Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt lovforslagets bemærkninger om, at "Kulturministeriet anerkender, at det kan føre til en uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning i forhold til kommerciel biografdrift, såfremt biografer frit kan modtage kommunal støtte og samtidig konkurrere på repertoire og program med kommercielle biografer, som ikke modtager offentlig støtte.", også faktisk har medført konkurrenceforvridning. Er ministeren enig i, at der ikke er nogen grund til at foreslå loven ændret såfremt det ikke kan dokumenteres, at den eksisterende bestemmelse i realiteten har medført konkurrenceforvridning?
Dato: 04-10-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
film og biografer