PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2013-14
L 194 Bilag 14
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 194

Folketinget 2013-14

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 28. maj 2014

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige

andre love

(Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 44 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæf-

tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 13, 14, 24,

25, 30, 33, 38, 39 og 42-44. Enhedslistens medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-12, 15-23, 26-29,

31, 32, 34-37, 40 og 41.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. maj 2014 og var til 1.

behandling den 13. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 22.

oktober 2013 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-

lag 35. Den 7. maj 2014 sendte beskæftigelsesministeren de

indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillings-

vurdering herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

– Danske Handicaporganisationer

– Foreningen Rejsearbejdere.dk og

– Paul Gram-Hansen, Odense SV.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommen-

teret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 43 spørgsmål til beskæftigelsesmini-

steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Beskæftigelsesministerens præciseringer af

lovforslagets bemærkninger

a) Sagsgange i forbindelse med arbejdsgiverens anmod-

ning om tidlig indsats

Af § 1, nr. 6, i lovforslaget fremgår det bl.a., at ministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen i syge-

dagpengesager, »herunder om frister og sagsgange for tilve-

jebringelse af lægeattester til brug for den første opfølgning

og om udsendelse af oplysningsskema i forbindelse med an-

modning om iværksættelse af en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 d

og 7 f«.

Som følge heraf er det i § 1, nr. 8, foreslået, at oplys-

ningsskemaet sendes til den sygemeldte, i forbindelse med

at arbejdsgiveren anmelder fraværet, medmindre oplys-

ningsskemaet er sendt til den sygemeldte i forbindelse med

arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning efter reg-

ler, der er fastsat i medfør af § 1, nr. 6.

Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, fremgår imid-

lertid følgende: »Med forslaget præciseres, at kommunen

skal sende oplysningsskema ud til sygemeldte i forbindelse

med, at kommunen modtager en anmodning om tidlig op-

følgning. Kommunen skal sende oplysningsskemaet straks

efter, at anmodningen er modtaget«. Bemærkningerne til §

1, nr. 8, stemmer således ikke overens med § 1, nr. 8, da det

ikke følger af § 1, nr. 8, at kommunen skal sende oplys-

ningsskema ud til den sygemeldte, i forbindelse med at

AX016290

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommunen modtager en anmodning fra arbejdsgiveren om

tidlig opfølgning.

De specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, skulle således

have haft følgende ordlyd: »Efter § 1, nr. 6, kan beskæftigel-

sesministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om, at oplys-

ningsskemaet skal sendes til den sygemeldte i forbindelse

med arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning. Det

foreslås derfor i § 1, nr. 8, at oplysningsskemaet ikke skal

udsendes til den sygemeldte i forbindelse med arbejdsgive-

rens anmeldelse af fravær, hvis oplysningsskemaet allerede

er sendt til den sygemeldte i forbindelse med arbejdsgive-

rens anmodning om tidlig opfølgning«.

b) Forlængelsesreglen ved livstruende, alvorlig sygdom

Af såvel 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger, som be-

mærkningerne til § 1, nr. 28 – sygedagpengelovens § 27,

stk. 1, nr. 5, – i lovforslaget fremgår bl.a. følgende:

»I vurderingen af, om der er tale om en livstruende, al-

vorlig sygdom, lægges vægt på, at der er begrundet tvivl om

overlevelse.«

Der er efterfølgende rejst tvivl om, om der er en risiko

for, at denne formulering vil kunne forstås således, at det

fortsat kun er i tilfælde af livstruende, alvorlig sygdom i en

meget sen fase. Dette er ikke tilfældet, og for at undgå mis-

forståelser skal følgende derfor præciseres:

Intentionen med bestemmelsen i forslaget til sygedagpen-

gelovens § 27, stk. 1, nr. 5, var – og er fortsat – at forlængel-

sesmuligheden ikke kun skal være begrænset til personer

med en sygdom i terminalfasen, men også vil omfatte perso-

ner, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere syg-

domsfaser, dvs. personer, hvor man ikke har klarhed over,

hvilket forløb sygdommen ville få.

Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne til lovfor-

slaget, skal kommunens afgørelse om forlængelse af syge-

dagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig syg-

dom ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vur-

dering af, om der foreligger en livstruende alvorlig sygdom,

sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende

læge eller anden behandlende læge – og ikke fra en læge-

konsulent.

Ovenstående fortolkning af lovteksten vil herefter skulle

lægges til grund ved administrationen af lovteksten.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af beskæftigelses-

ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme

imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget udtaler, at V og KF har indgået aftale om en ny sy-

gedagpengereform med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og regeringen. Med reformen er det blevet sikret, at syge-

dagpengemodtagere fremover bliver mødt af en tidligere

indsats, så de får de bedste muligheder for at vende tilbage

til deres arbejde. Fremover vil sygemeldte allerede efter 5

måneder skulle have revurderet deres ret til sygedagpenge i

stedet for efter 12 måneder, som ordningen er i dag.

Med reformen vil personer, der ikke opfylder betingelser-

ne for forlængelse, overgå til et jobafklaringsforløb med en

lavere ydelse, der svarer til kontanthjælp uden formue- eller

ægtefælleafhængighed. Formålet med jobafklaringsforløbet

er, at den sygemeldte kommer tilbage i arbejde. Det er lagt

til grund for aftalen, at jobafklaringsforløbene gennemsnitlig

har en varighed på 6 måneder. På den måde sikres det, at

flere danskere kommer i arbejde i stedet for at blive efterladt

på offentlige overførsler. Det vil øge arbejdsudbuddet, og

det er positivt for den enkelte og for samfundet.

Indsatsen for sygemeldte vil fremover i højere grad af-

spejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage

til arbejdsmarkedet, så ressourcerne kan fokuseres på de sy-

gemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding,

dvs. sager, hvor den sygemeldte ikke forventer at være rask-

meldt inden for 8 uger.

Der er under forhandlingerne om reformen skabt en fast-

track-løsning, så virksomhederne endnu tidligere kan hjælpe

deres medarbejdere videre og de dermed hurtigst muligt kan

vende tilbage til virksomheden og deres arbejde. På den

måde bliver arbejdspladsen i højere grad inddraget i at få

den sygemeldte sikkert tilbage på arbejde. Ydermere er der

med den nye aftale sikret en mere fleksibel og digital sags-

gang, der vil gøre det nemmere for de sygemeldte, kommu-

nerne og arbejdsgiverne. Det har været afgørende for at sik-

re, at virksomhederne ikke får flere byrder og mere admini-

strativt arbejde.

Aftalen giver besparelser på 385 mio. kr. årligt, når den

er fuldt implementeret, og øger samtidig arbejdsudbuddet

med 1.700 fuldtidspersoner. Såfremt de økonomiske forud-

sætninger bag reformen viser sig ikke at holde, skal aftale-

partierne finde løsningerne på sygedagpengeområdet.

mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag. Hvis de af min-

dretallet stillede ændringsforslag forkastes, vil mindretallet

stemme imod lovforslaget.

Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at før

valget i 2011 var de fire oppositionspartier Enhedslisten, SF,

Socialdemokratiet og Radikale Venstre enige om at afskaffe

varighedsbegrænsningen for sygedagpenge. Det blev efter

valget skrevet ind i regeringsgrundlaget, at »regeringen vil

afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge«.

I stedet for at afskaffe varighedsbegrænsningen er man

gået den stik modsatte vej og har nedsat perioden med syge-

dagpenge fra 52 uger til 22 uger. Det rammer de langvarigt

syge hårdt. De har allerede én gang været ude for en stor

indtægtsnedgang, da de overgik fra løn til sygedagpenge, og

5 måneder efter skal de igen udsættes for en indtægtsned-

gang på knap 7.000 kr. for enlige og knap 3.500 kr., hvis de

har børn. Herved vil tusinder af syge risikere at havne i fat-

tigdom.

For de langvarigt syge vil 22 uger i mange tilfælde være

alt for kort tid til at udrede og afklare deres helbredstilstand,

og derfor vil der ikke være et forsvarligt grundlag for at vur-

dere, om de sygemeldte opfylder en eller flere af forlængel-

sesgrundene. EL frygter, at betydeligt færre vil få forlænget

deres sygedagpenge, og at flere end forventet vil overgå til

jobafklaringsforløb og den lave ressourceforløbsydelse.

Med vedtagelsen af lovforslaget modvirker man ønsket

om arbejdsfastholdelse. Når arbejdsgiverne mister knap

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.000 kr. eller 3.500 kr. i refusion om måneden, vil mange

arbejdsgivere vælge at opsige deres sygemeldte ansatte. Det

kan hurtigt vise sig at være en dyr besparelse, da det efter

raskmelding vil være langt vanskeligere for de tidligere

langtidssygemeldte at komme tilbage til arbejdsmarkedet,

når de har mistet deres job, end når de kan vende tilbage til

deres hidtidige arbejde.

EL havde håbet, at man med sygedagpengereformen ville

gøre op med de urimeligt lange sagsbehandlingstider i kom-

munerne, hvor en sagsbehandlingstid på over 5 år ikke er

usædvanlig. Men når et jobafklaringsforløb er fastsat til at

kunne vare op til 2 år, og når den syge borger kan risikere at

skulle igennem to jobafklaringsforløb på tilsammen 4 år,

før regionens sundhedskoordinator og regionens kliniske

funktion skal vurdere borgerens arbejdsevne, og når denne

vurdering kan være, at der skal igangsættes et ressourcefor-

løb oven i jobafklaringsforløbene, må man konstatere, at de

lange sagsbehandlingstider vil fortsætte, og at de syge bor-

gere fortsat risikerer at måtte leve i årelang uvished om de-

res fremtidige økonomiske og sociale situation.

EL håber, at jobafklaringsforløbene i praksis vil leve op

til de gode intentioner i lovforslaget om en individuelt til-

passet tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangs-

punkt i den syges forudsætninger, behov og helbredstilstand.

Den sygemeldtes retskrav på en koordinerende sagsbehand-

ler er et stort fremskridt. EL vil dog sætte et stort spørgs-

målstegn ved, om de gode ambitioner bliver realiseret, da

EL noterer sig, at lovforslaget ikke rummer en finansiering

af denne ekstra indsats.

Det er tiltrængt, at sygedagpengemodtagere nu får ret til

at afslå lægebehandling, uden at de risikerer at miste deres

sygedagpenge, og at det samme gælder for modtagere af res-

sourceforløbsydelse og ansøgere om fleksjob og førtidspen-

sion. I de næste 2 år bliver syge borgere forskånet for uøn-

sket behandling med bl.a. elektrochok, antidepressiv medi-

cin og usikre operationer. Denne ordning bør være perma-

nent, da det må være en menneskeret, at man selv kan be-

stemme, hvilken lægebehandling man skal underlægge sig.

Det er godt, at borgere med livstruende, alvorlige syg-

domme ikke længere skal være i terminal fase for at få en

ubegrænset forlængelse af sygedagpengene, men den ube-

grænsede forlængelse burde også gælde for meget alvorlige

sygdomme og invaliditet, som ikke er livstruende, men som

er uhelbredelige og medfører fuld uarbejdsdygtighed. Som

eksempler på alvorlige sygdomme kan nævnes sklerose,

gigtsygdomme, alvorlige knoglebrud, der er helet forkert,

psykoser, hjerte-kar-sygdomme, kræftsygdomme m.m.

Det er meget fornuftigt, at arbejdsløse dagpengemodtage-

re skal fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge

under de første 14 dages sygdom. Det vil medføre en stor

administrativ lettelse i a-kasser og kommuner. Men EL for-

står ikke, hvorfor de skal deltage i kontaktforløb og tilbud i

denne periode, da de er syge og derfor ikke kan stå til rådig-

hed.

Det undrer EL, at revalidering ikke indgår i reformen.

Der er over 50 års erfaring for, at revalidering er langt den

bedste foranstaltning til at sikre, at borgere, der på grund af

sygdom eller ulykke ikke er i stand til at arbejde inden for

deres hidtidige fag, efter gennemført uddannelse eller om-

skoling kommer tilbage på arbejdsmarkedet og bliver selv-

forsørgende.

De sygemeldtes retssikkerhed svækkes, når § 28 i syge-

dagpengeloven ophæves. Denne bestemmelse pålægger

kommunen at foretage en konkret vurdering af, om den sy-

gemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, flek-

sjob eller førtidspension, før sygedagpengene standses på

grund af varighedsbegrænsningen. Som argument for at op-

hæve bestemmelsen henvises til retssikkerhedslovens § 7 a,

hvorefter kommunen – senest 2 uger før en erhvervsrettet

foranstaltning ophører – skal tage stilling til, om der er be-

hov for yderligere foranstaltninger. Ved vurderingen skal

borgerens egen læge, den faglige organisation, virksomhe-

der m.fl. inddrages. Det har desværre vist sig i praksis, at § 7

a ikke har nogen reel betydning, da Ankestyrelsen stadfæ-

ster kommunernes afgørelser, selv om § 7 a ikke er over-

holdt. Derfor er det vigtigt at bevare den ekstra retssikker-

hed, som § 28 giver.

Det er urimeligt at indføre rådighedskrav og sanktioner

for syge mennesker. I forvejen er de i en vanskelig økono-

misk situation, og deres helbred bliver bestemt ikke forbed-

ret af, at de får en yderligere indtægtsnedgang på grund af

sanktioner. Hvis kommunen har problemer med at komme i

kontakt med den syge borger, vil man altid have den mulig-

hed at tilbageholde ressourceforløbsydelsen og efterbetale

ydelsen, når kontakten er genoprettet.

Lovforslagets refusionsregler bør ændres. For at modvir-

ke kassetænkning og for at sikre, at kommunerne altid væl-

ger den bedste løsning for den enkelte sygemeldte borger,

bør refusionen være den samme, uanset om borgeren er i til-

bud eller ej, og uanset hvilket tilbud det drejer sig om. Des-

uden bør refusionen fortsætte også efter 52 uger efter første

sygedag, da den nuværende manglende refusion bevirker, at

kommunerne uforskyldt straffes, når de har mange langva-

rigt syge borgere.

Selv om lovforslaget på nogle områder indeholder for-

bedringer, indeholder det samtidig så store forringelser, at

Enhedslisten ikke kan stemme for lovforslaget, medmindre

de af Enhedslisten stillede ændringsforslag vedtages.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(EL):

Til § 1

I den under

nr. 10

foreslåede affattelse af

§ 12, stk. 1,

nr. 3,

indsættes efter »fraværsdag,«: »hvor der grundet den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

syges helbredstilstand er tvivl om, hvorvidt den sygemeldte

er i stand til at vende tilbage på fuld tid til arbejde i sit hidti-

dige arbejdsområde,«.

[Præcisering af visitationskategorierne]

I det under

nr. 13

foreslåede

§ 13 b, stk. 2,

udgår », jf.

dog stk. 4«.

[Konsekvensændring]

Det under

nr. 13

foreslåede

§ 13 b, stk. 4,

udgår.

[Arbejdsløse med kortvarig sygdom skal ikke deltage i mø-

der og tilbud]

I det under

nr. 13

foreslåede

§ 13 d, stk. 3,

indsættes

efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Revalidering.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

[Der skal gives tilbud om revalidering som indsats for lang-

varigt sygemeldte]

I det under

nr. 13

foreslåede

§ 13 d, stk. 4,

indsættes

efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Revalidering.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

[Konsekvensændring]

I det under

nr. 13

foreslåede

§ 13 e, stk. 2,

indsættes

efter »kan bestå af«: »revalidering,«.

[Konsekvensændring]

Det under

nr. 21

foreslåede

§ 21 a, stk. 1,

affattes så-

ledes:

»Hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebehand-

ling, skal kommunen indhente en vurdering fra regionens

kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for

og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en

anden behandling kan anbefales.«

[Retten til at afslå lægebehandling uden konsekvens for ret-

ten til sygedagpenge skal være en permanent ordning]

I det under

nr. 21

foreslåede

§ 21 a, stk. 2,

udgår orde-

ne »i forsøgsperioden«.

[Konsekvensændring]

Nr. 23

udgår.

[Sygedagpengeperiodens varighed skal stadig være 52 uger]

10)

Nr. 25-27

udgår.

[Den nuværende genoptjeningsret til sygedagpenge skal be-

vares]

11)

Den under

nr. 28

foreslåede affattelse af

§ 27, stk. 1,

nr. 5,

affattes således:

»5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en meget al-

vorlig sygdom eller invaliditet, som medfører fuld uar-

bejdsdygtighed,«

[Foruden livstruende, alvorlig sygdom skal også meget al-

vorlig sygdom være grund til forlængelse af sygedagpenge-

perioden]

12)

Nr. 31

udgår.

[Kommunen skal stadig have pligt til at vurdere, hvad der

skal træde i stedet for sygedagpenge]

Til § 2

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

13)

I det under

nr. 26

foreslåede

§ 51, stk. 2, nr. 4,

ændres

»kapitel 6 a« til: »kapitel 6 b«.

[Teknisk korrektion]

14)

Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 64, stk. 1,

ændres »§ 31, 4. pkt.« til: »§ 31, 5. pkt.«

[Konsekvensændring]

Af et

mindretal

(EL):

15)

I det under

nr. 31

foreslåede

§ 68 d, stk. 3, 1. pkt.,

æn-

dres ordet »revurderingstidspunktet« til: »sygedagpengenes

ophør«.

[Konsekvensændring]

16)

I det under

nr. 31

foreslåede

§ 68 d, stk. 4,

ændres or-

dene »et eller flere« til : »ét«.

[Begrænsning af antal jobafklaringsforløb]

17)

I det under

nr. 31

foreslåede

§ 68 d, stk. 5,

ændres »2

år« til: »1 år«.

[Begrænsning af jobafklaringsforløbenes længde]

18)

I det under

nr. 31

foreslåede

§ 68 e, stk. 1, nr. 3,

ind-

sættes før »ressourceforløb«: »revalidering,«.

[Revalideringsmulighederne skal vurderes inden ophør af et

jobafklaringsforløb]

19)

I det under

nr. 31

foreslåede

§ 68 e, stk. 2,

indsættes

før »ressourceforløb«: »revalidering,«.

[Revalideringsmulighederne skal vurderes inden ophør af et

jobafklaringsforløb]

20)

Det under

nr. 31

foreslåede

§ 68 e, stk. 3,

affattes så-

ledes:

»Stk. 3.

Hvis kommunen vurderer, at en person i jobafkla-

ringsforløb risikerer fortsat at være uarbejdsdygtig på grund

af sygdom 2 år efter ophør af sygedagpengene, skal der se-

nest 1�½ år efter ophør af sygedagpengene iværksættes en

samtale med regionens sundhedskoordinator om personens

mulighed for at udvikle arbejdsevnen.«

[Jobafklaringsforløb må tilsammen højst vare 2 år]

21)

Det under

nr. 31

foreslåede

§ 68 e, stk. 4,

affattes så-

ledes:

»Stk. 4.

Senest 2 år efter ophør af sygedagpengene skal

kommunen forelægge sagen for regionens kliniske funktion

til vurdering af borgerens muligheder for at arbejde. Heref-

ter skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringstea-

met, med henblik på at der skal ske en afklaring og træffes

en endelig afgørelse i den sygemeldtes sag.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Senest efter 2 års jobafklaringsforløb skal der træffes en en-

delig afgørelse]

22)

Det under

nr. 32

foreslåede

§ 70 a, stk. 2,

affattes så-

ledes:

»Stk. 2.

Hvis personen i forbindelse med en afgørelse om

fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1,

nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, skal jobcenteret indhente en vurdering fra regionens

kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for

og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en

anden behandling kan anbefales.«

[Retten til at afslå lægebehandling uden konsekvens for ret-

ten til fleksjob skal være en permanent ordning]

23)

I det under

nr. 32

foreslåede

§ 70 a, stk. 3,

udgår »i

forsøgsperioden«.

[Konsekvensændring. ]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

24)

Nr. 38

affattes således:

»38.

§ 98 c, stk. 4,

ændres »1998/2006 om anvendelse af

traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte« til:

»1407/2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-

støtte«.«

[Præcisering af den nye forordnings titel]

Til § 3

25)

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 69 d

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Hvis den månedlige ydelse til en person efter §

68 er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 med samme an-

del.««

[Præcisering af størrelse af fradrag ved nedsat ydelse]

Af et

mindretal

(EL):

26)

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 69 k, stk. 1,

udgår » tag-

er imod rimelige tilbud om arbejde«.

[Sygemeldte i jobafklaringsforløb skal ikke stå til rådighed

for arbejde]

27)

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 69 k, stk. 2,

udgår

nr. 2.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

[Sygemeldte i jobafklaringsforløb skal ikke stå til rådighed

for arbejde]

28)

Overskriften før den under

nr. 2

foreslåede

§ 69 l

ud-

går.

[Konsekvensændring]

29)

De under

nr. 2

foreslåede

§§ 69 l, 69 m, 69 n og 69 o

udgår.

[Sygemeldte i jobafklaringsforløb skal ikke have sanktioner]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

30)

I den under

nr. 2

foreslåede

§ 69 o

indsættes som

stk.

»Stk. 4.

Hvis den månedlige ydelse til en person efter §

68 j er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 med samme an-

del.«

[Præcisering af størrelse af fradrag ved nedsat ydelse]

Af et

mindretal

(EL):

31)

De under

nr. 2

foreslåede

§§ 69 p

69 r

udgår.

[Sygemeldte i jobafklaringsforløb skal ikke have sanktioner]

32)

Det under

nr. 2

foreslåede

§ 69 t, stk. 2,

affattes såle-

des:

»Stk. 2.

Arbejdsgiverens refusion udgør det samme beløb,

som da den sygemeldte modtog sygedagpenge. Arbejdsgive-

rens refusion nedsættes ikke, når den sygemeldte overgår fra

sygedagpenge til ressourceforløbsydelse. Refusionen kan

højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og kan

højst ydes for 37 timer pr. uge.«

[Arbejdsgiverens refusion skal ikke nedsættes]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

33)

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 80, stk. 1,

ændres »§§ 30-33, 36-43, 58, 59, § 68 a

og § 74 d, stk. 2 og 3« til: »§§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 68 a,

§ 69 j, stk. 5 og 9, og § 74 d, stk. 2 og 3«.«

[Grundlag for beregning af ATP-bidrag]

Af et

mindretal

(EL):

34)

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 103 b, stk. 1,

ændres »30

pct.« til: »50 pct.«, og henvisningen », jf. dog stk. 2 og 3«

udgår.

[Samme refusion til kommunerne i hele perioden med jobaf-

klaringsforløb]

35)

De under

nr. 6

foreslåede

§ 103 b, stk. 2-4,

udgår.

[Konsekvensændring]

36)

Det under

nr. 7

foreslåede

§ 110 a, stk. 1,

affattes så-

ledes:

»Hvis en person, der modtager hjælp efter kapitel 6 a og 6

b, afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de, skal kommunen indhente en vurdering fra regionens kli-

niske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en an-

den behandling kan anbefales.«

[Retten til at afslå lægebehandling uden konsekvens for res-

sourceforløbsydelsen skal være permanent]

37)

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 110 a, stk. 2,

udgår orde-

ne »i forsøgsperioden«.

[Konsekvensændring]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 4

38)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 15, stk. 1,

ændres »jf. dog stk. 3-5« til: »jf. dog stk.

3-6«.«

[Konsekvensændring]

39)

Nr. 15

affattes således:

»15.

§ 25 e, stk. 2,

ændres »og i sager om ressourceforløb

og fleksjob« til: »i sager om jobafklaringsforløb, ressource-

forløb og fleksjob og i sager, hvor regionens kliniske funkti-

on skal vurdere, om der kan anbefales anden behandling, jf.

§ 25 c, stk. 3«.«

[Præcisering]

Af et

mindretal

(EL):

Til § 8

40)

Det under

nr. 2

foreslåede

§ 18 a, stk. 1,

affattes såle-

des:

»Når en borger afviser at deltage i lægebehandling, der ud

fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbed-

re den pågældendes arbejdsevne, skal kommunalbestyrelsen

indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§

25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan an-

befales.«

[Retten til at afslå lægebehandling uden konsekvens for ret-

ten til førtidspension skal være en permanent ordning]

41)

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 18 a, stk. 2,

udgår orde-

ne »i forsøgsperioden«.

[Konsekvensændring]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 13

42)

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 25«: »i lov om syge-

dagpenge«.

[Præcisering af, hvilken lov der refereres til]

43)

stk. 3

ændres »§ 2, nr. 40« til: »§ 2, nr. 41«.

44)

Som

stk. 6

indsættes:

»Stk. 6.

§ 1, nr. 54, finder anvendelse for sygedagpenge-

modtagere med første fraværsdag den 5. januar 2015 eller

senere. For sygedagpengemodtagere med første fraværsdag

før den 5. januar 2015 beregnes sygedagpengene efter den

gældende § 47 i lov om sygedagpenge. Eventuel ombereg-

ning efter den 5. januar 2015 vurderes og foretages efter § 1,

nr. 54.«

[Præcisering af bestemmelsens omfang]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den under § 12, stk. 1, foreslåede kategori 3 omfatter ef-

ter ordlyden ikke de borgere, der på grund af deres alvorlige

sygdom eller invaliditet ikke er i stand til at vende tilbage til

deres hidtidige arbejdsområde, men som ikke har andre pro-

blemer end sygdom og problemer afledt af sygdommen. Det

er vigtigt at gøre det klart, at disse sygemeldte skal visiteres

til kategori 3.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget om, at §

13, stk. 4, udgår.

Til nr. 3

Når en arbejdsløs dagpengemodtager sygemelder sig i sin

a-kasse, er det fordi pågældende er syg og ikke kan stå til rå-

dighed. Af samme grund er den sygemeldte heller ikke i

stand til at deltage i kontaktforløb og tilbud. Da den pågæl-

dende er kortvarigt syg og bliver rask inden for 8 uger, skul-

le det ikke være noget problem.

Til nr. 4-6, 18 og 19

Der er blandt fagfolk årelang erfaring for, at revalidering

er langt den bedste foranstaltning til at sikre, at borgere, der

på grund af sygdom eller ulykke ikke er i stand til at arbejde

inden for deres hidtidige fag, efter endt uddannelse eller om-

skoling bliver i stand til at arbejde igen og blive selvforsør-

gende. Desværre er revalideringsindsatsen blevet nedpriori-

teret voldsomt i de seneste år ikke mindst på baggrund af

lovgivningen. Enhedslisten mener, at det er på tide, at kom-

munerne via ændret lovgivning og refusion igen anvender

revalidering som det sikreste og mest effektive værktøj til at

få langvarigt syge tilbage på arbejdsmarkedet.

Til nr. 7, 8, 22, 23, 36, 37, 40 og 41

Det er positivt og tiltrængt, at man nu – foreløbig for 2 år

– afskaffer kommunernes ret til at tvinge borgerne i en uøn-

sket lægebehandling, hvor de grelle eksempler har været be-

handlindling med elektrochok, antidepressiv medicin og

usikre operationer. Enhedslisten mener, at det må være en

menneskeret, at man selv kan bestemme, hvilken lægebe-

handling man skal underlægge sig, og at man ikke tvinges til

behandling, der i en del tilfælde kan være skadelig og have

voldsomme bivirkninger. Derfor bør ordningen være varig.

Til nr. 9 og 15

Det gælder for mange sygdomme og følger efter ulykker

og kroniske handicap, at 22 uger er alt for kort tid til at udre-

de og afklare de sygemeldtes helbredstilstand. På dette tids-

punkt kan man ikke på et fagligt forsvarligt grundlag vurde-

re, om den sygemeldte opfylder en eller flere af forlængel-

sesgrundene. Samtidig har det en negativ indvirkning på

helbredelsen, at den sygemeldte bliver udsat for et stort ind-

tægtstab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 10

Enhedslisten kan ikke se nogen grund til at gøre det van-

skeligere at genoptjene ret til sygedagpenge.

Til nr. 11

Der findes en del alvorlige, kroniske sygdomme eller in-

validitet – i nogle tilfælde progredierende sygdomme – som

ikke er livstruende, men som medfører fuldt tab af erhvervs-

evne. I disse tilfælde giver jobafklaringsforløb ingen me-

ning. De sygemeldte bør i stedet have ro og fred, så de kan

få overskud til blot at klare deres daglige tilværelse.

Til nr. 12

I dag har kommunerne pligt til – før sygedagpengene

standses – at foretage en individuel vurdering af, om den sy-

gemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, flek-

sjob eller førtidspension. Formålet er, at sygedagpenge som

hovedregel skal afløses af en af disse fire foranstaltninger.

Når man fjerner denne bestemmelse i lovens § 28, svækkes

de sygemeldtes retssikkerhed. § 7 a er i retssikkerhedsloven

ikke en tilstrækkelig garanti for, at kommunerne foretager

en faglig vurdering og opfølgning.

Til nr. 13

Der er ved en fejl henvist til kapitel 6 a i stedet for kapitel

6 b i lov om aktiv socialpolitik. Dette foreslås rettet.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov-

forslagets § 2, nr. 16, som indsætter et nyt punktum i § 31,

stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 16 og 17

Gennem alt for mange år har tusinder af sygemeldte væ-

ret udsat for at skulle vente i årevis på en afgørelse i deres

sygedagpengesag. En sagsbehandlingstid på over 5 år har

ikke været usædvanlig. Disse syge mennesker har skullet

gennemgå den ene useriøse arbejdsprøvning efter den an-

den, samtidig med at deres sag er blevet syltet af skiftende

sagsbehandlere. Mange er overgået til kontanthjælp eller har

helt mistet deres indtægt under disse lange forløb. Sygedag-

pengereformen bør gøre op med de lange sagsbehandlingsti-

der, og derfor bør hvert jobafklaringsforløb kun vare højst 1

år, og der bør højst være to forløb i alt.

Til nr. 20 og 21

Efter 2 års jobafklaringsforløb er det rimeligt og hen-

sigtsmæssigt at stille krav til kommunerne om, at der nu skal

ske en afklaring og træffes en endelig afgørelse i den syge-

meldtes sag. Der er ingen saglig begrundelse for at trække

tiden længere ud.

Til nr. 24

I lovforslagets § 2, nr. 38, er referencen til den nye for-

ordning ved en fejl ikke angivet korrekt. Det foreslås, at det-

te rettes.

Til nr. 25 og 30

I forbindelse med lov nr. 1380 af 23. december 2012 om

lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskel-

lige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, her-

under indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam,

fleksløntilskud m.v.), hvor reglerne om ressourceforløbs-

ydelse under ressourceforløb blev vedtaget, blev den fore-

slåede bestemmelse i nr. 1 ved en fejl ikke medtaget. Efter

de dengang gældende regler vedrørende kontanthjælp, frem-

gik det af § 40, stk. 3, at hvis den månedlige ydelse til en

person efter § 25 er nedsat f.eks. som følge af indtægter,

nedsættes beløbene i stk. 1 med samme andel.

I forbindelse med udarbejdelsen af L 194 er denne be-

stemmelse endvidere ikke medtaget i den foreslåede § 69 o,

da reglerne for ressourceforløbsydelse under jobafklarings-

forløb så vidt muligt skulle ligne de gældende regler om res-

sourceforløbsydelse under ressourceforløb.

For personer, hvor hjælpen er mindre end satsen efter

forslaget til § 68 i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes

sanktionen med samme andel, som personens ydelse udgør

af satsen efter § 69 j.

For personer, hvor ydelsen er mindre end satsen efter for-

slaget til § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes sankti-

onen med samme andel, som personens ydelse udgør af sat-

sen efter § 69 j.

Er ydelsen f.eks. på grund af indtægt nedsat med 30 pct.,

nedsættes sanktionen også med 30 pct.

Med den foreslåede præcisering af §§ 68 og 69 j sikres

samme retsstilling for modtagere af ressourceforløbsydelse

under ressourceforløb eller jobafklaring som for uddannel-

ses- eller kontanthjælpsmodtagere, når der gives en punkt-

sanktion.

Til nr. 26 og 27

Syge borgere er sygemeldte, fordi de på grund af deres

sygdom ikke kan arbejde. Derfor skal de ikke stå til rådig-

hed for arbejde.

Til nr. 28, 29 og 31

Sanktioner bidrager ikke til at forbedre de syges helbred.

I forvejen er de syge i en økonomisk vanskelig situation, da

de først har oplevet en indtægtsnedgang fra arbejdsløn til sy-

gedagpenge og herefter en betydelig indtægtsnedgang, når

de er overgået fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse.

Yderligere indtægtsnedgang på grund af sanktioner vil for-

værre økonomien og kan forhale helbredelsen. Sanktioner

vil desuden belaste det tillidsforhold, der bør være mellem

den syge borger og den koordinerende sagsbehandler.

Til nr. 32

Arbejdsgivernes motivation for at beholde de syge i job

vil blive betydeligt svækket, når refusionen nedsættes med

knap 7.000 kr. om måneden for syge ansatte uden børn og

med knap 3.500 kr. for syge ansatte med børn. Det kan hur-

tigt vise sig at være en dyr besparelse, da mange sygemeldte

vil have langt vanskeligere ved at komme tilbage i arbejde,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

når de har mistet deres job, end når de kan vende tilbage til

deres hidtidige arbejde.

Til nr. 33

Efter § 80, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er den ydel-

se, der ligger til grund for beregning af ATP-bidraget efter §

79, den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fra-

drag for lønindtægter og andre indtægter m.v., jf. lovens §§

30-33, 36-43, 58 og 59, § 68 a og § 74 d, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at den ressourceforløbsydelse under jobaf-

klaringsforløb, der ligger til grund for beregning af ATP-bi-

draget efter § 79, er den ydelse, der er beregnet, efter at der

er foretaget fradrag for lønindtægter og andre indtægter efter

§ 69 j, stk. 5 og 9, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Ændringsforslaget betyder, at grundlaget for beregning af

ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklarings-

forløb fastsættes efter samme principper, som gælder for an-

dre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælp,

uddannelseshjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse

under ressourceforløb m.v.).

Til nr. 34 og 35

Erfaringsmæssigt vælger kommunerne generelt de indsat-

ser og løsninger, hvor refusionen er størst. Derved opstår

kassetænkning, der medfører, at kommunerne ikke vælger

den bedste løsing, men den løsning, der er økonomisk mest

fordelagtig for kommunerne. Derfor bør der være samme re-

fusion, uanset om den sygemeldte er i tilbud eller ej, og uan-

set hvilket tilbud det drejer sig om. Dertil kommer, at det er

urimeligt, at kommunerne skal straffes økonomisk, fordi de

har borgere, der er syge i mere end 52 uger.

Til nr. 38

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov-

forslagets § 4, nr. 1, som indsætter et nyt stykke i § 15 i lov

om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-

indsats.

Til nr. 39

Ifølge lovforslagets § 4, nr. 12, kan kommunerne alene

indhente sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regio-

nens kliniske funktion og den praktiserende læge og rekvire-

re lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeat-

tester fra regionens kliniske funktion. Som en konsekvens

heraf skal sager om jobafklaringsforløb også være omfattet

af § 25 e, stk. 1 og 2. Lovforslagets § 4, nr. 15, foreslås der-

for rettet, således at sager om jobafklaringsforløb også næv-

nes. Herudover er der tale om en sproglig præcisering. § 25

e, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhand-

ling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fast-

sætte regler om klinisk funktions ydelser, gælder også for

klinisk funktions ydelser i sager om jobafklaringsforløb.

Til nr. 42

Bestemmelsen er indsat i loven for at præcisere, at det er

sygedagpengelovens § 25, der refereres til.

Til nr. 43

Der er tale om en teknisk ændring, hvor henvisningen i §

13, stk. 3, til lovforslagets § 2, nr. 40, rettes til § 2, nr. 41.

Til nr. 44

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 13, der fast-

slår, at reglerne om beregning af sygedagpenge for lønmod-

tagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 54, finder anvendelse for sy-

gedagpengemodtagere med første fraværsdag den 5. januar

2015 eller senere.

For så vidt angår beregning af sygedagpenge for lønmod-

tagere med første fraværsdag inden den 5. januar 2015, fore-

slås, at beregningen skal ske efter den gældende § 47 i syge-

dagpengeloven.

For sygedagpengemodtagere med første fraværsdag før

den 5. januar 2015, som allerede har fået foretaget en bereg-

ning af sygedagpengesatsen efter den gældende § 47, vil der

således ikke skulle ske ændring i beregningen som følge af

vedtagelsen af den nye § 1, nr. 54. Som en konsekvens vil

sygedagpengetimesatsen, som er beregnet inden den 5. janu-

ar 2015, danne grundlag for de udbetalte sygedagpenge efter

den 5. januar 2015. Eventuel omberegning af sygedagpenge-

timesatsen skal vurderes og foretages efter de nye regler.

For sygedagpengemodtagere med første fraværsdag før

den 5. januar 2015, som endnu ikke har fået foretaget en be-

regning af sygedagpengesatsen pr. 5. januar 2015, skal be-

regning af sygedagpengene ske efter den gældende § 47 i

sygedagpengeloven. Den beregnede sygedagpengetimesats

vil danne grundlag for de udbetalte sygedagpenge efter den

5. januar 2015. Eventuel omberegning af sygedagpengeti-

mesatsen skal vurderes og foretages efter de nye regler.

Forslaget er begrundet i administrative hensyn.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn Jensen (S)

Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

fmd.

Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV)

Eigil Andersen (SF) Karsten Hønge (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V)

Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Juel Jensen (V) Peter Christensen (V) Ulla Tørnæs (V) Fatma Øktem (V)

Bent Bøgsted (DF)

nfmd.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF)

Joachim B. Olsen (LA) Mai Mercado (KF)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 194

Bilagsnr. Titel

Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelses-

ministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 20/5-2014 fra Danske Handicaporganisationer

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

Henvendelse af 21/5-2014 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk

Henvendelse af 23/5-2014 fra Paul Gram-Hansen, Odense SV

Ministerens præciseringer af lovforslagets bemærkninger, fra beskæfti-

gelsesministeren

1. udkast til betænkning

Yderligere ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 194

Spm.nr.

Titel

Spm. om, hvilken forskel der er på det faglige indhold i ressourcefor-

løb og jobafklaringsforløb, til beskæftigelsesministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm., om der er noget til hinder for, at kommunen indhenter special-

lægeerklæringer fra de sygehuslæger, der har behandlet den sygemeld-

te, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om den sygemeldte har mulighed for at få en second opinion,

hvis han eller hun er uenig i speciallægeerklæringen fra klinisk funkti-

on, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan man sikrer tilstrækkelig kapacitet i rehabiliterings-

teamene hos de regionale sundhedskoordinatorer og i klinisk funktion,

så man undgår lange ventetider i sagsbehandlingen, til beskæftigelses-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad årsagen er til, at rehabiliteringsteamene ikke har be-

slutningskompetence, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om de tungtvejende samfundsmæssige hensyn, der gør det nød-

vendigt, at en kommune uden samtykke indhenter oplysninger om

eventuelle sanktioner fra tidligere kommuner, til beskæftigelsesmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke former for arbejde man har tænkt på, når der indføres

sanktioner for syge mennesker, der afviser tilbud om arbejde eller

undlader at søge konkrete job, til beskæftigelsesministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, hvad årsagen er til, at optjeningskravet for ret til sygedag-

penge ændres, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor man har valgt en grænse på 4 år for jobafklarings-

forløb, før der er krav om, at en sag skal forelægges for rehabilite-

ringsnævnet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om, hvorfor revalidering ikke er medtaget i forslaget som et re-

levant tilbud, som kommunerne kan give de sygemeldte, til beskæfti-

gelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om arbejdsprøvning på REVA-institutioner stadig kan benyttes

og indgå i beslutningsgrundlaget, når der skal træffes afgørelse i den

sygemeldtes sag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvorledes sygemeldte med alvorlige og i nogle tilfælde pro-

gredierende kroniske sygdomme kan forbedre og genvinde deres ar-

bejdsevne gennem jobafklaringsforløb, til beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt alle sygemeldte, der ikke er helbredsmæssigt fær-

digudredte efter 22 uger, vil opfylde betingelserne for at få sygedag-

pengene forlænget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvordan man vil sikre arbejdsfastholdelse, når refusionen til

arbejdsgiverne nedsættes, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, i hvilken kategori man skal visitere de sygemeldte med kro-

niske sygdomme eller invaliditet, som ikke kan vende tilbage til arbej-

det, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at en meget alvorlig sygdom skal være livstruende, for at

man kan forlænge sygedagpengene, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvad begrundelsen er for ophævelse af kommunens vurde-

ring inden standsning af sygedagpenge, til beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om sygemeldte efter vedtagelsen af lovforslaget vil få et rets-

krav på at få foretaget en beregning, hvis denne ikke er retvisende, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor man forventer, at jobafklaringsforløb kan gøre syge-

meldte raske og arbejdsdygtige, til beskæftigelsesministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 20/5-2014 fra

Danske Handicaporganisationer, til beskæftigelsesministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om at forkorte ventetiderne i behandlingssystemet, så den syge

ikke mister sine sygedagpenge på grund af ventetid, til beskæftigelses-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at en person, der er syg, skal betale med en nedsat ydelse

for, at der er lange ventetider i behandlingssystemet, til beskæftigel-

sesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at sikre, at kommunen har et tilstrækkeligt grundlag til, at

sagen er fuldt oplyst, så kommunen kan revurdere sygedagpengesager

efter 5 måneders sygdom, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om, hvorvidt at en person ved hurtig afklaring vil kunne få sine

sygedagpenge tilbage, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvorledes en sygedagpengemodtager har ret til ydelse, hvis

kommunen ikke når at tage stilling til forlængelsesbetingelserne inden

de 22 uger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens støtte til ændringsforslag om sygedagpengelo-

vens § 7 og sygedagpengenes ophørelse, til beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om en person er fuldt uarbejdsdygtig, hvis personen i en virk-

somhedspraktik kan arbejde 25 timer om ugen, til beskæftigelsesmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om en person, der ikke er rask nok til at stille sig til rådighed i

sin a-kasse, er fuldt uarbejdsdygtig, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne ikke træffer

afgørelser efter sygedagpengelovens § 7 ud fra kommunaløkonomiske

hensyn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt man er fuldt uarbejdsdygtig, så længe man ikke

kan stille sig til rådighed i a-kassen på grund af egen sygdom, til be-

skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange timer man skal kunne arbejde i et jobafklarings-

forløb, før man ikke længere er fuldt uarbejdsdygtig og dermed mister

retten til ressourceforløbsydelse, til beskæftigelsesministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om at sikre, at personer, der mister retten til sygedagpenge, fordi

kommunen ikke vurderer, at de er uarbejdsdygtige, ikke overlades til

sig selv uden ydelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om at sikre, at personer, der stopper i et jobafklaringsforløb, ik-

ke overlades til sig selv uden ydelse, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om at sikre, at en person, der ikke kan genoptage hidtidig be-

skæftigelse eller stå fuldt til rådighed i sin a-kasse, fortsat vil kunne

modtage sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, til beskæftigel-

sesministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren mener, at en person, der er syg og derfor ikke har

mulighed for at supplere sin indtægt med arbejde, kan leve af en ydel-

se, der ligger tæt op ad fattigdomsgrænsen, til beskæftigelsesministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm., om det er udtryk for en familiepolitisk prioritering, at arbejdsgi-

vere skal have en højere refusion, hvis deres sygemeldte medarbejdere

i jobafklaringsforløb er forsørgere for børn under 18 år, til beskæfti-

gelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne når at iværk-

sætte indsatsen i jobafklaringsforløb rettidigt, til beskæftigelsesmini-

steren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm., om den sygemeldte stadig skal have den lave ressourceforløbs-

ydelse, hvis sagen ikke forelægges for rehabiliteringsteamet og indsat-

sen i jobafklaringsforløb ikke iværksættes rettidigt, til beskæftigelses-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om begrundelsen for, at den lave ressourceforløbsydelse indtræ-

der, før indsatsen i jobafklaringsforløbet er tilrettelagt, til beskæftigel-

sesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at visitationen til de tre katego-

rier af sygedagpengesager foregår efter hensigten og ikke ud fra kom-

munaløkonomiske hensyn, til beskæftigelsesministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at en person i et jobafklarings-

forløb får den rette indsats og ikke overlades til sig selv på den lavere

ydelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 21/5-2014 fra For-

eningen Rejsearbejdere.dk, til beskæftigelsesministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 23/5-2014 fra Paul

Gram-Hansen, Odense SV, til beskæftigelsesministeren, og ministe-

rens svar herpå