en ny erhvervsuddannelse for voksne, altså elever på 25 år og derover. De voksne elever skal gennemføre en kompetencevurdering, inden eleverne påbegynder en euv. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven og et eventuelt kompetenceafklarende forløb, der kan have en varighed på op til 10 dage.

DA har i sit høringssvar peget på, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at finansieringen af euv uden praktik, det såkaldte spor et, sker gennem bidraget til veu-godtgørelsen. Modellen vil ikke ændre i regeringens forslag om, at virksomhedernes refusionsgrad på den tidligere gvu hæves fra 80 til 110 pct.

Med disse få, men velvalgte ord bakker Venstre fuldt op om erhvervsskolereformen.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det fru Ane Halsboe-Jørgensen. Værsgo.

Det er en virkelig dejlig dag i dag, for det, der sker, når vi behandler det her lovforslag, er, at vi tager hul på en rigtig vigtig indsats for at styrke vores erhvervsuddannelser i Danmark. Vi styrker fagligheden, samtidig med at vi gør uddannelserne mere attraktive for de unge at vælge, og det er nødvendigt, fordi vi kan se, at søgningen falder og prestigen svinder væk, og det skal vi tage hånd om. Vi skal have flere til at søge, vi skal have flere unge til at ville have et fag, og vi skal have flere til at gennemføre. Der er brug for dygtige håndværkere i vores land, og med den her reform tager vi hånd om, at vi får det i fremtiden.

Vi sikrer en lang række ting med det her lovforslag, og det er alt lige fra at sikre en ny 10. klasses-retning, sikre, at man, når man starter, har det mest basale dansk og matematik på plads, sikre en styrket faglighed, dygtigere lærere, sikre, at vi også på erhvervsskolerne i fremtiden i stigende grad kan sikre talentspor og kan tilbyde en mulighed for at få både svendebrevet og faget samtidig med at få studenterbeviset. Derudover sikrer vi også, at de voksne danskere, som ikke fik en uddannelse med, da de var unge, i stigende grad får mulighed for at gå fra at være ufaglært til at være faglært meget nemmere og hurtigere, end det er tilfældet i dag. Vi skal blive bedre til at anerkende det, folk har med i bagagen, så vi kan få flere løftet og få papir på det, de kan.

I alle henseender er det her en meget, meget vigtig reform, og jeg er glad for at kunne sige, at Socialdemokraterne støtter den varmt.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger.

Det var der nu, men det er lidt sent. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Alex Ahrendtsen.

Det går over stok og sten.

Danmark og danskerne har altid haft en praktisk tilgang til tilværelsen, og indtil for ganske nylig var praktiske uddannelser derfor i højsædet. Desværre har det ændret sig inden for de sidste årtier. Teoretiseringen og akademiseringen slår i disse år igennem for fuld skrue; tre ud af fire vælger nu en gymnasial uddannelse. Og ændrer vi ikke på denne tilstrømning, vil vi om ganske få år være i samme situation, som nogle lande er i, nemlig hvor flere og flere tager på universitetet, hvilket vil medføre mangel på faguddannet arbejdskraft, og det vil være en ulykke. Allerede nu viser fremskrivninger, at der vil være mangel på faguddannet arbejdskraft i løbet af få år. Dansk Folkeparti ønsker derfor, at de praktiske uddannelser atter bliver kernen i vort uddannelsessystem.

Med aftalen om erhvervsuddannelserne har vi taget skridt i den rigtige retning, men vi havde gerne set, at man havde lavet en rigtig reform af hele ungdomsuddannelsessystemet, så vi en gang for alle kunne få langt flere til at tage en erhvervs- eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Vi er ikke sikre på, at erhvervsuddannelsesreformen er nok til at ændre de unges uddannelsesvalg, selv om vi håber det, men nu har vi i det mindste et godt tilbud til dem. Til de mange unge, der tager på gymnasiet uden at videreuddanne sig bagefter, kan vi nu tilbyde et uddannelsesmiljø på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Vi kan sige, at de kan tage en erhvervsuddannelse med gymnasial supplering på hf-niveau, en såkaldt eux, vi kan fortælle dem, at de altid vil kunne videreuddanne sig, enten på en erhvervsakademiuddannelse, en professionsuddannelse eller sågar på universitetet. Desuden kan vi fortælle de unge, at de med en erhvervsuddannelse har gode chancer for at få et arbejde bagefter, fordi der om ganske få år vil være mangel på uddannet arbejdskraft på grund af de små ungdomsårgange. Så har vi faktisk en erhvervsuddannelse, som på mange måder er blevet sværere at gennemføre fra 2005 og fremefter end en gymnasial uddannelse. Så på den måde hæver vi det eftertragtelsesværdige ved at tage en erhvervsuddannelse.

Vi er selvfølgelig stadig ærgerlige over, at vejledningen blev beskåret. Hvis vi skal have mulighed for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, bør alle elever udfordres. En god karakter i folkeskolen skal ikke uden videre føre til et gymnasievalg. Vi kan godt frygte, at besparelserne på vejledningen påvirker de unge, så de ikke søger mod en erhvervsuddannelse. Til gengæld er vi glade for, at SOSU-uddannelserne blev styrket, og at produktionsskolerne får en større rolle at spille.

Det er en dyr reform. Alt i alt koster den 3,6 mia. kr. frem mod 2020, men allerede fra 2017 mangler vi 1,2 mia. kr., og vi ser selvfølgelig frem til den aftalte budgetanalyse, der skal være færdig i 2015, og som skal anvise finansiering af resten.

Erhvervsskolerne og organisationerne har generelt taget godt imod reformen, og det er jo godt, for de får virkelig travlt med at omsætte loven til hverdagen på erhvervsskolerne i 2015.

Jeg skal bare lige kort fortælle lidt om, hvad den egentlig indeholder: Det er jo fint, at vi i stedet for 12 indgange har 4 hovedområder; at vi får klarere adgangskrav med karakteren 2; og at man godt kan blive optaget, hvis man har en praktikaftale med en virksomhed – det er jo alletiders; vi får et fint grundforløb på 20 plus 20 uger; mesterlærekontrakt; så kan man stadig væk erstatte grundforløbets 2. del; eux bliver styrket; den merkantile del bliver ændret, så hg'en bliver 1-årig – den forsvinder jo faktisk; der bliver et voksenspor for unge over 25 – glimrende; der oprettes en eud 10, altså en 10. klasse for elever, der har viljen, men måske mangler nogle kvalifikationer til en erhvervsuddannelse; vi får mere lærerstyret undervisning; lærere og skoleledere bliver efteruddannet; der er mulighed for niveaudeling og talentspor; bedre uddannelsesgaranti; folkeskoleelever skal ud på en erhvervsskole eller en erhvervsgymnasial uddannelse; og så bliver den individuelle vejledning målrettet de 20 pct. svageste – og det har jeg været inde på var knap så glædeligt for os.

I Dansk Folkeparti ser vi frem til udvalgsarbejdet med lovforslaget, som er meget omfattende og detaljeret.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til kommentarer fra salen. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Lotte Rod.

Tak. Flere skal tage en erhvervsuddannelse, fordi vi har nemlig brug for dem, og det tror jeg der skal tre ting til for: For det første skal vi åbne fleres øjne allerede i folkeskolen; for det andet skal vi skabe en højere kvalitet i erhvervsuddannelserne; og for det tredje skal vi åbne dørene til videre uddannelse. Lad os tage det første først.

Vi har jo allerede i folkeskolereformen været inde på, hvordan vi kan få flere unge til at få øjnene op for at tage en erhvervsuddannelse. Det handler om at lave en bedre vejledning, hvor man ikke bare taler om de forskellige uddannelser, men hvor man rent faktisk bruger dem som en del af uddannelsen og prøver forskellige job. Vi skal udbrede vores skillsmesterskaber, sådan at endnu flere folkeskoleelever kan få glæden af at se de allerdygtigste lærlinge være fuldt optaget af det fag, som de brænder for. Og vi skal lave flere produktorienterede prøver, som forhåbentlig også smitter af på en undervisning, sådan at flere elever ikke bare tænker kloge ting om tingene, man rent faktisk også kan lave dem med deres hænder.

For det andet skal vi højne kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Det, der har været det allervigtigste for os Radikale i den lov, som vi behandler nu, er, at vi sætter penge af til at ruste lærerne til at lave endnu bedre undervisning. Derudover skaber vi bedre grundforløb. Vi målretter de merkantile, vi giver mange flere SOSU'er muligheden for, at de overhovedet får et grundforløb, og så åbner vi for, at mange flere kan tage eux-vejen, hvor de lærer faget, samtidig med at de får kompetencer til at læse videre.

For det tredje åbner vi dørene til videre uddannelse. Og det er jo ikke, fordi vi gerne vil have, at alle faglærte skal styrte direkte ind på en videregående uddannelse, fordi så kommer vi stadig væk til at mangle faglærte. Men det betyder bare noget, når man sidder derhjemme med mor og far og ens venner – og vi ved godt, at det er dem, der har allerstørst indflydelse på, hvad det er for en uddannelse, man vælger – at vejene er åbne. Derfor er jeg som radikal rigtig glad for, at vi med den her reform åbner for, at det bliver langt nemmere at læse videre.

Succesen for det her lovforslag skal måles på, at flere søger ind på en erhvervsuddannelse, at de gennemfører den, og at de er dygtige. Vi har en særskilt opgave i at sikre, at det også lykkes os med de nye eux'er, og vi har en fælles opgave sammen med de brancher, som har været vant til at tage studenter og så putte en erhvervsuddannelse ovenpå, at vi får lavet en supergod kampagne i fællesskab, som gør, at nogle af de allerdygtigste har lyst til at gå eux-vejen.

Så jeg vil gerne slutte af med at takke alle de skolefolk, som jeg har sparret med undervejs, men også alle jer politikere, der sidder her i salen, fordi det giver jo selvfølgelig en hel del diskussioner, når alle partier sidder med indtil sidste punktum. Det er måske også på sin plads at takke alle de embedsmænd, som har været endnu mere på overarbejde, end vi har.

Radikale Venstre vil rigtig gerne støtte det her lovforslag.

Tak for det. Der er en enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning, og det er fru Merete Riisager.

Tak. Med det her lovkompleks bliver det sådan, at man, hvis man skal ind på en erhvervsuddannelse, skal have 2 i matematik og dansk, og når man er kommet i gang med sådan en erhvervsuddannelse, skal man ud at finde en praktikplads. Det hører ligesom med i forløbet. Og det stiller nogle krav til den enkelte elev. Nu skal vi til at diskutere, hvad adgangskravene skal være til gymnasiet; det står der faktisk også i den her aftale at man skal. Så de to ting hænger sammen.

Regeringen foreslår, at man overfører det her krav om et 2-tal i matematik og dansk til også at gælde for gymnasiet, og så bliver det de facto nemmere at komme ind på gymnasiet end at komme ind på en erhvervsuddannelse, fordi man jo dér ikke skal ud at slås med en mester. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

I Radikale Venstre synes vi, det giver rigtig god mening at stille de samme krav i forhold til erhvervsuddannelserne som i forhold til gymnasieuddannelserne, for at sende et signal til de unge om, at uddannelserne er lige vigtige. Og jeg får sådan set lyst til at spørge Liberal Alliances ordfører tilbage: Hvorfor er det, når vi i de her diskussioner ellers er så optaget af, at vi vil gøre erhvervsuddannelserne bedre, så, at det, man er allermest optaget af, er gymnasierne?

Fru Merete Riisager.

Nu er det jo mig, der stiller spørgsmålet, og så kan ordføreren stille spørgsmål lige om lidt, når jeg kommer på talerstolen. Men tingene hænger jo sammen. Vi har været dybt engageret i den her reform om erhvervsuddannelserne, men vi er fuldt ud bevidste om, at erhvervsuddannelserne og gymnasieuddannelserne, alle ungdomsuddannelserne, hænger fuldstændig sammen. Og derfor er vi også optaget af, hvad for et adgangskrav der så kommer til gymnasierne. Så jeg vil spørge ordføreren igen: Mener ordføreren, at det sådan er de samme boglige kundskaber, man skal have, når man går på gymnasiet, som når man går på en erhvervsuddannelse?

Ordføreren.

For mig handler et adgangskrav om, at vi gerne vil stille et krav til de unge om, at de har muligheden for at gennemføre den uddannelse, som de starter på, og det er derfor, at vi i Radikale Venstre har været så optaget af, at karakterkravet ikke kommer til at stå alene, men at der også bliver muligheden for at komme til en optagelsesprøve og en optagelsessamtale, for det kan sige meget mere om den unge, end en karakter kan. Derfor synes jeg også, det giver rigtig god mening at sige, at nu har vi indført et krav om et snit på 2 kombineret med en samtale og en prøve på erhvervsuddannelserne, og så kan vi lave det samme på gymnasieuddannelserne, for at sende et signal til de unge om, at uddannelserne er lige vigtige.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, hr. Eigil Andersen.

Da mit partis ordfører, fru Trine Pertou Mach, desværre ikke kan være til stede, har jeg lovet at holde hendes tale.

SF har sammen med regeringen og højrefløjen aftalt den længe ventede reform af erhvervsuddannelserne. Flere undervisningstimer, dygtige lærere og et styrket grundforløb er nogle af de tiltag, der skal gøre det mere attraktivt for unge at vælge en erhvervsuddannelse, og det er helt nødvendigt at styrke den faglærte arbejdskraft. En solid faglig uddannelse er vejen til et sikkert og stabilt arbejdsliv, og derfor skal vi have flere til at gå den vej. Danmark har brug for faglært arbejdskraft, og vores unge har brug for, at der er andet end gymnasievejen, der betragtes som en fin, attraktiv og god ungdomsuddannelse. Kun på den måde sikrer vi, at vi også i fremtiden kan være både et produktions- og et vidensamfund. Der er stort behov for at øge kvaliteten for at gøre erhvervsuddannelser til et naturligt førstevalg for flere unge. I reformen sker det gennem flere timer, en pædagogisk opkvalificering af lærerne og en bedre kobling mellem skole og praktik.

Erhvervsuddannelserne er i dag er ramt af stort omvalg og frafald. Som det er i dag, er det kun lidt mere end halvdelen af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, der ender med at gennemføre den. Med reformen kommer der et nyt førsteår med flere undervisningstimer, hvor eleverne får mulighed for at prøve forskellige fag af, inden de skal træffe et endeligt valg om uddannelse blandt de over 100 forskellige uddannelser, der er på erhvervsskolerne. De kvalitetsproblemer, som vi oplever på erhvervsuddannelserne, knytter sig først og fremmest til grundforløbet. Når først de unge har fået en uddannelsesaftale, er det meget lettere at motivere dem og fastholde dem i uddannelsen. Behovet for timeløftet er størst på grundforløbet, fordi det er på grundforløbet, at de unge i størst omfang falder fra.

Så er der reformens nye krav om en bestået prøve fra folkeskolen. Erhvervsuddannelserne har mange forskellige udfordringer, og en af dem er, at der på rigtig mange hold går elever, som med deres forudsætninger forringer undervisningen for de andre elever i en grad, som ingen kan være tjent med. En forudsætning for at blive en god håndværker eller kontorfuldmægtig er, at man kan læse og regne på et vist niveau. Derfor bakker vi i SF op om kravet om, at man skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen. Betyder det så, at unge, der ikke består de fag, skal sidde på sidelinjen? Nej, overhovedet ikke. Derfor skal der være en klar vej ind på drømmeuddannelsen for dem, der kæmper med fagene i folkeskolen, men som kan og vil gøre det arbejde, der er nødvendigt for at blive en god faglært, og det lægger reformen også op til.

Vi ønsker at forbedre kvaliteten på erhvervsuddannelserne, så flere får lyst til at søge den vej, og for at tilbyde fremtidens faglærte den bedst mulige uddannelse. De sidste mange år har ansøgerantallet til erhvervsskolerne været i frit fald, og frafaldet tilsvarende stigende. Med reformen lægger vi grunden til at vende den udvikling. Vi må og skal have gjort vores erhvervsuddannelser til en attraktiv uddannelsesvej, som danske unge vælger til i første runde, frem for at de tager den, fordi det er den, de kan komme ind på.

Som også andre her på talerstolen har været inde på, indeholder reformen forbedringer på en lang række parametre, men en af de vigtigste for SF er, at der nu bliver flere muligheder for videreuddannelse, når tiden på en erhvervsskole er ovre. Det kommer konkret til at ske, ved at alle erhvervsuddannelsernes linjer skal tilbydes med eux-forløb. Endnu et tiltag, som vi er meget begejstret for i SF, er den nye erhvervsrettede 10. klasse. Fremover skal kommunerne tilbyde de unge et mere praktisk orienteret 10.-klassesforløb, men til forskel fra den klassiske 10. klasse får eleverne her mulighed for at opkvalificere deres faglige niveau ud fra en praktisk tilgang og i tæt samarbejde med erhvervsskoler.

Der er selvfølgelig fortsat opmærksomhedspunkter, som vi i SF vil følge nøje. Sådan er det, når man laver store og brede reformer. Produktionsskolernes rolle er central, og vi vil i SF have fokus på de målrettede forløb, der er forudsat i eud-aftalen om produktionsskolernes rolle. Det drejer sig om optag på grundforløb 2 under de nye adgangsforudsætninger, som vi kan vende tilbage til i den videre lovbehandling.

Vi kan også forstå, at der uden for Borgen er opmærksomhed på nogle udfordringer for barslende elever på det kommunale område med, at elever med en uddannelsesaftale med en kommune ikke altid får aftalen forlænget i forbindelse med barsel og dermed ikke er sikret at kunne færdiggøre deres uddannelse. Det vil vi gerne se om vi kan tage højde for, og vi håber, at vi vil vende tilbage til det i de kommende uger.

Endelig er vi i SF særdeles optaget af, at der skal skaffes flere praktikpladser, som vi jo ved fortsat er en mangelvare, og det er rigtig skidt for de unge, der gerne vil gå den faglige vej.

Men som man kan forstå, vil SF stemme for lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Finn Sørensen.

Jeg er her på vegne af fru Rosa Lund, vores ordfører på området, og jeg vil nu læse hendes ordførertale op:

I Enhedslisten støtter vi ikke lovforslag nr. L 195, et lovforslag som følger af reformen af erhvervsuddannelserne. Reformen er omfattende, og vi er glade for initiativerne om længere grundforløb, flere timer og mere efteruddannelse, mere bevægelse, bedre mulighed for videre uddannelse, eud10 og midler til DM i skills. Desværre opvejer disse gode initiativer på ingen måde de dårlige elementer, som reformen indfører.

Når vi ikke kan støtte forslaget, er det især, fordi reformen ikke medfører en eneste ny praktikplads; reformen indfører karakteradgangskrav; reformen afskærer 80 pct. af de unge fra personlig individuel vejledning; lærerne finansierer dele af reformen ved at løbe hurtigere; reformen forringer enkelte uddannelser, hvor den merkantile uddannelse halveres; og social- og sundhedsuddannelsen samt pædagogisk assistent-uddannelsen bliver forringet. Der er over 11.000 elever, der står uden praktikplads. Vi er dybt forbavsede over, at man kan lave en reform af erhvervsuddannelsesområdet uden at sikre en eneste ny praktikplads. Vi skylder 11.000 praktikpladser til erhvervsskoleeleverne, og det kan vi kun imødekomme, hvis vi forpligter virksomhederne til at tage et ansvar.

De nye karakteradgangskrav vil udelukke mange motiverede og fagligt dygtige elever fra erhvervsuddannelserne, faktisk hele 20 pct. Vi vil gå glip af rigtig mange dygtige håndværkere og SOSU-assistenter. Der findes masser af unge, for hvem digtanalyse i folkeskolen ikke var sjovt, men som til gengæld er gode til at reparere biler eller har været arbejdsdreng i deres onkels firma. Det er problematisk, at de ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse.

Samtidig er det et alvorligt problem, at aftalen sparer på vejledningsområdet og afskærer 80 pct. af de unge mulighed for personlig, individuel vejledning. Det er et problem, for selv om unge mener, at de er afklaret, skal de stadig udfordres i deres valg af uddannelse, især hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Dele af reformen er finansieret af, at lærerne skal løbe hurtigere. Det vil betyde, at lærerne får dårligere betingelser for forberedelse og dermed for at sikre kvalitet i undervisningen. Samtidig bliver deres arbejdsvilkår ringere.

I Enhedslisten støtter vi ikke dette forslag, fordi det ikke løser de grundlæggende problemer, som erhvervsskolerne oplever: manglende praktikpladser og øget frafald. Samtidig forringes de unges adgang til vejledning og uddannelse, og kvaliteten i uddannelserne vil falde. Vi vil desuden stille en række skriftlige spørgsmål vedrørende lovforslagets implementering af reformen.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Eigil Andersen. (Eigil Andersen (SF): Det er en fejl. Undskyld).

Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Merete Riisager.

Vi behandler nu de lovforslag, der har med erhvervsskolereformen at gøre. Liberal Alliance er en del af den aftale, og det er vi, fordi den samlet set er bedre end det, der var i forvejen. Vi er da også gået ind i den her aftale med åbne øjne, men det betyder ikke, at vi synes, alt er godt nok. Vi mener grundlæggende, at aftalen ikke er ambitiøs nok på erhvervsskolernes vegne, og erhvervsskolerne er en ekstremt vigtig del af ungdomsuddannelsessystemet.

Noget af det bedste ved den her aftale, er, at vi får en bedre eux. Det vil sige, at de unge mennesker får mulighed for at koble sig på det boglige uddannelsesystem igen i løbet af deres uddannelse, hvis de skulle ønske det, og det er altså meget vigtigt, at vi på den måde gør op med blindgyder i uddannelsessystemet.

Hele reformen er også et udtryk for den diskussion om kvaliteten i vores uddannelsessystem, som pågår, og som vi mener er meget vigtig. Reformen betyder, at man skal have 2 i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Der siger vi i Liberal Alliance, at vi sådan set ville foretrække, at det var en praktikplads, der var adgangskravet, og at man så mere decentralt fastsatte de boglige adgangskrav i forhold til, hvad det er for nogle uddannelser, og de krav, der er på de specifikke uddannelser. Når det gælder erhvervsuddannelserne er de nemlig meget forskellige.

Vi er bekymret for meget af det bureaukrati, der ligger i den her reform – som hr. Alex Ahrendtsen nævnte, er det en meget, meget tyk bunke papirer. Der sker det, at embedsmændene, som er meget dygtige og arbejder meget hårdt, kommer til at fylde ganske meget, og vi politikere herinde godkender rigtig meget regulering. Det er jeg grundlæggende meget, meget skeptisk over for.

I det her aftalepapir ligger en aftale, der bl.a. indebærer, at tømrer- og murerelever skal have 45 minutters idræt dagligt. Vi beder alle skoler om at lave differentieret undervisning med voksenspor, talentspor og alt muligt forskelligt, og det kan være udmærket. Men jeg synes ikke, vi skal sidde herinde på Christiansborg og bestemme, præcis hvordan man skal indrette den enkelte skole, og den her aftale er – som rigtig meget andet, der kommer fra Christiansborg i disse år – fyldt med alt for meget detailregulering, som kunne foregå bedre ude på de enkelte skoler.

Børne- og Undervisningsudvalget har været i Schweiz for at se på det erhvervsskolesystem, de har der, og det er på rigtig mange måder mere velfungerende end det danske. Jeg tror, det gælder for mange af dem, der var af sted, at de var ret imponerede over, hvor gode og velfungerende uddannelserne var, hvor lidt frafald der var, og der var ingen mangel på praktikpladser osv. osv.

Men alligevel går vi hjem og laver en reform, der ser helt anderledes ud, og det er jo rigtig ærgerligt, at vi har et system i Danmark, hvor vi er kommet meget væk fra det sted, hvor det startede med erhvervsuddannelserne, dengang hvor det var virksomhederne, der satte dagsordenen, og virksomhederne og de unge, der lavede en aftale, og så lavede man nogle uddannelser ud fra det. Vi har fået en meget stærk statslig styring Danmark, og det vil vi meget gerne gøre op med, hvis vi virkelig skal have styrket erhvervsuddannelserne.

Der står i den her aftale, at der også skal laves et adgangskrav til gymnasiet, og det skal gymnasiekredsen sætte sig ned og gøre. Det er vigtigt, for ungdomsuddannelserne hænger sammen. I Liberal Alliance foreslår vi, at adgangskravet skal helt op omkring 7, for gymnasierne har et ansvar for at være den boglige ungdomsuddannelse, mens erhvervsuddannelserne tilbyder de praktiske ungdomsuddannelser. Det er der altså en forskel på, og vi kan ikke se, at der skulle være noget problem i sige det højt – også til de unge. For det, der sker nu, er, at der er rigtig mange unge, der går gennem gymnasiet og aldrig får brugt den uddannelse til noget, og det synes vi faktisk er uansvarligt.

Så der er meget arbejde, der pågår, og vi kaster os gerne ind i det. Den her aftale er lidt bedre end det, der var i forvejen, men det store arbejde med kvaliteten og opgøret med uddannelsessnobberiet pågår stadig væk. Tak.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Lene Espersen.

Jeg tilslutter mig koret, der indledte med at sige, at det er en god dag i dag. Danmark har brug for langt flere faglærte, end vi i dag uddanner. Det er i og for sig et paradoks, at på trods af at befolkningen har meget fokus på arbejdsløsheden, så vælger forældre altså stadig væk at sige til deres børn, at de skal tage en gymnasial uddannelse, hvor risikoen for ledighed faktisk er stor, frem for at vælge en faglig uddannelse på en erhvervsskole, der faktisk har den allerhøjeste jobrate af alle uddannelser.

Vi må konstatere, at en af grundene til, at det er endt på den måde, at så mange vælger gymnasiet og så få vælger erhvervsskolerne, dels er en slags lidt misforstået snobberi i forhold til den gymnasiale uddannelse, og at den skulle være finere, dels at mange unge nok har den tilgang til uddannelse, at det lidt er et selvrealiseringsprojekt, der handler om, hvad man selv har lyst til, og hvad ens kammerater vælger, frem for hvor det egentlig er, samfundet har brug for, at man uddanner sig, og hvor der faktisk er job at få. Resultatet er altså, at der er for mange, der egentlig vælger en ungdomsuddannelse, de ikke har kompetencerne til, og hvor de finder ud af efterfølgende, at det var noget andet, de hellere ville have været. Det betyder igen, at mange falder fra eller ender med at måtte tage en ekstra uddannelse og altså bliver dobbeltuddannet, hvilket både er dyrt og tager lang tid for de unge.

Samtidig er der også sket det, at der har været en opfattelse, tror jeg, både blandt de unge og deres forældre, af, at der ikke var en høj nok faglig kvalitet på erhvervsskolerne. Derfor synes jeg, der er grund til at rose ministeren for at tage fat på det og sige: Vi må gøre noget for at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne og lave en reform, så det bliver mere attraktivt for de unge at vælge erhvervsuddannelserne. Og vi ved jo, som også andre har været inde på, at vi får behov for, at flere unge tager en faglig uddannelse. Vi tager et første stort skridt i retning af dette ved nu både at stille krav til eleverne, men også ved at løfte kvaliteten.

Noget af det, jeg tror bliver en stor succes med L 195 og den aftale, vi har lavet om erhvervsuddannelserne, er, at vi forenkler strukturen. Vi gør den mere overskuelig, og vi giver med den også mulighed for at udforme studiekompetencegivende eksamener på alle relevante uddannelser med en eux. For sagen er jo den, at mange unge måske ikke er helt afklaret med, om de ønsker at gå den rent faglige vej, eller om de ønsker at læse videre efterfølgende. Der er eux'en jo lige præcis den model, der giver en mulighed for at kunne gå begge veje. Venstres ordfører var inde på, kan man sige, nogle af de problemstillinger, der er blevet rejst omkring eux'en om at sikre en høj nok faglighed i den. Jeg vil sige, at jeg er meget enig i det, som Venstres ordfører sagde. Det er noget, vi må prøve at arbejde med under udvalgsbehandlingen uden at gå på kompromis med det, der også er vigtigt med eux'en, nemlig at sørge for, at det er en uddannelse, som kan blive udbudt rigtig mange steder, så det er et alternativ for de unge.

Der etableres også en ny type erhvervsuddannelse for voksne, og det skaber en mere målrettet vej fra ufaglært til faglært. For de unge, der ikke er klar til at påbegynde en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, laves der nu en særlig erhvervsrettet 10. klasse, der kan forberede den unge på et erhvervsuddannelsesforløb.

Vi er ligesom andre af partierne rigtig glade for, at der nu bliver indført et adgangskrav på 02 til uddannelsen, så man har forudsætningerne for at færdiggøre sit studie. Vi har kæmpet for at få indført en varedeklaration på alle 107 uddannelser, og det har vi kæmpet for, fordi vi tror, det er meget vigtigt, både for de unge og deres forældre, at man kan overskue, hvilke krav der bliver stillet til en, og hvad man egentlig kan blive, hvis man tager den uddannelse. Ligeledes har det været en konservativ mærkesag, at de faglige udvalg skulle kunne stille øgede krav til de studerende, når de starter på hovedforløbet. Det medvirker til højere kvalitet i uddannelsen, og det signalerer faktisk også både til elever og forældre og det omkringliggende samfund, at man på mange af erhvervsuddannelserne kræver stærke faglige kompetencer hos de studerende, for at de kan læse det.

I høringssvarene, der jo er overvejende positive, bliver der rejst nogle problemstillinger, som vi vil følge op på under udvalgsbehandlingen. Der har både været diskussion om vejledning, og hvordan vi sikrer, at den stadig væk fungerer på bedste vis, og det vil vi gerne være med til at sikre. Det er også vigtigt, at man i folkeskolen gør en kæmpe indsats for at informere om de muligheder, de unge har, og også prøver at gøre op med den lemmingeeffekt, der er i, at alt for mange bare vælger, hvad deres kammerater vælger, frem for at vælge efter, hvor deres evner og interesser er.

Endelig vil jeg også gerne fremhæve, at noget af det, vi har brugt ganske meget tid på også under forhandlingerne om erhvervsuddannelserne, har været den afkortning, der sker af HG-forløbet. Det, jeg synes er væsentligt at få understreget her, er, at i 2016 kommer vi til at stå med den problemstilling, at vi har 5.000 elever, der bliver færdige med en 2-årig HG, men vi har altså også 3.000 elever med en 1-årig HG, og de skal slås om de samme praktikpladser. Jeg håber på, at det er noget af det, vi måske under udvalgsbehandlingen kan brodere på, så vi sikrer, at de fleste af de elever ender med at stå med en læreplads, for det er jo helt afgørende.

Grundlæggende er det en rigtig god reform, og vi støtter naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det undervisningsministeren.

Jeg vil rigtig gerne tilslutte mig alle dem, der er startet med at sige, at det er en god dag. Det er ikke alene en rigtig god dag; det er en rigtig vigtig dag, fordi det her er en erhvervsuddannelsesreform, som kommer til at trække lange spor for vores unge og for vores voksne.

Der er jo ikke nogen tvivl om, når man hører den debat, der har været her, at det er en ganske bred aftale, og godt for det. For det er vigtigt, når vi laver uddannelsespolitik, at vi alle sammen står bag det, når vi skal tænke uddannelse for at planlægge de bedst mulige forløb for vores unge og for vores voksne. Derfor vil jeg heller ikke gå ind i de enkelte elementer, for det er tydeligt, at de partier, som står bag aftalen, med stolthed har præsenteret både det lange grundforløb for de unge, de bedre muligheder for talentspor, eux og de bedre muligheder for som voksen at gå fra ufaglært til faglært. Så det vil jeg ikke gentage her, men bare sige tak for, at det jo afspejler, at vi har haft et rigtig konstruktivt forløb partierne imellem.

Det er også et forløb, der er vigtigt, for når det handler om erhvervsuddannelser, skal det ske i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. For en af de store værdier, der er i vores erhvervsuddannelser, er, at det er vekseluddannelser. Det betyder, at unge på et rigtig højt niveau får den teori, der skal til, alt efter hvilket fag man vælger, uanset om det er SOSU, om det er industrioperatør, om det er pædagogisk assistent, om det er tømrer, murer, hele den vifte af 107 erhvervsuddannelser, vi har: De får både den teori, der skal til, og kommer ud på en arbejdsplads og prøver det i praksis og får al den den læring med sig. Vi ved jo, at de lande, der har vekseluddannelser, også er de lande, som uddanner rigtig dygtige faglærte, så dygtige, at langt de fleste også får et job bagefter.

Det, vi så supplerer erhvervsuddannelserne med i Danmark, er endnu bedre muligheder for efteruddannelse og videreuddannelse, for det betyder selvfølgelig noget for den unge, at når man vælger en erhvervsuddannelse, skal man kunne se, at den åbner en verden af muligheder. Og det gør erhvervsuddannelserne i sig selv, for erhvervsuddannelser har jo den fordel, at man faktisk, når man er færdig med sin erhvervsuddannelse, ofte kan gå ud og få et rigtig godt job. Når man er færdig med sin studentereksamen efter en gymnasial uddannelse, er det jo i virkeligheden alene – men det er også vigtigt – en adgangsbillet til at kunne gå i gang med en videregående uddannelse. Vi giver så nogle muligheder for, at man faktisk kan få en dobbelteksamen med sig, så man både får sin erhvervsuddannelse – sit svendebrev – og får en studentereksamen, hvis man vælger eux'en.

En af de ting, som også er en forudsætning for at løfte kvalitetsniveauet på erhvervsuddannelserne, er adgangskrav. Og vi gennemfører jo adgangskrav, fordi vi kan se, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvad det er, man fagligt har med sig fra grundskolen, og så chancen for, at man gennemfører en god erhvervsuddannelse. Det er bare for at sige til Enhedslisten, at det ikke handler om, at man skal kunne digtanalyse for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Nej, det handler om, at man har de grundlæggende faglige forudsætninger i forhold til at læse og skrive og regne på plads. For det gør altså en forskel, uanset om man skal være smed, om man skal være social- og sundhedsassistent, eller om man skal en tredje erhvervsuddannelsesvej, at man har det faglige fundament med sig, så man får den bedst mulige erhvervsuddannelse.

Det betyder til gengæld også, at med den forstærkede uddannelsesgaranti, som også ligger i erhvervsuddannelsesreformen, kan de unge, der kommer ind med de adgangskrav, der er – nemlig at man enten skal have, hvad der svarer til 02, i dansk og matematik, eller at man består en optagelsesprøve, eller også kan man, hvis man har en læreplads, selvfølgelig komme direkte ind på erhvervsuddannelsen – faktisk også, hvis de kan det, der skal til, og selvfølgelig udviser motivation og gør sig umage med faget, blive færdige i den anden ende.

Noget af det, vi har gennemført, er i virkeligheden første del af den store aftale. For det er jo et meget stort lovkompleks, vi gennemfører nu. Det er den praktikpladsaftale, vi lavede for et års tid siden, hvor der nu er etableret praktikcentre en række steder rundtomkring i landet, som betyder, at de unge kan få en praktikpladspakke. For selvfølgelig betyder det da noget, når man skal vælge en erhvervsuddannelse, at man kan se for sig, at hvis man vælger den her vej, kan man blive færdig, også selv om ens uddannelsesaftale skulle blive brudt. Og der er det jo heldigvis sådan, at der er en række uddannelser, hvor man kan gennemføre med skolepraktik.

Vi håber selvfølgelig, at man har mulighed for at få en praktikplads ude i en virksomhed, men når nu der har været en dyb økonomisk krise med færre ordrer i virksomhederne og der ikke er så mange lærepladser, så er det jo en gave, at vi har fået opbygget et system, hvor man med endnu bedre praktik i de nye skolepraktikcentre rent faktisk kan få en pakke, måske med flere virksomheder, med noget skolepraktik, der gør, at man bliver fuldt faglært på samme niveau, som hvis man er ude i en virksomhed.

Så det her er en erhvervsuddannelsesreform, hvor vi i fællesskab har tænkt hele vejen rundt i en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter. Tak, fordi I har bidraget til de dialoger med de ideer og de bekymringer og de muligheder, der har været, ikke bare fra arbejdsmarkedets parter, men i virkeligheden også fra erhvervsskolerne, som jo har en masse erfaringer, som de gerne vil sætte i spil.

Vi kan også se i høringssvarene, at erhvervsuddannelsesreformen er faldet på et tørt sted. Der er rigtig stor glæde over, at vi giver det kvalitetsløft, som jo også er et kvalitetsløft til de mange dygtige undervisere, der er der. Uanset om de underviser i de fagfaglige fag, eller om de underviser i de almene fag, så er der jo et gedigent kompetenceløft, fordi man selvfølgelig altid har brug for at være helt up to date både med de nyeste pædagogiske metoder, men også i forhold til det fag, som man underviser eleverne i.

Hele erhvervsuddannelsesreformen synes jeg skal ses i lige forlængelse af den folkeskolereform, som langt de fleste partier, der er her, også står bag. For det er jo netop en folkeskolereform, hvor vi laver en kombination af teori, praktik og anvendelsesorientering som det fundament, der gør, at vores børn oplever hele viften af veje, man kan vælge efter en folkeskole, og som nu også bliver styrket af, at vi løfter Skills, som jo er der, hvor vi kan vise de dygtige håndværksfag, vi har, i de konkurrencer, der er – danmarksmesterskaber, hvor vi igen kan være stolte af, at vi har rigtig gode erhvervsuddannelser, og vi henter også international anerkendelse af vores faglærte unge.

Bare til allersidst vil jeg godt nævne igen, at det her jo ikke kun er et løft af mulighederne for unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er det også for de mange ufaglærte voksne på arbejdsmarkedet, som har en drøm om, at de kan gå fra ufaglært til faglært. Der giver vi dem mulighed for, at de med en realkompetencevurdering kan kigge på, hvad de har med sig. For som voksen på et arbejdsmarked har man selvfølgelig tit og ofte relevant arbejdserfaring, og det skal kunne tælle. Man har typisk også taget kurser inden for det voksen- og efteruddannelsessystem, vi har, og det skal kunne tælle. Og det betyder, at man med den merit på kortere tid kan få en faglært uddannelse på samme høje niveau som andre.

Så det her er en reform, vi alle sammen kan være stolte af, men frem for alt er det en rigtig, rigtig vigtig indsats for de unge og voksne, vi gerne vil have vælger en faglært uddannelse, fordi vi har brug for mange flere faglærte i fremtidens Danmark.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Merete Riisager.

Tak. Ministeren har på et tidspunkt været ude at opfordre unge mennesker til at tage en praktikplads i Tyskland, hvis ikke de kunne finde en i Danmark. Det synes jeg er en rigtig udmærket erkendelse, altså at sige: Hvis ikke vi har nok praktikpladser i Danmark, så se ud i Europa; så kan I både lære noget fagligt og få jer nogle erfaringer med at rejse. Det er rigtig godt – det er jeg fuldstændig enig i. Men da ministeren sagde det, sagde hun også, at det måske var bedre at få lidt mindre i løn, som man gør i Tyskland, og så få den erfaring, end at blive i Danmark og ikke få en praktikplads. Vil ministeren ikke give mig ret i, at det kan være, at det er et problem i Danmark, at vi har opbygget nogle vilkår, som gør, at der simpelt hen er for få praktikpladser?

Ministeren.

Jeg er simpelt hen ikke enig med Liberal Alliance. Jeg er rigtig glad for, at vi her i Danmark har et system, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn- og arbejdsvilkår. Det gælder også løn- og arbejdsvilkår for lærlinge, der er ude i praktik.

Jeg kan så i øvrigt fortælle, at jeg har besøgt CELF, som er en stor erhvervsskole, som dækker bl.a. Lolland-Falster, og som er en af de erhvervsskoler, der gør meget for at fortælle de unge om mulighederne for at tage praktik i en periode i Tyskland. Men der er jo en grund til, at der er ledige praktikpladser i Tyskland. Det er jo, fordi det er sådan, at lærlingelønnen er væsentlig lavere i Tyskland, og det gør, at de faktisk har svært ved at finde unge i Tyskland, der har lyst til at vælge de praktikveje. Så det skal man også lige huske. Det er jo ikke bare sådan, at fordi der er lave lærlingelønninger, har man en hel masse virksomheder, der gerne vil udbyde praktikpladser. Jo, det er der, men de har jo også brug for unge, der vælger den vej. Så verden er ikke så sort-hvid, som Liberal Alliance en gang imellem kommer til at gøre den.

Fru Merete Riisager.

Jeg kan ikke huske, vi har sagt, at verden enten var sort eller hvid. Men i hvert fald ved jeg, at Tyskland jo altså også har en højere vækst end Danmark. Deres industri osv. klarer sig simpelt hen også bedre end den danske, så der er jo, som ministeren også siger, mange grunde til, at der er flere praktikpladser. Man kan sige, at det er et luksusproblem for de unge, hvis der er for mange praktikpladser. Men nu sagde ministeren jo altså selv, at det var bedre for de unge at tage en praktikplads med lavere løn og få en praktikplads end ikke at gøre det.

Så vil ministeren ikke give mig ret i, at det altså koster det dobbelte for en virksomhed i Danmark at tage en elev ind, end det gør i de lande, vi sammenligner os med? Kan ministeren slet ikke se, at det er et problem for de unge?

Ministeren.

Uden at man må hænge mig helt op på tallet, mener jeg, at det i øjeblikket er mellem 70.000 og 80.000, der er i gang i praktik ude i en virksomhed i Danmark. Det glemmer man nogle gange også i debatten, hvor man skulle tro, det nærmest var helt umuligt at få en praktikplads. Der er heldigvis rigtig mange praktikpladser ude i virksomhederne, og det viser bare, at vi jo har et arbejdsmarked med højt kvalificerede medarbejdere. Den kvalitet og det arbejde og de veluddannede medarbejdere afspejles så også i lærlingelønningerne, som så ikke er prangende, men er lidt højere, end de er i Tyskland.

Det ændrer ikke ved, at hvis man står der og ikke har en praktikplads og har ønsket om at komme i praktik i en virksomhed, synes jeg man skal kigge rundtomkring, og jeg vil også opfordre de unge til at vælge skolepraktikvejen, for der får man jo heller ikke det samme, som man gør på en lærlingeløn. Der er ydelsen også lidt lavere. Grunden til, at der i øjeblikket er relativt mange, som står uden en praktikplads, er, at de vælger skolepraktikken fra. Så jeg vil egentlig opfordre dem til at vælge en skolepraktikvej, så de bliver faglærte, og også at søge praktikplads i udlandet, for så får de bagefter et rigtig godt job.

Tak for det.

Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, og forhandlingen er slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.