Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 191:

Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland. (Styrket indsats for kredsretterne m.v.).

Af justitsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 30.04.2014).

Her skal jeg sædvanen tro bede om, at nødvendige møder foregår andre steder end ved talerstolen eller meget mindre højrøstet. Er der ro på, så vi kan påbegynde en førstebehandling? Tak for det.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen som Venstres ordfører.

Tak. Det her lovforslag fra justitsministeren drejer sig om retsvæsenet i Grønland. Det er sådan set et meget vigtigt lovforslag, fordi det forsøger ved en relativt hurtig løsning om ikke at komme nogle af de store problemer, der er i Grønland på det her område, til livs, så i hvert fald at formindske dem.

Der er nemlig opstået meget lange ventetider ved retterne i Grønland. Der er sagsbehandling, som trækker ud, der er nogle ophobede sagsdynger, og der er også indimellem rejst tvivl om kvaliteten, altså sagsbehandlingen, og dermed de afgørelser, der finder sted i det grønlandske retssystem. Det er selvsagt ikke godt, det er en opgave, der skal løses.

Forsøget her fra ministerens side kan vi kun anerkende og støtte. Det går ud på at gøre det lettere at beskikke midlertidige kredsdommere i de grønlandske kredsretter, og så bygger det videre efter anbefaling fra Rådet for Grønlands Retsvæsen på at ændre kompetencefordelingen til at behandle civile sager. I dag behandler kredsretterne som udgangspunkt alle civile retter. Efter det her forslag vil civile retter kunne overføres til Retten i Grønland. Det vil så betyde, at kredsdommerne i stedet kan fokusere på en hurtigere og bedre behandling af andre sager, især kriminalsager. Det vil også på den måde afhjælpe de lange sagsbehandlingstider og sagspuklerne. Forslaget giver også mulighed for midlertidig beskikkelse, som jeg nævnte, af kredsdommere, herunder også beskikkelse af danske domstolsjurister, ligesom man får mulighed for at beskikke mennesker, som tidligere har været kredsdommere. Begrebet hjælpedommer udvides også, så disse kan foretage hovedforhandlinger i retssager.

Vi støtter som sagt forslaget. Jeg vil sige til ministeren, at det vel er et forsøg på at få hjørnespark i en vanskelig situation oppe i Grønland. Det er jo sådan, at det retlige fortsat sorterer under Danmark – det er ikke hjemtaget. Og vi har naturligvis en forpligtelse til at sikre, at der også i forbindelse med rettergange i Grønland er maksimal retssikkerhed, og at sagerne bliver behandlet kvalificeret og hurtigt. Jeg håber meget, at det her forslag, som i alt andrager en udgift på omkring 20 mio. kr., vil hjælpe på det.

Jeg skal så også sige, at ifølge forslaget er udgiften på de 20 mio. kr. anvist via finansloven for 2014, 2015 og 2016 under afsatte midler, og det er naturligvis fremskrevne midler i finansloven, og så er det midler, der i forvejen er afsat til politiet og til anklagemyndigheden. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen.

Det her lovforslag er kommet frem, fordi der er store problemer i Grønland i forhold til at få kredsretterne til at få puklerne væk. Det er faktisk sådan, som statsministeren informerede om her i salen for 14 dage siden, at der i øjeblikket er 6.800 verserende sager i de grønlandske kredsretter, hvoraf de ca. 2.000 er kriminalsager. Problemet er, at kapaciteten simpelt hen ikke er til stede i Grønland, og det skal der gøres noget ved. Man kan vel næsten tillade sig at sige, at det er lidt force majeure. Man prøver at kigge sig om efter, hvilke løsninger der er mulighed for at stille op, og her har man altså lyttet til Rådet for Grønlands Retsvæsen, som er kommet med nogle anbefalinger, som der her tages højde for. Samtidig er der i finansloven for 2014 også blevet afsat 20 mio. kr. til den økonomiske side af at løse den her sagsophobning.

Det er jo sådan, at hvis man skal have kvaliteten på området, skal både kapacitet og faglighed være til stede, og der er man altså ude at afsøge muligheden for dels at hente mere kapacitet til i Grønland, dels at hente jurister op fra Danmark til at hjælpe med den her problemstilling.

Fra Socialdemokraternes side er vi rigtig glade for, at man har, om man så må sige, taget tyren ved hornene, altså både fundet flere penge og også lyttet til det, der er de faglige anbefalinger, for at finde nogle løsningsmodeller, så vi kan komme på den anden side af den her pukkel – en pukkel, som er urimelig i forhold til de mange borgere i Grønland, der er berørt af de mange verserende sager, som ikke har kunnet se sin afslutning.

Socialdemokraterne støtter sagen, og vi håber alt det bedste i den her sag.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Søren Espersen.

Tak. Dansk Folkeparti og jeg selv synes, det er fint, at der nu tages initiativer i forbindelse med retsvæsnet i Grønland, og at der dermed sker den nødvendige indsats for at bekæmpe de store sagsbunker, der ligger ved kredsretterne. Ventetiderne på at komme til at afsone i anstalterne var længe et problem, men det blev stort set ryddet af vejen i fjor, således at borgere i Grønland, som er dømt for kriminelle handlinger, nu kan afsone deres straf i umiddelbar forlængelse af en dom. Om et par år skal man ydermere være klar med en lukket anstalt for de borgere, der er idømt straf for alvorlig kriminalitet, og nu tages der så fat på retsbehandlingerne, hvor den lange sagsbehandlingstid jo er et problem for retssikkerheden. Derfor er det helt nødvendigt, at der bliver gjort noget ved det.

Lovforslaget her bygger på anbefalinger fra Rådet for Grønlands Retsvæsen og er forhandlet mellem regeringen og landsstyret, ligesom alle relevante myndigheder og organisationer har haft mulighed for at afgive høringssvar. Alle disse relevante myndigheder bakker lovforslaget op, og på den baggrund skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så giver jeg ordet til hr. Christian Friis Bach som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Vi støtter også lovforslaget, som jo skal nedbringe de store sagsbunker i de grønlandske kredsretter ved at overflytte en række sager til Retten i Grønland, beskikke midlertidige kredsdommere og udvide muligheden for at anvende hjælpedommere. Det er, som det også er blevet sagt, i overensstemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Grønlands Retsvæsen, men det blev dog ikke støttet af samtlige af rådets medlemmer. Der har også været debat om det i Grønlands Landsting, der har været kritik fra vores søsterparti i Grønland, Demokraterne, og der er kommet nye oplysninger, som tyder på, at sagspuklerne måske ikke er helt så store, som de har været.

Generelt er Radikale Venstre tilhængere af et nærhedsprincip, altså at sagerne skal behandles så tæt på borgerne som muligt. Derfor deler vi bekymringen for, at den her overflytning kan blive lidt svær at rulle tilbage, og at det dermed på sigt kan komme til at udgøre et problem for kredsdommersystemet. Derfor er vi rigtig glade for, at det er skrevet ind, at Rådet for Grønlands Retsvæsen skal drøfte spørgsmålet igen i 2017 for at se på, om situationen fortsat kræver, at man bliver nødt til at holde fast i overflytningen.

På den baggrund vil vi gerne erklære vores støtte til lovforslaget. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Annette Vilhelmsen.

Det grønlandske retsvæsen er under ganske massivt pres i de her år, og der er flere tusinde sager, som mangler at blive behandlet, og tilliden til det grønlandske retsvæsen falder og falder, imens sagsbukserne ... sagsbunkerne vokser og vokser hos de grønlandske domstole. Det var faktisk det, der var grundlaget for, at vi skulle lave det her lovforslag – det vil jeg vende tilbage til, når jeg afslutter min tale, fordi der tilsyneladende er lidt usikkerhed om tallene.

Det, vi hører om sager, som slet ikke når at blive behandlet, fordi de er forældet, før retten kan nå at tage stilling til dem, kan vi selvfølgelig ikke acceptere, og det er også helt uholdbart, at der skal gå så lang tid og være sådan nogle store uløste problemer. Det, vi jo alle ved, er, at retsvæsenet er en af demokratiets grundpiller, og vi kan selvfølgelig ikke være tilfredse med, at borgere ikke får en tilfredsstillende beskyttelse af retsvæsenet.

Det, der foreslås her, er at gøre det nemmere at ansætte midlertidige kredsdommere, det foreslås at ændre på kompetencefordelingen mellem kredsretterne og retten i Grønland, og endelig foreslås det, at det bliver nemmere at ansætte hjælpedommere. Det er selvfølgelig vigtigt, at dommerne har de nødvendige uddannelsesmæssige kompetencer til at kunne varetage det ganske vigtige hverv, som de har, men det er også vigtigt – og det vil jeg meget gerne pointere – at vi fastholder nærhedsprincippet, som de grønlandske domstole er indrettet efter.

Derfor vil jeg på SF's vegne meget gerne understrege, at det er en midlertidig ordning, som indføres her. Vi skal – og vi vil – om nogen stå vagt om det nærhedsprincip, som det grønlandske retssystem er indrettet efter, og når sagsbunkerne er bragt i bund, forventer vi derfor, at retssystemet vender tilbage til den hidtidige ordning, så nærhedsprincippet bliver overholdt. Og jeg deler også bekymringen for, hvordan det vil være muligt med hensyn til de 3 år, men jeg hilser det velkommen, at de 3 år er blevet skrevet ind.

Jeg vil også lige have lov til at pointere det utilfredsstillende i, at der ikke helt er enighed om den mængde sager, der er opgivet. Jeg synes, det er svært, at vi agerer med et lovforslag ud fra et sæt tal vedrørende de her sagsbehandlingssager, hvorefter vi kan se i det materiale, der ligger tilgængeligt nu, at mængden tilsyneladende ikke er så stor. Jeg kan også se, at der nu er afsendt spørgsmål vedrørende den reelle sagsmængde, og det vil vi meget gerne afvente, så vi kan se, hvor stort det her problem egentlig er.

Men til syvende og sidst er det, vi anbefaler, selvfølgelig, at vi går videre med det her arbejde, og vi er også meget glade for, at der er sat midler af til en taskforce, som skal gå ind og understøtte det arbejde, der er i gang. Så, ja, hvis vi kan stole på de tal, vi har fået, er det selvfølgelig nødvendigt, at vi går videre med hensyn til det grønlandske retsvæsen, men SF vil meget gerne afvente og se svarene på de spørgsmål, der er stillet om sagsmængden. På baggrund af det støtter vi det videre arbejde med forslaget, men vi er kritiske i forhold til det datamateriale, der er.

Tak til SF's ordfører. Sagsbukserne er ikke til forhandling i dette forum.

Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen.

Tak. Vores holdning til lovforslaget er meget lig den, som den foregående ordfører fra Socialistisk Folkeparti lige har ridset op. Vi støtter hovedtanken med det her lovforslag, men det er ikke uden store betænkeligheder, så hvis der undervejs i behandlingen dukker nogle nye oplysninger op, som ændrer på grundlaget, eller forslag om bedre løsninger, bør vi være åbne over for det. Der er jo ingen tvivl om, at uanset der er uenigheder om tallene, er der store akutte problemer i det grønlandske retsvæsen med de her sagsbunker. Det er selvfølgelig i sig selv en trussel for retssikkerheden, ingen tvivl om det. Der er også stadig store problemer med at rekruttere det fornødne antal kredsdommere og uddanne jurister i det hele taget. Det er sikkert nødvendigt at lave en lappeløsning i stil med den, der foreslås her.

Men vi deler betænkelighederne fra det store mindretal, der er i Landstinget, fra Kredsdommerforeningen og fra landsdommeren, som jo alle sammen har en opfattelse af, at der sker en udhuling af nærhedsprincippet i det grønlandske retsvæsen ved det punkt i lovforslaget, der handler om at overdrage kompetence fra kredsretterne til Retten i Grønland, hvad angår en række civilretlige sager. Jeg savner i bemærkningerne faktisk en ordentlig redegørelse for konsekvenserne af at tage denne del ud af lovforslaget, hvilket flere i Grønland jo anbefaler at man gør. Altså, skulle det være helt umuligt at opnå tilstrækkelige forbedringer, uden at man absolut skal medtage den her del, som der er så store betænkeligheder ved? Jeg vil faktisk forbeholde mig retten til at stille et ændringsforslag, der går ud på, at vi fjerner den del af lovforslaget, men det vil kræve besvarelser af de spørgsmål, der allerede er stillet, og som jeg også selv agter at stille.

Hvis den del af lovforslaget absolut skal med, ville det jo være godt med en klar forpligtelse til at tilbageføre disse sager til kredsretterne inden for en nærmere bestemt tidsfrist. Jeg er bange for, at den formulering, der er nu, om, at man vil kigge på det i år 2017, bliver en sovepude, og at skeptikerne får ret i, at disse sager aldrig kommer tilbage til kredsretterne, hvis ikke der ligger en klar forpligtelse til at gøre alt, hvad man kan, for at sikre, at det rent faktisk sker. Så vi må have belyst hele det forhold nærmere i udvalgsarbejdet.

Så vil jeg sige, at det er anden gang i min korte tid i Folketinget, at jeg er med til at lave noget, der jo helt klart er en lappeløsning på situationen i det grønlandske retsvæsen, og det synes jeg er dybt utilfredsstillende. Jeg og Enhedslisten kvitterer for, at der er sat beløb af på finansloven til at forbedre situationen, til den her taskforce osv. – det er rigtig, rigtig godt. Men jeg tror ikke, der er nogen, der vil stille sig op her og påstå, at når de penge så er brugt, har vi fået rettet op på situationen i det grønlandske retsvæsen. Hvis der er nogen, der gør det, tror jeg i hvert fald, de vil få svært ved at få folk til at tro på sig, for problemerne er simpelt hen af en helt anderledes størrelsesorden, og der savner jeg at vi får en samlet plan for, hvordan vi retter op på det.

I forhold til de sagsområder, som rigsfællesskabet har ansvaret for, og som administreres her fra Folketinget og fra den danske regerings side, må det jo være sådan, at vi stiller krav om, at standarden skal være den samme, som den er i Danmark. Det var noget andet, hvis områderne var overdraget til Grønland, så var det deres ansvar at tage stilling til kvalitet, og hvor mange penge de ville bruge på det. Men når det er Folketinget, der har ansvaret, kan det jo ikke nytte noget, at vi har en dobbeltstandard og siger: Det danske retsvæsen skal være sådan og sådan, men det behøver ikke være lige så fint oppe i Grønland. Det duer bare ikke.

Forholdene er ikke fuldstændig sammenlignelige, der er mange svære situationer og svære valg, der skal træffes, men vores hovedintention må være, at der er samme standard i Grønland som i Danmark på de områder, som rigsfællesskabet har ansvaret for. Og der savner jeg altså en klar plan for, hvordan vi kommer derhen, vel vidende at det ikke er noget, vi klarer på en eftermiddag. Jeg tror, det er ret store investeringer og en stor uddannelsesindsats, vi taler om, for at få tilstrækkelig mange grønlandsktalende jurister – de behøver ikke nødvendigvis være grønlændere, det er muligt for andre at lære grønlandsk, selv om det er svært – men vi er nødt til at have en plan for det. For på mange måder bygger det grønlandske retsvæsen på nogle enestående og meget sympatiske principper, som jeg synes vi bør gøre alt for at understøtte, og et af dem er jo det nærhedsprincip, der lider nogen overlast her.

Så jeg glæder mig til udvalgsarbejdet og til at få gravet de sidste uklarheder frem og forhåbentlig også at nå frem til, at vi ikke behøver den del af lovforslaget, der handler om at overføre kompetence fra kredsretterne til den grønlandske ret.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og så giver jeg ordet til Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Tak for det. Liberal Alliance har intet at indvende mod, at man med dette lovforslag forsøger at styrke kredsretterne i Grønland, hvorved der kan gøres indhug i sagsbunkerne. Det har længe været kendt, at rekrutteringsproblemerne er betydelige på området, og at man langt hen ad vejen reelt kun har mulighed for at prioritere de familieretlige sager. Det er naturligvis ikke holdbart, så når tingenes tilstand er, som de er, så ser vi god logik i, at man bl.a. udvider muligheden for at bruge hjælpedommere, indtil fastansatte kan udnævnes.

Vi anser det også for naturligt, at der gives mulighed for, at danske fuldmægtige ved danske domstole vil kunne beskikkes som midlertidige kredsdommere, og at der afsættes de anførte beløb til at afhjælpe problemerne – problemer, som sjældent bliver mindre af, at sagerne ligger i systemet i årevis.

Det grønlandske samfund er et hårdt prøvet samfund på mange måder, og de mange store forandringer, som er fulgt med urbaniseringen, har medført en stigning i antallet af tvister og konflikter – det ved vi alle sammen – og med den her smidiggørelse af lovgrundlaget er det sådan, at man efter vores opfattelse giver systemet deroppe en hjælpende hånd.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Og så er det hr. Per Stig Møller fra De Konservative.

Nu er lovforslaget jo gennemgået indtil flere gange, når man når frem til Det Konservative Folkeparti, så derfor vil jeg nøjes med at sige det, der for mig er det principielle, og det er, at Rådet for Grønlands Retsvæsen har bedt om denne lov for at styrke de grønlandske kredsretter og fremskynde sagsbehandlingen. Det finder vi selvfølgelig er rimelige ønsker, der søges opfyldt gennem en ændring af kompetencen i civilsager, gennem øget mulighed for midlertidig beskikkelse af kredsdommere og udvidelse af varigheden af disse beskikkelser. Desuden lægger vi også vægt på, at der nu kan anvendes hjælpedommere.

Det principielle er her, at det er vigtigt for et retssamfund, at retten kan ske fyldest inden for rimelig tid; det skylder man først og fremmest ofrene for kriminalitet, men det skylder man faktisk også de anklagede, så de kan få deres sag behandlet og deres dom afsonet, så de kan komme videre med deres liv, og det skylder man ikke mindst dem, der måtte blive anklaget for derefter at blive frifundet, for så længe anklagen hænger over deres hoveder, hæmmes deres liv.

Så den fremskyndelse af sagsbehandlingen og den bekæmpelse af sagspuklen, som skal fremmes med det her forslag, støtter Det Konservative Folkeparti.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til fru Doris Jakobsen fra Siumut.

Jeg har gennem lang tid kæmpet for at få løst problemet med sagspuklen ved retterne i Grønland, så jeg er glad for og stolt over denne løsning. Jeg er mange gange mødtes med forskellige ministre om sagen, ligesom jeg har peget på problemet her fra talerstolen. Jeg skal derfor takke regeringen for nu at gribe ind og sikre økonomiske midler til at rette op på denne sag. Det er godt, at vi fra Grønland bliver hørt i Folketinget.

Det er ikke værdigt for vores samfund, når vi har så mange på venteliste til at få deres sag behandlet ved domstolene, uanset om det er en kriminalsag eller en civilsag. Ventetiden sætter folks liv i stå i årevis, når de er under anklage, og det kan skabe uro på boligmarkedet og finansmarkedet.

Dette lovforslag vil gøre en stor forskel i bekæmpelsen af sagspuklen. I forbindelse med afviklingen af sagspuklen er der afsat midler til at hente meget erfarne danske jurister til Grønland som anklagere og dommere. Derfor er det nødvendigt at sikre, at forsvarerne udvælges, så de har samme niveau. Det er en del af menneskerettighederne.

Hvordan vil ministeren sikre, at afviklingen af sagspuklen ikke vil gå ud over retssikkerheden? Og så har jeg også et andet spørgsmål til ministeren: Hvilket niveau forventer ministeren at sagspuklerne har, når de ekstra midler er brugt om 3 år, altså hvor stor en sagspukkel er acceptabel for ministeren på længere sigt? Og endelig skal jeg høre, om regeringen har taget højde for, at afviklingen af sagspuklen faktisk kan medføre nye problemer med mængden af anstaltspladser.

Med disse tre spørgsmål støtter Siumut lovforslaget. Tak.

Tak til Siumuts ordfører. Så giver jeg ordet til justitsministeren.

Tak for det. Især tak til fru Doris Jakobsen for hendes kommentarer. Jeg tror, det var godt at få ordene med på vejen for, hvordan man ser på sagen i Grønland. Det var rart at høre. Men der blev også stillet nogle spørgsmål, og dem vil jeg selvfølgelig gerne forsøge at komme med nogle fornuftige svar på. Men tak til alle for en overvejende positiv modtagelse af lovforslaget. Jeg tror, vi alle sammen er enige i, at vi skal styrke kompetencerne og styrke fagligheden og få nedbragt sagspuklerne, og at vi også er glade for, at det er et synspunkt, som man også i Grønland i den grad har arbejdet for, altså at det er der, man gerne vil nå hen, og det hjælper vi selvfølgelig meget gerne med til og står ved vores ansvar i den forbindelse.

Der har været nogle forskellige spørgsmål, som har været rejst. Et af dem blev rejst af bl.a. SF, men også af andre, og det vedrører sagspuklernes størrelse – ingen bukser her! Sagspuklernes størrelse har været lidt til debat, og der har været lidt tvivl om, hvad efterslæbet har været i forbindelse med sagsbehandlingstiden. Der er stillet nogle skriftlige spørgsmål, og jeg forstod også, at man ville afvente og se, når de kom. Om man måske endda også ville afvente sin stillingtagen til lovforslaget, ved jeg ikke, men jeg kan i hvert fald sige, at det uanset hvad er Justitsministeriets vurdering, at der her og nu er brug for en akut indsats, og det er det, som det her er udtryk for. Så om det rigtige tal er 6.000 eller 8.000, er svært at sige, men vi ved, at der er sagspukler, vi ved, at ventetiden er for lang, og derfor er der behov for en indsats med de her forskellige elementer, som altså skal gøre, at folk kan få deres sager behandlet hurtigere.

Der kommer jeg i virkeligheden så direkte tilbage til fru Doris Jakobsen, som stillede spørgsmålet: Hvad med retssikkerheden? Der vil jeg bare gerne sige, at det jo er et helt fundamentalt princip, som også hr. Per Stig Møller nævnte, nemlig at man bliver nødt til at kunne se en ende på, at man har en sag verserende. Og det er en del af retssikkerheden, at man også kan se, at der kommer et tidspunkt, hvor der kommer en afklaring. Uanset om man så vil blive dømt skyldig eller ikkeskyldig, er der nødt til at være et tidspunkt, hvor man ved, at nu er det overstået, nu er der truffet en afgørelse. Så retssikkerheden er for mig også rigtig vigtig som et element i det her, der handler om, hvad vi kan gøre for internt at hjælpe den grønlandske ret med at få et system, der får sagerne behandlet hurtigere, for der er også dårlig retssikkerhed i, at sager bliver forældede, eller at der går for lang tid. Så det her er et element i i det hele taget at få sagerne behandlet, og derfor er det i mine øjne et rigtig, rigtig godt spørgsmål.

Fru Doris Jakobsen stillede også et spørgsmål vedrørende anstaltspladser, og det vil jeg gerne have lov til at vende tilbage med skriftligt, men i øvrigt også svare, at vi jo også, i forbindelse med at der kommer et fængsel i Grønland, vil se på en helt anderledes normering i det grønlandske system. Det er jeg rigtig, rigtig glad for, for det har været et ønske fra Grønlands side i mange år, altså at man kan få nedlagt den afdeling, vi har ved fængslerne i Danmark, og at man kan få lov til at hjemtage nogle af de fanger, som i dag bliver nødt til at afsone hernede, langt væk fra deres familier og venner. Så det er heldigvis også på plads, og det glæder jeg mig rigtig meget over.

Med de ord vil jeg sige i forhold til den bekymring, der var om tallene, som flere rejste, og som jeg også lagde mærke til flere hæftede sig ved, det gode, at vi inden udgangen af 2017 igen vil anmode Rådet for Grønlands Retsvæsen om at overveje, om der er grundlag for at føre behandlingen af de civile sager tilbage til kredsretterne. Jeg tror, der var en enkelt, der sagde, at når den først er havnet her, kommer den aldrig tilbage. Men sådan er det nu ikke i min verden. Den kan komme tilbage, hvis det giver mening, og hvis det er der, kompetencen ligger bedst. Her og nu er der behov for en akutindsats, og så følger vi det op derefter.

Så tak for en positiv behandling.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.