Til lovforslag nr.
L 194
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 28. maj 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige
andre love
(Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 44 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæf-
tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 13, 14, 24,
25, 30, 33, 38, 39 og 42-44. Enhedslistens medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-12, 15-23, 26-29,
31, 32, 34-37, 40 og 41.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. maj 2014 og var til 1.
behandling den 13. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 22.
oktober 2013 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-
lag 35. Den 7. maj 2014 sendte beskæftigelsesministeren de
indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillings-
vurdering herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
– Danske Handicaporganisationer
– Foreningen Rejsearbejdere.dk og
– Paul Gram-Hansen, Odense SV.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommen-
teret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 43 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Beskæftigelsesministerens præciseringer af
lovforslagets bemærkninger
a) Sagsgange i forbindelse med arbejdsgiverens anmod-
ning om tidlig indsats
Af § 1, nr. 6, i lovforslaget fremgår det bl.a., at ministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen i syge-
dagpengesager, »herunder om frister og sagsgange for tilve-
jebringelse af lægeattester til brug for den første opfølgning
og om udsendelse af oplysningsskema i forbindelse med an-
modning om iværksættelse af en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 d
og 7 f«.
Som følge heraf er det i § 1, nr. 8, foreslået, at oplys-
ningsskemaet sendes til den sygemeldte, i forbindelse med
at arbejdsgiveren anmelder fraværet, medmindre oplys-
ningsskemaet er sendt til den sygemeldte i forbindelse med
arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning efter reg-
ler, der er fastsat i medfør af § 1, nr. 6.
Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, fremgår imid-
lertid følgende: »Med forslaget præciseres, at kommunen
skal sende oplysningsskema ud til sygemeldte i forbindelse
med, at kommunen modtager en anmodning om tidlig op-
følgning. Kommunen skal sende oplysningsskemaet straks
efter, at anmodningen er modtaget«. Bemærkningerne til §
1, nr. 8, stemmer således ikke overens med § 1, nr. 8, da det
ikke følger af § 1, nr. 8, at kommunen skal sende oplys-
ningsskema ud til den sygemeldte, i forbindelse med at
AX016290