KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, lov

om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven og lov om Offerfonden

(Reorganisering af kriminalforsorgen, herunder begrænsning af klagead-gangen)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten, Foreningen af Stats-advokater, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, Politidirektørforeningen, Kriminalforsorgsforeningen, For-eningen af Fængselsinspektører m.fl., Fængselsforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgens lokale præste-forening, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforening, Advo-katrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Insti-tut for Menneskerettigheder, Amnesty International, Retssikkerhedsfon-den, Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Det Kri-minalpræventive Råd, Ligebehandlingsnævnet, FOA – Fag og Arbejde,Kommunernes Landsforening, Ankestyrelsen, Danske Regioner, Forenin-gen af Socialchefer i Danmark, Foreningen SAVN.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Procesbe-villingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Fængselsforbundet i Dan-mark, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut forMenneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Det Kriminalpræventive Råd,Ankestyrelsen og Danske Regioner.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført medkursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrel-

sen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Institut for

Menneskerettigheder

Danske Regioner

har ingen bemærkninger tilforslaget.

Det Kriminalpræventive Råd

er af den opfattelse, at etableringen af nyekriminalforsorgsområder, der samler de lokale kriminalforsorgsmyndighe-der, vil bidrage positivt til kriminalforsorgens fremtidige opgaveløsning.Det bemærkes i den forbindelse, at den mere decentrale styring medfører,at beslutningerne kommer tættere på den enkelte klient og formentlig vilbidrage til et tættere samspil mellem kreds- og lokalråd og til et tætterekoordineret, lokalt samarbejde med kommuner og regioner. Rådet har der-udover ingen bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Retspolitisk Forening

bemærker overordnet, at det største problem påkriminalforsorgens område i disse år er den forøgede og nu rekordhøjestrafmasse, som helt forudsigeligt har sat både ansatte og indsatte under etvoldsomt pres. Foreningen anfører, at det er resultatet af efterhånden man-ge års gentagne forhøjelser af strafferammerne og andre ”signalpolitiske”tiltag fra Folketinget uden de nødvendige merbevillinger. Foreningen be-mærker, at udkastet til lovforslaget helt på linje hermed heller ikke er led-saget af oplysninger om de økonomiske konsekvenser, og at høringsfasenpå den baggrund bliver illusorisk. Foreningen påpeger i den forbindelse, at2

de ansattes og de indsattes forhold er en slags indbyrdes forbundne kar.Hvis ikke begge grupper har ordentlige vilkår både i dagligdagen og gene-relt, giver det problemer af såvel kortsigtet som langsigtet karakter, ogsåfor resten af samfundet.For så vidt angår bemærkningerne fra Retspolitisk Forening bemærkerJustitsministeriet, at formålet med den foreslåede reorganisering af krimi-nalforsorgen er at tilvejebringe den nødvendige effektivisering og samtidigsikre en fortsat høj kvalitet i den kriminalforsorgsfaglige opgaveløsning.Justitsministeriet forventer derfor, at reorganiseringen overordnet set vilindebære en styrkelse af kriminalforsorgen.

2. Adgang til at klage over direktoratets og kriminalforsorgsområder-

nes afgørelser

Advokatrådet

anfører, at lovforslaget som udgangspunkt udgør en svæk-kelse af de indsattes retsstilling, idet det ved lov fastsættes, at afgørelserinden for området ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.Rådet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at deter tanken, at der efter en væsentlighedsvurdering skal gives klageadgangfor en række nærmere afgrænsede forhold. Rådet forudsætter i den forbin-delse, at bekendtgørelsen som minimum kommer til at omfatte de områder,som er konkret omtalt i forarbejderne. Rådet anfører endvidere, at beskyt-telsen af den enkelte principielt svækkes ved fastsættelse af klageadgang ibekendtgørelsesform. Rådet er enigt i, at et væsentlighedskriterium kanudgøre et egnet afgrænsningskriterium, men bemærker dog, at den decen-trale beslutningskompetence kan betyde, at der udvikler sig forskelligpraksis inden for de enkelte administrationer, ligesom en indsat konkretkan føle sig hårdt ramt, hvis den pågældende rammes af en række beslut-ninger, som hver især måske er af mindre betydning. Rådet bemærker ved-rørende den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 2, stk. 5(om call-in), at man i disse sager i alle tilfælde afskærer muligheden for enadministrativ klagesagsbehandling.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at kriminalforsorgenløbende træffer afgørelser for enkeltpersoner, der er af indgribende karak-ter, hvorfor det er helt afgørende for den enkeltes retssikkerhed, at der i vi-dest muligt omfang er adgang til administrativ rekurs. Foreningen bemær-ker, at det hermed også sikres, at praksis er ensartet i hele landet.

Retspolitisk Forening

anfører, at den foreslåede ændring af straffuldbyr-delseslovens § 111 indebærer, at klageadgangen begrænses til at omfatteindgribende afgørelser og ikke mindre indgribende afgørelser. Foreningenbemærker, at det pointeres i lovudkastet, at hensynet til den enkeltes rets-sikkerhed sikres på anden vis. I den forbindelse rejser der sig efter for-eningens opfattelse to spørgsmål. Det første spørgsmål er, hvordan mindreindgribende afgørelser afgrænses. Foreningen har i den forbindelse spurgt,om eksempelvis afslag på besøg, personundersøgelse og inspektion af celleskal anses som mindre indgribende afgørelser, idet foreningen har påpeget,at de nævnte afgørelser af de indsatte opfattes som indgribende. Det andetspørgsmål er, hvordan hensynet til de indsattes retssikkerhed sikres, nårdet gælder klageadgang over ”mindre” indgribende afgørelser. Foreningenanfører, at man uden tilfredsstillende svar på disse spørgsmål ikke kan an-befale den foreslåede begrænsning af klageadgangen og erindrer om, at deindsattes vilkår har afgørende betydning for de ansattes dagligdag og forudsigterne til resocialisering.Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt.6.2.1), er det Justitsministeriets opfattelse, at en vis nærmere afgrænsningaf klageadgangen ikke vil give anledning til betænkeligheder for den en-keltes retssikkerhed. Justitsministeriet finder således generelt, at adgangentil at klage over kriminalforsorgsområdernes afgørelser kan afskæres forså vidt angår afgørelser af mindre indgribende karakter.Justitsministeriet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at der med denforeslåede etablering af en række kriminalforsorgsområder vil ske en fag-lig og kompetencemæssig styrkelse af den lokale sagsbehandling. Dette in-debærer efter Justitsministeriets opfattelse, at der ikke i samme grad somefter den gældende ordning er behov for at give den enkelte indsatte mv.adgang til at klage over afgørelser af mindre indgribende karakter, dertræffes af kriminalforsorgsområderne.Justitsministeriet har endvidere tillagt det vægt, at den foreslåede reorga-nisering bl.a. har til formål at styrke direktoratets muligheder for at ydefaglig støtte til kriminalforsorgsområderne. Dette taler således efter Ju-stitsministeriets opfattelse tillige for, at der kan ske en vis begrænsning iden enkeltes adgang til at klage, idet der herigennem sker en styrkelse afkvaliteten af den sagsbehandling, der finder sted lokalt. Som det fremgåraf afsnit 3.2, er det hensigten, at direktoratets faglige støtte bl.a. vil omfat-te udarbejdelse af faglige standarder, etablering af faglige partnerskabermellem direktoratet og områderne, praksismøder og løbende generel kon-4

trol med, at de faglige standarder følges. Den faglige støtte vil dermed ge-nerelt medvirke til at sikre, at sagerne lokalt bliver behandlet korrekt og ioverensstemmelse med lovgivningen.Som det ligeledes fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget(pkt. 6.2.1.3), vil en begrænsning af adgangen til at klage over visse afkriminalforsorgsområdernes afgørelser ikke afskære direktoratet fra atgribe ind i konkrete sager, hvis områderne har truffet en forkert afgørelseeller begået grovere sagsbehandlingsfejl. Dette gælder også i de tilfælde,hvor kriminalforsorgsområdet har truffet den endelige afgørelse.Herudover bemærker Justitsministeriet, at en indsat – uafhængigt af, omder er adgang til at klage til direktoratet – vil have mulighed for at anmo-de kriminalforsorgsområdet om at genoptage en sag til ny behandling. Ta-ges sagen op til fornyet behandling, vil kriminalforsorgsområdet efter al-mindelige forvaltningsretlige principper kunne træffe en ny afgørelse i sa-gen.Justitsministeriet bemærker endvidere, at den særlige enkle adgang tildomstolsprøvelse, der følger af straffuldbyrdelseslovens § 112, ikke fore-slås ændret. De af kriminalforsorgsområdernes afgørelser, der er omfattetheraf, vil således fortsat kunne påklages til direktoratet og herefter ind-bringes for domstolene efter denne bestemmelse, ligesom øvrige endeligeafgørelser kan indbringes for retten i medfør af grundlovens § 63 eller forFolketingets Ombudsmand.For så vidt angår de sager, der vil blive overflyttet fra direktoratet til kri-minalforsorgsområderne, er det Justitsministeriets opfattelse, at spørgs-målet om klageadgang bør vurderes efter samme principper som spørgs-målet om etablering af klageadgang i øvrigt. I de tilfælde, hvor der givesadgang til at klage, vil der således være tale om en udvidelse af klagemu-lighederne i forhold den gældende klageadgang, hvor direktoratets afgø-relser ikke kan indbringes for Justitsministeriets departement. På de om-råder, hvor der ikke gives adgang til at klage, vil der være tale om en vide-reførelse af den gældende adgang til alene at få behandlet en sag i én in-stans.Vedrørende det af Advokatrådet anførte om, at den decentrale beslut-ningskompetence kan betyde, at der udvikler sig forskellig praksis indenfor de enkelte administrationer, skal Justitsministeriet yderligere bemærke,at den foreslåede etablering af en række kriminalforsorgsområder som5

nævnt ovenfor vil medføre en faglig og kompetencemæssig styrkelse af denlokale sagsbehandling.Ved at samle de lokale institutioner i større administrative enheder kander således efter Justitsministeriets opfattelse skabes et stærkere og brede-re fagligt miljø, ligesom mulighederne for at udveksle og indsamle videnog erfaringer på tværs af de enkelte institutioner styrkes. Endvidere vil enfælles ledelse for et større antal lokale institutioner medføre mulighed foren større sammenhæng og koordinering i kriminalforsorgens opgavevare-tagelse. Dertil kommer, at der med den foreslåede faglige og administrati-ve styrkelse af det lokale niveau i kriminalforsorgen samtidig vil være mu-lighed for, at direktoratet i højere grad kan fokusere på bl.a. overordnetledelse og styring. Endvidere er det hensigten, at direktoratet skal yde fag-lig støtte til kriminalforsorgsområderne, herunder med henblik på at dersker ensretning af praksis områderne imellem.Efter Justitsministeriets opfattelse vil dette samlet bidrage til en mere ens-artet administrativ praksis og ikke en mere forskellig praksis.For så vidt angår det af Retspolitisk Forening anførte om den nærmere af-grænsning af mindre indgribende afgørelser, henvises der generelt til pkt.6.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om fastsættelse af kriterierfor adgangen til administrativ rekurs.Justitsministeriet bemærker, at der – som forudsat af Advokatrådet – vilblive fastsat administrative regler om klageadgang som nærmere beskreveti lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 6.2.4).For så vidt angår Advokatrådets bemærkninger om udformning af klage-adgang i bekendtgørelsesform, skal Justitsministeriet anføre, at det medden foreslåede fremgangsmåde, hvor der i administrative forskrifter fast-sættes regler om adgang til klage, sikres, at det klart vil fremgå for denenkelte dømte, i hvilke tilfælde den pågældende kan klage over en afgørel-se.Det er endvidere i bemærkningerne til lovforslaget anført, efter hvilke ge-nerelle kriterier klageadgangen fremover påtænkes udformet. Det er desu-den beskrevet i lovforslaget, hvorledes klageordningen fremover konkretpåtænkes udmøntet.

Den foreslåede fremgangsmåde skal endvidere bl.a. ses på baggrund af, atden nærmere fordeling af kompetencen til at træffe afgørelser efter straf-fuldbyrdelsesloven i en række tilfælde er fastsat administrativt. Ved frem-over at fastsætte klageadgangen i administrative forskrifter vil det ogsåkunne sikres, at reglerne løbende kan tilpasses, hvis der administrativtgennemføres ændringer i fordelingen af opgaver mellem direktoratet og delokale kriminalforsorgsmyndigheder.Retspolitisk Forening har i sit høringssvar spurgt, om afslag på besøg,personundersøgelse og inspektion af celle vil blive omfattet af klagead-gangen. For så vidt angår afslag på besøg bemærkes det, at der efter Ju-stitsministeriets opfattelse efter omstændighederne er tale om en ret af sågrundlæggende karakter, at der bør være adgang til at klage over visseindgreb i denne ret. Det er hensigten at fastsætte klageadgangen, så denomfatter kriminalforsorgsområdernes afgørelser efter straffuldbyrdelses-lovens § 53 om afslag på besøg efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1,af nærtstående familiemedlemmer og andre personer, til hvem den indsattehar en tilknytning, som må ligestilles med sådanne familiebånd. Afgørelserom afslag på besøg af advokat, jf. § 51, stk. 2, og af diplomatisk konsulærrepræsentant, jf. § 51, stk. 3, forudsættes tillige omfattet af klageadgangen.Det forudsættes endvidere, at tilbagekaldelse af de omhandlede besøgstil-ladelser skal være undergivet klageadgang. Endelig forudsættes det, at derskal være adgang til at klage over afgørelser efter § 54, stk. 1 og 2, om af-slag på at have sit barn hos sig i institutionen.For så vidt angår personundersøgelse og inspektion af celle er den nær-mere adgang til at klage beskrevet i lovforslagets pkt. 6.2.4.1.8. Det frem-går heraf, at afgørelser efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, om un-dersøgelse af den indsattes person, der indebærer afklædning, samt afgø-relser efter § 60, stk. 2, om nærmere undersøgelse af indsattes person, vilblive omfattet af klageadgang. Derimod påtænkes der ikke fastsat reglerom adgang til at klage over urinprøveafgivelse efter § 60 a, eller over un-dersøgelse af den indsattes opholdsrum efter § 60, stk. 1.

Ankestyrelsen

anfører, at man særligt har noteret sig, at det fremgår af dealmindelige bemærkninger, at det er hensigten, at unge under 18 år somaltovervejende hovedregel skal afsone i egnet institution, og at en ung der-for skal kunne klage over afslag på straffuldbyrdelse uden for arresten ogtilbagekaldelse af straffuldbyrdelse uden for arresten.

Justitsministeriet skal for god ordens skyld bemærke, at der med lovforsla-get ikke foreslås ændringer af de gældende lovregler om anbringelse afdomfældte unge under 18 år, men at det fremgår af lovforslaget, at det erhensigten at give unge under 18 år adgang til at klage over en afgørelseom afslag på anbringelse i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen, jf.straffuldbyrdelseslovens § 78, ligesom tilbagekaldelse af § 78-tilladelserpåtænkes undergivet klageadgang.

3. Adgang til at klage i ansættelses- og personalesager

Fængselsforbundet

finder, at der i alle afgørelser i disciplinærsager angå-ende tjenestemandsansatte, bør være adgang til at påklage direktoratets af-gørelser til Justitsministeriets departement. Forbundet har i den forbindelsehenvist til, at disciplinærsagerne har en meget indgribende betydning forden pågældende tjenestemand. Forbundet har endvidere henvist til, at enfængselsbetjent og en politibetjent, der begår samme fejl, ikke nødvendig-vis får samme disciplinærstraf, idet fængselsbetjenten ofte straffe hårdereend politibetjente i sammenlignelige sager. Forbundet har i den forbindelsehenvist til en artiklen ”Fængselsbetjente straffes hårdere end politibetjen-te” fra forbundets fagblad ”Fængselsfunktionæren” nr. 2 – februar 2013.Den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 2, stk. 6, indebæ-rer, at der i sager, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen i 1. instanstræffer afgørelse i disciplinærsager angående tjenestemandsansatte og iandre sager, hvor direktoratet træffer afgørelse om afsked, er klageadgangtil justitsministeren. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærknin-ger (pkt. 6.2.8), at Justitsministeriet herved navnlig har lagt vægt på depågældende sagers indgribende betydning for den ansatte. Det bemærkes iøvrigt, at der ikke i dag er adgang til at påklage de nævnte afgørelser tiljustitsministeren, og der er således tale om en udvidelse af klagemulighe-derne i forhold til den gældende klageadgang. Det bemærkes endvidere, atafgørelser i ansættelses- og personalesager, der træffes af kriminalfor-sorgsområderne, generelt vil kunne påklages til Direktoratet for Kriminal-forsorgen.Den foreslåede regulering af klageadgangen i ansættelses- og personale-sager svarer til retsplejelovens § 109, stk. 2 og 3, vedrørende adgangen tilat påklage Rigspolitichefens afgørelser.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssigeændringer:-Det foreslås at ophæve straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4, og § 91,stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 27 (om klageadgang for så vidt angåropkrævning og inddrivelse af bøder). Bestemmelserne foreslås ophæ-vet, fordi den foreslåede bestemmelse i § 111, stk. 2, jf. lovforslagets §2, nr. 29, også vil omfatte politiets og restanceinddrivelsesmyndighe-dens afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven. Som følge heraf er for-slaget til ændring af § 91, stk. 4, jf. lovudkastets § 2, nr. 27, tillige ud-gået.Som følge af forslaget om at ophæve straffuldbyrdelseslovens § 90,stk. 4, og § 91, stk. 4, foreslås der konsekvensændringer af bestemmel-ser i henholdsvis retsplejeloven og lov om Offerfonden, jf. hertil lov-forslagets § 3, nr. 8, og § 4, nr. 1.Forslaget til indsættelse af stk. 3 og 4 i straffuldbyrdelseslovens § 93(om klageadgangen i sager om fuldbyrdelse af forvandlingsstraf forbøder) er udgået, jf. lovudkastets § 2, nr. 28, og erstattet af de foreslåe-de bestemmelser i § 111, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 29, derogså vil omfatte politiets og restanceinddrivelsesmyndighedens afgø-relser efter straffuldbyrdelsesloven.

Herudover er der foretaget visse ændringer i bemærkningerne til lovforsla-get, der bl.a. omfatter følgende:-Beskrivelsen af Direktoratet for Kriminalforsorgens faglige støtte tilkriminalforsorgsområderne er blevet nærmere uddybet, jf. hertil lov-forslagets pkt. 3.2 og lovforslagets pkt. 6.2.1.2.Det er blevet tilføjet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf.herved lovforslagets pkt. 6.2.1.3, at det forudsættes, at der efter en ved-tagelse af lovforslaget vil blive fastsat administrative regler, hvorefterden enkelte indsatte vil have adgang til ukontrolleret brevveksling medvedkommende direktør for kriminalforsorgsområdet.Adgangen til at klage over en anbringelse i arresthus, der er truffet imedfør af straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 3, jf. lovforslagets pkt.6.2.4.1.2, er blevet præciseret, idet der nu generelt vil være adgang tilat klage over en anbringelse i arresthus truffet i medfør af den nævntebestemmelse.

Det er blevet tilføjet i lovforslagets pkt. 6.2.4.1.3, at det er hensigten atgive adgang til at klage over afgørelser om udelukkelse fra fællesskabefter straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 2, der omhandler udelukkelsefra fællesskab af hensyn til at beskytte den indsatte mod overgreb.Det er blevet tilføjet i lovforslagets pkt. 6.2.4.1.3, at det er hensigten atgive adgang til at klage over midlertidig udelukkelse fra fællesskab ef-ter straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 3.Det er blevet præciseret, jf. lovforslagets pkt. 6.2.4.1.4, at adgangen tilat klage over afslag på udgang ikke omfatter en adgang til at klage overafgørelser om, at udgang alene kan ske på nærmere bestemte vilkår(f.eks. vilkår om ledsagelse).Det er blevet præciseret, jf. lovforslagets pkt. 6.2.4.1.10, at kriminal-forsorgsområderne forudsættes at skulle træffe afgørelse om tilbage-kaldelse af tilladelser til anbringelse uden for fængsel eller arresthus,jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, og tilføjet, at sådanne afgørelser omtilbagekaldelse forudsættes at blive undergivet klageadgang.Der er blevet foretaget visse ændringer i bemærkningerne om klagead-gang for fuldbyrdelse af bødestraffe, jf. lovforslagets pkt. 6.2.4.1.13.Ændringerne er til dels en konsekvens af, at det foreslås at ophævestraffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4, og § 91, stk. 4, og at lovudkastetsforslag til indsættelse af stk. 3 og 4 i straffuldbyrdelsesloven § 93 ud-går, jf. hertil ovenfor. Endvidere er det blevet anført, at der vil adgangtil at klage til direktoratet over restanceinddrivelsesmyndighedens af-gørelser om afslag på eftergivelse, og at det ved en vedtagelse af lov-forslaget vil blive overvejet, om restanceinddrivelsesmyndighedens af-gørelser om afdragsvis betaling og henstand (udsættelse) fremover skalvære undergivet klageadgang. Det er desuden blevet anført, at der ikkevil være adgang til at klage over de afgørelser vedrørende udsættelse afbødeforvandlingsstraf, der fremover træffes af kriminalforsorgsområ-derne. Endelig er der blevet foretaget præciseringer af bemærkningerneaf mere teknisk karakter.Der er blevet foretaget en nærmere beskrivelse af den påtænkte ud-møntning af justitsministerens adgang til at fastsætte regler om bl.a.klagefrist og opsættende virkning af klager efter straffeloven og rets-plejeloven, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget til § 44 i straffe-loven) og § 3, nr. 3 og 6 (forslaget til § 178, stk. 11, 3. pkt., og § 776,2. pkt., i retsplejeloven).