L 194 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udkast til vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov omen aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love (Ny sygedagpengemodel medtidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge undersygdom mv.) blev sendt i høring til organisationer m.v., jf. bilag 1, onsdag den 5.marts 2014 med frist til mandag den 24. marts 2014.Fra de organisationer m.v., lovforslaget er sendt i høring til, er der modtaget hø-ringssvar fra AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejds-markedets Tillægspension, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet(AC, DA, Danske Handicaporganisationer, FTF, Lederne, LO, KL), Dansk Social-rådgiverforening, Danske Patienter, (Danske Regioner), Datatilsynet, Det FagligeHus, FerieKonto, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikring & Pension,Frie Funktionærer, Gentofte Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobråd-givernes Brancheforening, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,Kristelig Fagbevægelse, Lægeforeningen, Odense Kommune, Rigsrevisionen, Rå-det for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sundheds-kartellet, Vejle Kommune, Viborg Kommune, Danske Seniorer (Ældremobiliserin-gen), Ældre Sagen.Der er derudover modtaget høringssvar fra Brancheforeningen Beskæftigelse,Sundhed og Forebyggelse (BSF), Dansk Artist Forbund, Dansk Journalistforbund,Danske Fysioterapeuter, Diabetesforeningen, Forsikringsmæglerforeningen, Es-bjerg Kommune, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Randers Kom-mune, Vejen kommune og Aalborg Kommune.De modtagne høringssvar vedlægges.Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter denstruktur, der er i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert emneområ-de angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesmini-steriets kommentar hertil.Anvendte forkortelser

DS og Danske Patienter rejser kritik af den relativt korte høringsfrist.Danske Regioner, Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Danske Fysioterapeu-ter og Jobrådgivernes Brancheforening er grundlæggende positive over for refor-menKL, DS, FA og Rådet for Socialt Udsatte finder, at der er flere gode takter i lov-forslaget. KL mener dog, at reformen også indeholder en række udfordringer. DSmener, at flere af lovforslagets elementer vil medføre endnu mere bureaukrati på etområde, der i forvejen er meget belastet af høje dokumentations- og proceskrav.FA mener, at inddragelse af arbejdsmarkedets parter kunne have øget kvaliteten afdet lovforberedende arbejde.LO og FTF mener, at lovforslaget indebærer en urimelig forskelsbehandling af sy-ge mennesker.DA og Lederne mener, at det grundlæggende er et skridt i den forkerte retning atophæve varighedsbegrænsningen og indføre en ny varig offentlig ydelse. FA giverogså udtryk for betænkeligheder.DS mener, at det, i lyset af andre reformer på beskæftigelsesområdet, er urealistisk,at kommunerne så hurtigt, som der er lagt op til, kan løfte endnu en stor reform. DSanbefaler derfor, at ændre ikrafttrædelsen, så sygemeldte er sikret en overgang tiljobafklaringsydelse på de nye vilkår pr. 1. juli 2014, men at opstarten af jobafkla-ringsforløb og brugen af rehabiliteringsteams og koordinerende sagsbehandler ud-skydes til 1. januar 2015, så kommunerne får tid til at forberede det.LO og FTF mener, at de nye regler om visitation og opfølgning skal ske samtidigmed indførslen af jobafklaringsforløb og tilhørende ydelse, således at hvis de nyerammer for indsatsen i sygedagpengesager ikke iværksættes allerede den 1. juli2014, bør indførsel af jobafklaringsforløb på lav ydelse i stedet udsættes til 1. janu-ar 2015. Krifa mener, at reglen om revurdering efter 22 uger, kun bør gælde forpersoner, der påbegynder sygedagpengeforløb efter den 1. juli 2014.

3.1. Ny sygedagpengemodel3.1.1. Generelle bemærkninger til modellenEn række høringssvar tilkendegivet generel bekymring i forhold til oplysnings-grundlaget for at tage stilling til den sygemeldtes eventuelt fortsatte ret til sygedag-penge efter 22 uger, herunder i forhold til at nå at udrede/afklare helbredsforholde-ne.Blandt andet KL nævner, at der er risiko for, at flere sager end ventet vil overgå tiljobafklaringsforløb, fordi sagerne ikke kan nå at blive afdækket tilstrækkeligt hel-bredsmæssigt. KL foreslår, at det præciseres, hvor helbredsmæssigt afklaret en sagskal være for, at en forlængelsesregel kan anvendes.Kommentarer:Det vil blive indarbejdet i lovbemærkningerne, at de 22 uger skal opgøres således:”Arbejdsgiverperioden, dvs. de første 30 dages udbetaling til lønmodtagere fra ar-bejdsgiver (eller, hvis der ikke er en arbejdsgiverperiode, de første 30 dages udbe-taling fra kommunen) regnes ikke med i opgørelsen af de 22 uger. Udbetalingenbliver også først standset ved udgangen af en påbegyndt måned.”De eksisterende muligheder for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge bliverbevaret, herunder reglen i § 27, stk. 1, nr. 2. Det overordnede formål med bestem-melsen er at forlænge dagpengeretten, hvis der mangler en afklaring af den syge-meldtes arbejdsevne for at kunne beslutte, hvilken hjælp der videre skal tilbydes.Det betyder, at sygedagpengene kan forlænges, når det er nødvendigt at afklareden helbredsmæssige situation for at få en afklaring af den sygemeldtes arbejdsev-ne. Det vil sige, at hvis en sag fx afventer yderligere undersøgelser eller en tilba-gemelding fra en speciellæge, så kan forlængelsesreglen anvendes, hvis kommunenvurderer, at arbejdsevnen kan afklares inden for forlængelsesperioden. Forlængel-sesperioden bliver udvidet til op til 69 uger for at tilpasse reglen til, at revurde-ringstidspunktet er fremrykket. I dag kan man forlænges i op til 39 uger med reg-len.Forlængelsesmulighederne vil blive præciseret i en vejledning om revurdering ogforlængelsesreglerneDanske Patienter er bekymret for den gruppe, som forventes at overgå til jobafkla-ringsforløb, og foreslår, at man følger udviklingen i forhold til, om der bliver flereend 14.700 personer, og i forhold til, hvilke konsekvenser det har for denne gruppemennesker.Det Faglige Hus er af den opfattelse, at flere end i dag ikke vil kunne få forlængetderes sygedagpenge og er bekymrede for kassetænkning. Det Faglige Hus bemær-ker, at der ikke er initiativer til at sikre, at en borger, der har ret til forlængelse afsygedagpengene, får forlænget disse og ikke kommer i jobafklaringsforløb i stedet.Krifa frygter, at antallet af personer, der overgår fra sygedagpenge til den laveresats, vil være højere end forudsat.

København, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers Kommune finder, at sondringenmellem, hvornår en borger er omfattet af forlængelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1,nr. 2, og hvornår borgeren skal i jobafklaringsforløb, er uklar og foreslår, at dettepræciseres.LO og FTF mener, at lovforslaget indebærer en urimelig økonomisk forskelsbe-handling af syge mennesker og at overgang fra fulde sygedagpenge til kontant-hjælpssats vil udvikle sig til en glidebane for sygemeldte, der af kommunaløkono-miske årsager flyttes fra sygedagpenge og over til et jobafklaringsforløb med enmeget lavere ydelse. LO og FTF mener, at det vil være færre end de forudsatte 75pct., der vil få sygedagpengene forlænget, da kommunerne ikke vil være i stand tilat vurdere, om forlængelsesregler kan anvendes efter 22 uger.LO og FTF foreslår, at overgang til jobafklaringsydelse først skal ske, når indsatsenunder forløbet starter, og når der foreligger en revurdering, der er sket ved person-lig samtale efterfulgt af skriftlig vurdering og dokumentation.Kommentarer:Personer, hvis sygedagpenge ikke kan forlænges efter § 27, stk. 1, nr. 2 eller en afde øvrige forlængelsesregler, vil overgå til jobafklaringsforløb med ressourcefor-løbsydelse. Der er ret til jobafklaringsforløb, når sygedagpengene ophører, jf. § 2nr. 29 (§ 68 d, stk. 1) og § 3, nr. 1 (§ 69 j). Revurdering skal foregå som en inte-greret del af opfølgningen.Det er fortsat muligt at klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse om ret tilforlængelse af sygedagpengene.Ifølge de nuværende regler skal kommunen efter 52 uger, som led i sygedagpenge-lovens varighedsbegrænsning, tage stilling til, om der fortsat er grundlag for udbe-taling af sygedagpenge. Det er således først på et meget sent tidspunkt, at kommu-nerne formelt er forpligtet til at se grundigt på en sygedagpengesag. Det betyder,at alt for mange sygemeldte får lov at gå længe uden at modtage den nødvendigestøtte til at vende tilbage i job.Ved at fremrykke revurderingstidspunktet er kommunerne nødt til tidligere at tagestilling til, hvad der skal ske i en given sag. Dermed vil sygemeldte med behov forstøtte tidligere kunne få den relevante hjælp til at blive fastholdt i job.Det forventes, at 14.700 personer årligt vil overgå til et jobafklaringsforløb. Somanført i flere høringssvar, er det en vigtig pointe, at der skal følges op på, om den-ne forudsætning holder. Som en del af opfølgningen på aftalen vil der være særligtfokus på antallet af borgere på hhv. sygedagpenge og ressourceforløbsydelse un-der jobafklaringsforløb, herunder varighed og effekt, på kommunernes brug af for-længelsesregler og på udvikling af den aktive indsats, herunder den tværfagligeindsats.Desuden skal der efter 2 år gennemføres en grundig evaluering af, om revurde-ringstidspunktet er hensigtsmæssigt i forhold til samspillet med sundhedsvæsnet,herunder udredningstider. Hvis det viser sig, at der er uhensigtsmæssigt mange

uafklarede sygemeldte ved revurderingstidspunktet efter 5 måneder, skal forligs-kredsen drøfte mulige justeringer i sygedagpengesystemet, som sikrer, at flere sy-gemeldte kan nå at blive afklarede inden revurderingen.3.1.2. Kommunal refusionDH og FTF og LO gør opmærksom på, at den kommunale refusion til jobafkla-ringsforløb stopper efter 52 uger, og er på denne baggrund bekymrede for, om detvil skabe et uhensigtsmæssigt fokus på at lukke komplicerede sygedagpengesagerfrem for at sikre borgerne den nødvendige afklaring.Kommentar:Dette er ikke en del af aftalen om en reform af sygedagpengeområdet. Spørgsmålom refusion vil indgå i den overordnede revision af refusionsreglerne.3.1.3. OvergangsreglerLO og FTF har ønsket en præcisering af, at overgangsreglerne også gælder for sy-gedagpengemodtagere, der på ikrafttrædelsestidspunktet modtager sygedagpengeefter en af forlængelsesreglerneKommentar:Da der i overgangsreglen i § 13, stk. 2 i lovforslaget anvendes udtrykket sygedag-pengemodtager, betyder det, at også personer, der på ikrafttrædelsestidspunktetmodtager sygedagpenge på grundlag af en af forlængelsesreglerne, er omfattet.3.1.4. Overgang til ressourceforløbsydelse under jobafklaring – også efter en afforlængelsesreglerneLO og FTF bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, om man også har ret tilat overgå til jobafklaringsydelse, hvis man har fået forlænget sygedagpengeperio-den efter en af forlængelsesbestemmelserne, og fortsat er syg, men ikke opfylder enaf de øvrige forlængelsesbestemmelser i sygedagpengeloven.Kommentar:Det er nu skrevet ind i lovforslaget under punkt 31 som et nyt stk. i § 2, at man og-så i dette tilfælde har ret til at overgå til jobafklaringsforløb.3.1.5. Forlængelsesreglen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4Krifa, København, Odense, Randers, Esbjerg og Aalborg Kommuner og Ældre Sa-gen har givet udtryk for, at det af hensyn til en ensartet administration i loven børpræciseres, hvornår § 27, stk. 1, nr. 4, kan finde anvendelse.Kommentar:Formuleringen i forslaget har skabt tvivl om, hvornår forlængelsesreglen kan findeanvendelse.Derfor ændres bestemmelsen, således at det præciseres, at bestemmelsen finderanvendelse, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabilite-ringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse omressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Inden den sygemeldte når revurderingstidspunktet efter 22 uger på sygedagpenge,skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt sygedagpengene kan forlænges efteren af forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27, jf. retssikkerhedslovens §7.a.Kommunen skal i denne forbindelse tage stilling til, om den sygemeldtes sag skalforelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om borgerenskal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.Hvis kommunen i denne forbindelse vurderer, at borgerens sag skal forelægges re-habiliteringsteamet, skal kommunen træffe afgørelse om at borgeren har ret til enforlængelse af sygedagpengene efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.Dette vil blive præciseret i lovforslaget.DA og Lederne og DS finder, at der bør fastsættes en tidsfrist for, hvor længe derkan udbetales sygedagpenge.Kommentar:Sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hur-tigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløbsydelse, fleksjob eller førtids-pension. Det er i denne sammenhæng forudsat, at sagen kan behandles i rehabili-teringsteamet indenfor en periode på 4 uger. Denne forudsætning baserer sig på atder fremover ikke vil skulle indhentes nye lægelige oplysninger til brug for teametsbehandling i de tilfælde, hvor der allerede i forbindelse med den første opfølg-ningssamtale er indhentet en lægeattest, forudsat at der ikke er sket væsentlige æn-dringer i den sygemeldtes helbredstilstand.Efter sagens behandling i teamet skal kommunen hurtigst muligt træffe afgørelse isagen. I eksempelvis sager om førtidspension, skal kommunen træffe afgørelse isagen inden 3 måneder.Som led i opfølgningen, i forhold til de økonomiske forudsætninger bag reformenvil der bl.a. være fokus på anvendelsen af forlængelsesreglerne, herunder anven-delsen af denne forlængelsesregel.KL finder, at det i forslagets § 27, stk. 4 tydeligt bør fremgå af lovteksten, at der erret til at modtage sygedagpenge frem til det tidspunkt, hvor personen overgår tilfleksjob, førtidspension eller ressourceforløb.Kommentar:Det fremgår af bemærkningerne, at ændringen betyder, at personen modtager sy-gedagpenge frem til det tidspunkt, hvor personen overgår til ressourceforløb medressourceforløbsydelse, til fleksjob/ledighedsydelse eller til førtidspension.Bestemmelsen følger opbygningen i de øvrige bestemmelser, og der er således taleom et lovteknisk hensyn, Præciseringen vil imidlertid komme med i den vejledning,som udsendes samtidig med forslagets ikrafttræden.

3.1.6. Forlængelsesreglen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5DH, Krifa, Kræftens Bekæmpelse, Ældre Sagen og København, Odense, Randers,Esbjerg og Aalborg Kommuner og BDO har kommenteret bestemmelsen, herunderstillet spørgsmål vedrørende dens anvendelse.Kommentar:Efter forslaget udvides personkredsen i den gældende bestemmelse, således at denogså kommer til at omfatte tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte haren livstruende, alvorlig sygdom. Lidelsen kan være af såvel fysisk som psykisk ka-raktér.Kommunens afgørelse om forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af enlivstruende, alvorlig sygdom, skal efter forslaget ske på baggrund af en konkret,individuel lægelig vurdering af en behandlende læge. Sædvanligvis i form af enstatusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. Vurderingenkan således ikke foretages af en kommunalt ansat lægekonsulent.Ved livstruende, alvorlig sygdom menes, at der på grund af sygdommen er en be-grundet tvivl om overlevelse, uden at der – som tilfældet er efter den gældende lov-givning - stilles krav om, at den pågældende er i terminalfasen af sin livstruendesygdom.3.1.7. Ophævelse af sygedagpengelovens § 28Det Faglige Hus og Kræftens Bekæmpelse er bekymrede over ophævelsen af syge-dagpengelovens § 28. De mener, at ophævelsen forringer borgerens retssikkerhed.Kræftens Bekæmpelse mener, at bestemmelsen sikrer, at et overordnet princip iretssikkerhedsloven ikke glemmes, når der træffes afgørelse efter sygedagpengelo-ven. Det Faglige Hus bemærker, at sygedagpengeudbetalingen kan standses, selv-om § 7 a ikke er overholdt.Ankestyrelsen bemærker, at sygedagpengelovens § 28 er overflødig, da vurderin-gerne er indeholdt i retssikkerhedslovens § 7a. Ankestyrelse er derfor enig i, at be-stemmelsen bør ophæves.Kommentar:Der henvises til Ankestyrelsens bemærkninger.3.2. Jobafklaringsforløb3.2.1. Målgruppe og indhold i jobafklaringsforløbeneLO og FTF mener, at det arbejdsrettede sigte med jobafklaringsforløb er for ensi-digt. De mener i stedet, at jobafklaringsforløbet bør indeholde ”enarbejdsrettet ogrehabiliterende indsats på grundlag af den syges samlede livs- og helbredssituati-on.”AC finder, at det i lovteksten er uklart, hvad jobafklaringsforløbene skal indeholde,udover at de skal være arbejdsmarkedsrettede og angiver, at dette bør præciseres,hvis forløbene skal have gavnlig effekt.Danske Patienter angiver, at det bliver en stor udfordring og forpligtelse at sikre, atindholdet i jobafklaringsforløbet er velkoordineret og af høj kvalitet.7

DA og Lederne mener, at der bør være muligt for kommunerne at inddrage privateaktører i indsatsen overfor personer i jobafklaringsforløb.Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse fremfører, at det er essentielt, at kom-munernes forvaltning sker under hensyntagen til, at sygemeldte ikke presses ind ijobafklaringsforløb, før de er klar, men at der tages hensyn til den enkeltes behovog ressourcer.København, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner vurderer, at begrebet ”jobaf-klaringsforløb” kan afstedkomme forvirring henset til bestemmelsen om afklaringaf arbejdsevnen i sygedagpengelovens 27 stk. 1 nr. 2, og forslår, sammen med KL,betegnelsen ”jobudviklingsforløb”.Kommentar:Jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret somfølge af reformen af førtidspension og fleksjob, og er kendetegnet ved, at den sy-gemeldte skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med ud-gangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger og behov. Det vil sige, at den enkel-tes mål i forhold til arbejde eller uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter dersættes i gang. Fokus i forløbet er, at borgerens arbejdsevne udvikles.Målet er således tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men i indsatsen for at nå der-hen skal kommunen bl.a. tage udgangspunkt i den enkeltes samlede livs- og hel-bredssituation. Kommunen skal i jobafklaringsforløbet tilrettelægge en tværfagligog helhedsorienteret indsats inden for beskæftigelses-, sundheds- og socialområ-det, som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstillinger, og de beslut-ninger, som de respektive forvaltninger har truffet, om hvilke indsatser borgerenskal have, så dennes arbejdsevne kan udvikles. Indsatserne kan bestå i alle formerfor tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed på de pågældende forvalt-ningsområder og i gældende lovgivning.Der er i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob afsat midler til op-startsstøtte til det videre arbejde med ressourceforløb og udvikling af indholdetheraf.Intentionen med reformen af sygedagpengeområdet er, at ingen sygemeldte skal ståuden indtægt eller offentlig forsørgelse, inden de kan vende tilbage til arbejdsmar-kedet. I forhold til ophør følger reglerne for jobafklaringsforløb de gældende reg-ler for sygedagpenge, hvilket betyder, at den sygemeldte skal være uarbejdsdygtigsom følge af egen sygdom for at være berettiget til jobafklaringsforløb.Mulighederne for at bruge en anden aktør i beskæftigelsesindsatsen fremgår af lovom aktiv beskæftigelsesindsats.3.2.2. Hvilke sager skal forelægges for rehabiliteringsteametKL foreslår, at kun sager, hvor det er fagligt relevant, skal forelægges rehabilite-ringsteamet. Dette for at undgå, at sager forelægges to gange med få måneders mel-lemrum, dels efter visitation til kategori 3 og dels i forbindelse med overgang tiljobafklaringsforløb.

Kommentar:Lovforslaget vil blive ændret, således at det fremgår, at en sag ikke igen skal be-handles i rehabiliteringsteamet, når en person i kategori 3 overgår til jobafkla-ringsforløb ved revurderingstidspunktet efter 22 uger. Disse personer har ved visi-tationen til kategori 3 fået sagen behandlet i rehabiliteringsteamet og efterfølgendefået en tværfaglig indsats. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres dentværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.3.2.3. Klinisk funktionKøbenhavn, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner ønsker det præciseret, hvil-ken rolle klinisk funktion tiltænkes i forbindelse med jobafklaringsforløb, herunderom klinisk funktion har en koordinerende rolle i forhold til praktiserende læge,speciallæge m.v., og om klinisk funktion skal sikre indhentelse af statusattesterm.v. i forhold til den koordinerende sagsbehandler.Danske Regioner anfører, at det er uklart, hvor stor en rolle sundhedskoordinatorenspiller i jobafklaringsforløbet efter forelæggelsen i rehabiliteringsteamet.DA og Lederne mener, at de bør være muligt for kommunerne at inddrage privateaktører i forhold til de opgaver, som klinisk funktion skal varetage i forbindelsemed jobafklaringsforløb.KL foreslår, at kommunerne kan anvende anden kompetent lægefaglig rådgivningend den, der kan hentes i regionen.Brancheforeningen Beskæftigelse, Sundhed og Forebyggelse er bekymrede for, atder etableres en model, hvor regionerne får monopol på sundhedsfaglig rådgivningi forbindelse med sygedagpengeforløb.Kommentar:Formålet med lovforslaget er at sikre, at borgeren fremover får en koordineret ogtværfaglig indsats, hvor der er fokus på den enkeltes ressourcer og på udvikling afarbejdsevnen, både i kommunen og i regionen. Intentionen er at sikre en klar ogentydig samarbejdsmodel mellem kommunerne og sundhedsvæsenet, så der skermindre spild af lægefaglige ressourcer, og flere borgere oplever en bedre service iden offentlige sektor.I sager med jobafklaringsforløb kan kommunen alene benytte sundhedsfaglig råd-givning og vurdering fra klinisk funktion og praktiserende læge samt rekvirere læ-geattester fra praktiserende læge og speciallægeattester fra klinisk funktion. Sund-hedskoordinators rolle under jobafklaringsforløbet er således som udgangspunktden samme, som i sager om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension.3.2.4. Anvendelse af øvrige udredningerForsikring og Pension foreslår, at kommunerne, i den tværfaglige vurdering af densygemeldtes arbejdsevne og dermed tilrettelæggelsen af jobafklaringsforløb, kanlægge sundhedsfaglige vurderinger og arbejdsmedicinske udredninger til grund,som er foretaget fx via den sygemeldtes sundhedsordning i forsikrings- eller pensi-onsselskab.

Kommentar:Kommunen har pligt til at oplyse en sag tilstrækkeligt til at træffe en afgørelse pået oplyst grundlag. Der er i denne forbindelse ikke noget til hinder for, at tidligereudredninger m.v. inddrages i arbejdet. Kommunen skal dog naturligvis indhentenyt materiale, hvis der er sket ændringer i den sygemeldtes tilstand eller forhold,eller hvis oplysninger udestår.3.2.5. Kapacitet i rehabiliteringsteametKL angiver, at den foreslåede ordning om jobafklaringsforløb vil betyde et øgetpres på rehabiliteringsteamene, da der skal afholdes væsentligt flere møder og der-med et øget behov for lægelig ekspertise. KL vurderer, at det vil blive en flaskehalsfor indsatsen, da regionerne ikke kan stille denne ekspertise til rådighedKræftens Bekæmpelse ønsker, i lyset af eksisterende udfordringer med at tilveje-bringe regionale sundhedskoordinatorer, at få uddybet hvilke forventninger dermed rette kan være til klinisk funktion.Kommentar:Reformen betyder, at sygemeldte i kategori 3 samt sygemeldte, der overgår til job-afklaringsforløb, skal have deres sager behandlet i rehabiliteringsteamet. Behovetfor lægelig ekspertise i rehabiliteringsteamene og regionernes kapacitet til at stilledenne ekspertise til rådighed vil blive fulgt tæt som led i implementeringen af re-formen.3.2.6. Koordinerende sagsbehandler i jobafklaringsforløbDS mener, at der skal sikres relevant uddannelse til de koordinerende sagsbehand-lere ifm. jobafklaringsforløbet, og at der i kommunerne skal afsættes den nødven-dige tid til sagsbehandlernes koordination. DS angiver desuden, at der er behov fortydelig vejledning om den koordinerende sagsbehandlers opgaver og rammerne forarbejdet. Endelig angiver DS, at det i dag er en udfordring, at de koordinerendesagsbehandlere ikke har mulighed for at forpligte alle forvaltninger, der selv kanbeslutte, om de vil iværksætte den foreslåede indsats.AC mener, at forslaget om en personlig koordinator skal gælde alle grupper syge-meldte for at sikre koordinering af indsatserne.Jobrådgivernes Brancheforening finder det positivt, at der indføres jobafklarings-forløb, men foreslår, at den koordinerende sagsbehandler kan være en eksternt an-sat, som kommunen kan tilkøbe i tilfælde af manglende kapacitet.Kommentar:Til personer, der skal påbegynde et jobafklaringsforløb, skal kommunen udpege engennemgående og koordinerende sagsbehandler. Baggrunden er, at de sygemeldteofte har udfordringer af forskellig karakter, som nødvendiggør en indsats og op-følgning fra flere forskellige forvaltninger. Den koordinerende sagsbehandler eransvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet med rehabiliteringsplanen og efterføl-gende for opfølgningen på planen, herunder for at holde opfølgningssamtaler ogvaretage den løbende koordinering i forhold til de øvrige forvaltninger. Opfølgnin-gen vil typisk medføre et løbende samarbejde mellem jobcenteret, sundheds- og so-cialforvaltningen og ofte også med undervisningsforvaltningen. Ved ændringer i10

forløbet er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler ansvarlig for atsørge for, at planen justeres efter personens aktuelle situation og behov, herunderom og i hvilket omfang, at personen har brug for mentorstøtte som led i at fremmemålet mod beskæftigelse eller uddannelse.Der er ikke afsat midler til implementeringen af sygedagpengeaftalen. Der er aleneafsat en mindre pulje til metodeudvikling. Der er dog i forbindelse med reformen afførtidspension og fleksjob afsat midler til opstartsstøtte til det videre arbejde medressourceforløb, herunder den koordinerende sagsbehandlers rolle.3.2.7. Rehabiliteringsteamets rolleLO og FTF angiver, at det er vigtigt, at rehabiliteringsteamets indstillinger tilkommunen bliver fulgt, og at kommunen ikke afviser indstillingen. Forsikring ogPension angiver, at det er en udfordring, at rehabiliteringsteamet ikke har kompe-tence til at træffe afgørelser, men alene indstille, hvilket ind i mellem fraviges afkommunerne, samt at rehabiliteringsteamet ikke har andre tilbud til rådighed endde, der allerede eksisterer.Kommentar:Hvis kommunen vælger ikke at følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagensendes tilbage til rehabiliteringsteamet til fornyet vurdering. Kommunen kan såle-des først træffe afgørelse om det videre forløb, når rehabiliteringsteamet har laveten ny indstilling.Overordnet er det helt afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en ef-fektiv og koordineret indsats for den enkelte borger, at det enkelte kommunalemedlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sitfagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes ipraksis inden for kommunens økonomiske rammer.3.2.8. Priser for regionens ydelserKL foreslår, at der fra centralt hold udarbejdes nye ’tilbagefaldspriser’ for regio-nens ydelser, der afspejler, at sygedagpengesager må forventes at have en letterekarakter end sager vedr. førtidspension, fleksjob og ressourceforløb.Kommentar:Kommunerne og regionerne kan frit aftale prisen for regionernes ydelse i sager omjobafklaringsforløb. Hvis ikke andet aftales, vil de ”tilbagefaldspriser”, der er af-talt for regionens ydelser i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob,også være gældende i sager om jobafklaringsforløb og sygedagpengesager, der ervisiteret til kategori 3.Som led i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob er det aftalt, at samar-bejdet mellem kommunerne og regionerne vil blive evalueret efter 1 år. Evaluerin-gen iværksættes med fokus på bl.a. prisudvikling, kvalitet, ventetider, kommunernesog regionernes vurdering af den nye samarbejdsmodel.3.2.9. Bemærkninger til dataoverførsel, dataudveksling m.v.Datatilsynet bemærker, at det med lovforslagets § 3, nr. 1, indsættes som en ny §69 r i lov om aktiv socialpolitik, at opholdskommunen uden forudgående samtykke11

fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, kan forlange, at en tidligereopholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 l-69q, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling afsagen. Tilsynet bemærker, at det må bero på en politisk vurdering, om der forelig-ger tilstrækkeligt tungtvejende samfundsmæssige hensyn til at fravige persondata-lovens § 8, stk. 3.Kommentar:Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med den foreslåede § 69 r - ilighed med den allerede gældende § 69 h i lov om en aktiv socialpolitik - foreliggersådanne tungtvejende samfundsmæssige hensyn. Det gælder desuden, jf. den fore-slåede bestemmelse, at opholdskommunen uanset muligheden for at indhente op-lysningerne uden samtykke skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysninger-ne.Datatilsynet forudsætter, at bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2, hvormedder indsættes en ny § 25 a, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, ikke skal forstås som en fravigelse af persondatalovens § 35,hvorefter den registrerede har adgang til at gøre indsigelse mod en behandling afoplysninger om vedkommende selv.Herudover bemærker Datatilsynet i forhold til digital kommunikation, at der vedtransmission over det åbne internet af følsomme og eller fortrolige personoplysnin-ger, skal foretages kryptering, jf. sikkerhedsbekendtgørelsens § 14 og udmøntnin-gen heraf i sikkerhedsvejledningenKommentar:Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at persondatalovens § 35 ikke fraviges.Dette er præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen. Det er også indarbejdet, atder skal ske kryptering ved transmission af følsomme eller fortrolige oplysningerover internettet.3.2.10. Fortsættelse af aktiviteter påbegyndt i jobafklaringsforløb ved overgang tilledighedsydelseDS bakker op om, at en person, der har indgået i et afklaringsforløb efter kapitel 12b, kan fortsætte denne indsats ved overgang til ledighedsydelse, hvis personen fort-sat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Bestemmelsen indebærer, at alle indsat-ser ikke behøver at være afsluttet og evalueret før, der kan ske en henvisning til etandet forsørgelsesgrundlag, så længe det overordnede billede viser, at der fremad-rettet kun er mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet på fleksjobvilkår.Kommentar:Det skal bemærkes, at en person alene kan overgå til ledighedsydelse, hvis perso-nen er visiteret til et fleksjob, og det dermed er konstateret, at den pågældende haren varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen inden for ethvert erhverv. Fort-sættelsen af den indsats, der er påbegyndt i jobafklaringsforløbet, gælder såledesalene for personer, der allerede er visiteret til fleksjob.

3.2.11. Ressourceforløbsydelse under jobafklaringDH, DS, AC og Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet anfører, at en storgruppe af sygedagpengemodtagere vil overgå til jobafklaringsforløb på kontant-hjælpsniveau og dermed få reduceret deres ydelse med ca. halvdelen, hvilket denævnte høringsparter finder problematisk.DH anfører videre, at kontanthjælp er og bør kun være en midlertidig ydelse, ogskal ikke bruges til mennesker, der er langvarigt syge. DH ønsker en anerkendelseaf, at mennesker med handicap og varige funktionsnedsættelser har behov for etstabilt og rimeligt forsørgelsesgrundlag, som kan understøtte en tilbagevenden tilarbejdsmarkedet, og som tager højde for de ekstra omkostninger, der ofte følgermed, når man har en varig funktionsnedsættelse. Udsigten til en indkomstnedgangvil for mange sygemeldte forårsage yderligere stress og vil derfor ikke understøtteet positivt forløb med tilbagevenden til arbejdsmarkedet.Diabetes Foreningen anfører, at de er bekymret for den lavere ydelse til sygemeldteunder jobafklaringsforløb. De fremhæver, at personer med diabetes har mange sær-lige udgifter til medicin, fodpleje, tandeftersyn, tranport til og fra behandling ogspecialkost. Foreningen hører allerede i dag om personer, der slækker på deres be-handling. Det opleves samtidig sværere for diabetikere at få bevilget hjælp efterservicelovens § 100. Det vil medføre en dårligere pleje af deres sygdom og dermedrisiko for alvorlige følgesygdomme, hvis de ikke har mulighed for at følge behand-lingen, og det vil i sidste ende være dyrere for samfundet.KommentarMed indførelsen af ressourceforløbsydelse under jobafklaring sikres personer, derfortsat er uarbejdsdygtige, en offentlig forsørgelse under hele sygdomsperioden.Samtidig er der mulighed for at få enkeltydelser i lov om aktiv socialpolitik og fåhjælp efter serviceloven til mere specifikke udgifter, fx medicin..KL anfører til § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, at det fremgår af bemærkningernetil § 70 f, stk. 5, at ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, såledesat en person, der ikke modtager løn under sygdom, tilsammen får en ydelse på 98pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. KL anfører, at da de to ydelserskal udbetales uafhængigt af hinanden, vil det ikke være muligt at it-understøtteydelserne som en samlet ydelse. Det vil give medarbejderne ekstra administrati-onsarbejde med 2 selvstændige forsørgelsesydelser. KL foreslår, at satsen fastsæt-tes i § 69 j om ressourceforløbsydelse, så denne svarer til 98 pct. af arbejdsløsheds-dagpengenes højeste beløb.KommentarBaggrunden for valget af, at ressourceforløbsydelsen suppleres op med fleksløntil-skud til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb er, at dette allerede erkendt i forhold til sygedagpenge, og kommunerne derfor kan anvende alleredekendte rutiner i forhold til udbetaling af ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud.DA og Lederne mener endvidere, at det er uacceptabelt, at lovforslaget ikke ud-mønter den politiske aftale om, at personer på jobafklaringsforløb skal modtageressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau, da det fremgår af lovforslaget, atpersoner i fleksjob er sikret en ydelse på 98 pct. af arbejdsløshedsdagpenges høje-13

ste beløb under jobafklaringsforløbet. DA og Lederne mener derfor, at personer ifleksjob uden løn under sygefravær ikke skal kunne modtage mere end ressource-forløbsydelse.Kommentar:Baggrunden for, at ansatte i fleksjob, som ikke modtager løn under sygdom, får enhøjere samlet ydelse end andre under jobafklaringsforløb er, at dette er en del afforliget om en reform af førtidspension og fleksjobordningen. Det fremgår såledesaf denne aftale, at en person, der er syg, modtager en samlet ydelse på 98 pct. afarbejdsløshedsdagpenges højeste beløb. Ydelsen består af sygedagpenge suppleretmed fleksløntilskud.3.2.12. Incitament til arbejdsgiverne til fastholdelseKrifa, Ældre Sagen, DA og Lederne, LO og FTF, Det Faglige Hus, KL, DiabetesForeningen, Forsikring & Pension, DH, Danske Patienter, DS, Vejen Kommune,AC og FMF bemærker, at arbejdsgiverens refusion nedsættes, når en person over-går fra sygedagpengelovens regler til jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-ydelse på kontanthjælpsniveau. Dette ses som et problem i forhold til arbejdsfast-holdelse, hvor man gerne vil have arbejdsgiverne til at påtage sig et større ansvar,og der er en frygt for, at arbejdsgiverne vil afskedige sygemeldte medarbejdere ef-ter 22 uger. DA og Lederne og KL bemærker, at størrelsen af arbejdsgiverens refu-sion vil variere afhængig af den enkeltes personlige forhold, idet refusionen fast-sættes på baggrund af den sygemeldtes ydelse. KL, FMF, LO og FTF forslår, at ar-bejdsgiverens refusion gøres uafhængig af, hvilken ydelse den sygemeldte er beret-tiget til, og at arbejdsgiverene fortsat bør kunne modtage refusion på sygedagpen-geniveau, også når den sygemeldte overgår til jobafklaringsforløb. DA og Lederneanbefaler, at det overvejes at justere modellen, således at arbejdsgiverne ikke får etskævt incitament, der modvirker, at sygemeldte fastholdes på arbejdspladsen.LO og FTF foreslår alternativt, at ministeriet bør overvåge området nøje og drøftesagen med arbejdsmarkedets parter.Kommentar:Arbejdsgivere, der udbetaler løn til sygemeldte, der overgår til jobafklaringsforløb,vil fortsat være berettiget til refusion – dog i forhold til den lavere ydelse.Dermed er sikret, at arbejdsgiveren kan få refusion i hele sygdomsperioden – dvs.uden varighedsbegrænsning. Desuden vil der være flere sygemeldte, der kan få de-res sygedagpenge forlænget, som følge af den nye forlængelsesmulighed ved livs-truende, alvorlig sygdom. Disse personer kan få sygedagpenge under hele syg-domsforløbet. Det betyder, at de arbejdsgivere, der i disse situationer fortsat udbe-taler løn til den sygemeldte, vil kunne modtage refusion i forhold til sygedagpenge-satsen.FMF anfører, at det følger af lovforslaget, at ydelsen i et jobafklaringsforløb side-stilles med ressourceforløbsydelse, og at der i denne modregnes indtægt for udbeta-ling af tab af erhvervsevne fra deres pensionsselskab. Så længe en medarbejder eransat, og der udbetales løn til medarbejderen, vil udbetalinger for af tab af er-hvervsevne tilgå arbejdsgiver. For kunder i FMF vil det dreje sig om størstedelen afde langtidssygemeldte. FMF anfører videre, at arbejdsgiverne vil opleve et indtægts

tab på 16.300 kr., da udbetalingen for tab af erhvervsevne vil blive modregnet i ar-bejdsgiverens ret til refusion.Kommentar:Hvis udbetalingen af erstatning sker til arbejdsgiveren, vil det ikke medføre fra-drag i den ansattes ressourceforløbsydelse, da personen dermed ikke har en ind-tægt. Samtidig er det således, at arbejdsgiverens refusion svarer til den fulde res-sourceforløbsydelse, uanset om der foretages fradrag i den ansattes ressourcefor-løbsydelse.DA og Lederne anfører, at sygedagpengeaftalen er med til at skævvride arbejdsgi-vernes incitament til at fastholde en medarbejder endnu mere end det er tilfældet idag. Med de nuværende regler straffes de arbejdsgivere økonomisk, der fastholdermedarbejdere, som tilkendes, f.eks. førtidspension, idet arbejdsgiveren ikke modta-ger refusion, men fortsat udbetaler løn. Omvendt modtager lønmodtageren både lønog offentlig ydelse. DA og Lederne mener, at det skal være muligt for en arbejds-giver at modtage refusion, så længe arbejdsgiveren udbetaler løn.DA og Lederne mener, at det ikke er acceptabelt, hvis en arbejdsgiver modtager enrefusion, der er lavere end kontanthjælp.Kommentar:Arbejdsgivere, der udbetaler løn til sygemeldte, som overgår til jobafklaringsforløbvil være berettiget til refusion. Refusionen beregnes i forhold til ressourceforløbs-ydelsen, som svarer til kontanthjælpsniveau. Refusionen kan dog aldrig overstigeden faktiske udgift, som arbejdsgiveren har.For så vidt angår forslaget om, at det generelt skal være muligt for arbejdsgiver atmodtage refusion, så længe arbejdsgiveren udbetaler løn, skal det bemærkes, atdette ikke er en del af aftalen om en reform af sygedagpengeområdet.3.2.13. Sanktioner ved manglende deltagelse i jobafklaringsforløbDA og Lederne, DS, København, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner anfører,at følgende fremgår af udkastet til § 69 p: ”Hvis personen gentagne gange uden ri-melig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter…. kan kommunen træffe afgø-relse om, at ressourceforløbsydelsen ophører”. Begrebet gentagne gange er uklartog må derfor antages at føre til en uensartet og uklar administration. Det bør fast-sættes i reglerne, hvor mange gange en person skal udeblive, for at vedkommendemister retten til ressourceforløbsydelse. Når det gælder arbejdsløshedsdagpenge, såer reglen 2 hændelser inden for 12 måneder.København, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner undrer sig over, at der i § 69o i lov om aktiv socialpolitik er anvendt formuleringerne ”uden rimelig grund afvi-ser tilbud om arbejde” og ”uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret atsøge konkrete job”, når der er tale om personer, der er uarbejdsdygtige.I sygedagpengeloven sikrer § 21, at en arbejdsgiver modtager information om, aten lønmodtager ikke følger kommunens sygedagpengeindsats. DA og Lederne me-ner, at der bør være en den samme mulighed for personer i jobafklaringsforløb forat få information i de tilfælde, hvor lønmodtageren ikke følger indsatsen ligegyldig,om lønmodtageren modtager løn eller ikke under et sygdomsforløb.15

Kommentar:Formuleringen af sanktionsreglen om, at hvis en person gentagne gange uden ri-melig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-indsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, skal fortolkes påsamme måde, som den tilsvarende regel på kontanthjælpsområdet. Det fremgår afAnkestyrelsens praksisundersøgelse om kontanthjælp og sanktioner fra 2011, atder efter Ankestyrelsens opfattelse skal 2 eller flere udeblivelser til, for at der er ta-le om gentagne udeblivelser.Baggrunden for, at der i reglerne er anvendt formuleringer ”uden rimelig grundafviser arbejde” eller ”uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret atsøge konkrete job” er, at jobcenteret kan give tilbud om arbejde til personer, dermodtager ressourceforløbsydelse, hvis de kan genoptage arbejde delvist, og de ikkeer i en igangværende ansættelse.Ønsket om en bestemmelse i loven, svarende til den i sygedagpengelovens § 21, stk.5, med den virkning, at arbejdsgivere, der udbetaler løn til en person i jobafkla-ring, modtager information, hvis lønmodtageren ikke følger indsatsen imødekom-mes.3.2.14. Beregning af og fradrag i ressourceforløbsydelseKL anfører, at da bestemmelserne vedrørende ressourceforløbsydelse stort set sva-rer til de regler, der gælder for ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, kandet virke overflødigt at indføre et nyt regelsæt i stedet for at tilrette det eksisteren-de.KL foreslår videre, at det kommer til at fremgå af § 103 b, hvilken betydning rettentil ferie med ressourceforløbsydelse under jobafklaring har for konteringen afkommunernes refusionsprocent.KL bemærker til § 68 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at det fremgår, at derskal ses bort fra 15,23 kr. pr. udført arbejdstime, mens de øvrige beløbsangivelserer angivet i 2014-niveau.Kommentar:Lovforslaget vil blive tilrettet på baggrund af KLs bemærkninger angående § 103 bog bemærkningerne til § 69 j, hvor der henvises til § 68 a i lov om aktiv socialpoli-tik.Baggrunden for, at ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fremgår i etsærligt kapitel, er, at der er fastsat særlige regler om fradrag i forhold til ressour-ceforløbsydelse under ressourceforløb.LO og FTF, AC, Forsikring & Pension og Det Faglige Hus anfører, at det fremgåraf lovforslaget, at beregningsgrundlaget er de samme beregningsregler som vedressourceforløbsydelse. Ved modtagelse af sygedagpenge modregnes der ikke iforhold til andre indtægter (med undtagelse af arbejdsindtægter). Fx sker der ikkemodregning for løbende udbetalinger fra pensionsselskaber, erstatninger efter EAL,svagelighedspensioner m.m. Når ressourceforløbsydelsen skal beregnes, vil der ske

modregning for fx overnævnte, hvilket betyder lavere ressourceforløbsydelse ellerhelt bortfald af ressourceforløbsydelse, hvorimod de ingen betydning har for udbe-taling af sygedagpenge. Forsikring & Pension anfører, at det er deres oplevelse, atkommunens indsats for at hjælpe sygemeldte tilbage i job er fraværende, når derikke for kommunen er en besparelse forbundet med en raskmelding, men alene enudgift til indsatsen.LO og FTF foreslår, at der ses på andre beregningsregler for de personer, somovergår til jobafklaringsforløb, — da modregningsreglerne medfører yderligereøkonomisk nedgang for personen ved overgang fra sygedagpenge til ressourcefor-løbsydelse. Forsikring & Pension foreslår, at modregningen ved løbende udbetalin-ger for tab af erhvervsevne fjernes eller reduceres. Forsikring og Pension anfører,at forslaget derudover vil bidrage til at understøtte arbejdsmarkedspensionernesrolle som supplement til det offentlige sikkerhedsnet, som er af stor betydning forvelfærdssamfundets bæredygtighed. Forsikring ved tab af erhvervsevne er et fastelement i en arbejdsmarkedspension, men med de foreslåede regler vil mange bor-gere ikke kunne få gavn af deres obligatoriske forsikring på grund af modregnin-gen. Dermed er der risiko for at mindske tilslutningen til obligatoriske arbejdsmar-kedspensionsordninger. Med modregningen fratages mange danskere desuden mu-ligheden for at afbøde de vidtrækkende privatøkonomiske konsekvenser, sygdomkan have.Forsikring & Pension anfører videre, at sygemeldte også kan modtage en løbendeforsikringsydelse for tabt arbejdsfortjeneste, hvis en anden person er ansvarlig for,at sygemeldte ikke kan arbejde. I så fald er det den ansvarliges ansvarsforsikring,der dækker efter lov om erstatningsansvar. Problemstillingen er parallel til den forforsikrede ved tab af erhvervsevne, da den løbende forsikringsydelse ved tabt ar-bejdsfortjeneste også kan modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelsen.Kommentar:Reglerne om, hvad der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafkla-ringsforløb svarer stort set til de regler, der gælder for ressourceforløbsydelse un-der ressourceforløb.Det er en del af den indgående aftale mellem regeringen, Venstre, Konservative,Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at personer på jobafklaringsforløb skullehave en ydelse, der svarer til ressourceforløbsydelse, således at reglerne så vidtmuligt er parallelle.Det skal samtidig bemærkes, at det alene er løbende udbetalinger fra pensionsord-ninger, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen og ikke engangsbeløb, dadisse betragtes som formue.Kræftens Bekæmpelse anfører, at det fremgår af lovforslaget, at § 33 også gælderfor modtagere af ressourceforløbsydelse. Kræftens Bekæmpelse ønsker også veddenne lejlighed at fremkomme med et ønske om en udvidelse af anvendelsesområ-det for § 33, således at borgere, der uberettiget har fået stoppet en ydelse, som veden senere afgørelse fra Ankestyrelsen har fået ret til den stoppede ydelse, ikke op-lever, at den efterbetalte ydelse modregnes i kontanthjælp eller ressourceforløbs-ydelse.17

Kommentar:Dette er ikke en del af aftalen om en reform af sygedagpengeområdet.3.3. Tidligere og bedre indsats for sygedagpengemodtagere3.3.1. Obligatorisk lægeattest til brug for første opfølgningKL finder, at målet om tidlig inddragelse af egen læge er rigtigt tænkt, men anbefa-ler i lighed med Vejen Kommune at opbløde kravet om lægeattester. Lægefor-eningen mener ikke, det er muligt at øge den samlede mængde af attestarbejde ialmen praksis, og at det med introduktionen af en ny obligatorisk lægeattest samti-dig må besluttes, hvilken del af det nuværende attestarbejde, der ikke skal lavesfremover. Krifa finder det positivt, at kommunen allerede ved første opfølgnings-samtale vil have relevante lægeoplysninger.KL foreslår, at jobcentret selv skal vurdere, om der er behov for attest, og om den igivet fald skal være fra egen læge eller fra behandlende læge/sygehus. Forsikringog Pension foreslår, at mulighedserklæringen anvendes, frem for at der udarbejdesen ny attest.KL, Lægeforeningen og Krifa mener, at fristen for sygemeldtes indhentelse af læ-geattest er urealistisk kort. KL foreslår, at den sygemeldtes frist for at få en lægeat-test udvides fra 8 til 10 dage, og at fristen for udfyldelse af oplysningsskemaetsamtidig reduceres fra 8 til 5 dage, så kommunen fortsat har mulighed for at holdeførste opfølgningssamtale inden udgangen af 8. fraværsuge. København, Aalborg,Esbjerg og Randers Kommuner mener, at det bør overvejes, om arbejdsgivers an-meldelsesfrist skal forkortes, hvis kravet om lægelig dokumentation efter 8 ugerfastholdes.KL foreslår, at sanktionen for ikke at aflevere lægeattest inden for fristen skal bort-falde, da bestemmelsen vil give voldsom administration i kommunerne. KræftensBekæmpelse, LO og FTF ønsker uddybet, hvad der fx kan være en undskyldeligomstændighed i forbindelse med overskridelse af fristen. DA og Lederne ønsker, atder i lovforlaget indgår en beregning af, hvor mange merudgifter virksomhedernevil få i form af tabt refusion som følge af, at mange sygemeldte vil miste sygedag-pengeretten i den tid, de overskrider fristen for indhentelse af lægeerklæring.Kommentar:Den obligatoriske lægeattest indføres for at sikre, at kommunen allerede ved denførste opfølgningssamtale har de nødvendige oplysninger om sygemeldtes mulig-heder for at arbejde. Kravet gælder alene sager, hvor den sygemeldte forventes atvære syg i mere end 8 uger.Ved udfyldelsen af attesten skal lægen på baggrund af bl.a. sygemeldtes oplysnin-ger om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet, vurdere sygemeldtes mulighederfor at arbejde samt komme med forslag til eventuelle skånehensyn, der vil kunnebidrage til, at den sygemeldte i videst muligt omfang bevarer kontakten til arbejds-pladsen under sin sygdomsperiode.Udformningen af den nye attest forudsættes at ske med udgangspunkt i allerede ek-sisterende attester, herunder mulighedserklæringen.18

Den nye model med, at der skal foreligge en lægeattest allerede ved første opfølg-ning inden udgangen af 8. fraværsuge, fordrer en effektiv tilrettelæggelse af sags-gangen. En stor del af de 8 uger går som følge af, at arbejdsgiveren tidligst kananmelde fraværet den 23. fraværsdag og senest den 30. fraværsdag. Det skyldeshensynet til, at der ikke bliver brugt ressourcer på at oprette sager i kommunen,hvor den sygemeldte ikke skal have sygedagpenge, fordi der er tale om kortvarigsygdom af mindre end 30 kalenderdages varighed, hvor arbejdsgiveren udbetalerydelsen uden at have krav på refusion.Herefter kan der gå op til 8 dage, før kommunerne modtager oplysningsskemaetfra den sygemeldte. Kommunen skal herefter anmode den sygemeldte om at gå tillægen og anmode lægen om at udarbejde en lægeattest. Endvidere skal kommunenindkalde den sygemeldte til den første opfølgningssamtale. Kommunikationen mel-lem borgeren og kommunen foregår i dag med post.Fra 1. januar 2016 vil sagsgangene blive digitaliseret. Den digitale understøtningvil bidrage til at sikre, at de lægelige oplysninger foreligger til brug for den førsteopfølgningssamtale inden udgangen af 8. fraværsuge. Der vil både før og efter di-gitaliseringen være behov for at sikre, at sagsgangen mellem kommune, borger oglæge tilrettelægges på en måde, så den tid, der er til at indhente oplysninger, forde-les hensigtsmæssigt mellem borger, kommune og læge.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-ler om sagsgange og frister. Bemyndigelsen skal bruges til at fastsætte regler omsagsgange og frister for både kommunens sagsbehandlingsskridt og for, hvornården sygemeldte skal gå til læge. Reglerne skal understøtte og muliggøre, at de re-levante lægelige oplysninger foreligger til brug for den første opfølgningssamtalebåde før og efter, at sagsgangene er fuldt digitalt understøttet.For både at undgå, at den sygemeldte kommer i klemme og mister sygedagpengeneog undgå, at bestemmelsen medfører en unødig administration i kommunerne, villovforslaget blive ændret, således at der ikke er nogen sanktion for den sygemeldteved forsinkelser med lægeattesten.I forbindelse med en evaluering af reformen vil den nye model med lægeattest tilbrug for første opfølgning blive evalueret, herunder om der er behov for at genind-føre en sanktion med henblik på at sikre, at oplysningerne foreligger til brug forden første opfølgningssamtale.Dette indarbejdes i bemærkningerne til lovforslaget.3.3.2 I forhold til udveksling af oplysninger.Datatilsynet anbefaler, at det i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, med hvil-ken hjemmel der sker udveksling af oplysninger til lægen til brug for lægens udar-bejdelse af den obligatoriske lægeattestKommentar:I det omfang arbejdsgiveren eller den sygemeldte alene har angivet ikke-følsommeoplysninger, jf. persondatalovens § 6, kan videregivelse af oplysninger til lægenske uden forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 6, stk. 2, nr. 3 og 6.19

Hvis den sygemeldte eller arbejdsgiveren har angivet helbredsmæssige oplysningereller oplysninger om væsentlige sociale problemer kan videregivelse af oplysningertil lægen ske efter forudgående samtykke fra den sygemeldte, jf. persondatalovens §7, stk. 2, nr. 1, henholdsvis § 8, stk. 2, nr. 1.Dette indarbejdes i bemærkningerne til lovforslaget.3.3.3. Fast track-modelKL, DS, Jobrådgivernes Brancheforening, Krifa, LO og FTF finder det positivt, atder indføres mulighed for, at såvel arbejdsgiver som den sygemeldte kan anmodeom en fast track-løsning. Forsikring og Pension foreslår, at selvstændige også fårmulighed for at anmode om fast track-løsningen.DA og Lederne mener, at det bør fremgå klart af lovforslaget, hvilke byrder fasttrack-ordningen vil pålægge virksomheder.Kræftens Bekæmpelse, KTO, LO og FTF foreslår, at arbejdsgiveren skal have pligttil at informere den sygemeldte, når der anmodes om den tidlige indsats. DA ogLederne mener, at en lønmodtagers arbejdsgiver bør underrettes, når en lønmodta-ger benytter fast track-løsning.DH og DS ønsker præciseret, at arbejdsgiveren kun kan tage kontakt til kommunenfor at anmode om tidlig opfølgning, når den sygemeldte har givet sin accept af det.DA og Lederne mener, at en lønmodtager ikke skal kunne sige nej til at deltage i entidlig indsats, såfremt en arbejdsgiver har valgt at benytte fast track-ordningen. DAog Lederne mener desuden, at virksomheder bør informeres, hvis en lønmodtagerikke deltager i kommunens opfølgning, også selv om der er tale om opfølgningsak-tiviteter, der finder sted i arbejdsgiverperioden.LO og FTF foreslår, at en arbejdsgivers anmodning om en fast track-løsning skalledsages af en skriftlig bekræftelse fra arbejdsgiver om, at formålet er at fastholdeden sygemeldte medarbejder.Kræftens Bekæmpelse, DH og Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet me-ner, at det kan udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem, at en arbejdsgiver, udenom den sygemeldte, kan henvende sig til kommunen om en medarbejders syg-domsprofil. LO og FTF mener, at det nye samarbejde mellem jobcenter og arbejds-giver om en medarbejders sygdomsrisikoprofil kan komme i konflikt med hel-bredsoplysningsloven således, at der kan tilgå arbejdsgiver oplysninger fra jobcen-teret om, hvad medarbejderen fejler.Datatilsynet mener, at en arbejdsgivers oplysning om, hvilke arbejdsfunktioner densygemeldte ikke kan varetage pga. sygdommen, kan være en personfølsom oplys-ning omfattet af persondataloven, og anbefaler derfor, at proceduren med videregi-velse af oplysninger fra arbejdsgiver tilrettelægges, så der med sikkerhed ikke skerbehandling af personfølsomme oplysninger.KL og København, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner mener, at det i fasttrack-sager vil være umuligt at indhente lægeattest inden 2 uger. KL foreslår, at fri-sten for den første samtale i jobcentret i forbindelse med fast track fastsættes til 320

uger, så det bliver realistisk at indhente den sygemeldtes accept af den fremrykkedeindsats og få udarbejdet en lægeattest.København, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner savner en præcisering af, omfast track-ordningen også skal gælde sygemeldte, der ikke opfylder beskæftigelses-kravet på 26 uger. KL foreslår, at en fastholdelsesindsats kan fortsætte, også selv-om det senere viser sig, at den sygemeldte ikke er berettiget til sygedagpenge.Kommentar:Det er frivilligt for arbejdsgiverne at gøre brug af fast track-ordningen, og ordnin-gen pålægger således ikke virksomhederne økonomiske byrder.Det fremgår af aftalen, at den første opfølgningssamtale som udgangspunkt skalafholdes senest 2 uger efter, at kommunen har modtaget en anmodning om ativærksætte en tidlig opfølgning. Der er således mulighed for, at kommunen påbaggrund af en konkret vurdering kan afholde samtalen senere.Jf. forslaget til sygedagpengelovens § 7 d, stk. 3, bliver lønmodtageren orienteretved et underretningsbrev fra Nemrefusion, når en arbejdsgiver anmoder om tidligopfølgning. Lønmodtageren orienteres i brevet også om de oplysninger, arbejdsgi-veren har afgivet.I forbindelse med anmodning om fast track kan arbejdsgiveren, jf. bemærkningernetil § 7 d, stk. 2, svare på tre spørgsmål om:hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommenhvor længe sygdommen har påvirket arbejdethvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes til-standDen digitale løsning, Nemrefusion, hvor arbejdsgiverne skal kunne indgive en an-modning om tidlig opfølgning, skal indrettes således, at arbejdsgiverne vejledes omhvilke oplysninger, det efter gældende regler er tilladt at afgive.Dette indarbejdes i lovforslaget.Af aftalen fremgår det, at virksomheder eller borgere, der ønsker, at kommuneniværksætter en ekstraordinær tidlig indsats, får mulighed for at anmode kommunenom dette i risiko-sager. Når kommunen har modtaget arbejdsgiverens ”Fast-track”-anmodning, bliver den sygemeldte automatisk orienteret om arbejdsgive-rens anmodning. Den sygemeldte skal også spørges om, hvorvidt den sygemeldte erenig i arbejdsgiverens oplysninger eller evt. har bemærkninger til oplysningerne,og om den sygemeldte er indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig ind-sats.3.3.4. Ny visitationsmodel og indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behovfor støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet3.3.4.1. Ny visitationsmodelJobrådgivernes Brancheforening finder det hensigtsmæssigt, at rammen for indsat-sen fastsættes med udgangspunkt i sygemeldingens forventede varighed og den sy-

gemeldtes behov for støtte, og at den virksomhedsnære indsats er overbegrebet forindsatserne. LO og FTF erklærer sig også positive over for den nye visitationsmo-delDA og Lederne er bekymrede for, at den nye visitationskategori 1 medvirker til, atdet bliver ”acceptabelt” at være syg i 8 uger, da kommunerne ikke er forpligtet tilat iværksætte en indsats over for sygemeldte i den kategori.LO og FTF mener, at visitation til kategori 2 og 3 skal ske med inddragelse af læ-ge- og sundhedsfaglige vurderinger af den syges risikoprofil. DA og Lederne me-ner, at arbejdsgiveren bør orienteres, når en sygemeldt visiteres til kategori 2 eller3, hvor sygefraværet forventes at overstige 8 uger.Danske Regioner foreslår, at der gives mulighed for, at kommunerne kan benytteregionens sundhedskoordinatorer til at deltage i visitationsprocessen med henblikpå at opfange de borgere, der har helbredsproblemer, der indebærer risiko for lang-varigt sygefravær.København, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner foreslår, at visitationskatego-ri 2 udvides til at omfatte diffuse og helbredsmæssigt uafklarede sager, så visitati-onskategori 3 alene forbeholdes særligt komplekse problemstillinger, hvor der erbehov for teamets tværfaglige ekspertise.Kommentar:Der indføres en ny visitationsmodel, som understøtter, at kommunens indsats i denenkelte sygedagpengesag matcher den sygemeldtes behov, og at indsatsen målret-tes sygemeldte med behov for støtte til at fastholdes i job.I sager, hvor den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet er intakt, og hvor sy-gemeldingen forventes at være af kort varighed, er der således ingen centrale kravtil kommunens opfølgning. Langt hovedparten af de sygemeldte er fuldt raskmeldteinden for 8 uger.Visitation til kategori 1 sker på bagrund af oplysningsskemaet, når det er forventet,at der vil ske fuld raskmelding inden for de første 8 uger. Visitation til kategori 2og 3 sker i forbindelse med den første opfølgningssamtale, hvor kommunen vil havelægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Ved både kategori2 og kategori 3 sager skal kommunen gå i dialog med sygemeldtes arbejdsgivermed henblik på at understøtte, at den sygemeldte vender hurtigst muligt tilbage ijob, evt. i form af gradvis tilbagevenden.Visitationsmodellen fastlægger, at sygemeldte, som er i risiko for at få et langva-rigt forløb, og som vurderes at have behov for en tværfaglig indsats, skal visiterestil kategori 3, med henblik på at deres sag forelægges rehabiliteringsteamet. I til-fælde, hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom med høj grad af usikkerhed om,hvilken behandling der kan hjælpe, vil der ofte være behov for en helhedsorienteretindsats. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal der ifølge modellen ikke visiteres til ka-tegori 3, idet kategorien er forbeholdt sager, hvor den sygemeldte vurderes at havebehov for tværfaglig indsats. Visitationsmodellen sikrer dermed, at rehabiliterings-teamet kun forelægges sager, hvor der er behov for teamets tværfaglige ekspertise.

Kommunen kan efter aftale med regionen vælge at bruge klinisk funktion til læge-faglig rådgivning i forbindelse med visitationen af sygedagpengemodtagere.3.3.4.2. Jobcenterets indsats i løbende sagerKL og København, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner foreslår, at den fast-satte opfølgningskadence ændres til ”mindst 6 måneder inden for 6 kalendermåne-der, frem for hver 4. uge, så opfølgningen kan lægges på det tidspunkt, hvor det gi-ver mest mening.KL foreslår, at det for kategori 2-sager kommer til at gælde, at jobcentret i denkonkrete sag kan vurdere, om telefonisk opfølgning vil være tilstrækkeligt, og atdet i forhold til kortvarigt sygemeldte ledige overlades til jobcentret at afgøre i denenkelte sag, om indsatsen skal forankres i ledighedsteamet eller sygedagpengetea-met.LO og FTF bemærker, at aftalen med den sygemeldte om den konkrete indsats børvære skriftlig, så der ikke sker misforståelser, når de nuværende skriftlige opfølg-ningsplaner forsvinder med lovændringen.LO og FTF mener, at sygemeldte i kategori 2 skal have ret til tilbud om vejledningog opkvalificering efter kapitel 10 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, samt at sy-gemeldte visiteret til kategori 3 – i lighed med sygemeldte i kategori 2 - bør haveret til kursus i mestring af følger af sygefravær.Kommentar:For at sikre, at kommunen har størst mulighed for at tilpasse indsatsen i takt medudviklingen i den sygemeldtes forløb, skal der i alle sager, hvor sygefraværet for-ventes at overstige 8 uger, følges op hver 4. uge. Opfølgningen kan afholdes tele-fonisk, digitalt eller skriftlig, når den sygemeldte er delvist raskmeldt eller deltageri tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller hvis sygdommen forhin-drer personligt fremmøde.Sygemeldte ledige, der er medlem af en a-kasse, og som forventes at blive rask-meldt inden for 8 uger, skal fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter de sammeregler, som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Kommunensopfølgning over for både ledige og sygemeldte foretages som udgangspunkt i job-centret, men herudover er det op til den enkelte kommune at fastsætte, hvordan deninternt organiserer rammerne for sagsbehandlingen.Kommunen skal i kategori 2 sager, hvor sygemeldingen forventes at overstige 8uger, iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats for at understøtte, at den syge-meldte fastholdes i job. Som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats, el-ler når en arbejdspladsbaseret indsats ikke er mulig, kan kommunen iværksættetilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats, når det kan fremme sygemeldtes arbejdsfastholdelse og hurtigeretilbagevenden i job. Sigtet med de beskrevne rammer er at sikre, at sygemeldte i vi-dest muligt omfang får den mest effektive støtte i form af en arbejdspladsbaseretindsats til at fastholdes i job.

Sygemeldte i kategori 3 skal have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet, somskal tilrettelægge en helhedsorienteret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-/sundheds- og socialområdet. I sager, hvor det vurderes relevant, kankursus i mestring af følger af sygdom indgå i den indsats, teamet anbefaler.Den sygemeldte vil få adgang til aftalen om, hvilken indsats der iværksættes, påMin side på Jobnet, jf. lovforslagets afsnit 2.3.2.2.3.3.4.3. Rehabiliteringsteamet skal behandle komplekse sagerDH og Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet stiller sig positive over for,at personer i kategori 3 allerede efter 4 uger kan få deres sag behandlet i rehabilite-ringsteamet.København, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner foreslår, at kommunerne fårmulighed for selv at lave en konkret vurdering af, hvornår der er behov for at ind-drage rehabiliteringsteamet i kategori 3-sager, frem for at der er en fast frist på 4uger. Kommunerne gør i denne forbindelse opmærksom på, at det kan være van-skeligt at nå at iværksætte en indsats inden for 4 uger, da der skal påregnes forbe-redelse af sagen til rehabiliteringsteamet. Kommunerne bemærker, at det sammegør sig gældende ved iværksættelsen af indsatsen i forbindelse med jobafklarings-forløb. DS finder ligeledes, at fristen på 4 uger er for kort. DH mener, at det skalvære muligt at udsætte fristen i tilfælde, hvor sygdommens omfang berettiger det.København, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner foreslår i lyset af, at rehabili-teringsteamet fremover også skal behandle kategori 3-sager samt sager, hvor densygemeldte overgår til jobafklaringsforløb, at kommunerne får mulighed for at til-passe konstellationen af rehabiliteringsteamet til sagstypen.KL foreslår, at det bør være muligt at genanvende en lægeattest indhentet forud forjobcentrets førte opsamlingssamtale, når en sag forelægges rehabiliteringsteametKL foreslår, at kommunerne selv skal kunne vurdere, hvilke medarbejdere det errelevant at indkalde til de enkelte møder.Kommentar:Det er en grundlæggende forudsætning for opfølgningen i sygedagpengesager, atopfølgningen skal tilrettelægges under hensyntagen til den sygemeldtes helbredssi-tuation.For at sikre en tidlig indsats i kategori sager 3, hvor der er risiko for langvarigtforløb, og hvor der vurderes at være behov for en tværfaglig indsats, skal en sagbehandles i rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter, at der er visiteret til kategori3. Ved forelæggelsen i teamet kan den lægeattest, der er indhentet forud for denførste opfølgningssamtale, som udgangspunkt genanvendes. Det forberedende ar-bejde i forbindelse med forelæggelse af kategori 3-sager i teamet vil således væremindre omfangsrigt, end hvad der ellers gør sig gældende.

I sager, der behandles i rehabiliteringsteamet, skal kommunerne bruge kliniskfunktion til lægefaglig rådgivning, for dermed at sikre, at vurderingen af borgerenshelbredsmæssige problemer sker med fokus på både beskæftigelse og helbred. I øv-rige sager kan kommunen fortsat anvende andet lægefagligt personale.Kravene til teamets sammensætning er valgt for at sikre, at teamet i videst muligtomfang kan afspejle borgerens behov. Kommunerne har mulighed for efter behovat inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for rehabiliteringsteametsarbejde.3.3.5. Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenserGenereltGenerelt er DS, Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, DH, Danske Patienter;Jobrådgivernes Brancheforening, LO og FTF, Diabetesforeningen og Rådet forPsykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet positive overfor retten til at sige nej til be-handling, da det giver større indflydelse og medbestemmelse for den enkelte syge-meldte.Indhold af forsøgetDA og Lederne fremfører, at der er risiko for, at forsøget medvirker til at forlængeperioden på offentlig forsørgelse, og at det er meget bekymrende, at målgruppenforeslås udvidet til også at omfatte personer i ressourceforløb, fleksjob og førtids-pension. Ligeledes skriver DA og Lederne, at det er uklart i lovforslaget, om forsø-get påvirker medarbejdernes forpligtelse efter ansættelsesretlige principper ifht. atmedvirke aktivt til, at helbredelsen sker hurtigst muligt.DS angiver, at forsøgsordningen kan give problemer ifht. sygemeldte, der har me-get lille sygdomserkendelse og angiver, at der for denne gruppe vil være behov forgrundigt motivationsarbejde og arbejde med at øge de sygemeldtes sygdomsforstå-else.Vejen Kommune anfører, at forsøgsordningen bliver svær at administrere i forholdtil sygedagpengeloven.FA mener, at forsøgsordningen kan bidraget til at begrænse den enkelte sygemeld-tes incitament til og fokus på at bidrage til egen helbredelse og dermed vende tilba-ge til arbejdsmarkedet.København, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner mener, at forsøget stridermod princippet om, at borgere mødes med ret og pligt i tilknytning til, at de mod-tager offentlige ydelser og princippet om, at man skal have en væsentlig og varigbegrænsning af arbejdsevnen for at blive tilkendt fleksjob. København, Aalborg,Esbjerg og Randers Kommuner foreslår, at muligheden for at afvise behandlingindskrænkes til visse behandlingsformer, fx operation. Kommunerne ser positivt påforslaget om, at den sygemeldtes sag kan forelægges for klinisk funktion, men fo-reslår at det kombineres med den eksisterende pligt til at medvirke til egen helbre-delse.Ankestyrelsen, Aalborg Kommune og Vejen Kommune angiver, at det bør præcise-res, hvilken behandling, den sygemeldte kan sige nej til, herunder om det gælder25

fysioterapi, genoptræning m.v., som anvendes for, at den sygemeldte kan genvindesin arbejdsevne. I forlængelse heraf ønsker Vejen Kommune en uddybning af be-grebet ’at bidrage til egen helbredelse’ – herunder om fx rygestop og vægttab skalses som behandling eller som en del af at bidrage til egen helbredelse.KL foreslår, at muligheden for at sige nej til behandling kun skal omfatte operatio-ner og medicinsk behandling, og dermed ikke henvisning til træning, fysioterapi,misbrugsbehandling, psykolog m.v.DH angiver, at det ikke fremgår af lovforslaget, om kommunen har pligt til at følgevurderingen fra klinisk funktion, hvis borgeren ønsker at deltage i behandlingen.Danske Regioner skriver, at lovforslaget kan tolkes som om, at en forsinkelse i ud-talelsen fra klinisk funktion kan forsinke et eventuelt ophør af sygedagpenge, og atregionerne dermed har en rolle i forhold til udbetaling af sygedagpenge.BDO spørger, om der er en svarfrist for klinisk funktion i forhold til, at kommunenikke må færdigbehandle sagerne, før klinisk funktion har udtalt sig.Kommentar:Forsøget med ret til at sige nej til behandling skal sikre, at borgeren ikke skal følesig tvunget til at deltage i lægebehandling, som borgeren føler sig utryg ved.Hvis borgeren ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktionanbefaler, får det efter forslaget ikke konsekvenser for borgerens ret til ydelse ellermulighed for at få bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension. Formuleringen”Kommunen må ikke færdigbehandle sagerne, herunder stoppe sygedagpengene,før klinisk funktion har udtalt sig” udgår derfor af bemærkningerne til lovforsla-get.Forsøget omfatter alene lægebehandling i snæver forstand, det vil eksempelvis sigebehandlinger foretaget af en læge, operationer og behandling med lægeordineretmedicin. Eksempler på lægebehandling kan være operation for diskusprolaps, be-handling med antidepressiv medicin og ECT-behandling. Forsøget omfatter ek-sempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren fortsat harpligt til at medvirke til egen helbredelse efter sygdomsforløb. Endvidere omfatterforsøget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog.Hvis klinisk funktion anbefaler en behandling, der ikke er lægelig behandling isnæver forstand, eksempelvis behandling hos en fysioterapeut, får det betydning forborgerens ret til sygedagpenge m.v., hvis borgeren afviser at deltage i den tilbudtebehandling.Dette vil blive præciseret i lovforslaget.Den sundhedsfaglige behandling af borgeren sker som hidtil efter reglerne i sund-hedslovgivningen.

Med forsøget ændres der ikke på den gældende § 21, stk. 1, nr. 3, i lov om syge-dagpenge, hvoraf det fremgår, at retten til sygedagpenge bortfalder, hvis den sy-gemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.Forsøgsperiodens længde og evalueringKL foreslår, at forsøgsperioden fastsættes til et år frem for to år, da det er vigtigt atfølge resultaterne nøje. DA og Lederne mener ligeledes, at forsøget bør følges nøje.DH og LO og FTF mener, at det er uforståeligt, at retten til at sige nej til behand-ling kun gennemføres som et toårigt forsøg, og at ordningen i stedet bør være per-manent.Danske Patienter fremfører, at man i forbindelse med evalueringen af forsøgsord-ningen bør indhente erfaringer fra de sygemeldteKommentar:Aftalen om en reform af sygedagpengeområdet indebærer, at der gennemføres etforsøg med retten til at sige nej til behandling. Længden af forsøgsperioden er fast-sat ud fra det synspunkt, at der skal være tid til at iværksætte forsøget og høstenogle erfaringer inden en evaluering. Forsøget vil i forsøgsperioden blive fulgt nø-je. Forsøget evalueres med henblik på en vurdering af, om ordningen bør gørespermanent.Orientering af arbejdsgiverDA og Lederne mener, at arbejdsgiverne som minimum bør modtage en meddelel-se om, at en medarbejder ikke følger kommunens indsats, hvis dette er tilfældet.Kommentar:Lovforslaget ændrer ikke på sygedagpengelovens § 21, stk. 5, hvorefter en arbejds-giver, der har ret til refusion af sygedagpenge, skal orienteres om det mulige bort-fald af sygedagpenge i de situationer, hvor kommunen partshører lønmodtageren iforbindelse med muligt bortfald af sygedagpengene på grund af undladelse af atmedvirke ved opfølgningen.Bemærkninger til dataoverførsel, dataudveksling m.v.Datatilsynet bemærker, at det i forbindelse med en afgørelse om ressourceforløbs-ydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb ikke står tilsynet klart, hvilke op-lysninger der vil blive videregivet til jobcentret fra klinisk funktion, og med hvil-ken hjemmel behandlingen af oplysninger vil ske, når jobcentret skal indhente envurdering af, om der kan anbefales en anden behandling. Tilsynet finder, at forhol-det bør beskrives nærmere i lovforslaget.Kommentar:Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan myndigheden efter forudgående sam-tykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndighe-der, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundheds-personer i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser,pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige,giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortro-

lige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjour-naler eller udskrifter heraf. Dette er indarbejdet i bemærkningerne til den foreslå-ede § 110 a, stk. 1.Efter retssikkerhedslovens § 11 b gælder, at hvis borgeren ikke medvirker, jf. rets-sikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndighe-den kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagenom hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentesuden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.3.3.6. Orientering til sygemeldte m.fl. om rettigheder i henhold til pensionsaftalem.v.Krifa mener, at det er et godt tiltag, at det foreslås, at der tilvejebringes mulighedfor, at samkøre oplysninger i det fælles datagrundlag med oplysninger fra pensi-onskasser m.v. til brug for orientering af sygemeldte m.fl. om rettigheder i henholdtil pensionsaftale m.v. Krifa mener dog, at det skal være obligatorisk for alle pensi-onskasser m.v. at være med i ordningen.Forsikring & Pension bemærker, at ordlyden af § 4, nr. 10, bør ændres, så der i ste-det for ”pensionskasser m.v.” står ”forsikrings- og pensionsselskaber”, da den fore-slåede løsning ikke kun er relevant for nogle pensionskasser, men også skades- oglivsforsikringsselskaber.Datatilsynet bemærker, at der efter tilsynets opfattelse er behov for at vurdere for-slaget i forhold til databeskyttelsesdirektivets artikel 6, som svarer til persondatalo-vens § 5. Tilsynet fremhæver i den forbindelse kravet om proportionalitet i databe-skyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c.Datatilsynet stiller sig umiddelbart tvivlende overfor, om der er den fornødne pro-portionalitet mellem den ønskede videregivelse af personoplysninger fra pensions-selskaberne og det formål, der er beskrevet i forslaget. Tilsynet anbefaler derfor, atdet overvejes, om formålet ikke kan opnås på anden vis, herunder f.eks. ved, atStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender en generel orientering til densygemeldte om at være opmærksom på eventuelle pensionsordninger.Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering måtte vurdere, at forslaget erforeneligt med persondatalovens § 5 og databeskyttelsesdirektivets artikel 6, finderDatatilsynet, at det af lovforslaget bør følge, med hvilken hjemmel i persondatalo-ven pensionskassernes videregivelse til styrelsen finder sted. Tilsynet skal i denforbindelse pege på, at oplysninger om, hvilket pensionsselskab en person er med-lem af, er en oplysning omfattet af persondatalovens § 6, mens oplysninger ompersonnummer er reguleret i lovens § 11.Hvis der er tale om, at pensionsselskaberne vil skulle videregive følsomme oplys-ninger omfattet af persondatalovens § 7, finder tilsynet, at det bør overvejes, ombehandlingen (som anført i bemærkningerne til lovforslaget) kan finde sted medhjemmel i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, hvorefter der kan ske behandling afpersonoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlæg-ges, gøres gældende eller forsvares. Datatilsynet skal i den sammenhæng bemærke,at tilsynet stiller sig tvivlende overfor, om en sådan behandling kan siges at være

nødvendig, når det samtidig i bemærkningerne anføres, at det skal være frivilligtfor de enkelte pensionsselskaber, om de ønsker at anvende denne mulighed.Kommentar:Der er ikke umiddelbart grundlag for at gøre ordningen obligatorisk, da det vil på-lægge forsikrings- og pensionsselskaber m.v. udgifter, herunder også eventuelleselskaber, der vurderer, at de på anden måde effektivt informerer deres kunder ogmedlemmer om muligheder i forsikringsordninger m.v.Forsikring & Pensions forslag om ændring af ordlyden af § 4, nr. 10, vil blive ind-arbejdet i lovforslaget.Som det fremgår af bemærkningerne, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering,at forslaget lever op til persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet,idet formålet med samkøringen er at sikre, at forsikrings- og pensionsselskabetsm.v. kunder og medlemmer får mulighed for at gøre brug af de muligheder og ret-tigheder, der er tilknyttet den enkelte pensionsordning – og det vurderes, at mangepensionskunder i dag går glip af disse muligheder. Det er Beskæftigelsesministeri-ets vurdering, at formålet ikke kan opnås på anden vis. Blandt andet fordi et gene-relt brev til fx alle sygemeldte ikke tilstrækkelig målrettet kan gøre den pågældendeopmærksom på i hvilken forsikrings- eller pensionsordning, der måtte være en re-levant dækning.Forsikrings- og pensionsselskabernes m.v. videregivelse af oplysninger til Styrel-sen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil alene omfatte cpr. nummer og selskabetsnavn således, at styrelsen kan sende relevante orienteringsbreve, når der er match,jf. beskrivelsen i lovforslagets bemærkninger.Spørgsmålet om videregivelse af personnumre fra forsikrings- og pensionsselska-berne er reguleret af lov om finansiel virksomhed, og det er vurderingen, at denønskede videregivelse af personnumre er forenelig med disse regler. Det er indar-bejdet i bemærkningerne, at det vurderes, at forsikrings- eller pensionsselskaber-nes videregivelse af disse kundeoplysninger kan ske i overensstemmelse med § 117i lov om finansiel virksomhed.Der er således ikke tale om, at forsikrings- eller pensionsselskaber skal videregiveoplysninger omfattet af persondatalovens § 7.3.4. Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsreglerfor lønmodtagere3.4.1. Baggrunden for forslagetATP anfører i deres høringssvar en række opmærksomhedspunkter i forhold til af-talen mellem forligsparterne om, at udbetalingen af barselsdagpenge, så vidt muligtefter samme model som sygedagpenge, skal kunne ske via oplysningerne i ind-komstregistret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav og ved beregning af bar-selsdagpenge.Kommentar:Udmøntning af aftalens intention om, at barselsdagpenge fremover skal digitalise-res, så opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af satsen kan opgøres via29

indkomstregisteret, sker ikke ved dette lovforslag, men forventes at komme i et sær-skilt lovforslag i næste folketingssamling. Ved udmøntningen skal der blandt tageshøjde for de særlige forhold, der gør sig gældende på barselområdet, herunderblandt andet administrationen af barselsudligningsordningen.3.4.2. Nyt beskæftigelseskrav for lønmodtagere i aktuel beskæftigelseDA og Lederne konstaterer, at lovforslaget desværre ikke harmoniserer beskæfti-gelseskravet overfor arbejdsgiveren på 8 uger og så beskæftigelseskravet på 26uger over kommunen.Med forslaget lægges der ikke op til at ændre på, hvem der anses for lønmodtager,sygedagpengesatser eller på hvor mange timer den enkelte sygemeldte kan få udbe-talt sygedagpenge under sygdom.Arbejdsgiverne forudsætter, at et nyt beskæftigelseskrav ikke ændrer på arbejdsgi-vernes afledte muligheder for at få refusion for sygedagpenge eller for ressource-forløbsydelse for lønmodtagere, der modtager løn under sygdom.Det fremgår, at der vil være et mindre antal sager, der ikke vil være omfattet af di-gitaliseringen. Så vidt oplyst af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skaldisse virksomheder, herunder rederier med folk på søen, ikke omfattes af digitalise-ringen og skal derfor fortsætte med at indberette på sædvanlig vis og ud fra de kravtil indberetning, der er gældende i dag.DA og Lederne udleder, at perioder med en arbejdskonflikt tæller med som ”døde”perioder, så perioden ikke påvirker lønmodtagerens eller arbejdsgiverens afledte rettil at modtage sygedagpenge.DA og Lederne ønsker oplyst, hvordan perioder med ydelse under jobafklarings-forløb indgår i opgørelsen af beskæftigelseskravet.Kommentar:Det er målsætningen med digitaliseringen af beskæftigelseskravet, at de sammepersongrupper så vidt muligt vil opnå ret til sygedagpenge som efter gældende reg-ler.En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget tilat få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til frakommunen vedrørende samme arbejdsforhold. Forslaget om digitalisering af be-skæftigelseskravet ændrer ikke på dette.For så vidt angår perioder med jobafklaringsforløb, så kan disse alene medregnestil opfyldelse af timer i beskæftigelseskravet, såfremt en arbejdsgiver udbetaler løntil lønmodtageren under jobafklaringsforløbet.Dansk Journalistforbund oplyser, at man gennem de seneste år har rejst en rækkeproblemstillinger overfor Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesministerietomkring sygedagpenge for forbundets ikke-fastansatte medlemmer (freelancere,selvstændige, løstansatte med flere arbejdsgivere og projektansatte). Da lovforsla-get ikke retter op på de tidligere rejste problemstillinger, henviser Dansk Journalist-forbund til case-beskrivelserne i den tidligere korrespondance.30

Dansk Artist Forbund anfører, at generelt indebærer nyt beskæftigelseskrav om, atlønmodtageren skal være i dokumenterbar aktuel beskæftigelse på tidspunktet forsygemeldingen, en forringelse for gruppen af løsarbejdere, freelancere, kunstnere,vikarer mv. På det danske arbejdsmarked er der en gruppe erhvervsaktive skatte-borgere, som har stor grad af tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtagere,uanset de hverken er ledige eller fastansatte på tidspunktet for sygdomsindtræden.Uagtet at udviklingen de senere år har været, grundet en afgørelse fra Ankestyrel-sen, at kommunerne kræver at en lønmodtager-freelancer skal have en aktuel ar-bejdsgiver, der kan sygemelde, så er det aktuelle forslag yderligere en cementeringaf, at man beklageligvis ikke ønsker at medvirke til at forbedre forsikringsmulighe-derne for denne gruppe.Det skal desuden bemærkes, at selvom en borger, hvis arbejdsliv består af en kom-bination af flere ansættelser, måtte være i et aktuelt ansættelsesforhold på førstesygedag, er det langt fra givet at arbejdsgiveren eller arbejdsgiverne vil påtage sigen sygemelding/arbejdsgiverperiode. Dansk Artist Forbund foreslår derfor, at”skuffeblanketten” fortsat vil finde anvendelse i de tilfælde.Dansk Journalistforbund oplyser, at man tilslutter sig bemærkningen fra Dansk Ar-tist Forbund.I forbindelse med den kommende sygedagpengemodel var det Det Faglige Husforhåbning, at vikarerne- og løsarbejderens ret til sygedagpenge ville blive bedre.Det Faglige Hus ser, at det nuværende regelsæt ikke bliver ændret, og gør opmærk-som på, at vikarer udfører en vigtig samfundsmæssig opgave, og at de er med til atgøre det danske arbejdsmarked mere fleksibelt. Det er derfor uforståeligt, at vikarerog løsarbejdere skal have så svært ved at opnå ret til sygedagpenge. Det FagligeHus er af den opfattelse, bl.a. på baggrund af vores erfaringer hermed, at kommu-nerne også er i tvivl om disse målgruppers ret til sygedagpenge. På side 49 i lov-forslaget fremgår, at Ankestyrelsen ikke har taget endelig stilling til flere konkreteproblemstillinger herom. Det undrer derfor, at I ikke har benyttet denne lejlighed tilat indførelse af klare regler herom, da mange i denne målgruppe risikere at stå heltuden forsørgelse ved evt. sygemelding.Krifa ser ændringen af beskæftigelseskravet som en positiv ændring, da det vil gøredet lettere for tilkaldevikarer og andre løsarbejdere at opnå ret til sygedagpenge,fordi der ikke længere stilles krav om, at tilknytningen til arbejdsmarkedet skal væ-re uafbrudt i 6 måneders perioden.Kommentar:Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme persongrupper så vidt mu-ligt vil opnå ret til sygedagpenge som efter gældende regler og med den sammeudbetaling.Med forslaget ændres der ikke på, hvem der skal anses for lønmodtagere henholds-vis for selvstændige, på de eksisterende sygedagpengesatser eller på, for hvormange timer, den enkelte sygemeldte kan få udbetalt sygedagpenge under sygdom.Endvidere ændres ikke på hvem der har pligten til at anmelde sygefraværet tilkommunen og frister herfor.31

KTO anfører, at den foreslåede ændring af beskæftigelseskravet konkret vil betyde,at en ansat som fx arbejder 8 timer om ugen i 13 uger, hvorefter den pågældendeopnår fuldtidsbeskæftigelse vil kunne komme i en situation, hvor pågældende ikkehar ret til sygedagpenge. KTO skal i den forbindelse henlede opmærksomheden pålov om deltid og deltidsdirektivet, hvoraf det følger, at deltidsansatte ikke må be-handles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udeluk-kende fordi de arbejder på deltid.Kommentar:Deltidsdirektivet og den danske deltidslov er en regulering af et ansættelsesfor-hold, altså forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager ansat på deltid.Forslaget om ændring af sygedagpengelovens § 32, stk. 1, angår retten til syge-dagpenge fra kommunen og angår således ikke det retsforhold, der reguleres afdeltidsdirektivet eller den danske implementeringslov.3.4.3. Beregning af sygedagpengesatsen for lønmodtagere med ret til sygedagpen-ge fra kommunenDA og Lederne anfører, at hovedreglen fremover bliver, at sygedagpenge er bereg-net på baggrund af oplysninger fra arbejdsgiveren om det arbejde, der ville værepræsteret og den løn, der er oppebåret forud for fravær med sygdom. Så vidt forstå-et på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, så ændrer forslaget ikke på reg-lerne for den sygedagpengesats, som arbejdsgivere er forpligtede til at udbetale.Arbejdsgiveren skal fortsat anvende timer og lønsatser i den uge, hvor lønmodtage-ren har sygefravær.Kommentar:Den gældende sygedagpengelovs § 47 om beregning af sygedagpenge til en løn-modtager gælder både i forhold til beregning af sygedagpenge fra arbejdsgiveren,og i forhold til beregning af sygedagpenge fra kommunen.Forslaget til ny beregningsregel i § 47 om beregning af sygedagpenge til en løn-modtager, hvorefter timefortjenesten opgøres på baggrund som et gennemsnit overde seneste 3 måneder, er således alene tiltænkt at gælde i forhold til beregningenaf sygedagpenge til en lønmodtager fra kommunen.Som konsekvens heraf vil det ligeledes komme til at gælde i forhold til arbejdsgive-rens ret til refusion, idet denne er afledet af lønmodtagerens ret til sygedagpengefra kommunen. Det gælder både ved den almindelige ret til refusion efter udløbetaf arbejdsgiverperioden, ved refusion som følge af en sygedagpengeforsikring forprivate arbejdsgivere efter § 55 eller en § 56-aftale. Endelig vil det få betydning iforhold til den særlige situation i § 31, stk. 2, hvor kommunen udbetaler de reste-rende sygedagpenge i arbejdsgiverperioden.Det betyder, at beregningen af sygedagpenge til lønmodtageren fra arbejdsgiveren,vil fortsat være den timefortjeneste som lønmodtager ville have været berettiget tilunder sygefraværet hos den pågældende arbejdsgiver. Der foretages således ingenændring i forhold til den nugældende beregning.

Dette er præciseret i § 47, stk. 1, og i bemærkningerne til bestemmelsen. Endvidereer der indsat bestemmelser der præcisere dette i henholdsvis § 31, stk. 2, § 55 og §56 i sygedagpengeloven.DA og Lederne finder, at § 47, stk. 1 er lidt uklart formuleret. Der skelnes mellem”opnået i aktuelle ansættelsesforhold” i første punktum og så ”dog kun på grundlagaf indtjening hos den pågældende arbejdsgiver”. Hvori består forskellen?Hvis en lønmodtager skifter arbejdsgiver, så udleder DA og Lederne, at sygedag-pengesatsen alene kommer til at tager udgangspunkt i aflønning fra aktuel arbejds-giver i forbindelse med satsberegning. Dvs. har en medarbejder været ansat i f.eks.7 uger eller 9 uger vil beregningen være baseret på data for perioden på 7 eller 9uger. Arbejdsgiverens refusion vil derfor også afspejle dette. Såfremt det forholdersig anderledes, bedes det oplyst.Kommentar:Formuleringen ”opnået i aktuelle ansættelsesforhold” dækker over, at der ved be-regningen af sygedagpenge til en lønmodtager fra kommunen kan være situationer,hvor lønmodtageren har flere aktuelle arbejdsgivere. Ved opgørelsen af refusionentil en arbejdsgiver vil det dog alene være den gennemsnitlige timefortjeneste i deseneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag hos den pågæl-dende arbejdsgiver, som vil blive lagt til grund.En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefraværet fra arbejdet, er berettiget tilat få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til frakommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende tilden udbetalte løn for samme tidsrum.DA og Lederne ønsker oplyst, at i det tilfælde, en lønmodtager er helt nyansat ogf.eks. bliver syg på 3. arbejdsdag, hvordan vil beregningen af sygedagpengesatsenså foregå?I det tilfælde, hvor en lønmodtager under en ansættelse hos en arbejdsgiver skifter”status” fra f.eks. elev til faglært medarbejder og derfor i ansættelsen herefter op-pebærer en anden løn. Hvordan vil beregningen komme til at foregå? Det kan f.eks.også være en person, der starter som 17-årig og fylder 18 år i ansættelsen, og korttid efter det fyldte 18 år bliver syg.Såfremt at det digitale system i disse tilfælde går 3 måneder bagud, kan der værevæsentlige forskelle i lønningerne. I det tilfælde, at en arbejdsgiver fortsætter medat udbetale løn efter arbejdsgiverperioden, vil arbejdsgiveren miste refusion i for-hold til den reelle lønudgift.DA og Lederne finder, at hvis digitaliseringen ikke tager højde for, f.eks. sådannesituationer, så skal der findes en løsning her på, inden loven træder i kraft. Det kanf.eks. være ved, at arbejdsgiveren allerede ved anmeldelsen af sygefraværet kan fo-retage en anmærkning. På den måde slipper arbejdsgiveren efterfølgende for at ori-entere om dette, hvis og når den forkerte refusion modtages.DA og Lederne vil gerne inddrages i arbejdet omkring reglerne, der skal fastsættesmed hjemmel i § 47, stk. 2.33

DA og Lederne ønsker oplyst, hvilke omkostninger forslaget pålægger virksomhe-der i form af tabt refusion.Kommentar:Med den nye beregning af sygedagpenge til lønmodtager fra kommunen på grund-lag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som løn-modtageren i gennemsnit har opnået hos arbejdsgiveren i de seneste 3 afsluttedekalendermåneder, vil refusionen til arbejdsgiveren blive beregnet på baggrund afansættelsen hos arbejdsgiveren. Er der ændring i timefortjenesten i løbet af de 3kalendermåneder, vil dette afspejle sig i timefortjeneste og dermed i refusionen.Er der tale om en nyansat lønmodtager, som fx bliver syg på 3. arbejdsdag, oghvor der derfor ikke er indberettet data i indkomstregisteret, vil der blive fastsatregler om, at den aktuelle aftalte timefortjeneste skal lægges til grund ved bereg-ningen.Der vil som altovervejende hovedregel kun ske omberegning i forbindelse medsatsregulering af sygedagpengene ved årsskiftet efter reglerne i sygedagpengelo-vens § 64. Med hjemmel i § 47, stk. 2, vil der blive fastsat regler om omberegning ihelt særlige tilfælde, fx i forbindelse med en større lønstigning som følge af, at densygemeldte overgår fra ungarbejderløn til voksenløn ved sin 18 års fødselsdag.Ordinære årlige lønstigninger vil som altovervejende hovedregel ikke medføre om-beregning.Ændringen af beregningsgrundlaget vurderes at påvirke få sygedagpengeudbeta-linger.Udkast til bekendtgørelse, som udmønter § 47, stk. 2, vil blive sendt i høring somnormalt.DA og Lederne ønsker oplyst, hvad der sker i det tilfælde, at en arbejdsgiver harfejl i sine indberetninger, f.eks. løntimer eller løn til eIndkomst og dermed får ud-regnet en forkert sats eller opgørelse af beskæftigelseskravet? Hvilke rettighederhar virksomheden til at kræve ”en genberegning” af satsen og af, hvorvidt beskæf-tigelseskravet er opfyldt? Hvem er ansvarlig for rettelser af det indberettede, hvisikke det er den aktuelle virksomhed, der er skyld i fejlindberetningerne?Kommentar:Det er virksomhedernes pligt at sikre, at data i indkomstregistret er indberettetkorrekt.Hvis det fx i forbindelse med kommunens sagsbehandling konstateres, at der er op-givet et forkert antal løntimer, er kommunen forpligtet til at meddele fejlen til ind-komstregisteret (SKAT), jf. § 4 i lov om et indkomstregister.I det omfang kommunen har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efterkontakt til arbejdsgiveren, kan kommunen lægge disse oplysninger til grund vedopgørelsen af beskæftigelseskravet. Kommunen skal i denne situation ikke afvente,at oplysningerne i indkomstregisteret er korrigeret i overensstemmelse med gæl-dende regler herom.34

DA og Lederne anfører, at fastholdelse af, at oplysninger om arbejdstid skal ind-hentes ved, at arbejdsgiveren afgiver oplysninger i forbindelse med anmeldelse afsygefravær, er en unødvendig administrativ byrde, som det var forventet blev af-skaffes ved den elektroniske løsning. Arbejdsgiveren bør alene angive de timer,medarbejderen har været syg i en given periode.Af indkomstregistret fremgår det allerede i dag, hvor mange timer lønmodtagerenarbejder. Disse timer indikerer således arbejdstiden i den periode, der er brugt somberegningsgrundlag.DA og Lederne ønsker at få belyst, i hvilken udstrækning indtastningen belastervirksomhederne økonomisk, herunder om der forelægger en AMVAB måling.Kommentar:Det vil ikke være muligt via indkomstregistret at opgøre antallet af lønmodtagerenstimer med fravær på grund af sygdom, idet der ikke i registeret er angivelse af ar-bejdstid på enkelte dage. Endvidere fremgår ikke af registeret, i hvilket omfang deri de løntimer, som arbejdsgiveren har indberettet, har været fravær på grund afsygdom. Derfor vil det være nødvendigt, at arbejdsgiver – ligesom det er tilfældet idag – i forbindelse med anmeldelse af sygefraværet indberetter den ugentlige ar-bejdstid fordelt på dage. Endvidere skal arbejdsgiveren i forbindelse med ansøg-ningen om refusion, på tro og love angive antallet af timer, som lønmodtageren hargenoptaget arbejdet under fraværet.Der pålægges med forslaget ikke arbejdsgiverne yderligere pligt til at indberettetimer. Der er således ikke tale om en yderligere økonomisk byrde for arbejdsgiver-ne. På baggrund af AMVAB måling af sygedagpengeloven er arbejdsgiverens byr-de ved afgivelse af oplysninger om timetal beregnet til ca. 5,6 mio. kr.DA og Lederne foreslår, at arbejdsgiveren ikke ”præsenteres" for den elektroniskberegnede sats, medmindre, der er tale om en beregning, der betyder, at arbejdsgi-veren ikke vil kunne opnå fuld refusion. Der skal alene indikeres for, at maks. eropnået. Dette er for at undgå, at arbejdsgivere føler sig forpligtet til at bruge unød-vendig tid på en efterberegning, som kræver, at virksomheden skal fremfinde op-lysninger tilbage i tiden. Det vil være en ny og unødvendig og manuel byrde. Al-ternativt skal der alene angives et samlet ugentligt timeantal.Kommentar:Forslaget vil blive medtaget i det videre arbejde med tilpasning af blandt andet dendigitale løsning Nemrefusion som følge af digitaliseringen af beregningen af syge-dagpenge til lønmodtageren fra kommunen.Der lægges op til, at lønnen, der indgår i beregningen og som hentes fra eIndkomst,følger de gældende regler og udgøres af timefortjenesten (grundløn, sædvanlige til-læg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag og ATP-bidrag) og arbejdsmarkedsbidrag. DA og Lederne vil gerne have oplyst om dennesats svarer til lønrubrik 200 i eIndkomst, fradraget rubrik 201, 248 og 249, som erblevet udviklet iht. aftale med Finansministeriet netop til brug for sådanne fremti-dige administrative lettelser?

Kommentar:De nøjagtige felter, som skal anvendes i indkomstregistret ved opgørelsen af time-fortjenesten, vil blive afdækket i det videre arbejde.DS anfører, at forslaget om, at den beregnede timefortjeneste anvendes under helesygefraværs perioden er positiv, idet det vil medføre mindre bureaukrati ift. indbe-retning om eventuelle ændringer i lønnens størrelse.DS anfører endvidere, at der allerede i dag er udfordringer forbundet med jobcen-trenes beregning af ydelser ud fra oplysninger fra e-indkomstregistre, idet e-indkomst oftest først opdateres nogle dage ind i den efterfølgende måned. Det be-tyder, at jobcentrets ydelsesafdelinger enten ikke kan anvende oplysninger fra e-indkomst, hvis udbetalingerne skal foreligge den 1. i måneden, eller at jobcentretskal lave to beregninger – en midlertidig inden den 1. og et tjek ud fra e-indkomstsenere på måneden. Det vil være spild af medarbejdernes ressourcer.Kommentar:Beregningen af timefortjenesten skal efter forslaget ske på baggrund af lønoplys-ninger i indkomstregistret de 3 afsluttede kalendermåneder forud for første syge-fraværsdag. Har lønmodtageren fx første sygefraværsdag den 15. april 2015, vil derelevante 3 afsluttede kalendermåneder være januar, februar og marts 2015. Der-for ses det nævnte problem ikke at eksistere i denne forbindelse, idet de relevanteoplysninger i indkomstregistret vil være tilgængelige på tidspunktet, hvor bereg-ningen skal foretages i kommunen.Dansk Artist Forbund anfører, at for at beregning af sygedagpengesats og opgørel-sen af beskæftigelseskravet kan ske korrekt, forudsætter det, at arbejdsgivernesindberetninger til indkomstregistret rent faktisk sker, at de sker til tiden og samtidiger korrekte. Freelancere m.fl., med mange skiftende ansættelser, oplever ofte at det-te ikke er tilfældet. Fejl kan være sket i flere allerede afsluttede ansættelsesforhold,hvor lønmodtageren ikke længere er ansat, hvorfor arbejdsgiveren ikke har nogetincitament til at rette en indberetning, da refusion ikke er aktuel. Dansk Artist For-bund foreslår, at der gives mulighed for, at lønmodtagerens egen dokumentationlægges til grund i disse tilfælde.Brugen af indkomstregistret til beregning af sygedagpengesats samt opgørelse afbeskæftigelseskrav sikrer en klar afgræsning mellem lønmodtagerbeskæftigelse ogarbejde som selvstændig erhvervsdrivende. Dansk Artist Forbund foreslå derfor, atdet præciseres, at B-indkomst, hvoraf der svares AM-bidrag, omregnes til brug forhhv. opgørelse af beskæftigelseskrav samt beregning af sats, som det sker i dag-pengesystemet i dag. Det skal i den forbindelse nævnes, at efter gældende reglermå musikere, som er i et ansættelsesforhold, modtage honorar for arbejde sammested i op til 3 dage, mens artister i ansættelsesforhold kan modtage B-indkomstubegrænset.Dansk Journalistforbund oplyser, at man tilslutter sig bemærkningen fra Dansk Ar-tist Forbund.Kommentar:Såfremt beskæftigelseskravet ikke er opfyldt ud fra oplysningerne fra indkomstregi-stret og Feriekonto, skal kommunen, inden der træffes afgørelse om, at der ikke er36

ret til sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, ret-te henvendelse til lønmodtageren for at få oplyst, om lønmodtageren er enig ellerhar supplerende oplysninger om arbejde som selvstændig erhvervsdrivende i peri-oden, udenlandsk indkomst m.v.Kan lønmodtageren dokumentere, at der mangler eller oplysninger i indkomstregi-stret er forkerte, skal kommunen lægge de korrekte dokumenterede oplysninger tilgrund ved afgørelsen.Med lovforslaget ændres som udgangspunkt ikke på opgørelse af timefortjenesten iforhold til gældende regler. Det betyder, at B-indkomst, som er indtjent i et løn-modtagerforhold i arbejdsretlig forstand, også fremover vil være at anse for løn-indtægt, og kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet og beregningenaf timefortjenesten for lønmodtagere.3.4.4. Udvidet adgang til videregivelse af oplysninger om feriegodtgørelseDatatilsynet bemærker, at der med lovforslagets § 7, nr. 1, ændres i lov om ferie §43 c, stk. 1, hvorefter der etableres hjemmel til, at FerieKonto kan videregive op-lysninger om ferier til brug for administration af regler. Tilsynet bemærker, at detikke umiddelbart står tilsynet klart, hvilke oplysninger der vil blive videregivet tilbrug for administration, og med hvilken hjemmel behandlingen af oplysninger vilske. Tilsynet finder at dette bør beskrives nærmere.Kommentar:Behandling af oplysninger fra FerieKonto kan ske med hjemmel i persondatalovens§ 6, stk. 1, nr. 6. Dette er indarbejdet i bemærkningerne til den foreslåede § 7, stk.1.Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.5.2, at Ferie-Konto kan videregive oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse,tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge samt udbetalin-ger af feriepenge til brug for administration af regler.DA og Lederne bemærker angående udvekslingen af data fra FerieKonto, at det ik-ke er korrekt, at de arbejdsgivere, der ikke benytter FerieKonto, alene videregiveroplysninger om ”udbetalingsanmodninger”. Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister(ACF) udveksler som minimum datoen for første feriedag, seneste restsaldo, og ihvilken lønperiode en given lønmodtager har fået udbetalt sine nettoferiepenge.Det betyder, at de oplysninger, der videregives fra ACF, vil være udbetalt, når deindberettes til FeriePenge.dk.Kommentar:Styrelsen har taget DA og Ledernes bemærkninger til efterretning, og som følgeheraf er bemærkningerne til den foreslåede § 7 blevet justeret3.5. Arbejdsløshedsdagpenge under sygdom3.5.1. Generelle betragtninger og afgrænsning af ledige på nedsat tidLO og FTF bakker op om forslaget og kvittere for den regelforenkling og afbu-reaukratisering, som forslaget lægger op til.

LO og FTF peger dog på, at det synes uklart, hvorledes delvis beskæftigede er stil-let under de første 14 dages sygdom. Skal disse have hjælp fra kommunen. Af-grænsningen til vikarer bør præciseres, herunder hvad der skal ske med dem. Derer bekymring for, at modellen kan blive kompliceret for deltidsbeskæftigede.AK-Samvirke støtter forslaget om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge til ledigeunder de første 14 dages sygdom. AK-Samvirke har ingen bemærkninger til selvelovforslaget, men ønsker at blive inddraget, når de administrative regler skal ud-møntes.Frie Funktionærer støtter ligeledes forslaget om, at a-kasserne udbetaler arbejds-løshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Dermed smidiggøres processenved kortvarig sygdom uden kommunens inddragelse. Det er ligeledes positivt, atG-dagsreglerne og reglerne om skattefri præmie ikke påvirkes af forslaget.Frie Funktionærer anbefaler, at formuleringen ”nedsat tid” i forslaget til § 62, stk.3, ændres til ”fast nedsat tid”. Dermed vil personer, som er ansat fra dag til dag,have ret til dagpenge under de første 14 dages sygdom. Forslaget begrundes med,at a-kassen først ved udbetalingsperiodens afslutning får oplysninger om beskæfti-gelsessituationen i den uge, hvor sygdommen indtræder.Dansk Artistforbund peger på, at retten til dagpenge under de første 14 dages syg-dom kræver, at den ledige ikke arbejder på nedsat tid. Dette er en særlig udfor-dring/usikkerhed for artisterne.Dansk Journalistforbund oplyser, at man tilslutter sig bemærkningen fra Dansk Ar-tist Forbund.Krifa henviser til, at de gældende regler om lediges overgang til sygedagpenge erbesværlige for medlemmet, a-kasserne og kommuner. Krifa støtter derfor forslaget,der vil medfører store administrative besparelser i kommuner og a-kasse samt væreen lettelse for den ledige.Krifa støtter, at retten til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdomalene gælder fuldt ledige.Kommentar:Der er i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 4-7 nærmere redegjortfor baggrunden for, hvorfor der ikke skal udbetales dagpenge under de første 14dages sygdom i forbindelse med modtagelse af supplerende dagpenge. Baggrundener primært, at der er et kontrolproblem i forhold til at undersøge, om den syge le-dige har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren.Ledige, der modtager supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse iforbindelse med sygdom, vil ikke nødvendigvis have kendskab til, i hvilket omfangde har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse un-der sygdom på grund af manglende kendskab til de ansættelsesretlige regler omløn under sygdom eller reglerne om sygedagpenge under sygdom.Dette åbner mulighed for, at det enkelte medlem uforvarende kan blive bragt i ensituation, hvor dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales uberettiget.

Efter gældende regler er der ret til sygedagpenge fra kommunen i de situationer,hvor personen ikke har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra arbejdsgi-veren. Kommunen foretager inden udbetaling en vurdering af, om det er korrekt, atpågældende ikke har ret til løn under sygdom eller ret til sygedagpenge fra ar-bejdsgiveren. Herved sikres, at der ikke uberettiget udbetales sygedagpenge.Kontrolproblemet vil være vanskeligt at håndtere i disse situationer, hvis pågæl-dende skal have ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig ar-bejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, og der vil være risiko for, atden ledige uforvarende bringes i den ovenfor nævnte situation, hvor der afgivesukorrekte oplysninger til a-kassen.Personer, som påbegynder eller afslutter et beskæftigelsesforhold i den uge, hvorsygdom indtræder, og som er fuldt ledige den dag, de bliver syge, vil have ret tildagpenge under de første 14 dages sygdom.En person, som løbende får udbetalt dagpenge kombineret med arbejde på (fast)nedsat tid eller med et varierende ugentligt timetal, vil derimod - som efter gæl-dende regler - skulle modtage sygedagpenge.Der vil med hjemmel i forslaget til § 63, stk. 7, jf. lovforslagets § 5, nr. 12, blivefastsat nærmere regler om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid særligt i forholdtil personer, som er ansat fra dag til dag.Arbejdsmarkedets parter vil på sædvanligvis blive inddraget i arbejdet med ud-møntningen af de administrative regler.3.5.2. Forbrug af dagpengeperioden og forlængelse af referenceperiodenKrifa foreslår, at reglerne om medregning af perioder med sygdom i forbrug afdagpengeperioden herunder forlængelse af ydelsesperioden følger de gældenderegler.Kommentar:Det er i forslagets § 5, nr. 3, foreslået, at perioder med arbejdsløshedsdagpengeunder de første 14 dages sygdom medregnes i opgørelsen af perioder på op til 6uger med sygedagpenge forbrug af dagpengeperioden, og at perioder herudoverforlænger referenceperioden (døde perioder). Dermed sikres, at perioder med syg-dom i 6 ugers perioden, uanset om der udbetales ydelser i arbejdsløshedskassen el-ler via kommunen – kan sammenlægges til én periode.3.5.3. Graviditetsbetinget sygdomDansk Artistforbund mener, at det bør afklares, hvorvidt graviditetsbetinget syg-dom er omfattet af forslaget.LO og FTF bemærker, at a-kasserne med de nuværende registreringsmuligheder iBeskæftigelsesministeriets fælles datagrundlag risikerer at udbetale arbejdsløs-hedsdagpenge under de første 14 dage af et graviditetsbetinget sygefravær efterbarselsloven.

Kommentar:Ydelse under graviditetsbetinget sygdom udbetales efter reglerne i barselsloven,som administreres af Udbetaling Danmark. I forbindelse med sygemeldingen vildet sjældent være afklaret, om sygdommen skyldes graviditeten eller andre årsa-ger. Dette afklares typisk først senere. Det vil derfor være a-kassen, som udbetalerydelse under de første 14 dages sygdom. Viser det sig efterfølgende, at sygdommenskyldes graviditeten, må udbetalingen herefter overgå til udbetaling Danmark, somvurderer tidspunktet for udbetaling af barseldagpenge under graviditetsbetingetsygdom. Hvis der i den forbindelse evt. bliver tale om, at pågældende for periodenbåde har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdomog efterfølgende får udbetalt barseldagpenge for samme periode, kan der være etspørgsmål om tilbagebetaling af ydelsen fra a-kassen. Dette afgøres efter de al-mindelige regler.3.5.4. Den lediges sygemeldingDansk Artistforbund peger på, at den ledige på første sygedag skal sygemelde sigtil a-kassen. Det anføres, at der tilsyneladende dermed genindføres regler om, atsygemelding kun kan ske til a-kassen/jobcenteret. Det foreslås, at den ledige fortsatkun skal sygemelde sig på jobnet.dk. på første sygedag.Kommentar:Der fremgår følgende af de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.5. ”I overens-stemmelse med de gældende regler i lov om sygedagpenge vil medlemmet ogsåfremover skulle melde sig syg til arbejdsløshedskassen efter lov om arbejdsløsheds-forsikring m.v.Sygemeldingen kan fortsat ske til arbejdsløshedskassen ved, at medlemmet entenforetager registrering af sygdom på ”Min Side” på Jobnet eller kontakter jobcen-teret eller arbejdsløshedskassen. Sygemeldingen vil herefter – på samme måde somi dag – blive registreret i det fælles datagrundlag.”.3.5.5. Sammenfald mellem sygemelding og første ledighedsdagKL anbefaler, at ledige, der bliver sygemeldt på 1. ledighedsdag, og som ikke harmeldt sig ledige i a-kassen, melder sig ledig og sygemelder sig til a-kassen. Hervedundgår kommunerne at skulle undersøge, om der ville være dagpengeret samt be-regne dagpengebeløbets størrelse.Dansk Artistforbund ønsker, at det bliver præciseret, hvordan sygemelding skal fo-regå, når første ledighedsdag og første sygedag er sammenfaldende. Dansk Artist-forbund finder, at lovforslagets nye beskæftigelseskrav kan få den konsekvens, atlønmodtagere, der bliver syge på første ledighedsdag risikerer at stå uden ret tilhverken sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages syg-dom.Dansk Journalistforbund oplyser, at man tilslutter sig bemærkningen fra Dansk Ar-tist Forbund.Kommentar:Der fremgår følgende af de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3.2.2: ”Det fremgåraf gældende sygedagpengelovs § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, at en lønmodtager, som ikke40

er i aktuel beskæftigelse på første fraværsdag, vil kunne opnå ret til sygedagpenge,hvis pågældende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig ar-bejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En lønmodtager, derførst efter sygdommens indtræden bliver berettiget til arbejdsløshedsdagpenge el-ler midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har ret til sygedagpenge fra denne dato, jf.sygedagpengelovens § 33, nr. 3.Ankestyrelsen har truffet nogle principafgørelser, der nærmere fastslår, hvad detvil sige, at en person ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvispågældende ikke var blevet syg.Bl.a. har Ankestyrelsen fastslået, at en person, der er fuldtidsmedlem af en arbejds-løshedskasse, men som arbejdede på deltid, og som ikke havde tilmeldt sig jobcen-tret for at få supplerende arbejdsløshedsdagpenge måtte vurderes at have frasagtsig retten til supplerende arbejdsløshedsdagpenge og derfor ikke opfyldte beskæfti-gelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2. I den forbindelse lagde Anke-styrelsen vægt på, at anvendelsen af bestemmelsen kræver, at arbejdstageren stårtil rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt arbejdssøgende. Ankestyrelsen har li-geledes i en konkret sag fastslået, at en person, der blev syg på anden ledighedsdagog ikke forinden havde meldt sig ledig i jobcentret, ikke opfyldte beskæftigelseskra-vet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2.Spørgsmålet om et fuldtidsforsikret medlem, der bliver syg i umiddelbar forlængel-se af et arbejdsforhold og ikke har nået at melde sig ledig i jobcentret på første sy-gedag, fordi sygdommen indtræder aftenen før/samme morgen eller på første le-dighedsdag, er der endnu ikke taget stilling til i Ankestyrelsen.Ankestyrelsen har heller ikke taget stilling til, i hvilket omfang en lønmodtager,som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, om uaf-brudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 26 uger og 240 timers beskæfti-gelse, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågæl-dende var blevet syg, opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.Det forudsættes dog, at beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr.2, vil være opfyldt i disse to situationer. Dette stemmer overens med den måde be-stemmelsen er anvendt i kommunerne siden sygedagpengeloven fra 1990.Disse regler og denne praksis ændrer lovforslaget ikke.3.5.6. Medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge/midlertidig arbejdsmarkeds-ydelse under sygdomBDO henviser til forslagene om, at kommunerne fritages for at medfinansiere ud-gifterne til arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse under deførste 14 dages sygdom og spørger, om det er muligt for kommunerne at kontrolle-re dette, og om systemet er gearet til det.Kommentar:Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 1 og 17, om fritagelse forkommunal medfinansiering, at der med udgangspunkt i de gældende hjemmelsbe-stemmelser vil blive fastsat nærmere regler om udmøntningen af bestemmelserne.

Dette forudsættes at ske i overensstemmelse med de allerede administrativt fastsat-te regler om opkrævning af kommunernes medfinansieringsbidrag for arbejdsløs-hedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i øvrigt.3.5.7. Registreringer af sygefraværet på jobindsats.dkDA og Lederne mener, at det bør være muligt at følge sygefraværet for ledige medsygefravær i jobindsats.dk, herunder om der er et bestemt mønster i sygefraværetfor ledige. Målingen skal også omfatte ledige, der får udbetalt ydelse fra a-kassende første 14 dage af et sygeforløb. Så vidt oplyst af Styrelsen for Rekruttering ogArbejdsmarked vil sygedagpengedage for ledige og udgifter hertil fortsat indgå idiverse statistikker, som i dag. Det er ikke klart, hvordan udgifterne til ydelsernevil optræde i statistikker.DA og Lederne støtter, at sygefravær og udgifter forbundet hermed fortsat indgår istatistikker som i dag. Det bør indgå i evalueringen om modellen øger varighedenaf sygeforløbene.Kommentar:Det påtænkes, at statistikken på Jobindsats.dk vedr. perioder med sygedagpengeefter implementeringen af sygedagpengereformen også vil omfatte ledige, der fårudbetalt ydelse fra a-kasserne de første 14 dage af sygeforløbet. Der vil således ik-ke komme et databrud i statistikken over ledige sygemeldte som følge af reformen.Det påtænkes endvidere, at målingerne på jobindsats.dk vedrørende perioder medsygdom (uanset om ydelsen er sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge) kanfordeles på om de sygemeldte kommer fra ledighed, fleksjob, beskæftigelse somlønmodtager eller selvstændig virksomhed.Det er pt. ikke afklaret, hvorledes udgifterne til dagpenge i forbindelse med sygdomskal behandles på Jobindsats.dk. På finansloven vil udbetalinger af dagpenge iforbindelse med sygdom indgå på kontoen for dagpenge. Det er muligt på Jobind-sats.dk at lægge udgifter til dagpenge i forbindelse med sygdom til sygedagpenge-udgifterne, hvorved der ikke vil være et databrud i forhold til før omlægningen. Ensådan opgørelse vil dog afvige fra konteringerne på finansloven.3.5.8. A-kassernes indberetning af sygefravær for vikarer m.fl. til kommunenFrie Funktionærer ønsker, at fristen for a-kassens indrapportering til kommunen forvikarer m.fl. forlænges fra de foreslåede 3 uger til 6 uger, hvis formuleringen ”ned-sat tid” fastholdes.Kommentar:Som reglerne er i dag, skal a-kassen anmelde ledige medlemmers sygefravær se-nest 1 uge efter sygemeldingen. Det er foreslået at opretholde denne frist for såvidt angår de medlemmer, der ved anmeldelsen af sygefraværet til arbejdsløsheds-kassen oplyser at være delvist ledige, da disse sager fortsat skal behandles som ef-ter de gældende regler. Der henvises til ændringsforslaget til sygedagpengelovens§ 40 a og bemærkningerne til forslaget § 1, pkt. 45-46.3.6. Digitalisering af selvbetjeningsmuligheder

Danske Seniorer bemærker, at de, der ikke er i stand til at anvende selvbetjenings-muligheder, bør få andre muligheder for at følge med i deres sag, så de ikke-digitaliseringsparate får samme muligheder og retslige status som de øvrige.Bemærkninger:Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der er ansvarlig for udvikling ogvedligeholdelse af Jobnet, er løbende opmærksom på, at Jobnet opfylder de inter-nationale retningslinjer for tilgængelighed WCAG 2.0 niveau AA, jf. Digitalise-ringsstyrelsens retningslinjer om tilgængelig på offentlige hjemmesider.I forhold til selvbetjeningsløsninger som kommunerne – eller KOMBIT A/S får ud-viklet på kommunernes vegne – stiller til rådighed for borgere og virksomheder erdet tilsvarende kommunernes ansvar at sikre, at selvbetjeningsmulighederne er til-gængelige.Personer, der ikke er i stand til at anvende selvbetjeningsmuligheder, kan få hjælphos fx Borgerservice i kommunen eller – fsva. selvbetjeningsløsninger på beskæfti-gelsesområdet – også i jobcentrene.For så vidt angår mulighederne for undtagelse for pligten til modtagelse af offent-lig digital post henvises til Lov om Offentlig Digital Post og den tilhørende Be-kendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig DigitalPost m.v.Dansk Artist Forbund bemærker, at forslaget tilsyneladende genindfører, at forsik-rede ledige både skal sygemelde sig i a-kassen og jobcentret.Kommentar:Forslaget ændrer ikke på, at den forsikrede dagpengemodtager kun skal sygemeldesig ét sted: På Jobnet, i a-kassen eller i jobcentret. Ved sygemelding på Jobnet el-ler i jobcentret får a-kassen som hidtil automatisk besked. Ved sygemelding i a-kassen får jobcentret automatisk besked.Forsikring og Pension bemærker, at mange forsikrings- og pensionsselskaber bru-ger kommunale sagsakter til belysning af egne sager, hvilket giver større sammen-hæng i den sygemeldtes forløb. Det foregår rent praktisk ved at selskaberne medborgerens samtykke anmoder kommunerne om kopi af oplysninger, som kommu-nen behandler. Forsikring & Pension foreslår, at den digitale selvbetjening kommertil at indeholde en funktion, hvor sygemeldte får mulighed for digitalt at give sitpensions- og forsikringsselskab en direkte adgang til de oplysninger, der skal liggepå ”Min side” på Jobnet.Kommentar:Forslaget vil indgå i det videre arbejde med digitalisering.KL mener, at det er godt, at der etableres mulighed for selvbetjening og selv-booking af samtaler. KL forudsætter, at kommunerne kan opsætte frister for selv-booking, så aftaler ikke kan aflyses eller flyttes digitalt i sidste øjeblik. KL foreslår,at kommunerne skal kunne anskaffe og opsætte selvbooking løsning efter egetvalg.

BDO bemærker, at det kan give udfordringer for kommunernes planlægning, mu-lighederne for at have en gennemgående sagsbehandler, at en sygemeldt selv skalkunne booke samtaler. BDO spørger, hvornår systemet forventes klar til brug, ogom hvordan brugen skal dokumenteres.Kommentar:Alle jobcentrets målgrupper vil få adgang til selvbetjeningsmuligheder på Jobnet,efterhånden, som selvbetjeningsmulighederne udbygges for de forskellige mål-grupper, og borgerne vil få adgang til egne data m.v.Det følger allerede af aftale om kontanthjælpsreformen og den lovgivningsmæssigeudmøntning af denne, at der i regi af Beskæftigelsesministeriet skal tilvejebringesén landsdækkende selvbooking løsning. I tråd med dette er det i forbindelse med af-tale om sygedagpengereformen aftalt, at også sygemeldte blandt andet skal kunneombooke og selvbooke samtaler i jobcentret.Sygemeldte skal kunne anvende den samme digitale løsning som kontant- og ud-dannelseshjælpsmodtagere samt jobcentrets øvrige målgrupper.I den digitale løsning som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller tilrådighed kan jobcentret selv opsætte rammene for selvbooking, ombooking og digi-tal aflysning af et booket møde.Løsningen forventes udrullet til alle jobcentre fra efteråret 2014 til medio 2015.Sygemeldtes og andre målgruppers bookinger og eventuelle ombookinger af møderi jobcentret vil blive dokumenteret i det fælles datagrundlag og i jobcentrenes fag-systemer.KL foreslår, at den overordnede arkitektur, kanalstrategi og arbejdsdeling mellemstatslig og kommunal it-understøttelse drøftes i den Fælles offentlige Dialoggruppeom beskæftigelses-it, inden man lægger sig fast på endelige løsninger.KL er enig i ambitionen om selvbetjeningsløsninger, der understøtter større ejer-skab til den sygemeldte, og bemærker, at selvbetjening også indgår i den fælles-kommunale digitaliseringsstrategi. Udviklingen af den digitale kommunikationmed borgerne er endvidere en fælles målsætning på tværs af den offentlige sektor,hvorfor KL lægger vægt på, at selvbetjeningsløsningerne skal udvikles efter de fæl-les retningslinjer og strategier herfor (udviklingsvejledningen og udstilling på bor-ger.dk). Det skaber det bedste og mest sammenhængende møde mellem borgerneog den offentlige sektor på nettet.KL bemærker, at det i det lys ikke umiddelbart er indlysende, at selvbetjening forsygemeldte skal ske gennem Jobnet. Især ikke for sygemeldte fra beskæftigelse.Oplysningsskema, orienteringsbreve (der ikke vises på Jobnet.dk), understøttes iforvejen via digital post. Med det kommende udbud af NemRefusion og sygedag-pengesystemet vil det kunne digitaliseres yderligere med dybe link og direkte inte-gration med det fremtidige sagssystem.KL bemærker, at det hverken rationelt eller brugervenligt at udvikle dobbeltfunkti-onalitet på disse områder.

Kommentar:Kanalstrategien for nationale selvbetjeningsløsninger på beskæftigelsesområdet erfastlagt af Folketinget i styringsloven i forbindelse med kommunalreformen, og ini-tiativerne i kontanthjælpsreformen og nu sygedagpengereformen indføjer sig idenne ramme. Beskæftigelsesministeriet vil meget gerne drøfte de konkrete imple-menteringstiltag, herunder arkitekturprincipper og sammenhæng mellem selvbetje-ningsløsningerne og sagsbehandlingssystemerne med KL, kommunerne og andrerelevante aktører i et dialogforum.Beskæftigelsesministeriet er enigt i, at der ikke skal udvikles dobbelt-funktioner påJobnet og på Borger.dk. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er bekendtmed det kommende udbud af NemRefusion og de eventuelle selvbetjeningsløsnin-ger, der er en del af dette udbud. Af hensyn til borgerne bør der dog være link fraJobnet til de selvbetjeningsløsninger som kommunerne udstiller på Borger.dk ellerpå NemRefusion.dk i forhold til fx udfyldelse af oplysningsskemaer og raskmeldingfor personer fra beskæftigelse. En sådan link-løsning kan via såkaldt single-sign-on sikre, at borgerne sømløst kan skifte mellem selvbetjeningsmulighede på Bor-ger.dk, Jobnet og kommunernes egne selvbetjeningsløsninger.Sygemeldte fra ledighed skal som hidtil kunne raskmelde sig fra Jobnet – og såle-des, at jobcentret og personens eventuelle a-kassen også underrettes om raskmel-dingen.KL bemærker i forhold til selve sagsunderstøttelsen, at det skal sikres, at denplan,som sygemeldte i kategori 2 og 3 skal have, kan anvendes på tværs, og der er fuldadgang til den for den koordinerende sagsbehandler og rehabiliteringsteam, samt atder derfor er behov for en nøje afvejning af kravene til arkitektur og arbejdsdelingpå dette område.Datatilsynet bemærker, at have noteret sig, at den gennemgående og koordinerendesagsbehandlers adgang til de nødvendige oplysninger, her terminaladgang, tildelesunder iagttagelse af persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsenKL bemærker videre, at der skal arbejdes målrettet for, at den sygemeldte selv kangennemføre så mange registreringer som muligt, herunder også de samtykker, derer brug for under vejs i forløbet.KL foreslår, at de nye krav ikke træder i kraft før kommunerne har implementeretden tilstrækkelige it-understøttelse og åbnet for borgernes mulighed for digitalesamtykker m.v. via Borger.dk.Kommentar:Borgerne skal have adgang til aftaler om indsats (sygemeldte i kategori 2) og re-habiliteringsplan (sygemeldte i kategori 3) fra Min side på Jobnet. Det vil umid-delbart være op til KL og kommunerne, hvordan det sikres, at den koordinerendesagsbehandler og rehabiliteringsteamet sikres adgang til de nødvendige oplysnin-ger.Beskæftigelsesministeriet indgår dog gerne i en drøftelse af de konkrete implemen-teringstiltag, herunder arkitekturprincipper og sammenhæng mellem selvbetje-

ningsløsningerne og sagsbehandlingssystemerne med KL, kommunerne og andrerelevante aktører i et dialogforum.Beskæftigelsesministeriet er enigt i målsætningen om, at den sygemeldte selv fore-tager flest mulige registreringer m.v. via selvbetjeningsløsninger.For så vidt angår spørgsmålet om ikrafttrædelse fremgår det af aftalen om syge-dagpengereformen, at de første dele træder i kraft 1. juli 2014 og resten den 1. ja-nuar 2015. Af praktiske årsager træder dele af reformen dog i kraft 5. januar 2015.KL bemærker, at lovforslaget lægger op til øget anvendelse af indkomstregisteretsamt at KL forudsætter, at der er kommunal adgang til alle relevante data i regi-stret, og at dette er afhandlet med SKAT.Kommentar:Som bemærket i lovforslagets afsnit 2.4.2 har kommunerne hjemmel til at anvendeoplysningerne i indkomstregisteret til de formål, som lovforslaget indebærer.3.7. Forholdet til frikommuneforsøgeneDA og Lederne mener, at det bør fremgå af lovforslaget, at kommunernes kontakt-flader med virksomheder ikke skal kunne indgå i et frikommuneforsøg.Gentofte Kommune bemærker, at hvis den foreslåede § 13 c i sygedagpengelovengennemføres som fremstillet, vil det vanskeliggøre gennemførslen af GentofteKommunes forsøg efter bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses-og sygedagpengeområdet. Gentofte Kommune ønsker derfor, at frikommunernegennem den fireårige forsøgsperiode kan fastholde de fritagelser, som var grundla-get for de forskellige forsøg, også når lovforslaget er vedtaget.KL foreslår, at der foretages justeringer i bekendtgørelse om frikommuneforsøg påbeskæftigelses- og sygedagpengeområdet, så frikommuneforsøgene også omfatterde nye visitations-, opfølgnings- og indsatsregler for sygedagpengemodtagere ogpersoner i jobafklaringsforløb. KL mener derudover, at det vil være relevant at af-prøve mere fleksible modeller for den helhedsorienterede indsats og inddragelsenaf rehabiliteringsteamet.Vejle Kommune udtaler, at man bakker op om reformens intentioner om en tidligopfølgning og indsats med udgangspunkt i den enkelte borgers behov for støtte tilat vende tilbage til arbejdsmarkedet, herunder øget virksomhedsrettet indsats. VejleKommune er imidlertid utilfreds med, at lovforslaget på en række områder modar-bejder frikommunetankerne, hvor fokus er på mindre proceskrav og bureaukrati.Vejle Kommune ønsker derfor at bevare de frihedsgrader, kommunen tidligere haropnået og anbefaler derfor, at der foretages justeringer i forsøgsbekendtgørelsen, såfrikommuneforsøgene også omfatter de nye visitations-, opfølgnings- og indsats-regler for sygedagpengemodtagere og for personer, der er i jobafklaringsforløb.Viborg Kommune udtaler, at man ønsker fritagelse fra proceskravene i forhold tilantal kontakter, kontakttidspunkter, form, tidspunkt og indhold i afta-le/opfølgningsplan, redskabsvalg og tidspunkt for indhentelse af lægelig dokumen-46

tation – både i perioden på sygedagpenge og på ressourceforløbsydelse. Kommu-nen foretager, jf. lovgivningen, revurdering forud for afslutning af sygedagpenge-perioden, hvor der skal ske en afgørelse af, om den sygemeldte skal have forlængetsygedagpengene eller fortsætte i et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse.Viborg Kommune ønsker mulighed for at afprøve mere fleksible modeller for denhelhedsorienterede indsats og inddragelsen af rehabiliteringsteam. Den nuværendeproces er administrativ tung og giver ekstra ventetid for borgerne – indhentelse aflægeerklæring, oversendelse af sagsakter 2 uger før mødet og regler for deltagere imødet. Kommunen ønsker gennem frikommuneforsøget at afprøve og evalueremodeller, der fortsat sikrer, at alle relevante fagligheder arbejder sammen om sa-gen, og at borgeren er inddraget, bliver hørt og har indflydelse på sit forløb.Kommentar:De frikommuneforsøg, der er iværksat efter bekendtgørelse om frikommuneforsøgpå beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, udløber den 31. december 2015. Iforbindelse med den administrative udmøntning af lovforslaget vil det blive til-stræbt, at de iværksatte frikommuneforsøg på sygedagpengeområdet videreføresunder hensyn til de rammer og med de ændringer, der følger af lovforslaget. Dervil ikke blive adgang til forsøg vedrørende jobafklaringsforløb, som er en ny ord-ning, som omfatter den målgruppe, der ikke kan få forlænget sygedagpengene.Der er ikke adgang til at iværksætte nye frikommuneforsøg, hvorfor der derudoverikke vil blive foretaget udvidelser eller ændringer af frikommuneforsøgene på sy-gedagpengeområdet.3.8. Øvrige forhold vedrørende sygedagpengeloven m.v.DA og Lederne finder, at konstruktionen med, at arbejdsgiveren fortsat finansiereren del af ATP-bidraget af sygedagpenge og ydelsen under jobafklaringsforløb, eren unødig omkostning for arbejdsgiverne, der skal afskaffes.Kommentar:Det ligger ikke inden for aftalen om en reform af sygedagpengesystemet at fritagearbejdsgiverne fra at medfinansiere ATP-bidrag af sygedagpenge.Endvidere har det med forslaget om udbetaling af ressourceforløbsydelse underjobafklaringsforløb ikke været hensigten, at der i relation til finansiering af ATP-bidrag under sygdom skulle ske ændringer i forhold til arbejdsgivernes forpligtel-ser til at medfinansiere ATP-bidrag under sygdom.3.9. ØkonomiKL tager et generelt forbehold for økonomien, som kun er sparsomt beskrevet ilovforslaget og bemærker, at det er vigtigt, at DUT-notater, der belyser de økono-miske konsekvenser af reformen, fremsendes med henblik på at understøtte dialo-gen med kommunerne om implementering af reformen. KL bemærker generelt, atdet er vurderingen, at målet om udgiftsneutralitet ikke kan indfris i praksis med denøgede brug af lægelige ressourcer og det store medarbejdertræk bundet i rehabilite-ringsteamet.

KL vil i forhandlingen om de økonomiske konsekvenser have fokus på den res-sourcebelastning, der følger med de nye jobafklaringsforløb og den betydelige for-øgelse af antallet af sager, der skal behandles af rehabiliteringsteamet, herunderudgifterne til lægelig afklaring.KL bemærker desuden, at kommunerne skal kompenseres for øgede udgifter desom arbejdsgivere vil få som følge af nedsættelsen af refusionen under de ansattesdeltagelse i jobafklaringsforløb.Desuden forventer KL ikke, at de nye kategori 1-sager vil medføre en administrativlettelse, da denne type sager i forvejen kun lægger beslag på beskedne administra-tive ressourcer.Endelig tager KL kraftigt afstand fra vurderingen af, at kommunerne forventes atspare 80 mio. kr. ved et nyt beregningsgrundlag og beskæftigelseskrav, som opgø-res digitalt via e-indkomst, da det i praksis vil være arbejdsgiverne og ikke kom-munerne, der bliver lettet af den nye opgørelsesmetode.Kommentar:Beskæftigelsesministeriet noterer sig de af KL rejste punkter og er enig i behovetfor hurtigst muligt at få forhandlet de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.Beskæftigelsesministeriet vil snarest muligt udarbejde og oversende de ønskedeDUT-notater, hvor de konkrete forudsætninger for de angivne udgiftsskøn vil blivebeskrevet.For så vidt angår KL’s krav om, at kommunerne som arbejdsgivere skal kompense-res for de merudgifter, som vil følge af, at refusionsudbetalingen for en del af desygemeldte lønmodtagere vil reduceres til ressourceforløbeydelsesniveau, skal Be-skæftigelsesministeriet bemærke, at det er i overensstemmelse med de aftalte forud-sætninger bag aftalen om den nye sygedagpengemodel, at det ikke fremgår af lov-forslaget (hverken under de økonomiske konsekvenser eller under konsekvensernefor erhvervslivet), at kommunerne som arbejdsgivere vil skulle kompenseres herfor.Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at forslaget vil påvirke samtlige ar-bejdsgivere (ikke kun de kommunale), og at kommunerne ved tidligere lovændrin-ger, herunder fx forlængelsen af arbejdsgiverperioden fra 21 til 30 dage ved Lovnr. 1599 om ændring af lov om sygedagpenge af 22. december 2010, ikke er blevetkompenseret for sådanne merudgifter som arbejdsgivere.Forudsætningerne herom vil blive indarbejdet i den endelige udgave af lovforsla-get.DS bemærker i relation til lovforslagets kapitel 5b. Anmodning om tidlig opfølg-ning (fast-track-løsning), at der kun afsættes 15 mio. årligt til samtaler, hvilket in-dikerer, at der vil blive tale om meget korte samtaler i forbindelse med indførelseaf ’fast-track-løsningen’. DS mener, at det vil udhule idéen med at indføre samta-lerne.Kommentar:De 15 mio. kr., som DS refererer til, fremgår ikke af lovforslaget.

København, Odense, Randers, Esbjerg og Aalborg Kommuner er bekymrede over,at der ikke er indregnet ekstra udgifter til fleksjob i forbindelse med forslaget omretten til at afvise lægebehandling. Kommunerne anfører, at der må forventes et be-tragteligt yderligere antal fleksjobbevillinger, hvis man kan undlade at modtagebehandling og da være berettiget til et fleksjob – selv om man ikke har varige be-grænsninger i arbejdsevnen.Kommentar:Det er ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser af den foreslåede ret til atafvise lægebehandling, uden at det får ydelsesmæssige konsekvenser, lagt til grund,at et antal borgere, der efter de nugældende regler vil få stoppet deres udbetalingaf sygedagpenge i en periode, indtil den sygemeldte deltager i nødvendig lægebe-handling, fremover vil kunne fortsætte med at modtage sygedagpenge. Der er taleom en lempelse af reglerne for modtagelse af sygedagpenge, og der er på den bag-grund indarbejdet en forventning om stigende udgifter til sygedagpenge. Den fore-slåede ordning ændrer imidlertid ikke på betingelserne for at modtage fleksjob el-ler andre ydelser og forudsættes derfor ikke påvirke tilgangen eller dermed udgif-terne hertil.København, Odense, Randers, Esbjerg og Aalborg Kommuner er skeptiske overfor,at de økonomiske beregninger hviler på en forventning om, at et jobafklaringsfor-løb har en gennemsnitlig varighed på 6 måneder. Det vurderes, at en gennemsnitligvarighed på 1½ år kunne være mere forventelig. Dette skal ses i forhold til længdenaf de sygedagpengesager, som man har i dag, og som forventes at være i målgrup-pen for et jobafklaringsforløb. Der er tale om sager, der er helbredsmæssigt uafkla-rede, og hvor udredning og evt. efterfølgende behandling vil have lange udsigter.Kommentar:Som det også fremgår af høringssvaret fra København, Aalborg, Esbjerg og Ran-ders Kommuner er lovforslagets økonomiske konsekvenser for så vidt angår denforventede gennemsnitlige varighed af jobafklaringsforløbene på 6 måneder udar-bejdet i snæver overensstemmelse med forudsætningerne bag aftalen.Det kan bemærkes, at en del af de lange sygedagpengesager, der henvises til i hø-ringssvaret, også efter reformen vil være lange sygedagpengesager, der altså bli-ver forlænget under de nu- og fortsat gældende forlængelsesregler.Den forventede varighed på seks måneder skal blandt andet ses i sammenhængmed det tilsvarende skøn fra reformen af førtidspension og fleksjob, hvor der blevregnet med en gennemsnitlig varighed i ressourceforløb på 1 år. Sygedagpenge-modtagerne forventes at være en stærkere gruppe, idet de har haft en vis tilknyt-ning til arbejdsmarkedet, hvilket taler for en kortere gennemsnitlig varighed.BDO spørger i relation til de foreslåede ændringer af bestemmelserne om de kom-munale rådighedsbeløb/driftslofter i § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,om de betyder, at kommunerne ikke længere selv kan lave en opgørelse af antalletaf helårspersoner, som indgår i beregningen af rådighedsbeløbene.

Kommentar:Beskæftigelsesministeriet kan besvare bekræftende på BDO’s spørgsmål, at kom-munerne/deres revisorer ikke længere selv kan lave opgørelsen, men skal anvendeden opgørelse, som Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-kruttering) udarbejder og gør tilgængelig på sin hjemmeside. Som det fremgår afudkastet til lovforslag svarer det til de gældende regler, jf. tekstanmærkning 140 og141 på finansloven for 2014. Formålet med forslaget er at sikre, at kommunernesanvender samme opgørelsesmetode og dermed stilles lige i forbindelse med opgø-relsen af rådighedsbeløbet.Danske Regioner tager forbehold for økonomien i forslaget, fordi der mangler kva-lificerede nationale data for, hvor mange nye sager sygedagpengereformen vil kræ-ve behandlet i såvel rehabiliteringsteams som i den regionale kliniske funktion.Kommentarer:Der er ikke egentlige regional-økonomiske konsekvenser af lovforslaget, da regio-nerne kun påvirkes indirekte som leverandør (mod betaling) af lægefaglige ydelsertil kommunerne. Som det fremgår ovenfor har KL også taget forbehold for økono-mien, bl.a. med henvisning til den ressourcebelastning, der følger med de nye job-afklaringsforløb og den betydelige forøgelse af antallet af sager, der skal behand-les af rehabiliteringsteamet, herunder udgifterne til lægelig afklaring. De økonomi-ske konsekvenser af denne del af aftalen vil derfor indgå i DUT-forhandlingen medkommunerne.3.10. GenoptjeningDA og Lederne, Kræftens Bekæmpelse, DS og Ankestyrelsen har haft kommenta-rer til ophævelsen af den særlige regel i § 26 om genoptjening af retten til sygedag-penge.Kommentar:Kommentarerne fra DA og Lederne, DS, Kræftens Bekæmpelse og Aalborg Kom-mune udtrykker grundlæggende en usikkerhed overfor fortolkningen af bestemmel-sen, og som konsekvens heraf usikkerhed overfor, hvad det betyder, at bestemmel-sen ophæves.Ankestyrelsen bemærker, at den nuværende bestemmelse er svær at forstå og harvoldt problemer i praksis. Ankestyrelsen er derfor enig i, at der efter den tidligereændring af det almindelige beskæftigelseskrav ikke længere er behov for bestem-melsen.Det fremgår af lovforslaget at det almindelige beskæftigelseskrav vil blive digitali-seret. Da § 26 ikke er digitaliserbar, og da den, som det fremgår af Ankestyrelsensbemærkning, er vanskelig at forstå og dermed at administrere efter, foreslås det atophæve bestemmelsen.Udbetalingen af sygedagpenge vil således i sin helhed i højere grad ske automatiskog digitalt. En udnyttelse af de digitale muligheder vil medføre en afbureaukratise-ring og enklere regler vil i sidste ende betyde en større retssikkerhed for borgerne.

Det vurderes, at forslaget vil være forbundet med en ubetydelig merudgift.Bemærkningerne i lovforslaget er ændret med henblik på at tydeliggøre dette.3.11. EksportabilitetDA og Lederne mener, at det må lægges til grund, at ydelsen under jobafklarings-forløb er omfattet af forordning 883/2004, da den nye tidsubegrænsede ydelse ale-ne udbetales på grund af sygdom. Det betyder efter DA og Ledernes opfattelse, atbåde danske statsborgere og øvrige EU/EØS-borgere vil kunne modtage den nyetidsubegrænsede ydelse under ophold i udlandet i en meget lang periode.DA og Lederne anfører videre, at Beskæftigelsesministeriet tidligere har vurderet,at det er meget vanskeligt at gennemføre en løbende kontakt med sygedagpenge-modtagere, som opholder sig i et andet EU-land, og at denne udfordring vil blivemere omfattende på den nye ydelse.Kommentar:Jobafklaringsforløbet er med den individuelt tilpassede, helhedsorienterede ogtværfaglige indsats en særlig social foranstaltning. Det er en betingelse for at mod-tage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, at personen deltager aktivti forløbet for herved at komme tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse.Arbejdstagere fra andre EU-lande har efter forordning 492/2011 samme socialefordele som indenlandske arbejdstagere. Jobafklaringsforløb med ressourcefor-løbsydelse må anses for en sådan social fordel. Der vil, som betingelse for at mod-tage af ressourceforløbsydelsen, blive stillet krav om bopæl/sædvanligt ophold iDanmark. Det vurderes at være sagligt og proportionalt, da det ellers vil værevanskeligt eller helt umuligt praktisk at gennemføre den individuelt tilpassede, hel-hedsorienterede og tværfaglige indsats.I relation til forordning 883/2004 kan der drages en parallel til reglerne om reva-lidering. Revalideringsforløbet og den tilknyttede ydelse opfattes i relation til for-ordningen samlet set som en naturalydelse, der ikke kan eksporteres. Det vurderespå den baggrund, at ressourceforløbsydelsen – ligesom ydelsen udbetalt under re-validering – må anses for en ikke-eksportabel naturalydelse.Personer, der får ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, vil være om-fattet af de gældende regler i lov om en aktiv socialpolitik, hvorefter korvarige op-hold i udlandet i visse nærmere angivne tilfælde kan tillades, hvis opholdet ikkehindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp.

1. Indledning

2. Generelle bemærkninger

3. Bemærkninger til lovforslaget