Grønlandsudvalget 2013-14
L 191
Offentligt
1373134_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
23. maj 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Eva Katrine Barnholdt
Sagsnr.: 2014-0037-0079
Dok.:
1177799
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for kredsretterne
m.v.) (L 191), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 20. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sara Olsvig
(IA).
Karen Hækkerup
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for kreds-
retterne m.v.) (L 191):
”Vil ministeren redegøre for de forskellige tal om, hvor mange
civile sager der er i sagsbunkerne, samt uddybe hvad det har af
konsekvens, at der er færre civile sager i sagsbunkerne end
først antaget?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, som bl.a. har anført følgende:
”Det fremgår af det notat, som arbejdsgruppen om initiativer mod
sagsbunker ved kredsretterne i Grønland har afgivet primo maj 2014,
at den officielle statistik pr. 1. januar 2014 viste, at der var 1.139
verserende civile sager ved kredsretterne.”
Af samme notat fremgår det, at en manuel kontroloptælling har vist,
at det korrekte tal pr. 1. januar 2014 var 580 sager.
Af kontroloptællingen fremgår i øvrigt, at der var i alt 6.347 verse-
rende sager ved kredsretterne pr. 1. januar 2014.
Konsekvensen af det lavere antal civile sager vil alt andet lige være,
at der vil blive flyttet et noget lavere antal civile sager fra kredsret-
terne end tidligere antaget, og at indsatsen med at bringe de sags-
bunker, der flyttes fra kredsretterne til Retten i Grønland, ned, vil
være mindre end tidligere skønnet.”
2.
Det forhold, at opgørelsen over verserende sager efterfølgende er blevet
nedjusteret på baggrund af en kontroloptælling, ændrer ikke ved, at
Justitsministeriet fortsat finder, at der er behov for at iværksætte en række
initiativer med henblik på at nedbringe sagspuklen ved de grønlandske
kredsretter.
Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at der samlet set verserer et stort
antal sager ved de grønlandske kredsretter. Dertil kommer, at kredsdom-
merne reelt ikke har tid til at behandle andre civile sager end familieretlige
sager, jf. herved lovforslaget almindelige bemærkninger pkt. 3.1.
3.
Det bemærkes, at den arbejdsgruppe, som der henvises til i Domstols-
styrelsens udtalelse, blev nedsat ultimo 2013 af Domstolsstyrelsen ultimo
2013 som led i udmøntningen af de 20 mio. kr., der er blevet afsat til ned-
bringelse af ophobede sager ved kredsretterne i perioden 2014-2016.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdsgruppen har bl.a. haft til opgave at overveje og beskrive grundlaget
for etablering og udsendelse af navnlig en task force med henblik på den
størst mulige nedbringelse af navnlig kriminalsager i den nævnte periode.
Den 1. maj 2014 afsluttede arbejdsgruppen foreløbigt sit arbejde ved at af-
levere et sammenfattende notat, der indeholder en beskrivelse af de juridi-
ske overvejelser om forventet sagsafvikling og risici.
3