Beskæftigelsesudvalget 2013-14
L 194 Bilag 5
Offentligt
Ændringsforslag til L 194
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af …..:
Til § 2
1)
I den under
nr. 26
foreslåede
§ 51, stk. 2, nr. 4,
ændres »kapitel 6 a« til »kapitel 6 b«.
[Teknisk korrektion]
2)
Nr. 38
affattes således:
38.
I
§ 98 c, stk. 4,
ændres »1998/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-
støtte« til: »1407/2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte«.
[Præcisering af den nye forordnings titel]
Til § 3
3)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 80, stk. 1,
ændres »§§ 30-33, 36-43, 58, 59, § 68 a og § 74 d, stk. 2 og 3« til: »§§ 30-33, 36-
43, 58, 59, 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, og § 74 d, stk. 2 og 3«.
[Grundlag for beregning af ATP-bidrag]
Til § 4
4)
Nr. 15
affattes således:
15.
I § 25 e, stk. 2, udgår efter »rehabiliteringsteamet,«: »og i sager om ressourceforløb og
fleksjob«, og i stedet indsættes: », i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, og i
sager, hvor regionens kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden behandling, jf. §
25 c, stk. 3«.
[Præcisering af bestemmelsens omfang]
Til § 13
5)
Efter stk. 5 indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
§ 1, nr. 54, finder anvendelse for sygedagpengemodtagere med første fraværsdag den 5.
januar 2015 eller senere. For sygedagpengemodtagere med første fraværsdag før 5. januar 2015
beregnes sygedagpengene efter den gældende § 47 i lov om sygedagpenge. Eventuel omberegning
efter 5. januar 2015 vurderes og foretages efter § 1, nr. 54.«
[Præcisering af bestemmelsens ikrafttræden]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er ved en fejl henvist til kapitel 6 a i stedet for kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Dette
foreslås rettet.
Til nr. 2
Ved en fejl blev den nye forordning ikke angivet korrekt. Det foreslås at dette bliver rettet.
Til nr. 3
Efter § 80, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er den ydelse, der ligger til grund for beregning af
ATP-bidraget efter § 79, den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag lønindtægter
og andre indtægter m.v., jf. lovens §§ 30-33, 36-43, 58, 59, § 68 a og § 74 d, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at den ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, der ligger til grund for
beregning af ATP-bidraget efter § 79, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag
for lønindtægter og andre indtægter efter § 69 j, stk. 5 og 9, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Forslaget betyder, at grundlaget for beregning af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb fastsættes efter samme principper, som gælder for andre ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik (kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb, m.v.).
Til nr. 4
Ifølge forslaget til § 4 nr. 12, kan kommunerne alene indhente sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, og rekvirere lægeattester fra
den praktiserende læge og speciallægeattester fra regionens kliniske funktion. Som en konsekvens
heraf skal sager om jobafklaringsforløb også være omfattet af § 25 e, stk. 1 og 2. Nr. 15 foreslås
derfor rettet, således at sager om jobafklaringsforløb også nævnes. Herudover er der tale om en
sproglig præcisering. § 25 e, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om klinisk funktions ydelser, gælder
også for klinisk funktions ydelser i sager om jobafklaringsforløb.
Til nr. 5
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 13, der fastslår, at reglerne om beregning af
sygedagpenge for lønmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 54, finder anvendelse for
sygedagpengemodtagere med første fraværsdag den 5. januar 2015 eller senere.
For så vidt angår beregning af sygedagpenge for lønmodtagere med første fraværsdag inden 5.
januar 2015 foreslås, at beregningen skal ske efter den gældende § 47.
For sygedagpengemodtagere med første fraværsdag før 5. januar 2015, som allerede har fået
foretaget en beregning af sygedagpengesatsen efter den gældende § 47, vil der således ikke skulle
ske ændring i beregningen som følge af vedtagelsen af den nye § 1, nr. 54. Som en konsekvens vil
sygedagpengetimesatsen, som er beregnet inden 5. januar 2015, danne grundlag for de udbetalte
sygedagpenge efter 5. januar 2015. Eventuel omberegning af sygedagpengetimesatsen skal vurderes
og foretages efter de nye regler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For sygedagpengemodtagere med første fraværsdag før 5. januar 2015, som endnu ikke har fået
foretaget en beregning af sygedagpengesatsen pr. 5. januar 2015, skal beregning af sygedagpengene
ske efter den gældende § 47. Den beregnede sygedagpengetimesats vil danne grundlag for de
udbetalte sygedagpenge efter 5. januar 2015. Eventuel omberegning af sygedagpengetimesatsen
skal vurderes og foretages efter de nye regler.
Forslaget er begrundet i administrative hensyn.