PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønlandsudvalget 2013-14
L 191 Bilag 1
Offentligt

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Høringssvarene

Den Danske Dommerforening, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Politiforbundet i Danmark, Politimesteren i Grønland, Rigsadvokaten

Rigspolitiet

har ikke bemærkninger til lovforslaget.

2.1. Generelt

Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, HK-landsklubben, Institut for

Menneskerettigheder, Retten i Grønland

Retspolitisk Forening

støt-

ter generelt lovforslaget.

Kredsdommerforeningen

støtter også lovforslaget, dog ikke forslaget

om, at de civile sager overføres fra kredsretterne til Retten i Grønland.

Landsdommeren i Grønland

støtter ligeledes forslaget, dog ikke forsla-

get om, at civile sager overføres fra kredsretterne til Retten i Grønland, li-

gesom landsdommeren ikke støtter overførsel af sager om tvangssalg af

løsøre.

Forsvarerforeningen i Grønland

finder generelt, at lovforslaget bør ud-

sættes, og at der i stedet bør nedsættes en kommission.

2.2. Overførsel af sager fra kredsretterne til Retten i Grønland

Retten i Grønland

kan tilslutte sig forslaget om, at en række civile sager

overføres fra kredsretterne til Retten i Grønland.

Retten i Grønland har i den forbindelse bl.a. anført, at der allerede med

retskredsændringen pr. 1. januar 2013 (hvor de tidligere 18 retskredse i

Grønland blev erstattet af 4 nye kredse) skete en indskrænkning af nær-

hedsprincippet.

Endvidere har Retten i Grønland bl.a. anført, at de civile sager, som lov-

forslaget omhandler, findes at være velegnede til anvendelse af televideo-

forbindelse. Det anføres også, at et velkvalificeret tolkekorps vil kunne

sikre den nødvendige forståelse og formidling i hovedparten af de tvister,

der foreslås overført til Retten i Grønland. Retten i Grønland har i den for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bindelse bemærket, at i de tvister, hvor indgående kendskab til grønlandsk

kultur og sprog vurderes at være en forudsætning for domstolsbehandling

af høj kvalitet, vil parterne

–

og Retten i Grønland

–

have mulighed for at

henvise tvister til kredsretternes lokale behandling efter § 202 i retspleje-

lov for Grønland.

Herudover har Retten i Grønland

–

på baggrund af den usikkerhed, der er

knyttet til vurderingen af den fremtidige tilgang af grønlandsktalende juri-

ster, og til omfanget af den fremtidige arbejdsbelastning i kredsretterne

–

indstillet, at det overvejes at indsætte en revisionsbestemmelse, således at

kompetenceændringen f.eks. revideres hvert femte år.

Kredsdommerforeningen

kan ikke tilslutte sig forslaget om, at civile sa-

ger overføres fra kredsretterne til Retten i Grønland.

Foreningen har bl.a. anført, at der er en del mindre komplekse civile sager,

der godt kan behandles af kredsdommerne, således at det ikke går ud over

nærhedsprincippet. Foreningen har endvidere anført, at kredsretterne er ru-

stet til at kunne behandle de civile sager, når alle stillinger er besat.

Det er foreningens opfattelse, at forslaget indebærer, at kontakten til de

enkelte borgere i Grønland vil blive forringet, da hovedparten er grøn-

landsktalende. Foreningen er desuden bekymret for, at det vil være svært

at få de civile sager tilbage til kredsretterne, når kompetencen først er over-

ført til Retten i Grønland.

Derudover har foreningen anført, at forslaget indebærer, at stillingen som

kredsdommer vil blive mindre attraktiv, idet der ikke vil være udfordring

nok til de fremtidige kredsdommere, der har en juridisk uddannelse.

Foreningen har foreslået, at loven i stedet ændres, så det bliver nemmere at

henvise de civile sager til Retten i Grønland. Foreningen har endvidere fo-

reslået, at almindelige civile sager afgøres i 1. instans ved kredsretterne,

således at kun de særligt tunge civile sager afgøres af Retten i Grønland

som 1. instans. Kredsdommerforeningen har i den forbindelse drøftet, om

overførslen af de civile sager bør tidsbegrænses.

Endelig har foreningen peget på, at der bør gennemføres et udvalgsarbejde

i forbindelse med forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsdommeren i Grønland

kan ikke tilslutte sig forslaget om at, at civi-

le sager og sager om tvangssalg af løsøre overføres fra kredsretterne til

Retten i Grønland.

Landsdommeren anfører i den forbindelse, at den primære begrundelse for

lovforslaget ikke længere er til stede. Landsdommeren anfører således, at

den kvantitative begrundelse for at overføre de civile retssager fra kreds-

retterne til Retten i Grønland efter landsdommerens opfattelse er bortfal-

det, idet antallet af verserende civile sager udgør 580 sager og ikke 1.139,

som den første optælling har vist. I den forbindelse har landsdommeren

henvist til, at dommeren ved Retten i Grønland tidligere har opgjort den

ideelle løbende sagsbeholdning til 500 sager og et realistisk mål til 750 sa-

ger.

Endvidere har landsdommeren anført, at der allerede i den nuværende

retsplejelov for Grønland er hjemmel til beskikkelse af ekstraordinære

dommere til brug for bunkebekæmpelse, idet der efter retsplejelovens § 16,

stk. 2, er mulighed for, at dommeren i Grønland kan beskikke en fuldmæg-

tig eller retsassessor ved Retten i Grønland som midlertidig kredsdommer

ved en kredsret. Det er landsdommerens opfattelse, at en større udnyttelse

af denne hjemmel vil kunne bidrage til bekæmpelsen af sagsbunkerne i

kredsretterne.

Landsdommeren har også peget på, at særligt vanskelige sager efter den

nugældende lovs § 56 skal henvises til Retten i Grønland, og at man derfor

allerede i dag kan fritage kredsretterne for de vanskelige sager, såfremt

kredsdommernes opmærksomhed i højere grad henledes herpå.

Endvidere anfører landsdommeren, at kredsdommerne er grønlandsktalen-

de, og at sprog og nærhed var afgørende faktorer for Retsvæsenskommis-

sionens forslag og den senere ændring af retsplejelov for Grønland. Selv-

om Retten i Grønland i overensstemmelse med bemærkningerne til lovud-

kastet vil rejse rundt, er det landsdommerens opfattelse, at en forholdsvis

stor del af de civile sager, som foreslås flyttet til Retten i Grønland, vil bli-

ve behandlet pr. videokonference.

Det er i øvrigt landsdommerens vurdering, at det vil blive vanskeligere at

rekruttere og fastholde personale til kredsdomstolene, idet stillingerne vil

blive mindre attraktive.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover har landsdommeren i Grønland anført, at det for det meste vil

være danske jurister uden lokalkendskab og uden kendskab til det grøn-

landske sprog, der vil skulle behandle de civile sager, som foreslås flyttet

til Retten i Grønland, og at dette vil medføre en unødvendig langvarig

sagsbehandling.

Det er landsdommerens opfattelse, at en så fundamental ændring af rets-

plejeloven som overførelsen af civile sager til Retten i Grønland, først bør

gennemføres efter et grundigt forarbejde.

Domstolsstyrelsen

har oplyst, at den kontroloptælling ved kredsretterne i

januar 2014, der bl.a. viser en civil sagsbeholdning på 580 sager, fortsat

viser en betydelig beholdning af fogedsager (2.332 stk.), som for en stor

dels vedkommende ifølge oplysninger fra dommeren ved Retten i Grøn-

land udgøres af de såkaldte inkassosager. Hvis lovforslaget gennemføres,

vil det fremover være Retten i Grønland, der i første omgang skal behandle

den pågældende sagstype, idet kredsretterne først vil skulle medvirke til

inddrivelsen, når/hvis der foreligger en eksigibel dom.

Forsvarerforeningen i Grønland

bemærker indledningsvist, at de autori-

serede forsvareres berøringsflade til retsvæsenets civile del som hovedre-

gel er begrænset til at vedrøre erstatningskrav i forbindelse med kriminal-

sager.

Foreningen har anført, at lovforslaget bør udsættes med henblik på nærme-

re undersøgelse i en kommission.

Det er foreningens opfattelse, at fakta og bærende argumenter for lovfors-

laget ikke ses at være underbygget tilstrækkeligt. Forsvarsforeningen kan

overordnet set ikke afvise de påstande, der fremføres i lovforslaget, men

finder omvendt heller ikke, at de er så underbyggede statistisk og empirisk,

at der kan lægges vægt på dem.

Endvidere har foreningen anført, at den frygter, at kredsretterne aldrig vil

opnå et tilstrækkeligt fagligt niveau, hvis de civile sager overføres til Ret-

ten i Grønland, og foreningen tvivler endvidere på, at disse sagsområder

vil blive flyttet tilbage igen.

Foreningen er af den opfattelse, at lovforslaget som helhed er et væsentligt

skridt væk fra de grundlæggende principper, retsvæsenet er bygget på,

navnlig det lokale princip og lægmandsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen foreslår, at der i stedet iværksættes tiltag, der kan løfte de rele-

vante kredsretter, f.eks. ved at dommere og dommerfuldmægtige ved Ret-

ten i Grønland midlertidigt beskikkes som kredsdommere.

Endelig har foreningen bemærket, at problemet med sagspukler ifølge op-

lysninger fra dommeren ved Retten i Grønland reelt er begrænset til en be-

stemt kredsret (Sermersooq kredsret), og at den samlede sagspukkel ikke

udgør 8.000 sager, men omkring 6.000 sager, og at lovforslaget derfor er

behæftet med alvorlige fejl og udeladelser.

De foreslåede ændringer af den grønlandske retsplejelov har generelt til

formål at nedbringe mængden af ophobede sager ved kredsretterne, at

styrke grundlaget for den fremtidige rekruttering af kredsdommere og at

sikre, at sager ved kredsretterne i Grønland fremover generelt kan be-

handles inden for rimelige sagsbehandlingstider og med den fornødne kva-

litet.

På den baggrund indeholder lovforslaget bl.a. forslag om at overføre en

række civile sager fra kredsretterne til Retten i Grønland.

En overførsel af en række civile sagstyper er efter Justitsministeriets opfat-

telse et væsentligt element blandt de foreslåede tiltag, der skal hjælpe med

at løse kredsretternes udfordringer.

En overførsel af de civile sager vil medvirke til aktuelt at mindske presset

på kredsretterne og skabe grundlag for at stabilisere kredsretternes sags-

behandling og sagsbehandlingstider. Det kan også medvirke til at styrke

kvaliteten af den øvrige sagsbehandling ved kredsretterne, bl.a. fordi det

vil frigive ressourcer for kredsretterne til at fokusere på blandt andet de

kriminalretlige sager.

På den baggrund finder Justitsministeriet, at forslaget om at overføre en

række civilretlige sager bør fastholdes.

Det er i en række høringssvar anført, at en overførsel af de civile sager til

Retten i Grønland indebærer et brud med det nærhedsprincip, som den

grønlandske retspleje i vidt omfang bygger på.

Det bemærkes hertil, at forslaget er udtryk for en afvejning mellem dels

hensynet til nærhedsprincippet, dels hensynet til bl.a. at nedbringe det sto-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re antal ubehandlede sager og løse kredsretternes rekrutterings- og fast-

holdelsesproblemer, jf. hertil lovforslagets pkt. 4.2.2.

Efter en samlet afvejning har Justitsministeriet således tilsluttet sig flertal-

let i Rådet for Grønlands Retsvæsens forslag om, at en række civile sager

fremover skal behandles af Retten i Grønland.

Justitsministeriet finder således, at der er behov for at tage en række initi-

ativer med henblik på at nedbringe sagspuklen ved de grønlandske kreds-

retter. Samtidig tillægger Justitsministeriet princippet om nærhed i den

grønlandske retspleje central vægt.

Bl.a. på den baggrund vil Justitsministeriet senest inden udgangen af 2017

bede Rådet for Grønlands Retsvæsen om at foretage en vurdering af

kredsretternes forhold og erfaringerne med den foreslåede overførsel af de

civile sager til Retten i Grønland. Justitsministeren vil endvidere bede rå-

det om at overveje, om der er grundlag for helt eller delvist at føre sagerne

tilbage til kredsretterne.

Det bemærkes i øvrigt, at en væsentlig del af de civile sager i Grønland

anlægges ved Sermersooq Kredsret, som har samme beliggenhed som Ret-

ten i Grønland (Nuuk). Det bemærkes endvidere, at Retten i Grønland om

nødvendigt kan sættes på kredsretternes tingsteder, jf. § 6, stk. 1, i retsple-

jelov for Grønland, ligesom der kan anvendes fjernkommunikation i form

af videokonferenceudstyr mv.

Det bemærkes herudover, at parterne i civile sager efter reglen i § 202 i

retsplejelov for Grønland fortsat vil kunne aftale, at en retssag, som hører

under Retten i Grønland, skal behandles af kredsretten.

I høringssvarene er der desuden udtrykt bekymring for, at stillingen som

kredsdommer ved en flytning af de foreslåede civile sager vil blive mindre

attraktiv og udfordrende.

Justitsministeriet skal hertil anføre, at det i dag er vanskeligt at tiltrække

velkvalificerede kandidater til stillingen som kredsdommer. En overførsel

af de civile sager vil efter Justitsministeriets vurdering være med til at

skabe grundlag for at styrke kvaliteten af den øvrige sagsbehandling ved

kredsretterne. Dette vil efter Justitsministeriets opfattelse styrke kredsret-

ternes omdømme som en attraktiv arbejdsplads. Derudover vil en mere

overskuelig juridiske sagsportefølje og mindre krav til det pensum, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddannelsen som kredsdommer omfatter, kunne medvirke til, at potentielle

kandidater, der i dag afholder sig fra at søge ind hos kredsretterne på

grund af bekymring for de faglige krav, fremover vil gøre det.

Endelig skal Justitsministeriet

–

på baggrund af det i høringssvarene fra

særligt Kredsdommerforeningen, Landsdommeren i Grønland og Forsva-

rerforeningen i Grønland om grundlaget for lovforslaget

–

anføre, at lov-

forslaget bygger på en række anbefalinger fra Rådet for Grønlands Rets-

væsen, herunder et flertal i rådet for så vidt angår forslaget om at overflyt-

te en række civile sager fra kredsretterne til Retten i Grønland. Rådets

overvejelser tog udgangspunkt i et notat fra Domstolsstyrelsen, der inde-

holdt en nærmere analyse af de i lovforslaget nævnte udfordringer for

retsvæsenet i Grønland.

På den baggrund finder Justitsministeriets ikke grundlag for at henvise

forslaget til et udvalg eller en kommission.

Det forhold, at den opgørelse over verserende sager, der forelå for Rådet

for Grønlands Retsvæsen, efterfølgende er blevet nedjusteret på baggrund

af en kontroloptælling, ændrer ikke ved, at Justitsministeriet fortsat finder,

at der er behov for at iværksætte en række initiativer med henblik på at

nedbringe sagspuklen ved de grønlandske kredsretter, idet der samlet set

verserer et stort antal sager ved de grønlandske kredsretter.

Derudover bemærkes, at der efter Domstolsstyrelsens oplysninger foruden

de nævnte 580 sager også eksisterer en stor bunke verserende inkassosa-

ger (2.332 pr. 31. december 2013). En del af disse sager er sager om min-

dre pengekrav, som i dag behandles i en særlig procedure, hvor det civil-

retlige og fogedretlige behandles samlet i en særlig inkassoproces. Den ci-

vilretlige del af disse sager vil efter forslaget skulle flyttes til Retten i

Grønland.

Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at lovforslaget ikke indebærer, at en-

hver civilretlig sag skal behandles af Retten i Grønland som 1. instans.

Visse typer af civile sager skal således fortsat behandles af kredsretterne

som 1. instans. Det drejer sig bl.a. om skiftesager, sager om umyndiggø-

relse og værgemål, faderskabssager samt ægteskabs- og forældremyndig-

hedssager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. Øget mulighed for midlertidig beskikkelse som kredsdommer

Retten i Grønland

har henvist til et fælles høringssvar af 6. juli 2012 fra

Grønlands Landsret og Retten i Grønland, som blev afgivet i forbindelse

med retskredsændringen, der trådte i kraft 1. januar 2013. I høringssvaret

anføres det bl.a., at der er betydelige vanskeligheder med at kunne rekrut-

tere det nødvendige antal faste kredsdommere, der opfylder betingelserne i

§ 12, stk. 2, i retsplejelov for Grønland. Høringssvaret indeholder på den

baggrund en række konkrete forslag til styrket muligheder for beskikkelse

af kredsdommere, herunder at midlertidige kredsdommere kan virke i en

længere periode, og at personer, der tidligere har virket som kredsdomme-

re, gives mulighed for at kunne blive beskikket, uanset at de ikke aktuelt

fungerede som kredsdommere den 1. januar 2010.

Landsdommeren i Grønland

støtter denne del af lovforslaget, men anfø-

rer dog, at bemærkningerne til lovforslaget bør udbygges med en henvis-

ning til, at der allerede i den nuværende retsplejelov er givet hjemmel til at

beskikke ekstraordinære dommere til brug for bunkebekæmpelse, idet der

efter § 16, stk. 2, i retsplejelov for Grønland er mulighed for, at dommeren

ved Retten i Grønland kan beskikke en dommerfuldmægtig eller retsasses-

sor ved Retten i Grønland som midlertidig kredsdommer ved en kredsret.

Endvidere har landsdommeren foreslået, at der i § 16 i retsplejelov for

Grønland indføres hjemmel til midlertidig beskikkelse af pensionerede

kredsdommere. Landsdommeren har i den forbindelse henvist til, at den

pligtige afgangsalder for tjenestemænd i Grønland er 65 år, og at der bør

indføres hjemmel til at benytte sig af en pensioneret kredsdommer.

Domstolsstyrelsen

har bemærket, at den foreslåede hjemmel til beskikkel-

se af danske domstolsjurister som midlertidige kredsdommere er et afgø-

rende element i lovforslaget i forhold til at kunne oprette den task force til

nedbringelse af sager ved kredsretterne, som blev forudsat ved afsættelsen

af 20 mio. kr. til en ekstraordinær indsats.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget indeholder en række forslag til

en styrkelse af mulighederne for at gøre brug af midlertidige kredsdomme-

re ved kredsretterne.

De foreslåede ændringer bygger på anbefalingerne fra Rådet for Grøn-

landsvæsen og svarer i øvrigt i vidt omfang til de forslag, som dommeren

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved Retten i Grønland og landsdommeren i Grønland tidligere er frem-

kommet med.

De foreslåede ændringer indebærer generelt, at der gives mulighed for

midlertidig beskikkelse af personer, der tidligere har virket som kreds-

dommere, uanset at den pågældende ikke fungerede som kredsdommer den

1. januar 2010, hvor reformen af det grønlandske retsvæsen trådte i kraft.

Endvidere foreslås det at ændre de absolutte frister for, hvor længe en

person kan være beskikket som midlertidig kredsdommer. Det foreslås så-

ledes, at fristen for, hvor længe en stilling som kredsdommer kan holdes

midlertidigt besat, udvides fra 5 til 8 år, samt at fristen for, hvor længe en

person kan være midlertidigt beskikket som yderligere kredsdommer ved

en kredsret, udvides fra 2 til 5 år. Denne mulighed betyder, at kredsretten

kan beholde en (nu) erfaren midlertidig kredsdommer i yderligere 3 år.

Det bemærkes, at de gældende regler i den grønlandske retsplejelov efter

Justitsministeriets opfattelse allerede i et vist omfang giver mulighed for

beskikkelse af en midlertidig (ikke-juridisk uddannet) kredsdommer uanset

dennes alder.

Endelig lægges der med lovforslaget op til en ændring af retsplejeloven for

Grønland, som indebærer, at faste dommere eller fuldmægtige ved de al-

mindelige danske domstole fremover også vil kunne beskikkes som midler-

tidige kredsdommere.

For så vidt angår landsdommeren i Grønlands bemærkninger er det i

overensstemmelse hermed tydeliggjort i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, at der i dag er mulighed for midlertidig beskikkelse af fuld-

mægtige ved Retten i Grønland som kredsdommere som led i en generel

indsats for at bekæmpe sagspukler ved kredsretterne. Der henvises til lov-

forslagets pkt. 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

2.4. Udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedommere

Retten i Grønland

har henvist til det fælleshøringssvar af 6. juli 2012, jf.

ovenfor pkt. 2.3, hvoraf det fremgår, at det foreslås, at § 20 i retsplejelov

for Grønland ændres, således at dommeren ved Retten i Grønland får mu-

lig for konkret at beskikke hjælpedommere til at gennemføre hovedfor-

handling i de sagstyper, hvor der er behov for bistand og afvikling, og at

tidsfristen for længden af hjælpedommeres samlede beskikkelse i § 20, stk.

6, ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Muligheden for midlertidigt at beskikke hjælpedommere har generelt til

formål sikre, at visse mindre sager eller sager af hastende karakter også i

situationer, hvor der er en eller flere ubesatte stillinger ved en kredsret,

kan blive behandlet.

For at fremme dette formål foreslås det derfor, at fristen for, hvor længe

en person kan være beskikket som midlertidig hjælpedommer ved den

samme kredsret, udvides fra 3 til 6 år. Justitsministeriet finder ikke på nu-

værende tidspunkt grundlag for helt at afskaffe tidsfristen for den samlede

beskikkelsesperiode.

Lovforslaget indeholder endvidere

–

svarende til et forslag fremsat i det

nævnte høringssvar af 6. juli 2012 fra dommeren ved Retten i Grønland og

landsdommeren i Grønland

–

en bestemmelse om, at hjælpedommere i

særlige tilfælde skal kunne beskikkes til at foretage hovedforhandlinger.

2.5. Afskaffelse af inkassoprocessen

Landsdommeren i Grønland

kan ikke støtte, at kapitel 22 i retsplejelov

for Grønland om inkassosager ophæves.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget omfatter inkassoprocessen

både en civil retssag og i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen en

fuldbyrdelse af dommen. Inkassoprocessen omfatter således alle ikke-

tvistige sager om inddrivelse af pengekrav, hvor kreditor ønsker tvangs-

fuldbyrdelse i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen.

Denne proces indebærer, at det er den samme domstol, der både behand-

ler og afsiger dom i retssagen og herefter forestår tvangsfuldbyrdelsen af

pengekravet på grundlag af dommen.

Forslaget om at overføre de civile retssager fra kredsretterne til Retten i

Grønland indebærer imidlertid, at forudsætningen for den særlige inkas-

soproces bortfalder, idet det fremover vil være Retten i Grønland, der skal

behandle og afsige dom i den civile retssag om pengekravet, mens det fort-

sat vil være kredsretterne, der herefter skal fuldbyrde pengekravet på

grundlag af dommen.

Reglerne om den særlige inkassoproces i retsplejelovens kapitel 22 videre-

føres derfor ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes herudover, at der aktuelt verserer et større antal sager hos

kredsretterne, der er omfattet af den særlige inkassoproces. En overflyt-

ning af den civilretlige del af inkassoprocessen vil således generelt med-

virke til at mindske sagspresset på kredsretterne og skabe grundlag for en

stabilisering af kredsretternes sagsbehandling og sagsbehandlingstider.

2.6. Øvrige synspunkter

Dommerfuldmægtigforeningen

har bemærket, at lovforslaget har været

forelagt foreningens medlemmer i Grønland, som har meddelt, at kreds-

dommere og kredsdommerkandidater fortsat bør have civilretlig undervis-

ning.

Forsvarerforeningen i Grønland

har anført, at det i bemærkningerne til

lovforslaget anførte afsnit om praksis med at ansætte juridiske bachelorer

ikke er korrekt, idet det er foreningens opfattelse, at der sjældent ansættes

juridiske bachelorer.

Justitsministeriet bemærker, at Retten i Grønland fortsat vil være ansvar-

lig for uddannelse af kredsdommere, herunder i civilret, jf. herved § 12,

stk. 2, i retsplejelov for Grønland. Retten i Grønland har i sit høringssvar

anført, at fremtidige kredsdommere vil blive undervist i civilprocessens

grundprincipper og i dele af civilretten.

For så vidt angår praksis med at ansætte juridiske bachelorer bemærker

Justitsministeriet, at dommeren ved Retten i Grønland har oplyst, at der i

det grønlandske samfund i vid udstrækning generelt er praksis for at an-

sætte bachelorer og ikke (kun) kandidater i fuldmægtigstillinger i Grøn-

land.

2.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Landsdommeren i Grønland

bemærker, at der i forbindelse med beskik-

kelsen af et større antal hjælpedommere og udvidelse af de nuværende

dommeres beskikkelse bør afsættes de nødvendige ressourcer til sekretari-

atsbistand af de pågældende.

Vestre Landsret

har bemærket, at en gennemførelse af forslaget vil bety-

de en ikke uvæsentlig øget brug af danske landsdommere som dommere i

Grønlands Landsret og dermed en tilsvarende øget belastning bl.a. af Ve-

stre Landsret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret

har tilsluttet sig bemærkningerne fra Vestre Landsret.

Advokatrådet

har noteret sig, at der er afsat i alt 20 mio. kr. over de næste

3 år til at nedbringe sagsbunkerne ved kredsretterne. Advokatrådet finder

imidlertid anledning til at understrege vigtigheden af, at der

–

også på læn-

gere sigt

–

afsættes tilstrækkelige ressourcer til, at lovforslagets formål om

at nedbringe sagsbunkerne i det grønlandske domstolssystem kan opfyldes.

Institut for Menneskerettigheder

har påpeget vigtigheden af at fastholde

fokus på til stadighed at sikre et velfungerende retsvæsen i Grønland, også

efter at den planlagte task force 2014-2016 har afsluttet sine opgaver, her-

under især at der også i fremtiden tilføres domstolene i Grønland tilstræk-

kelige ressourcer, at der arbejdes målrettet for at sikre rekruttering af

kredsdommerne med lokalkendskab, ligesom der fokuseres på at sikre et

højt niveau i uddannelsen af kredsdommere og for så vidt angår kriminal-

sager også (lægmands)forsvarere.

Det bemærkes - for så vidt angår landsdommerens bemærkninger

–

at der

er afsat en bevilling på i alt 20 mio. kr. til bl.a. retterne i Grønland.

Justitsministeriet er i øvrigt enig i, at det er vigtigt, at der også efter år

2016 fokuseres på at arbejde for et velfungerende retsvæsen i Grønland.

Det er generelt Justitsministeriet forventning, at blandt andet de foreslåe-

de ændringer af den grønlandske retsplejelov vil medvirke til at styrke det

grønlandske retsvæsen. Derudover bemærkes, at Justitsministeriet som

nævnt i afsnit 2.2 vil anmode Rådet for Grønlands Retsvæsen om at fore-

tage en vurdering af kredsretternes forhold og erfaringerne med den fore-

slåede overførsel af de civile sager til Retten i Grønland. Justitsministeren

vil endvidere bede rådet om at overveje, om der er grundlag for helt eller

delvist at føre sagerne tilbage til kredsretterne.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Det fremsatte lovforslag adskiller sig fra høringsudkastet på følgende

punkter:

Det er i bemærkningerne til lovforslaget indføjet, at Justitsministe-

riet senest inden udgangen af 2017 vil bede Rådet for Grønlands

Retsvæsen om at foretage en vurdering af kredsretternes forhold og

erfaringerne med den foreslåede overførsel af civile sager til Retten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i Grønland. Justitsministeriet vil endvidere bede rådet om at over-

veje, om der er grundlag for helt eller delvist at føre sagerne tilbage

til kredsretterne.

Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af bl.a. sproglig og lov-

teknisk karakter.

4. Forelæggelse for Grønlands Selvstyre

Lovudkastet har parallelt med høringen over lovudkastet været forelagt for

Grønlands Selvstyre med henblik på behandling under forårssamlingen

2014.

Grønlands Landsting, Inatsisartut, har i overensstemmelse hermed den 26.

marts og den 9. april 2014 behandlet et forslag til Inatsisartutbeslutning om

Grønlands Selvstyres tilslutning til lovudkastet om en styrket indsats for

kredsretterne mv. I forbindelse med behandlingen den 9. april 2014 blev

forslaget vedtaget med 13 stemmer mod 12.

I henhold til den vedtagne Inatsisartutbeslutning tiltræder selvstyret udka-

stene i den fremlagte udformning.

Flertallet, som vedtog beslutningen, har anført, at lovændringen bør revur-

deres efter en 3-årig periode.