Grønlandsudvalget 2013-14
L 191 Spørgsmål 6
Offentligt
1371290_0001.png
Indlæg/ Doris Jakobsen
Første behandling af indsatsen for at bekæmpe sagspuklen (Lov
om ændring af retsplejelov for
Grønland).
Folketinget d. 20. maj 2014
Jeg har gennem lang tid kæmpet for, at få løst problemet med sagspuklen ved retterne i Grønland, så jeg er
glad for og stolt af denne løsning.
Mange gange er jeg mødtes med forskellige ministre om sagen, ligesom jeg har peget på problemet her fra
talerstolen.
Jeg skal derfor takke regeringen for nu at gribe ind og sikre de økonomiske midler til at rette op på denne
sag. Det er godt, at vi fra Grønland bliver hørt her i Folketinget.
Det er ikke værdigt for vores samfund, når vi har så lange ventetider på at få en sag behandlet ved
domstolene – uanset om det er en kriminalsag eller en civilsag.
Ventetiden sætter folks liv i stå i årevis, når de er under anklage, og det kan skabe uro på boligmarkedet og
finansmarkedet.
Dette lovforslag vil gøre en stor forskel i bekæmpelsen af sagspuklen.
I forbindelse med afviklingen af sagspuklen er der afsat midler til at hente meget erfarne danske jurister til
Grønland som anklagere og dommere.
Derfor er det nødvendigt at sikre, at forsvarerne udvælges, så de har samme niveau.
Det er en del af menneskerettighederne.
Hvordan vil ministeren sikre, at afviklingen af sagspuklen ikke vil gå ud over retssikkerheden?
Jeg vil også spørge ministeren, hvilket niveau ministeren forventer sagspuklen har, når de ekstra midler, er
brugt om tre år?
Altså hvor stor en sagspukkel er acceptabel for ministeren på længere sigt?
Og endelig skal jeg høre, om der fra regeringen er taget højde for, at afviklingen af sagspuklen faktisk kan
medføre nye problemer for mængden af anstaltspladser.
Med disse tre spørgsmål støtter Siumut lovforslaget.