Grønlandsudvalget 2013-14
L 191
Offentligt
1373126_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
23. maj 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Eva Katrine Barnholdt
Sagsnr.: 2014-0037-0079
Dok.:
1178999
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for kredsretterne
m.v.) (L 191), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 21. maj 2014.
Karen Hækkerup
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for kreds-
retterne m.v.) (L 191):
”Ministeren bedes redegøre for, hvor vigtig den del, der vedrø-
rer at flytte sager til Retten i Grønland, er for opfyldelsen af
lovforslagets formål. Hvad vil konsekvensen være, hvis denne
del tages ud af lovforslaget ved et ændringsforslag?”
Svar:
1.
De foreslåede ændringer af den grønlandske retsplejelov har generelt til
formål at nedbringe mængden af ophobede sager ved kredsretterne, at
styrke grundlaget for den fremtidige rekruttering af kredsdommere og at
sikre, at sager ved kredsretterne i Grønland fremover generelt kan behand-
les inden for rimelige sagsbehandlingstider og med den fornødne kvalitet.
På den baggrund indeholder lovforslaget bl.a. forslag om at overføre en
række civile sager fra kredsretterne til Retten i Grønland.
En overførsel af en række civile sagstyper er efter Justitsministeriets opfat-
telse et væsentligt element blandt de foreslåede tiltag, der skal hjælpe med
at løse kredsretternes udfordringer.
En overførsel af de civile sager vil medvirke til aktuelt at mindske presset
på kredsretterne og skabe grundlag for at stabilisere kredsretternes sagsbe-
handling og sagsbehandlingstider. Det kan også medvirke til at styrke kva-
liteten af den øvrige sagsbehandling ved kredsretterne, bl.a. fordi det vil
frigive ressourcer for kredsretterne til at fokusere på blandt andet de kri-
minalretlige sager.
En overflytning af sager vil også efter Justitsministeriets vurdering styrke
muligheden for fremover at rekruttere velegnede kredsdommere, da ud-
dannelseskravet kan reduceres til alene at omfatte et mindre juridisk pen-
sum uden en række civilretlige emner.
2.
På den baggrund finder Justitsministeriet, at forslaget om at overføre en
række civilretlige sager udgør et centralt element i lovforslaget og bør
fastholdes.
Hvis den foreslåede overflytning af de civile sager udgår af lovforslaget, er
det således generelt Justitsministeriets vurdering, at det bl.a. vil være van-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skeligere at opnå den ønskede stabilisering af kredsretternes sagsbehand-
ling og sagsbehandlingstider og den ønskede nedbringelse af sagsbunkerne
ved kredsretterne.
3