Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om ændring af lov om film. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om kommunalt tilskud til biografvirksomhed).

Af kulturministeren (Marianne Jelved).

(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 08.10.2013. Betænkning 04.12.2013. 2. behandling 12.12.2013).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Jørgen Arbo-Bæhr som Enhedslistens ordfører.

Jeg vil jo endnu en gang spørge det flertal, som vil stemme for forslaget: Hvorfor? Vi har en minister, som i høringsnotatet skriver, at den kommunale støtte i et urimeligt omfang virker konkurrenceforvridende i forhold til biografer, der drives på kommercielle vilkår.

Disse store biografer er f.eks. Nordisk Film Biografer, som sidste år havde et overskud på 132 mio. kr. Det skal ses i forhold til, at ministeren vil sætte et maksimumsloft for, hvor meget de lokale kommunalbestyrelser kan støtte deres biograf, på 0,5 mio. kr. om året. Vi ved jo, at mindst otte biografer får mellem 0,5 og 1 mio. kr. i kommunal støtte. Set i forhold til overskuddet i Nordisk Film har det overhovedet intet at gøre med noget, der i urimeligt omfang er konkurrenceforvridende.

Nej, for ministeren er øjensynlig blevet bange for Europa-Kommissionen, som har fået en klage fra de store biografer. Det skyldes ikke, at EU har anklaget den danske stat for at have overtrådt statsstøttereglerne. Men ministeren har snakket med dem nede i Bruxelles. Hvorfor har ministeren reageret på det? Svaret blæser i vinden.

Men endnu værre er det, når jeg kigger på de to partier, som før var imod lovforslaget, og som nu stemmer for. Det handler om Lars Barfoed fra De Konservative og Michael Aastrup Jensen fra Venstre. Lars Barfoed sagde under førstebehandlingen:

»Når der ikke er nogen grund til at lave regler, synes vi, vi skal lade være, og derfor afviser vi lovforslaget, som det ligger.«

Under andenbehandlingen sagde han intet. Er han blevet genert, eller hvad?

Michael Aastrup Jensen har prøvet at forsvare sig selv for sin kovending. Men det går ikke særlig godt. Nu har han skrevet et debatindlæg på Altinget, hvor han prøver at forsvare sig selv. Han siger, han har indgået en aftale med ministeren, og han skriver:

»Heldigvis er det lykkedes at indgå en aftale med kulturministeren om, at EU-reglerne skal fortolkes sådan, at der fortsat kan gives op til 500.000 kroner årligt i tilskud til almindelige biografer og et højere beløb, hvis der er tale om kunstbiografer«.

Hvis det er en aftale, er det den mest tåbelige aftale, jeg nogen sinde har hørt om. Sagen er jo, at ovenstående regler fremgår ordret i bemærkningerne til lovforslaget. Det betyder, at Michael Aastrup Jensen har lavet en aftale, som består i, at han har skrevet under på, hvad ministeren har sagt fra begyndelsen af. Jeg bliver nødt til at sige, at det er både dumt og et kæmpe hykleri.

Så derfor vil jeg også i fremtiden følge med i, om nogle små og lokale biografer bliver nødt til at lukke til stor skade for det lokale kulturliv. Og sker det, vil jeg holde dem, som har stemt for forslaget, som skadevoldere, og så får de den nederste del af ryggen i klaskehøjde.

Tak til ordføreren. Jeg skal gøre opmærksom på, at det stadig væk står i forretningsordenen, at man skal tiltale hinanden med hr. og fru. Det kan vi jo diskutere i fortsættelsen, men det står der.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Det er et lovforslag, som vi i Dansk Folkeparti er noget kede af, og vi skal da opfordre de øvrige partier til at stemme imod. I salen er der jo sådan en EU-forening af partier. Det, man gør, når der kommer noget fra EU, er, at man klapper hælene sammen, og så siger man javel.

I Dansk Folkeparti synes vi, at der er alt for meget oberst Hackel over de EU-forenede partier i Folketingssalen og alt for lidt soldat Svejk.

Hvad er det så, vi er utilfredse med? Det er jo, at man her i salen støtter de store mod de små. Det er EU fremfor Danmark, og det er de store biografkæder frem for de små lokalbiografer.

Det er jo rigtigt, at Venstre, Konservative og Liberal Alliance var skeptiske, men så svingede regeringen EU-håndtasken og faldt til patten, og det er vi godt nok kede af. Vi ved også, at lokalbiograferne og kommunerne er enige med Dansk Folkeparti.

Helt grotesk bliver det, når vi kigger på grund- og nærhedsnotatet, som er udarbejdet fra EU's side. Jeg har fået det af vores dygtige EU-ordfører, fru Pia Adelsteen. Der kan man jo læse: »Dog kan en medlemsstat, hvis det kan retfærdiggøres, at der er behov for yderligere støtte få støtten vurderet som støtte til fremme af kulturen«. Det vil sige, at man godt kan støtte yderligere, hvis man vil, ud over de minimis-forordningen. Og hvorfor kan man det? Jo, for der står i notatet, at det er derfor nødvendigt og hensigtsmæssigt at støtte kan omfatte alle aspekter af filmskabelse, fra historien udarbejdes, til filmen vises for publikum.

Med andre ord giver selv EU mulighed for, at vi kan gå ud over de minimis-forordningen. Derfor forstår vi i Dansk Folkeparti ganske enkelt ikke, at man ikke vil fortsætte med de regler, vi har.

Noget andet, vi heller ikke forstår, er, at man læner sig op ad en bestemt tolkning. I Kommunernes Landsforening har man helt klart sagt, at man ikke mener, at det her hører ind under statsstøtteordninger, fordi det er kommuner, der støtter.

Så kort og godt: I Dansk Folkeparti stemmer vi nej til dette. Det er et stort nej. Og vi håber selvfølgelig på, at det på et eller andet tidspunkt går op for de EU-forenede partier, hvilken ulykke EU er for dansk kultur. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Kulturministeren.

Tak. Når jeg går på talerstolen nu, er det, fordi jeg vil korrigere de udsagn, der er kommet fra både hr. Jørgen Arbo-Bæhr og hr. Alex Ahrendtsen om EU på det her område. Jeg vil understrege endnu en gang, at de regler, vi har haft hidtil, har været fuldstændig lovmedholdelige, også i forhold til statsstøttereglerne i EU. Der er bare sket det, at vi har udviklet en kodeks i EU, som handler om, at vi skal gøre rede for principperne for statsstøtte. Det er det, vi gør med det her lovforslag.

Derfor har det ikke noget at gøre med, at de store tryner de små, eller at EU gør et eller andet forkert i forhold til den støtte, vi har, til de små biografer – det er dem, vi primært taler om. Det er helt almindelig praksis, at man gør rede for, hvad det er for principper, der er bag de statsstøtteordninger, der er, i det her tilfælde i forhold til biografer. Derfor er der lavet en aftale om det med EU. Og det er fuldstændig korrekt, som hr. Alex Ahrendtsen siger, at sker der et eller andet, kan man jo forhandle med EU om at få en særlig kulturvurdering og give særlige tilskud til det.

Derfor er jeg også fuldstændig tryg ved den her aftale og det lovforslag, vi behandler her i dag. Og derfor henviser jeg til betænkningen, hvoraf det fremgår, at skulle der ske noget, som jeg ikke forventer der vil ske for en biograf, altså at den pludselig ikke kan holde sig inden for de statsstøtteregler, der nu er, så tager vi det op i partierne bag loven og finder en løsning på det. Det er jeg fuldstændig overbevist om kan lade sig gøre, og jeg har ingen som helst bekymringer i den anledning.

Men at hænge EU ud for det her, er altså ikke særlig hensigtsmæssigt, og det er heller ikke særlig sandfærdigt. EU har statsstøtteregler, og vi skal redegøre for principperne for, hvornår vi giver statsstøtte, og det er det, vi gør med den her lov. Længere er det ikke, det er meget enkelt.

Der er tre korte bemærkninger til ministeren, først fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Nu sagde ministeren det selv her til sidst. Jeg ville nemlig gerne bede ministeren om at bekræfte, at der også indgår i aftalen, at vi har en fælles forståelse om, at hvis det viser sig, at der enten er sket en overimplementering eller en fejlfortolkning, eller at der er videre muligheder inden for loven, så tager vi det selvfølgelig op med det samme.

Men jeg vil også gerne spørge ministeren, om ministeren kan bekræfte, at det ikke er Kulturministeriets vurdering, at det her vil få økonomiske konsekvenser, som vil medføre lukning for nogle af de biografer, der er omtalt i lovforslaget.

Ministeren.

Jeg er fuldkommen enig med fru Ellen Trane Nørby i, at vi har en forståelse om – det står i betænkningsbidraget – at vi, partierne bag loven, mødes, hvis der står opstår et eller andet, som er uventet i forhold til det, vi har set for os nu, og at vi også løser det problem, der er opstået, men jeg og Kulturministeriet forventer ikke, at der opstår de problemer.

Hr. Alex Ahrendtsen for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå på ministeren, at hun er ked af, at vi angriber EU, men så lad mig angribe regeringen i stedet for. Det er regeringen, der tryner de små lokalbiografer. Kulturministeriet har jo afleveret et grund- og nærhedsnotat til Europaudvalget, og deraf fremgår det ganske klart, at man kan støtte yderligere, hvis man vil, men regeringen har jo ikke ønsket at gøre det muligt for kommunerne at støtte lokalbiograferne ud over det, som de minimis-forordningen foreskriver. Så hvorfor i alverden har regeringen ikke ønsket i det mindste at indgå i en forhandling om det, når grund- og nærhedsnotatet siger, at vi kan gøre det?

Ministeren.

Fordi det ikke er nødvendigt at gøre det. Men opstår der en situation, tager vi det op. Hvis der opstår en situation, der gør det nødvendigt, så tager vi det op i kredsen af partier bag lovforslaget. Der er jo ikke nogen af de små og mellemstore biografer, som nærmer sig loftet på de 500.000 kr. i støtte om året.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jamen det er lokalbiograferne jo uenige i. Jeg vil så også sige, at det jo handler om det rent principielle, om det er EU, der skal bestemme, eller om det er den danske regering og Folketinget, der skal bestemme, eller om det er en regering, der fuldstændig underlægger sig EU, ikke bare på dette område, men på en lang række områder. Så jeg vil bare spørge igen: Hvorfor er det, at regeringen har syntes, at det var så vigtigt at overholde de minimis-forordningen, når man kunne have fået en meget lempeligere ordning, hvis man bare havde lagt sig i selen?

Ministeren.

Det var jo rigtigt, hvad jeg sagde i min indledende bemærkning her, at det her ikke handler så meget om filmloven, som det handler om EU. Nu har hr. Alex Ahrendtsen jo netop bekræftet det. Der er ingen grund til at problematisere noget, som ikke er et problem. Der er ingen problemer med den her lovgivning, der er ingen problemer med et loft på 500.000 kr. gennemsnitlig hen over årene. Det her handler om, at vi er medlemmer af en forening. Den forening har nogle regler. Hvis man vil være medlem af en forening, så holder man de regler, der er. Her har vi udvidet beskrivelsen af statsstøttereglerne med principperne for, hvordan vi gør.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Ministeren siger jo, at der kan ske noget uventet. Hvad er det for noget uventet, der kan ske? Det kan for eksempel være, at der er en lille biograf, som lukker. Hvad gør man ved det? Det er det første spørgsmål. Hvad gør man ved det, når der er en biograf, der lukker?

Det andet spørgsmål handler om EU. Har EU anklaget Danmark for at have overtrådt statsstøttereglerne på grund af den kommunale støtte – ja eller nej?

Ministeren.

Hvis der er en biograf, der lukker, tager vi sagen op. Jeg vil ikke stå her og udtale mig om hypotetiske ting. Vi tager den konkrete sag op, hvis det er det, der bliver situationen på et tidspunkt. Det fremgår af betænkningen, og det er meget klart formuleret.

Nej, EU har ikke rettet nogen kritik af Danmark, men har taget sagen op på grundlag af en anmeldelse fra nogle af de store filmselskaber, og vi har fuldstændig anerkendt, at statsstøttereglerne i dag kræver, at man gør rede for de principper, man giver statsstøtte efter. Det er meget enkelt, det er ufarligt, og det er lige ud ad landevejen.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg synes, det er underligt, når ministeren nu står på talerstolen og siger: Ja, det kan være uventet, at en lille biograf lukker. Hvad gør vi ved det? Og så kommer der et stort spørgsmålstegn ved. Det kan man jo ikke. Hvis biografen er lukket, er den lukket. Det er det, vi synes er det dårlige ved det her forslag. Det gælder nogle små biografer, og det kan vi se fra høringssvarene. Vi fik i går en mail fra Jane Lykke, som siger, at de er meget nervøse for det. Og hvorfor laver man det, når der ikke er anklaget noget som helst fra EU's side, men at det bare er de store biografer, som har klaget til EU?

Ministeren.

Jeg har også noteret mig de seneste meldinger fra formanden for de små og mellemstore biografer, som jeg i øvrigt har haft møde med, og som gik tryg og frejdig ud af mit kontor efter mødet. Der er stadig væk ikke nogen som helst anledning til bekymring over den her lovgivning, og hvis og såfremt der sker noget, som ændrer billedet, er partierne bag lovforslaget enige om at sætte sig sammen og finde en løsning på det. Det er enkelt og lige ud ad landevejen.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi går til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 87 (V, S, RV, SF, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 21 (DF og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.