Til lovforslag nr.
L 191
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 27. maj 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland
(Styrket indsats for kredsretterne m.v.)
[af justitsministeren (Karen Hækkerup)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2014 og var til 1.
behandling den 20. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Grønlandsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren ministeren sendte den 17.
januar 2014 dette udkast til udvalget, jf. GRU alm. del – bi-
lag 31. Den 5. maj 2014 sendte justitsministeren de indkom-
ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstilling og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget bestående af Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten, Inuit Ataqatigiit og Uffe Elbæk støtter
lovforslaget, men det er ikke uden store betænkeligheder.
Det grønlandske retsvæsen står uden tvivl med nogle akutte
udfordringer med hensyn til at få afviklet sagspuklerne, og
det foreliggende lovforslag er i det lys formentlig en nød-
vendig lappeløsning. Det er dog kun en lappeløsning, og
mindretallet er på linje med et stort mindretal i Inatsisartut
bekymrede over, om lovforslaget er med til at udhule nær-
hedsprincippet i det grønlandske retsvæsen gennem overdra-
gelsen af behandlingen af en række civilretlige sager fra
kredsretterne til Retten i Grønland. Det er et tiltag, der ikke
er i tråd med den seneste retskredsreform. Mindretallet har
overvejet, om det for at opnå den ønskede virkning af lov-
forslaget virkelig er nødvendigt at overdrage kompetence fra
kredsretterne til Retten i Grønland. Vi er stadig ikke overbe-
viste om nødvendigheden trods regeringens tilkendegivelse
heraf. Det skal særlig ses i lyset af, at der også vedtages an-
dre tiltag med lovforslaget, ligesom det har vist sig, at antal-
let af sager i sagsbunkerne ikke er så mange som først anta-
get
Mindretallet mener, at der i det mindste bør være en klar
forpligtelse for regeringen til at sørge for, at de pågældende
sager tilbageføres til kredsretterne inden for en nærmere be-
stemt tidsfrist. Lovforslagets formulering om, at det skal
overvejes efter 3 år, virker i den forbindelse ikke overbevi-
sende. Et område, som regeringen kunne have taget fat på i
stedet for at udhule nærhedsprincippet, er at få kredsdom-
meruddannelsen på plads og at sørge for, at politiet har nok
midler og ressourcer til varetagelse af forkyndelser og an-
klager. Disse områder har i alt for lang tid haltet bagud,
hvilket blandt andet har resulteret i de store sagsbunker.
Med dette lovforslag forsøger regeringen for anden gang
inden for få år at strikke en lappeløsning for det grønlandske
retsvæsen sammen, hvilket mindretallet finder utilfredsstil-
lende. Der mangler en samlet plan for, hvordan udfordrin-
gerne i det grønlandske retsvæsen skal håndteres. Det er 10
år siden, at Retsvæsenskommissionen afleverede sine anbe-
falinger, og selv om der er sket positive tiltag siden da, er
der alt for lidt fokus på en helhedsorienteret og effektiv va-
retagelse af retsområdet. Inden for et rigsfællesskabsanlig-
gende som retsvæsenet skal og bør standarden være den
samme i alle dele af kongeriget. Det er imidlertid langt fra
tilfældet med hensyn til retsvæsenet i Grønland. Lange sags-
behandlingstider, den manglende succes med kredsdommer-
uddannelsen, vilkårene på anstalterne og det forhold, at
grønlændere stadig sendes til afsoning i Danmark, selv om
erfaringen viser, at det i mange tilfælde forværrer deres situ-
ation, illustrerer, at dette er et område, som regeringen burde
gøre en større indsats for at rette op på frem for at fremlæg-
ge flere af disse lappeløsninger.
AX016235