PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2013-14
L 193 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

1. maj 2014

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om

ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats

J.nr. 2014-0022858

ArbejdsmarkedsydelserArbejds-

markedspolitik/bst/ljs/aml/rhn

Høringsnotatet vedrører udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv soci-

alpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Barselstillæg, aktivitetstillæg til

unge kontanthjælpsmodtagere , kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere,

fastsættelse af løn ved offentlig løntilskudsansættelse m.v.)

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdri-

vende (ASE), Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

on, Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dan-

ske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatil-

synet, Det Centrale Handicapråd, FOA – Foreningen af Offentligt Ansatte, For-

eningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,

Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Kommunale Tjeneste-

mænd og Overenskomstansatte, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen og Rådet for Socialt Udsatte.

Følgende har afgivet høringssvar:

Rigsrevisionen, Jobrådgivernes Brancheforening, FOA – Foreningen af Offentlige

Ansatte, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Rådet for Socialt Udsatte, Kom-

munale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Dansk Erhverv, LO, Institut for

Menneskerettigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Kommunernes Landsfor-

ening, Ankestyrelsen, Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening og Datatilsynet.

Høringssvarene vedlægges.

Rigsrevisionen, Institut for Menneskerettigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

on, Akademikerne og Datatilsynet har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lov-

forslaget.

Herudover er selvstændig socialrådgiver og konsulent på handicapområdet Gitte

Madsen kommet med bemærkninger til kontanthjælpsreformen. Hun finder, at reg-

lerne for, hvornår en person betragtes som forsørger i kontanthjælpssystemet, er

problematiske.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

1. Barselstillæg m.v.

2. Aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere

3. Kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere

4. Ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere

5. Opgørelse af forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud m.v.

1. Barselstillæg m.v.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at lovændringerne især vedrører ud-

betaling af tillæg til forskellige former for modtagere af offentlige overførselsind-

komster. Foreningen hæfter sig især ved, at lovudkastet ikke indebærer økonomi-

ske og administrative konsekvenser, herunder yderligere økonomiske og admini-

strative byrder for erhvervslivet. Foreningen har derfor ikke yderligere bemærknin-

ger til lovudkastet.

LO oplyser, at organisationen er tilfreds med indførelse af et barselstillæg, men

mener, at det bør præciseres, at perioden med barselstillæg kan deles mellem for-

ældrene. LO finder, at ordet ”barsel” bør udskiftes med ”fødsel”, så det flugter med

formuleringen i barselloven. Det anføres i den forbindelse, at betegnelsen fødsel er

mere velegnet, da ”barsel” er forbeholdt kvinder – ligesom graviditet er det. LO

bemærker endvidere, at de finder, at der hersker lidt forvirring ift. forældrenes ret

til barsel ifølge barselloven.

KL er generelt positivt indstillet overfor de foreslåede ændringer i lovgivningen.

KL finder dog, at de mangler, som lovforslaget skal rette op på, er et klart eksem-

pel på, at ydelsesreglerne er blevet så komplekse, at det er vanskeligt at overskue

konsekvenserne af regelændringerne. KL anfører videre, at indtil der er gennemført

de nødvendige korrektioner i lovgivningen, har kommunerne vanskeligt ved at give

borgerne den vejledning, som de har krav på. KL anfører herudover, at det er

uklart, om nytilkomne kvoteflygtninge er berettiget til aktivitetstillæg, og at dette

bør præciseres.

Ankestyrelsen oplyser præciserende, at efter Ankestyrelsens praksis, er efterbetalte

ydelser indtægter og ikke formue, og at de efterbetalte beløb som udgangspunkt

vedbliver med at være indtægter for borgeren, indtil de efterbetalte beløb er levet

op.

Kommentarer:

Ordvalget ”barsel” er i overensstemmelse med de gældende rådighedsregler i lov

om aktiv socialpolitik. Ifølge § 21 i barselloven har forældrene tilsammen ret til

barseldagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Retten til fravær ved graviditet, barsel og adoption, dvs. hvornår man har en rime-

lig grund til ikke at stå til rådighed i kontanthjælpssystemet følger således alene

den ret, der er til dagpenge under fravær efter bestemmelserne i barsellovens, § 6,

stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, såfremt man havde op-

fyldt betingelserne for at få barseldagpenge. Forældrene har derfor alene ret til de

32 uger tilsammen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget ændrer ikke på intentionerne med kontanthjælpsreformen. Der er ale-

ne tale om nødvendige præciseringer af regler, der udmøntede kontanthjælpsre-

formen.

For så vidt angår kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som er omfattet af et inte-

grationsprogram efter integrationsloven (fx kvoteflygtninge), og hvor kommunen i

helt særlige tilfælde har vurderet, at personen er aktivitetsparat som følge af sær-

ligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, får

disse ligeledes ret til aktivitetstillæg fra første samtale med kommunen, dog senest

1 uge efter at have opnået ret til kontanthjælp.

Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse med Ankestyrelsens bemærkning.

2. Aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere

Rådet for Socialt Udsatte anfører, at rådet kan tilslutte sig præciseringen af, at også

kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år, kan få aktivitetstillæg i de tilfælde,

hvor personen har komplekse problemer. Rådet finder dog, at en korrekt anvendel-

se af reglen afhænger af kommunernes visitation, som har vist sig at være meget

svingende. Rådet finder derfor, at der bør sikres tæt opfølgning, så en for positiv

visitation som jobparat eller uddannelsesparat ikke betyder, at mennesker med be-

hov for hjælp ikke får det i tide.

Dansk Arbejdsgiverforening finder, at aktivitetstillægget forvrider tilskyndelsen til

at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og uddannelse, og anfører, at det er reelt en

præmiering af evnen til at gøre sig tilstrækkeligt svag. Aktivitetstillægget er således

generelt set en fejlkonstruktion, og det gør det således ikke bedre at svække den 3

måneders venteperiode. Arbejdsgiversiden kan derfor ikke støtte forslaget.

Kommentarer:

Lovforslaget ændrer ikke på intentionerne med kontanthjælpsreformen, herunder

muligheden for at give aktivitetstillæg til de aktivitetsparate.

3. Præcisering af reglerne for kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtage-

Arbejdsgiversiden kan støtte forslaget om, at det kun i de tilfælde, hvor en person

ved første samtale visiteres som uddannelsesparat - men ikke åbenlyst uddannel-

sesparat – at der skal afholdes mindst 2 yderligere samtaler med henblik på en

grundig visitation.

Det er dog fortsat arbejdsgiversidens vurdering, at forslaget ikke må bidrage til, at

jobcentret slipper kontakten til de åbenlyst uddannelsesparate, men at jobcentret

sikrer sig, at de pågældende søger arbejde frem til, at de faktisk påbegynder en ud-

dannelse, og når uddannelsen er påbegyndt, fastholder deres

deltagelse.

Sker dette ikke, må de pågældende i realiteten være at betragte som uddannelsespa-

rate med behov for enten vejledning eller visitering som aktivitetsparat og dermed

omfattet af beskæftigelsesindsatsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommentarer:

Jobcentrene skal efter gældende regler holde kontakten med de åbenlyst uddannel-

sesparate i det omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og frem-

drift i arbejdet med uddannelsespålægget. Det ændres der ikke ved.

4. Fastsættelse af løn og arbejdstid ved ansættelse med løntilskud hos offentli-

ge arbejdsgivere

Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte – KTO bemærker, at fastlås-

ning af lønnen til ansættelsestidspunktet vil kunne have negative økonomiske kon-

sekvenser for den pågældende i løntilskudsjob, hvilket ikke er i overensstemmelse

med lovens hensigt.

Det fremgår, at da bestemmelsen om en minimumsløn på 82 pct. af højeste dag-

penge ved ansættelse i løntilskud i offentlig virksomhed blev ophævet, var hensig-

ten, at uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere skulle have en løn, der sva-

rer til deres individuelle hjælp, således at de ikke ville opnå en ydelsesfremgang

ved at blive ansat med løntilskud hos offentlig arbejdsgiver. Det har således aldrig

været hensigten, at de pågældende skulle have en ydelsesnedgang ved ansættelse i

løntilskud.

Der er i lovforslaget taget højde for, at der kan udbetales supplerende uddannelses-

hjælp eller kontanthjælp, såfremt pågældendes ægtefælles eller samlevers indkomst

i ansættelsesperioden falder. Den pågældende vil da kunne ansøge om supplerende

ydelse.

Der ses ikke at være taget højde for, at den pågældende økonomiske situation i øv-

rigt vil kunne blive ændret under perioden for ansættelse i løntilskud. Fx ved at den

pågældende bliver 30 år, udeboende eller forsørger og derved vil være berettiget til

en anden uddannelseshjælps- eller kontanthjælpssats.

Herudover vil de pågældende ved beregning af den ugentlige arbejdstid ikke være

omfattet af de ikke- kendte reguleringer af satserne fx efterfølgende lokalt aftalte

lønstigninger, idet det forudsættes, at § 55, stk. 5, fortsat finder anvendelse, således

at kendte reguleringer medregnes i timelønnen.

KTO forudsætter, at § 68 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at

der udover lønnen pr. arbejdstime ydes omkostningsdækkende ydelser, arbejdstids-

bestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af løn-

nen, fortsat er gældende for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere.

På den baggrund foreslår KTO, at forslaget om fastlåsning af lønnen til ansættel-

sestidspunktet udgår af lovforslaget. Alternativt at lovens indhold formuleres såle-

des, at kommunen pr. automatik udbetaler supplerende uddannelses- eller kontant-

hjælp, såfremt fx den pågældendes ægtefælles eller samlevers indkomst i ansættel-

sesperioden falder, den pågældende bliver 30 år, udeboende osv. Denne regulering

ville kommunen alligevel skulle have foretaget, såfremt pågældende ikke var ansat

i et offentligt løntilskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen af Offentlige Ansatte - FOA tilslutter sig KTO´s høringssvar vedrøren-

de forslaget om, at løn til kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere i forbin-

delse med løntilskudsjob hos offentlige arbejdsgivere fastsættes for hele ansættel-

sesperioden og fastlåses til ansættelsestidspunktet. Ifølge foreningen bør der tages

højde for, at personens økonomiske situation kan ændre sig, således at pågældende

vil blive berettiget til en højere sats.

Kommentar:

Af gældende regler fremgår, at arbejdstiden under tilbud om ansættelse med løntil-

skud fastsættes under hensyn til lønnen og er gældende for hele ansættelsesperio-

den, jf. § 55, stk. 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Samtidig fremgår det af

§ 55, stk. 4, at lønnen ved ansættelse med løntilskud efter fradrag af arbejdsmar-

kedsbidrag skal ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov

om aktiv socialpolitik. Da der under et løntilskudsforløb ville kunne ske ændringer

i personens individuelle hjælp, fx, som følge af ændringer i ægtefælles/samlevers

indkomst, harmonere de to regler således ikke med hinanden.

Forslaget retter op på dette ved, at lønnen i hele løntilskudsansættelsen skal ligge

på niveau med personens individuelle hjælp ved ansættelsens begyndelse, idet der

dog tages højde for kendte reguleringer. Det bevirker, at den ledige og arbejdsgi-

veren kender arbejdstiden i hele forløbet, og dermed kan planlægge den oplæring

og genoptræning af faglige sociale eller sproglige kompetencer, der skal finde sted,

uden at der skal regnes med store udsving i arbejdstiden. Desuden vil det være me-

get bureaukratisk for arbejdsgiveren, hvis løn og arbejdstid gentagende gange skal

ændres undervejs i forløbet, som følge af ændringer i fx. en ægtefælles/samlevers

indkomst.

På samme måde som den ledige kan søge om supplerende uddannelses- eller kon-

tanthjælp i de situationer, hvor ægtefællens eller samleverens indkomst falder, kan

borgeren også søge om supplerende hjælp i de situationer, hvor personen af andre

årsager ville kunne få en højere ydelse fx., hvis personen bliver udeboende eller

forsørger. Dette indsættes i lovforslagets bemærkninger.

KL er positiv i forhold til den foreslåede ændring vedrørende fastsættelse af løn og

arbejdstid ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere (§ 2, nr. 4),

som gør ordningen nemmere at administrere. Med ændringen gennemføres kun for

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, da der alene ændres i § 55, stk. 4.

For dagpengemodtagere skal der fortsat ske omberegning af lønnen, fx hvis dag-

pengesatsen ændrer sig i ansættelsesperioden. KL foreslår derfor, at samme æn-

dring også gennemføres for dagpengemodtagere, således at der ikke skal ske ombe-

regning af løn i ansættelsesperioden uafhængigt af, hvilken ydelse, man modtager.

Dette kunne gennemføres ved, at § 55, stk. 3 ændres på samme vis som stk. 4.

Kommentar:

Ved ansættelse af dagpengemodtagere skal lønnen til personen ligge på niveau

med personens individuelle dagpenge, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår endvidere af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 55, stk. 5, at ved

ansættelsens påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn

for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den

gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle

reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden.

Det betyder, at lønnen og arbejdstiden under offentligt løntilskud allerede ved an-

sættelsens påbegyndes skal fastsættes for hele ansættelsesperioden for så vidt an-

går dagpengemodtagere.

5. Opgørelse af forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud m.v.

Jobrådgivernes Brancheforening finder det hensigtsmæssigt, at perioder hvor ledi-

ge har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller deltaget i tilbud om ansæt-

telse med løntilskud, kan medregnes, når man opgør forudgående ledighed for bl.a.,

at kunne blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, ansat som vikar i en

jobrotationsordning eller ansat sm voksenlærling. Foreningen finder at det er den

rigtige model, idet ansættelse med løntilskud i private virksomheder har dokumen-

teret gode effekter og begrænsningen har været meget uhensigtsmæssig.