Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om ændring af lov om film. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om kommunalt tilskud til biografvirksomhed).

Af kulturministeren (Marianne Jelved).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak for det. For Venstre er det altafgørende, at vi sikrer et stærkt lokalt forankret kulturliv, og der er heller ingen tvivl om, at her spiller de mindre, lokale biografer en både stor og væsentlig rolle. Derfor må vi også indrømme, at vi ser med meget stor alvor på den række af kritiske kommentarer til lovforslaget, som netop er kommet fra de mindre biografer.

Vi har naturligvis fuld forståelse for, at en eventuel offentlig støtte ikke må virke konkurrenceforvridende, og at anmodningen fra Europa-Kommissionen til Kulturministeriet selvfølgelig ikke må siddes overhørig.

På den anden side er det vigtigt ikke at gå videre, end den omtalte forordning tilsiger. Vi skal ikke gå længere i håndhævelsen af EU-reglerne end de andre medlemslande. Dette aspekt er noget, vi ønsker at afdække i forbindelse med udvalgsbehandlingen. For ligger der en offentligt støttet biograf klos op af en kommerciel med samme repertoire, er det selvfølgelig indlysende, at offentlig støtte forvrider konkurrencen. Men er biografen derimod det eneste tilbud i et lokalsamfund langt fra større byer, er det mindre indlysende, at støtten skulle skade konkurrencen. Og så meget desto vigtigere er det at støtte den pågældende biograf.

Så også her er vi nødt til at få afdækket, hvordan forordningens rækkevidde vil være, og få afdækket, hvor mange og i hvilket omfang lokale biografer vil blive påvirket af de planlagte ændringer og hvor muligheden for at undtage lokale biografer under særlige forhold gør sig gældende. Her kan vi med fordel skele til den afdækning, vi foretog i forbindelse med ændringen af museumsloven i seneste folketingssamling. Endvidere finder vi det i Venstre helt afgørende, at de ønskede præciseringer fastsættes i samarbejde med partierne i filmforligskredsen.

Kunstbiograferne har ligeledes udtrykt stor utryghed i forbindelse med de foreslåede ændringer. Her er der lagt op til, at kommunerne kan yde støtte uden loft. Til gengæld frygter kunstbiograferne , at nye regler for deres repertoire vil ødelægge deres eksistensgrundlag. Det vil et krav om alene at vise meget smalle film gøre, for det er nemlig film med en lidt bredere appel, som sikrer kunstbiografer en livsnødvendig indtægt. Så også her er vi nødt til at få en afklaring fra ministeren i forbindelse med vores udvalgsbehandling af lovforslaget.

Kulturtilbud uden for de store byer er afgørende for lokalsamfundene, og Venstre ønsker en præcisering af de gældende regler for at sikre dette. Hvorvidt kulturministeren kan indfri dette krav, vil udvalgsbehandlingen jo vise, og herefter vil Venstre afgøre, om vi kan tilslutte os det nærværende lovforslag, og det er jo lidt skuffende, at jeg skal stå og være i tvivl, for der har jo ikke været nogen forhandlinger om det her. Der har ikke været nogen håndsrækning fra regeringens side, med hensyn til om man overhovedet ønsker at have en dialog omkring det her.

Derfor er vi jo i en situation, hvor vi jo selvfølgelig hundrede procent ønsker at overholde den henvendelse, der kom fra Europa-Kommissionen, men vi er også samtidig nervøse over dem, der er ude at sige, at det, der lægges op til, er en overhåndhævelse af Europa-Kommissionens henvendelse. Det ønsker vi selvfølgelig ikke. Vi håber, vi kan få en eller anden form for dialog. Vi rækker i hvert fald hånden frem, og så håber vi på, at regeringen tager imod den.

Tak for det. Der er foreløbigt fire medlemmer, der har indskrevet sig for korte bemærkninger. Den første er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Grunden til, at jeg deltager i debatten, skal egentlig ses lidt i lyset af, at vi jo snart får et valg til Europa-Parlamentet, hvor fru Ellen Trane Nørby som Venstres kandidat har været ude at sige, at vi skal have en nærhedskommissær, og at der er noget, der hedder et nærhedsprincip. Og hvis der er noget, der er nært og lokalt forankret, kan man vel sige, at det er de små lokale biografer, synes jeg jo. Nu sidder jeg selv i kommunalpolitik, og der har vi en hel del små biografer – hvis eksistensgrundlag jo er frivillig arbejdskraft eller en del kommunal støtte – som giver noget liv ude i de små byer.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Michael Aastrup Jensen om noget, for ordføreren siger, at vi skal overholde forordningen hundrede procent. Men i hvilken situation mener ordføreren så, at man skal have en nærhedskommissær, og hvor skal nærhedsprincippet gælde?

Ordføreren.

Nu kender jeg jo godt fru Pia Adelsteen, for jeg har været EU-ordfører på samme tidspunkt som fru Pia Adelsteen, som stadig væk er EU-ordfører, og jeg fik sådan fornemmelsen af, at vi lige pludselig sad i et europaudvalgsmøde. Det gør vi ikke, vi diskuterer lokale biografer, og hvordan vi fremover sikrer deres eksistens, og må jeg bare slå hundrede procent fast, at det, vi jo lagde op til i vores tale, var, at det skal sikres, at de lokale biografer er der, men vi er jo altså også i en situation, hvor vi som retsstat selvfølgelig skal overholde de forordninger, der kommer fra EU. Jeg har da heller ikke hørt, at Dansk Folkeparti fremsætter forslag om, at vi skal melde os ud af EU. Men det kan jo være, at det er en ny linje, som jeg ikke har hørt noget om.

Fru Pia Adelsteen.

Må jeg ikke bare sige, at det er sjovt, at hver gang man er en smule EU-kritisk, får man at vide, at vi jo også bare kan melde os ud. Man må åbenbart ikke have en kritisk røst i forhold til medlemskabet. Nej, man skal være enig i alt, ligesom Venstre altid er normalt. Sådan er det.

Jeg sidder bare og tænker: Hvad er det så helt præcist, Venstre vil gøre for at redde de små biografer, hvis det lovforslag, der er fremme nu, skal vedtages, som det står, fordi det er sådan, man overholder forordningen? Vil Venstre så bare sige ja, eller har man tænkt sig at sige: Nej, det her er godt nok noget, man med nærhedsprincippet burde gribe ind over for?

Ordføreren.

Nu er jeg næsten ked af det, for jeg kan næsten fornemme, at jeg har ødelagt strategien for fru Pia Adelsteen ved at have en kritisk vinkel allerede i min tale og dermed også sige, at jeg jo faktisk ønskede, at vi skulle undersøge, hvordan vi sikrer fremtiden for de lokale biografer. Så vi er jo ikke så langt væk fra hinanden, som fru Pia Adelsteen jo faktisk prøver at køre os selv op i, så lad os nu sikre det, det handler om, nemlig lokale biografer, og der har vi jo sagt at vi gerne vil indgå i en dialog med regeringen, og så håber vi så, at regeringen vil.

Tak for det. Det næste medlem, der har bedt om en kort kommentar, er hr. Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslisten.

Hr. Aastrup Jensen snakker om de lokale biografer, men ifølge hr. Aastrup Jensen er der nogle biografer, der ligger tæt på byer, og andre, der ligger langt fra byer, så derfor vil jeg spørge hr. Aastrup Jensen: Hvad med en biograf f.eks. i Gladsaxe, ligger den tæt på en by eller langt fra en by? Det synes jeg er vigtigt at få et svar på.

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr har fuld forståelse for, at jeg ikke skal sidde her og beslutte, om vi har en overimplementering af EU-forordningen eller ej, for det er jo lige præcis det, som jeg appellerer til regeringen om, at vi indgår i en videre drøftelse om – inklusive Enhedslisten, hvis de gerne vil være med og Dansk Folkeparti eller andre – så vi kan sikre, at vi stadig væk har en fin balance, hvor vi selvfølgelig ikke er i karambolage med EU-forordningen, men samtidig også sikrer lokale biografer, dér hvor det overhovedet er muligt, fordi vi ønsker det lokale biograftilbud så bredt som muligt på tværs af bygrænserne. Det kan ikke blive mere konkret end det, fordi det er jo det, den videre dialog, som vi slet ikke har haft med regeringen, jo så må afdække hvordan og hvorledes.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Som udgangspunkt er det jo en samtale, der er mellem Europa-Kommissionen og Kulturministeriet, og det ved vi jo ikke rigtig meget om. Men som udgangspunkt synes jeg, at ordføreren for Danmarks største parti indtil videre ikke kan tage stilling til dette forslag. Jeg vil bare gerne have at vide: Er det alle små biografer, som skal reddes, hvis det er op til Venstre?

Ordføreren.

Vi vil sikre en balance, hvor vi stadig væk håndhæver EU-forordningen hundrede procent, så vi følger det, som Europa-Kommissionen har, men samtidig også sørger for, at der ikke forekommer en overimplementering, sådan at der er nogle biografer, som får det værre, end de ellers skulle have haft. Det er en balancegang, og jeg tror også, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr har fuld forståelse for, at vi i en retsstat selvfølgelig skal overholde, hvis der kommer et decideret krav fra EU's side, men at vi selvfølgelig ikke skal gå længere end det, vi behøver.

Tak. Så er det hr. Mogens Jensen, Socialdemokraterne.

Tak. Jeg sad næsten dernede og fik tårer i øjnene over den her store bekymring, som Venstres kulturordfører nu har for de små lokale biografer. Det ville have været rart, hvis den bekymring var kommet frem, dengang de store kommercielle spillere på det her område faktisk klagede til Europa-Kommissionen. Der hørte vi ikke ret meget fra Venstre. Man måtte forstå, at når nu der var nogle, der kunne opleves som konkurrenceforvridende, var det helt i orden. Men bekymringen tager vi selvfølgelig med.

Jeg kan også forstå, at hr. Michael Aastrup Jensen var bekymret for kunstbiograferne. Bare lige for at få det slået fast: I dag får kunstbiograferne støtte via Det Danske Filminstitut, og fremover vil det også være Det Danske Filminstitut, der skal vurdere, om kunstbiograferne fortsat skal kunne få støtte. Har hr. Michael Aastrup Jensen tiltro til, at Det Danske Filminstitut vil tale kunstbiografernes sag?

Ordføreren.

Allerførst vil jeg sige, at jeg er ked af, hvis jeg gør hr. Mogens Jensen ked af det. Det ligger mig meget fjernt – jeg vil gerne have, at hr. Mogens Jensen er så glad som muligt, han nærmer sig jo meget snart et skarpt hjørne, så det er jeg ked af.

Men derfra kan jeg jo så gå tilbage til sagen og sige, at vi er i en situation, hvor der slet ikke har været nogen dialog med regeringen, og derfor har vi så haft en dialog med alle de forskellige interessante parter, der er, inklusive kunstbiograferne. Og kunstbiograferne har altså en frygt for, at det her lovforslag vil gå ud over deres eksistensgrundlag. Det kan man jo så sige at man vælger ikke at stole på, som jeg kan forstå Socialdemokratiet åbenbart har gjort, men vi vil altså gerne tage den frygt alvorligt. Og det er derfor, vi nævner den nu, og vi håber på, at den dialog – der har slet ikke været nogen tidligere – så kan få afdækket, hvordan vi sikrer os deres fremtid.

Betyder det så, at jeg har fuld tiltro til Det Danske Filminstitut? Ja, selvfølgelig har jeg det, men det ændrer da ikke på, at der stadig er en frygt fra de danske kunstbiografers side, som vi ikke bare kan sidde overhørig.

Hr. Mogens Jensen.

Jamen der er jo ikke noget anderledes ved det her lovforslag og processen omkring det her lovforslag end alle mulige andre. Selvfølgelig er der en dialog; der har været en høringsproces, der har været masser af møder, formentlig med hr. Michael Aastrup Jensen, ligesom der har været med mig, med forskellige interessenter, og vi har hørt synspunkterne. Man kan godt have en frygt, men en frygt kan også være ubegrundet. Jeg spørger bare lige til det med kunstbiograferne: Når nu det er sådan i dag, at kunstbiograferne får støtte af Det Danske Filminstitut, og de vurderer støtten i dag, har hr. Michael Aastrup Jensen så tiltro til, at de også kan gøre det i fremtiden og sikre kunstbiograferne støtte?

Ordføreren.

Det svarede jeg på, men hr. Mogens Jensen kan jo godt stille spørgsmålet igen, hvis ikke han kunne høre det. Jeg har fuld tiltro til Det Danske Filminstitut, men de danske kunstbiografer har jo sagt, at de er nervøse i forhold til repertoire, de er nervøse for, at de bliver indskrænket meget, og hvad hele definitionen af kunstfilm er osv. osv. Det rejser en lang række spørgsmål, som vi selvfølgelig tager alvorligt, og jeg går da ud fra, at det, som det plejer at være, er i den nuværende kulturministers interesse at få et bredt flertal for sine lovforslag, og så må der også være en eller anden form for dialog.

Tak for det. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo, som om Venstre både vil blæse og have mel i munden. Nu er det det andet lovforslag, hvor man sådan træder vande – det er simpelt hen ikke godt nok.

Jeg bliver nødt til at vide: Hvor står Venstre? Tager man hensyn til EU og de store biografkæder på den ene side, eller tager man hensyn til kommunerne og lokalbiograferne på den anden side? Man kan ikke tage hensyn til dem begge, den går altså ikke. Vi bliver nødt til at få et klart svar af Venstre. Hvor er jeres loyalitet?

Ordføreren.

Vores loyalitet er helt klart der, hvor vi får en så god lovgivning som overhovedet muligt igennem, og det er jo derfor, at hr. Alex Ahrendtsen åbenbart lige må være faldet i søvn et øjeblik, for ordføreren tror åbenbart, vi er kommet til tredje behandling.

Vi har første behandling nu. Det vil sige, at det er her, vi gør vores holdninger klar og ønsker at indgå i en form for dialog, som vi slet ikke har haft med regeringen. Så får vi anden behandling i forhold til ændringsforslag, og så får vi tredje behandling, hvor vi endelig stemmer.

Så jeg vil sige til hr. Alex Ahrendtsen, at jeg synes hellere, at vi sammen skulle bede regeringen om at indgå i en dialog, så vi sikrer, at vi ikke overimplementerer den her EU-forordning, for det har vi jo fælles interesse i.

Hr. Alex Ahrendtsen.

God lovgivning er, at kommunerne får lov til fortsat at støtte som hidtil. Dårlig lovgivning er at indgå i dialog med regeringen om det her og lytte til Europa-Kommissionen, som man åbenbart vil. Det er jo sådan, det hænger sammen.

Så vil Venstre dog ikke komme over på Dansk Folkepartis boldbane, så vi kan få kastet det her lovforslag i skraldespanden, hvor det hører hjemme?

Ordføreren.

Altså, jeg kan godt høre, at det er sådan en minidebat om EU, Dansk Folkeparti gerne ønsker – og al ære og respekt for det. Det må Dansk Folkeparti selv om. Jeg har bare den der klare holdning, at når vi er medlem af EU, skal vi selvfølgelig sørge for at overholde de eventuelle forordninger og krav, der kommer fra Europa-Kommissionens side. Det tror jeg egentlig også Dansk Folkeparti ønsker, for alternativet er jo meget klart, nemlig at man bliver nødt til at melde sig ud, hvis ikke man ønsker det.

Tak for det. Der er yderligere et medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg bliver nødt til lige at spørge ind til det her om kunstbiografer, for jeg forstår det simpelt hen ikke. Altså, jeg forstår på ordførertalen, at Venstre er lidt betænkelig eller nervøs for, hvad der skal ske med kunstbiograferne i fremtiden, og det er på vegne af repræsentanter for kunstbiograferne, som man åbenbart har holdt en række møder med.

Det har jeg også gjort. Og efter at lovforslaget er færdigskrevet og nu er blevet fremsat, hører jeg faktisk ikke de meldinger om den nervøsitet, som man havde i starten, netop fordi der sådan set ikke er nogen forskel på den måde og de kriterier, som kunstbiografer i dag bliver vurderet efter af Filminstituttet, og den måde, man vil gøre det på i fremtiden, og i særdeleshed det, at der ikke bliver noget økonomisk loft, som der gør i forhold til de lokale biografer, med det her forslag

Vil ordføreren uddybe sin bekymring for fremtiden for kunstbiograferne?

Ordføreren.

Jeg kan jo så åbenbart erkende, at vi taler med forskellige folk, og det er jo sørgeligt, at vi ikke taler med de samme. Det kunne vi jo måske have gjort under lidt mere ordnede forhold, f.eks. ved et møde ovre hos ministeren – bare et møde, kunne vi have haft, så havde vi måske talt med de samme folk.

Vi har hørt den her bekymring, og det er for nylig, at den her bekymring er blevet udtalt af interessenter inden for kunstbiografmiljøet, og det tager vi bare alvorligt. Bekymringen vedrører, som jeg nu har sagt tre-fire gange, spørgsmålet om repertoire.

Tak. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Mogens Jensen.

Som det allerede er fremgået af debatten, fremkommer det her lovforslag jo, fordi en række store kommercielle biografer for år tilbage har indgivet en klage til Europa-Kommissionen, fordi de mente, at kommunal støtte til biografdrift er konkurrenceforvridende for deres egen virksomhed. Det har Europa-Kommissionen så givet dem medhold i under henvisning til den måde, man regulerer biografmarkedet på i andre lande. Det er baggrunden for det her forslag.

Det, der jo er vigtigt at forstå i debatten, er, at biografer både er kultur og erhverv. I Danmark er langt, langt de fleste biografer jo kommercielt drevne og er dermed et erhverv. Derfor er den her sag jo heller ikke bare ligetil.

Det er også vigtigt for Socialdemokraterne, at kommunerne har mulighed for at føre en aktiv kulturpolitik. Det er i kommunernes kulturtilbud, at de fleste af os får de første møder med kulturen: på biblioteket, i skolen, på idrætsanlæggene, på byens museer og også de steder, hvor kommunen ønsker at have en lokal biograf.

Socialdemokraterne anerkender selvfølgelig også, at der er et stort, stort privat marked, der konkurrerer om biografgæsterne til de store film. Hvis vi ønsker den udbredelse af biografer, som vi har i Danmark, og som fungerer på kommercielle vilkår, med de fordele, det har med hensyn til priser og udvalg, må vi selvfølgelig også sikre, at der er ordentlige konkurrencevilkår. Vi skal finde balancen.

Derfor retter vi op på det med lovforslaget her. Vi giver altså mulighed for, at kommuner fortsat kan støtte lokal biografdrift, men også støtte de kulturelle aktiviteter, der foregår i mange lokale biografer. På samme måde er det selvfølgelig vigtigt, som det allerede er blevet nævnt her, at man stadig væk har mulighed for at støtte kunstbiograferne, i øvrigt uden noget loft over støtten.

Så det, vi vil komme til at se med det her lovforslag, er, at biografer fremover generelt vil kunne modtage op til 0,5 mio. kr. årligt, hvis man ikke er en kunstbiograf, for så er der altså ikke noget loft. Det betyder jo for langt, langt de fleste biografer landet over – på nær vel noget, der ligner en otte stykker – altså resten af det par hundrede biografer, vi har, vil få nøjagtig den samme støtte, som de får i dag.

Kunstbiograferne vil også kunne fortsætte deres virksomhed, fordi der jo netop i loven gives mulighed for, at de fortsat kan støttes på samme niveau med udgangspunkt i, at det er filminstituttet, som uddeler støtten til biograferne.

Så det, vi med det her lovforslag sikrer, er altså en balance mellem mulighederne for at drive kommercielle biografer i Danmark og mulighederne for, at kommunerne fortsat kan støtte biografdrift. Det kan de fortsat. Det antal biografer, der vil komme i klemme med det her lovforslag, vil være meget, meget begrænset, det er måske syv-otte stykker. Med hensyn til de biografer vil det være muligt at opdele den måde, aktiviteterne i biograferne støttes på, i dels støtte til biografdrift, dels støtte til de kulturelle aktiviteter, der foregår i de pågældende kulturhuse, som det jo er mange steder.

Så på den måde ser Socialdemokraterne ikke, at det her lovforslag kommer til at skade nogen biografdrift i Danmark, heller ikke de steder, hvor kommunerne i dag yder ret store tilskud, og på den baggrund kan vi støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig fire medlemmer, der har indskrevet sig for korte bemærkninger. Den første er hr. Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslisten.

Det her er jo et ændringslovforslag til filmloven, så derfor vil jeg for det første spørge hr. Mogens Jensen, om han synes, at det ændringslovforslag gør det værre eller bedre, eller om det ikke betyder noget. For hvis det ingenting betyder eller det gør det værre, synes jeg, at man jo i virkeligheden ikke burde stemme for det.

For det andet snakkede han om konkurrenceforvridning – og det er også nævnt i ændringslovforslaget. Hvad er det konkurrenceforvridning mellem? Er det Palads eller Cinemax på den ene side og så nogle lokale biografer på Syddjursland eller i Gladsaxe på den anden side? Er der en konkurrenceforvridning mellem disse biografer?

Ordføreren.

Jeg skal da være ærlig og sige, at jeg ikke lægger skjul på, at vi fra socialdemokratisk side da helst var den her form for regulering foruden. Sådan er det. Den her sag er fremprovokeret af en klage til Europa-Kommissionen, da man med rette i forhold til EU-regulering kan skyde os i skoene, at der altså i andre lande er en regulering af, hvor meget offentlig støtte der kan gives til biografer, netop fordi biografdrift er et kommercielt erhverv. Og nu får vi det så også i Danmark, fordi der er nogle store biografer, der har klaget, hvilket jeg måske egentlig ikke mener var rimeligt at de gjorde, for så stor en konkurrence udgør de her små biografer altså heller ikke i det store billede.

Nu er det sådan, det er, og derfor må vi jo forsøge at implementere en lovgivning i Danmark, der gør, at de lokale biografer alligevel kan eksistere, og at kommunerne fortsat har mulighed for at støtte biografdrift, og at vi kan opretholde kunstbiografer. Det gør det her lovforslag, og derfor er jeg ikke bekymret for det.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg synes, det er et godt svar, for ordføreren siger, at han ikke selv ville lave det her lovforslag. Men skulle man ikke gøre noget andet så? For det er jo rigtigt nok, at EU griber ind, og der kan hr. Mogens Jensen synes, at det er godt, at EU griber ind, men skulle man ikke gøre noget andet? Skulle man ikke udfordre EU? Er der konkurrenceforvridning på biografmarkedet i Danmark, ja eller nej?

Ordføreren.

Selvfølgelig er det sådan, når vi har biografer i Danmark, som er drevet kommercielt, at de jo godt kan pege på, hvis der er nogle biografer i nærheden, som får stor offentlig støtte, at der så er en konkurrenceforvridning. Selvfølgelig kan der principielt være det. Spørgsmålet er, synes jeg, hvor stor en konkurrence der er i et land som Danmark, hvor de biografer, vi taler om, altså dem, der ikke er kommercielle, udgør en lille del af markedet. Men der gælder jo altså nogle principper. Jeg synes bare, det væsentlige er, når vi skal tage stilling til det her lovforslag, om det kommer til at ramme nogen biografer i Danmark. Og efter min opfattelse gør det det ikke. Man kan organisere sig på en sådan måde, at man fortsat kan opretholde den støtte, man i dag giver fra kommunal side til danske biografer.

Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Når EU siger bøh, gemmer Socialdemokraterne sig bag sofaen. Der er simpelt hen alt for meget oberst Hackel over det og alt for lidt soldat Svejk.

Derfor burde I jo mande jer lidt op. Hvorfor i alverden skal EU blande sig i det ? Ordføreren bliver simpelt hen nødt til at forklare mig det. Vi har jo lokalbiografer, der er støttet af kommunen, fordi de ikke kan klare sig. Og så kommer man og siger, at det er af hensyn til konkurrenceevnen. Den sammenhæng bliver ordføreren nødt til at forklare mig. Vi ser ingen mening i det.

Ordføreren.

Jamen det er jo helt tydeligt, at den dagsorden, Dansk Folkeparti har her, slet ikke handler om at støtte danske biografer, den handler om at føre en kamp mod EU. Og så kender vi jo Dansk Folkeparti igen. Det store stygge dyr i åbenbaringen skal fremmanes for befolkningen: Nu blander EU sig også på det her område.

Jeg synes altså, at hr. Alex Ahrendtsen skulle se på lovforslaget, som det foreligger, og spørge: Kan vi lave en lovgivning inden for de retningslinjer, der ligger fra EU's side, der gør, at vi fortsat kan opretholde det antal biografer, vi har i dag? Ja, det kan vi. Kan vi organisere os sådan inden for EU-lovgivningen, at vi fortsat har små biografer i Danmark, at vi fortsat har kunstbiografer, og at vi fortsat har biografer, der er lokale, kommunale kulturhuse? Ja, det kan vi.

Så spørger jeg hr. Alex Ahrendtsen: Hvad er så problemet?

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo et fantastisk svar: Vi fremmaner et EU-uhyre! Vi er her i salen om dette, fordi EU har blandet sig efter en henvendelse fra danske biografer. Og det, regeringen så gør, er, at den siger: Uh, vi har fået en henvendelse, vi må hellere skynde os at ændre lovgivningen.

Jeg bliver nødt til at tale lidt om nærhedsprincippet. Jeg vil gerne høre, hvad ordføreren egentlig mener om det nærhedsprincip. Det her er jo en lokal sag, det er jo en nærhedssag. Hvornår gælder nærhedsprincippet? Var det ikke en kamp, som regeringen burde tage, så EU ikke også blander sig her, i så bittesmå ting?

Ordføreren.

Jamen jeg kender jo hr. Alex Ahrendtsen så godt, at jeg godt ved, at han kan hidse sig op og tale med store ord. Men jeg har det nu sådan, og det har Socialdemokraterne, i forhold til at skulle lave lovgivning, at når vi har et forpligtende samarbejde inden for EU, så forsøger man selvfølgelig at finde nogle løsninger på det, der passer til det land, man er.

Vi er et lille land, der har mange biografer, og som i øvrigt har en fremragende filmproduktion. Her kan vi altså lave en lov, som gør, at vi fortsat kan have vores biografer. Jeg vil også vove at påstå, at man kan organisere sig sådan, at man overhovedet ikke bliver ramt af det her lovforslag. Det synes jeg er det væsentlige.

Tak. Så er det fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Men det er jo også helt korrekt, at man har lavet sådan en kattelem i forslaget, sådan at man bare kan dele tingene lidt op, og så kan biograferne godt få støtte.

Men det, jeg godt vil høre om, er: Deler ordføreren den bekymring, der var fra Venstre, om, at man overimplementerer forordningen i Danmark? Når jeg spørger, er det jo også, i lyset af at det netop er en forordning. Det betyder, at vi jo ikke har noget at skulle have sagt. Det er Kommissionen, der også ændrer beløbene, hvis de vil, og så har vi bare at rette ind til højre. Er hr. Mogens Jensen bekymret over det, og mener hr. Mogens Jensen, at man overimplementerer i Danmark?

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg sagde indledningsvis, at jeg helst var den her regulering foruden. Det er nogle store kommercielle biografer i Danmark, der har fremprovokeret, at vi nu får stukket de regler i snuden, så man altså følger EU på det her område, og så har vi valgt at lave en dansk løsning på det, og en dansk løsning, som jeg synes vi kan forsvare, fordi den her danske løsning jo betyder, at vi kan opretholde de biografer, vi har i dag. De kan stadig væk få kommunal støtte, de kan stadig væk få uendelig støtte, hvis de er kunstbiografer, og på den måde sørger vi altså også for at tilpasse en EU-regulering på det her område, sådan at den gode danske biograftradition kan fortsætte.

Der er givetvis nogle bekymringer, og dem må vi selvfølgelig tage med i udvalgsarbejdet. Jeg har jo hørt de samme bekymringer, men jeg har også set tallene for, hvor få biografer der egentlig vil blive ramt af lovgivningen her, og de få, der vil blive ramt, vil kunne organisere sig ud af det. Så jeg ser ingen problemer. Man maner et spøgelse frem, som ikke er der.

Fru Pia Adelsteen.

Jeg forsøger faktisk ikke at mane spøgelser frem. Jeg håber, at hr. Mogens Jensen ved, hvad en forordning er, en forordning, som i øvrigt Socialdemokraterne har været med til at sige ja til via Europaudvalget, en forordning, som gør, at nu er det Kommissionen, der fremover sætter beløbsstørrelserne. Så hvis hr. Mogens Jensen siger, at man helst havde været den her regulering foruden, skulle man jo ikke have sagt ja i Europaudvalget, men det har man altså gjort, og det har Venstre i øvrigt også. Det skulle man jo have ladet være med. Men der har man sagt ja til, at nu er det fremover Kommissionen, der sidder og bestemmer beløbsstørrelserne. Bekymrer det ikke hr. Mogens Jensen?

Så kan det godt være, at kunstbiografer stadig væk kan få uendelig støtte, men dem er der altså kun syv af i Danmark.

Ordføreren.

Fru Pia Adelsteen kan også hidse sig op. Jeg kan sige, at fru Pia Adelsteen misforstår vores udgangspunkt i det her, for det, som jeg sagde at jeg syntes var uheldigt, var, at der var kommercielle biografer i Danmark, som jeg ikke synes havde anledning til at være særlig bekymret, og som pludselig går til Europa-Kommissionen og fremprovokerer den her situation. Det havde jeg helst været foruden, for det havde ikke været nødvendigt. Men jeg kan fuldstændig stå inde for det lovforslag, der ligger her, fordi det betyder, at vi kan bevare danske biografer i Danmark, som vi har det i dag.

Tak. Det næste medlem, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak for det. Nu kunne jeg forstå, at den socialdemokratiske ordfører mener, at der bliver manet et spøgelse op. Så tror jeg ikke, at den socialdemokratiske ordfører har læst alle de høringssvar, der er kommet ind. Så er det spøgelse enten meget stort eller i hvert fald multipliceret rundtomkring i landet, for der er rigtig mange interessenter, som skriver ind, at de er virkelig bekymrede, og at det her altså kan true eksistensen for rigtig mange små biografer rundtom i landet.

Derfor kan man jo spørge: Hvorfor det her hastværk? Som Kommunernes Landsforening jo spørger: Hvorfor skal man tonse det her igennem nu, før man finder ud af, om man overimplementerer, før der overhovedet er nogen sag mod Danmark, hvilket der jo ikke er på nuværende tidspunkt? Hvorfor skal det hastes igennem med risiko for, at man gør noget forkert?

Ordføreren.

Jamen jeg ved ikke, hvad der menes med, at det er hastet igennem. Altså, det her lovforslag er blevet fremsat på nøjagtig samme måde som alle mulige andre lovforslag, og der gives alle muligheder for at komme til orde. Jeg har også hørt de her bekymringer. Jeg har også talt med både de små og de mellemstore biografer og kunstbiograferne, og jeg kan bare sige, at ud fra det, som ligger i den her lovgivning, så mener jeg ikke, at de har grund til at være bekymrede. Hvis man ser på tallene, i forhold til hvor meget der gives i kommunal støtte til biograferne i dag, så kan man se, at alle på nær måske syv-otte biografer vil kunne få det samme i støtte, som de gør i dag, og mere til for nogles vedkommende. De otte, som måske kan få problemer, vil kunne organisere sig på en sådan måde, at der gives penge til det, der er kulturaktiviteter, frem for til biografdrift.

Så jeg synes også, at hr. Michael Aastrup Jensen skal bidrage til, at folk får en reel forståelse af, hvad der ligger i det her lovforslag, frem for at bidrage til, at spøgelset bare bliver manet yderligere op.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Det ender jo med at blive sådan en hel »Ghostbusters« fra den socialdemokratiske ordførers side, og al ære og respekt for det. Ordføreren er selvfølgelig regeringspartiordfører og prøver at dysse sagen ned, men den bliver bare ikke dysset nok ned, for sagen er jo, at der altså er nogle biografer, som jeg tror ved lidt mere om, hvor skoen trykker, end vi nødvendigvis gør her i Folketinget, og som siger, at det her altså kan true deres liv. Så synes jeg da, at det mindste, vi kan gøre, er at mødes i filmforligskredsen, så vi kan få en diskussion om de juridiske aspekter af det her. Hvorfor fik vi ikke mulighed for det?

Ordføreren.

Jeg kender kulturministeren så godt, at jeg tror, at hr. Michael Aastrup Jensen kan få alle de møder, han vil have, i forhold til at drøfte det her og få tingene frem i lyset, netop så folk kan se, at der ikke er nogen grund til at være bekymret. Vi kan være irriterede og ærgerlige over, at den her sag overhovedet bliver rejst, for hvis den ikke var blevet det, så havde vi ikke stået her i dag, men nu er den blevet det, og så ved hr. Michael Aastrup Jensen jo også, hvordan systemet fungerer. Så må vi regulere, sådan som der bliver reguleret, men vi gør det på vores danske måde, så vi fortsat kan have lokale danske biografer, sådan som vi har haft det hidtil i Danmark.

Tak. Der er yderligere to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak. Jeg kan høre på den socialdemokratiske ordfører, at problemet er, at der er nogle, der har rejst en sag. Altså, da sagen blev rejst, blev den jo ikke rejst ud fra en bekymring for de steder, hvor der var en helt lille biograf, men fordi der var nogle kommuner, der planlagde decideret kommerciel biografdrift.

Derfor vil jeg blot høre Socialdemokraternes ordfører, om det ikke er korrekt, at det, der ligesom altid har været intentionen i lovgivningen, og som sådan set også afspejles her – så kan man jo diskutere, hvilket niveau det har – har været at søge en balance, hvor man ikke med kommunal støtte reelt set gik ind og undergravede private virksomheder. Men man kunne de steder, hvor der ikke var kommercielle aktiviteter, være med til via kommunal hjælp at understøtte et kulturelt tilbud i et område, hvor der måske ikke var et bæredygtigt grundlag.

Er det ikke sådan meget søgt, at den socialdemokratiske ordfører derfor gør det her til en diskussion om, at der var nogle, der rejste en sag, i stedet for egentlig at gøre det til en diskussion om det, det handler om, nemlig hvordan vi finder den rette balance?

Ordføreren.

Jamen jeg kan ikke skjule, at jeg var irriteret, dengang de store kommercielle biografer rejste sagen og sendte en klage til EU, for jeg syntes ikke, at det var nødvendigt for dem at gøre det; så stor er den her konkurrence trods alt ikke, sådan som jeg oplever det.

Der blev brugt eksempler både fra kommunalt støttede biografer i Københavns omegn og fra mit eget nærområde, nemlig Ikast Bio, af de her kommercielle aktører. Men nu er vi her, og så laver vi en regulering, der gør, at vi netop finder balancen. Det er jeg jo enig med fru Ellen Trane Nørby i at vi skal.

Vi finder en balance mellem de kommercielle aktiviteter og den kommunale støtte, således at vi fortsat kan have biografer i hele landet. Og når vi nu kommer videre i udvalgsbehandlingen og man ser det materiale, der ligger, de tal, der ligger, for, hvordan biografer støttes i dag, tror jeg, at alle vil kunne se, at man kan fortsætte med at få støtte, som man har gjort hidtil, på nær i nogle få tilfælde.

Fru Ellen Trane Nørby? Nej. Så er det hr. Lars Barfoed, Det Konservative Folkeparti.

Jeg synes, at man bliver lidt forvirret over at høre hr. Mogens Jensen, for hr. Mogens Jensen siger, at det her såmænd ikke kommer til at betyde noget for nogen, det gør ikke nogen forskel for nogle af de biografer, der modtager tilskud i dag. Altså, når så hr. Mogens Jensen bliver hårdt presset, viser det sig, at der måske alligevel er otte.

Er det ikke rigtigt, at det her forslag betyder en begrænsning af mulighederne for, at kommunerne kan yde støtte til kommunal biografvirksomhed? Er det ikke det, det drejer sig om? Ellers kan jeg slet ikke se, hvorfor vi har fået forslaget.

Ordføreren.

Jeg er meget ked af, hvis jeg har forvirret hr. Lars Barfoed, det skal ikke ske oftere, hvis jeg kan gøre noget til det. Men jeg tror, at det er, fordi hr. Lars Barfoed ikke hørte efter mit ordførerindlæg oprindeligt, for der sagde jeg lige præcis, at min vurdering var, at dem, der reelt set ville komme i klemme, var syv-otte biografer. Så det kunne hr. Lars Barfoed altså være blevet forvisset om fra starten, hvis han havde hørt efter.

Hvis man tager de syv-otte biografer, som ser ud til at være dem, der kommer i klemme, så mener jeg – og jeg har selv besøgt en af dem for nylig – at de, hvis de adskiller den støtte, der gives til kulturaktiviteter, fra den støtte, der gives til biografdrift, vil kunne fortsætte som hidtil. Og så har vi jo ikke noget problem.

Hr. Lars Barfoed.

Jamen det har vi da, vil jeg sige til hr. Mogens Jensen, for så har vi da det problem, at de er nødt til at omorganisere sig og drive deres biografer på en anden måde, end de gjorde før. Vi har også det problem, at man forhindrer andre kommuner i at yde tilskud fremover til lignende aktiviteter, noget, som nogle kommuner kan yde tilskud til i dag, fordi man lægger de her begrænsninger på det.

Så det gør jo en forskel i negativ retning for mulighederne for at lave kulturaktiviteter udeomkring i kommunerne.

Ordføreren.

Ja, det er jo forfærdeligt, hvis man skal lave om på noget, jeg kan godt forstå, at man kan have det synspunkt, hvis man er konservativ.

Men jeg må bare sige, at jeg faktisk tror, at det er meget fornuftigt. Hvis man har et kulturhus, der i dag fungerer som biograf – altså hvor der er en biograf – og som samtidig fungerer med en masse kulturelle aktiviteter, så er der meget fornuft i, at man får skilt tingene ad i to dele: en pose penge går til biografdriften, og en anden pose penge går til de kulturaktiviteter, der foregår. Det synes jeg er en meget god måde at opdele tingene på. Så kan borgerne jo også se, hvad de får for de tilskud, der gives fra kommunens side.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Alex Ahrendtsen.

EU er noget, fanden har skabt; i stort og småt blander det sig i danske forhold – nu også i kommuners støtte til lokalbiografer. Det er ganske enkelt ikke i orden. Europa-Kommissionen har påtalt støtten, og regeringen er blevet så bange, at den skyndsomst vil begrænse kommunernes støtte, selv om der endnu ikke foreligger en egentlig sag. Det er selvfølgelig endnu mere kedeligt, at Kommissionens henvendelse skyldes en række større danske biografer, der har klaget til Europa-Kommissionen; de store biografselskaber mener, at støtten er konkurrenceforvridende.

Derfor foreslår ministeren, at der tilføjes et stk. 2 til filmlovens § 18, hvor ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kommunale tilskud, lån og garanti til biografvirksomhed. Denne ændring medfører, at kunstbiograferne kan få al den kommunale støtte, de vil have, mens alle de øvrige lokalbiografer højst kan få knap 1,5 mio. kr. over en periode på 3 år. Kunstbiografen skal godkendes af Det Danske Filminstitut, og den må ikke konkurrere med private. For øjeblikket bliver syv kunstbiografer støttet landet over.

Jeg kan godt forstå, at hverken kommunerne, de små biografer eller de store biografkæder for den sags skyld er tilfredse. For at imødekomme kommunerne bliver det i bemærkningerne af ministeriet præciseret, at de fortsat kan støtte foreninger, der køber forestillinger af en biograf. På den måde kan man støtte en lokal biograf uden at komme på tværs af EU-reglerne. Det er en mellemløsning. Ministeriet peger også på, at støtten kan gives gennem foreninger, der er tilknyttet en biograf. Men helt ærligt: Hvornår mander regeringen sig op til at sige nej til EU? Hvad med nærhedsprincippet? Hvis lokalbiografer ikke er nærhed, ved jeg ikke længere, hvad der er nærhed.

Som man nok kan høre, mener vi i Dansk Folkeparti, at EU overhovedet ikke skal blande sig i, om kommuner vil have lokalbiografer med kommunal støtte. Det er meget svært at se, at de udgør en fare for de store biografkæder. Vi vil ikke være med til lovforslaget, som det foreligger.

Tak for det. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har indtegnet sig til en kort bemærkning. Det er hr. Mogens Jensen, Socialdemokraterne.

Det er for ligesom måske også at forsøge at oplyse hr. Alex Ahrendtsen lidt, for jeg er jo helt klar over, at han allerede nu her fører EU-valgkamp forud for valget til Europa-Parlamentet. Så kan jeg bare til oplysning sige, at det så er en god idé at stemme på Socialdemokraterne ved valget til EU-Parlamentet næste år, på en af vores fremragende kandidater. Så er det ligesom slået fast her i valgkampen.

Når det nu står klart, at det, der vil være den almindelige praksis, er, at man kan støtte en kommunal biograf med ½ mio. kr., så synes jeg bare, at hr. Alex Ahrendtsen skal have tallene, det vil jeg sige til almindelig oplysning. I Danmark er det altså sådan, at der er 22 biografer, der bliver støttet med op til 100.000 kr., 19 op til 200.000 kr., seks op til 300.000 kr., en op til 400.000 kr., og to op til 500.000 kr. Så har vi otte, der ligger over det beløb.

Så det vil sige, at det er otte biografer, der på en eller anden måde kan blive omfattet af den her lovgivning. Og nu har vi fundet en løsning, der gør, at de otte geografer fortsat kan overleve. Må jeg spørge hr. Alex Ahrendtsen: Hvad er så problemet?

Hr. Alex Ahrendtsen.

Problemet er, at det er EU, der bestemmer, hvor meget vi må støtte, at de går ind og blander sig i det, at man opfatter kommunal støtte som statsstøtte. Det er mig en gåde, at Socialdemokratiet ikke kan fatte, at det er et problem. Desuden er det ikke mig, der har gjort det her til en EU-valgkamp, det er Socialdemokratiet selv, der har bragt det ind i Folketingssalen. Det er EU, der har forordnet det, det er Socialdemokratiet, der siger ja til det, det er Socialdemokratiet, der bøjer sig i støvet for EU.

Hr. Mogens Jensen.

Her afslører hr. Alex Ahrendtsen jo, hvad det handler om. Han er fuldstændig ligeglad med, hvad resultatet er. Når bare det kommer nede fra EU, er det noget skidt. Og det er jo det, der er problemet. Så kan man jo ikke have en ordentlig nuanceret debat. Vil hr. Alex Ahrendtsen ikke give mig ret i, at det, vi har gjort her, er, at vi har fået en god, solid dansk model for det her, der gør, at vi kan holde os inden for EU-reguleringen og samtidig sikre, at vi har lokale danske biografer, også kunstbiografer, der kan få kommunal støtte fremover? Er det ikke det, der er tilfældet her?

Ordføreren.

Men det er jo ikke rigtigt. Hvis en kommune over 3 år vil støtte en lokal biograf med mere end 200.000 euro, må den ikke. Så skal den lave nogle fiksfakserier, fiflerier, som ministeriet og regeringen har fået skrevet ind, fordi man ikke helt vil vedkende sig det, man egentlig har sagt ja til i Europaudvalget vedrørende forordninger. Så kom ikke her og spil den sårede soldat i den her kamp. Man ligger, som man har redt. Det er regeringen, der bøjer sig i støvet for EU's forordninger, og det her er en EU-sag. I Dansk Folkeparti er vores holdning meget klar. Vi vil have, at kommunerne fortsat kan støtte lokalbiografer lige så meget, de vil, og ikke gennem forskellige fiksfakserier.

Tak. Der er yderligere tre medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

Tak for det. Hr. Alex Ahrendtsen var sådan lige inde at berøre det, jeg egentlig vil spørge om her til sidst, fordi det, jeg godt kunne tænke mig, var at bede ordføreren om at holde EU ude og så se på indholdet, uagtet hvorfor lovforslaget er kommet på bordet, nemlig indholdet. Mener hr. Alex Ahrendtsen ikke, at der skal være noget som helst loft for, hvor meget en kommune må støtte en biograf?

Ordføreren.

Vi vil egentlig bare have, at lovgivningen, som den er, fortsætter, og at kommunen har lov til at støtte biograferne.

Fru Marlene Borst Hansen.

Så det vil sige, at hvis en kommune nu er meget biograf- og filmminded og enormt gerne vil støtte det og give deres borgere fri adgang og støtte med flere millioner, hvis man nu kunne finde sådan en rig kommune, der havde lyst til det, ville hr. Alex Ahrendtsen synes, at det var helt o.k., i forhold til at der kunne være kommercielle interesser. Så det her med, at det offentlige kan gå ind og fuldstændig underminere en kommerciel virksomhed, som en biograf er, synes hr. Alex Ahrendtsen er helt fint?

Ordføreren.

Der er jo en konkurrencelovgivning. Det, der er vores ærinde, er, at det er dansk lovgivning, der bestemmer, og det er det danske Folketing, der regulerer den slags ting, og det er jo reguleret i konkurrencelovgivningen. Det er meget simpelt. Det skal EU ikke bestemme. De skal ikke forlange af os, at en kommune kun må give 200.000 euro over 3 år. Hvorfor skal de dog det?

Tak. Så er det fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak. Dansk Folkepartis ordfører forsøgte jo, da det var Venstres ordfører, der var på talerstolen, at gøre det her til sådan en sort-hvid debat om, hvorvidt man er for små lokale biografer, eller man er for kommercielle biografer. Dansk Folkepartis ordfører var meget forarget over, at Venstre ikke ville svare, om det var det ene eller det andet. Derfor vil jeg bare spørge sådan helt klart, når Dansk Folkeparti nu mener, at det er så sort-hvidt: Hvilken side er Dansk Folkeparti så på? Er Dansk Folkeparti imod kommercielle biografer i Danmark og mener, at CinemaxX og Nordisk Film skal lukke deres biografer, eller mener Dansk Folkeparti sådan set, at der kan være plads til begge? I så fald ville det jo være rart at høre.

Ordføreren.

Jeg vil egentlig bare have et svar fra Venstre. Det var det andet lovforslag, hvor man trådte vande og ikke ville fortælle, hvad man mente om sagen. Jeg skal ikke sige, om det skyldes, at man er internt uenige. I Dansk Folkeparti er vi jo meget klare i mælet. Vi vil gerne have, at kommunerne fortsat kan støtte lokale biografer, så de har mulighed for at vise film, også langt ude på landet.

Fru Ellen Trane Nørby.

Men det var jo ikke det, Dansk Folkepartis ordfører spurgte Venstres ordfører om. Dansk Folkepartis ordfører forsøger jo at gøre det her til en sort-hvid diskussion, hvor man enten er for, at der kan være kommercielle biografer, eller man er for, at der kan være små lokale biografer. Hvis det er den målestok, andre partier skal svare på, burde det jo også være et spørgsmål, som Dansk Folkeparti meget let kunne svare på. Venstres ordfører redegjorde jo meget klart for, at vi sådan set mener, at der skal være plads til begge dele, og det er den balance, der skal findes. Men Dansk Folkepartis ordfører mente, at det var sort-hvidt, så derfor spørger jeg bare igen: Betyder det, at Nordisk Films biografer skal lukkes, hvis det står til Dansk Folkeparti, at der kun skal være plads til små, kommunalt støttede biografer?

Ordføreren.

Jeg har hørt, at Venstres nye EU-spidskandidat er noget forarget, fordi hun nu skal ud i en valgkamp og på den ene side skal varetage danskernes interesser og på samme vis også forsvare EU's interesser, og det her er jo sagen i en nøddeskal, vil jeg sige til fru Ellen Trane Nørby. Det, der vil være meget enkelt for Venstre, er at stille sig på Dansk Folkepartis side, og det er jo på de lokale biografers side, det er på kommunernes side, og så helt klart sige, at det her skal EU ikke blande sig i. Det er meget simpelt. Det er sort og hvidt.

Tak. Så er det hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak for det. Man skulle næsten tro, at hr. Alex Ahrendtsen er blevet kandidat til Europa-Parlamentet, at vi lige pludselig er kommet hen til maj, og at der er valgkamp til Europa-Parlamentet. Så lad mig være meget klar. Det er jo fuldstændig rigtigt, som fru Ellen Trane Nørby siger, nemlig at Dansk Folkepartis verden åbenbart er meget sort-hvid i det her spørgsmål. Så lad os få et klart svar. Når der nu er en EU-forordning, som man åbenbart mener man bare skal sige nej til, og når det skal være dansk lovgivning, der altid gælder, er alternativet så ikke, at man melder sig ud af EU, eller hvad er det for en situation, man så ønsker fra Dansk Folkepartis side? Er det en eller anden pseudofantasi, hvor man tror, at man selv kan få lov til at bestemme, for så må man jo tage konsekvensen og gå ud ad døren? Eller ønsker man at respektere, at der også er et regelsystem i EU-systemet, når der kommer forordninger?

Ordføreren.

Det er ret morsomt at høre de forenede EU-partier optræde her i Folketingssalen. Alternativet er jo meget enkelt, og det er, at der er et flertal i Folketingssalen, som påberåber sig nærhedsprincippet, så vi fortsat kan støtte lokale biografer.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Så hørte vi så desværre, at hr. Alex Ahrendtsen ikke er EU-ordfører for Dansk Folkeparti, for så tror jeg godt hr. Alex Ahrendtsen ville have vidst, at man selvfølgelig ikke bare kan sige ja eller nej til en EU-forordning, som man har lyst til det, for så kommer der en EU-sag, så kommer der en sag for Domstolen. Så derfor kan man jo ikke bare køre friløb, som Dansk Folkeparti prøver her i et forsøg på at være, skal vi kalde det, hellige i forhold til at prøve at pudse sin anti-EU-profil af. Så lad os nu få et klart svar: Hvad er det egentlig, Dansk Folkeparti ønsker? Ønsker man at være med i EU-systemet med de forordninger, der er, eller ønsker man at tage sit gode tøj og gå?

Ordføreren.

Det er ret morsomt, det her. På SU-området og andre områder har Venstre jo pustet sig op i pressen om, at det skal der endelig gøres ved, og at der skal sættes hegnspæle ned. Her har man så en chance for at sætte hegnspæle ned over for EU, når det drejer sig om lokalbiograferne, og så kan vi ikke få et svar, men man har allieret sig med de øvrige forenede EU-partier. Det er da lidt sørgeligt.

Tak. Så er der ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Marlene Borst Hansen.

For Radikale Venstre er det vigtigt at slå helt fast, at kommunernes ret til at yde kulturstøtte er helt afgørende for kulturpolitikken i hele Danmark, fordi kultur aldrig må blive noget, som man bliver nødt til at tage ind til de større byer for at opleve. Kulturpolitikken blomstrer kun, hvis den gør det over det ganske land, der, hvor mennesker bor, der, hvor livet leves. Og for rigtig mange mennesker, mig selv inklusive, er det at se en film i biografen en væsentlig del af det at få kulturoplevelser, og det er en oplevelse, som bør være tilgængelig for alle mennesker. Men de stadig større og helt kommercielle biografer har brug for et større kommercielt marked for at være rentable, og det er derfor, at mange af de rent kommercielle biografer ikke er at finde i egne med færre indbyggere, med færre publikummer. Derfor er det set ud fra et kulturpolitisk perspektiv overordentlig glædeligt, at mange kommuner økonomisk har støttet mindre lokale biografer, som ikke har kunnet fungere på helt kommercielle vilkår. Det har de større biografer så imidlertid klaget til Kommissionen over, og det er derfor, vi i dag behandler det her lovforslag.

Når alt kommer til alt, synes jeg faktisk, at det er et rigtig fint forslag, fordi vi får slået fast, at det er muligt, og at det stadig væk skal være muligt for en kommune at støtte en lokal biograf, men vi sætter altså en økonomisk grænse for støttens omfang, nemlig på de her 200.000 euro over 3 år. Den grænse, som også den socialdemokratiske ordfører under debatten har læst op om, når langt, langt de fleste biografer slet ikke op til, så de vil kunne køre videre som hidtil. Der er nogle få, som får mere end de her 200.000 euro over 3 år, men via en omorganisering kan de stadig køre deres biografdrift videre. Og så er jeg oprigtigt rigtig, rigtig glad for, at det stadig væk er muligt at drive kunstbiografer med de kriterier, som Filminstituttet stiller op for det, og her bliver der ikke sat noget økonomisk loft for støtten.

Så alt i alt synes Det Radikale Venstre, at det er et godt lovforslag, som vi kan støtte.

Tak. Der er to medlemmer, der har indskrevet sig til korte bemærkninger. Den første er hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak for det. Jeg var jo også interesseret i at høre det fra Socialdemokraternes ordfører, og nu går jeg så videre til regeringspartiernes næste ordfører, for jeg fik jo ikke svar første gang, så jeg håber at få det anden gang. Det er jo: Hvorfor det her hastværk? Altså: Hvorfra ved man med garanti, at man ikke overimplementerer, som der jo er nogen, der frygter? Ikke mindst store, toneangivende organisationer som f.eks. KL er jo fremme med at sige: Arh, er der overhovedet grund til at fare så meget frem, som man gør, med det her lovforslag?

Så hvorfor det her hastværk? Hvorfor har vi slet ikke haft et møde i filmforligskredsen, når det endda er et ændringsforslag til filmloven? Vil man give en garanti fra Det Radikale Venstres side for, at man ikke overimplementer med det her forslag?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det her lovforslag er udtryk for noget som helst hastværk, det er udtryk for rettidig omhu. For som hr. Michael Aastrup Jensen selv var inde på tidligere, er det jo sådan, at når vi får den her henvendelse fra Kommissionen, kunne vi selvfølgelig bare læne os tilbage og vente på, at der så kom en dom, som vi på ingen måde har styringen over, eller som man i hvert fald kan sige giver mindre råderet, alt efter hvordan dommen vil være.

Så derfor har regeringen syntes, at det var udtryk for rettidig omhu at fremlægge og udarbejde et lovforslag, som rammer så få som overhovedet muligt. Det er gjort med det her lovforslag, og derfor synes vi faktisk, at det er et godt lovforslag, som vi håber Venstre ender med at støtte.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jeg hørte ikke rigtigt noget svar på mine garantispørgsmål, og jeg går ud fra, at det er, fordi man ikke kan give en garanti for, om man overimplementerer i forhold til det her lovforslag. Det er jo lige præcis det, som er den helt store frygt. Der er slet ikke grund til at fare så meget frem, som man gør. Og derfor forstår jeg jo slet ikke den der modvilje, der er, mod et bredt folkestyre, for det har der åbenbart været fra regeringen og regeringspartiernes side, man har ikke engang kunnet mødes i filmforligskredsen og drøfte det her igennem. For det er jo ikke, bare fordi folk jubler og siger: Det er perfekt – det hele. Nej. Tværtimod!

Så jeg håber da, at man lærer af det her, og at man har lyst til en dialog.

Ordføreren.

Vi kan jo aldrig vide, om vi overimplementerer. Det ville vi først vide, hvis der kom en eventuel dom. Det er jo det, vi ikke ønsker at vente på. Vi ønsker med rettidig omhu at fremlægge det her lovforslag, fordi det er den måde, vi vurderer at vi selv har mest styring med det på. Vi synes, det er et rigtig godt lovforslag, og det rammer relativt få biografer, som via en omorganisering af driften faktisk kan drive deres biografer videre, som det er i dag.

Tak. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Jeg kan forstå på ordføreren, at hun synes, at det er helt i orden, at kunstbiografer må få al den støtte, mens lokalbiografer ikke må. Hvorfor synes ordføreren, at denne forskelsbehandling er i orden?

Ordføreren.

Det gør jeg ud fra et rent konkurrenceparameter. Det er sådan, at hvis vi ikke havde kunstbiografer, ville der være en lang, lang række film, som simpelt hen ikke ville blive vist i Danmark. Det sikrer de kunstbiografer, vi har rundtomkring, fordi det er de smalle kunstneriske film, som ikke har et særlig stort publikum, og derfor vil og kan disse biografer ikke drives på rent kommercielle vilkår.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Sådan har det jo været længe, så det kan jo ikke være af konkurrencehensyn, at man nu ændrer på loven. Det skyldes jo EU. Så hvis jeg nu siger, at Det Radikale Venstre fuldstændig lægger sig efter EU's bestemmelser og egentlig er lidt ligeglade med kommuner og danske forhold, er det så ikke en korrekt beskrivelse?

Ordføreren.

Det er det på ingen måde, men vi har naturligvis en respekt for, at Danmark er medlem af EU, og derfor har vi også en respekt for, at Kommissionen henvender sig med denne problemstilling, og så tager vi det rigtig alvorligt, og derfor udarbejder vi et lovforslag, som er så tæt på ikke at ramme nogen af de små lokale biografer, der er i Danmark. Det rammer 6-8 omegnsbiografer her omkring København, og det rammer ingen kunstbiografer.

Tak. Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslisten.

Det er jo sådan, at når der kommer et ændringsforslag, skal det virke for folk rundtomkring i det danske samfund. Derfor vil jeg gerne spørge fru Borst Hansen om, hvad ændringsforslaget gør i forhold til biografer. Er det dem alle sammen, eller er det bare de otte, som får mere end ½ mio. kr.?

Så vil jeg også spørge om noget andet. Der står jo i lovforslaget om de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, at der ingen er. Er det rigtigt?

Ordføreren.

Til det første spørgsmål, hvad det her lovforslag gør for de lokale biografer, vil jeg svare, at det er korrekt, som ordføreren siger, at der er otte biografer i Københavns omegn, som får mere støtte end de her 200.000 euro over 3 år. De biografer er alle sammen blevet selvstændigt vurderet, og det vurderes, at hvis man giver støtte til det kunstneriske indhold til foreninger, som benytter biografen, i stedet for til direkte biografdrift, vil de heller ikke blive ramt af det her, og derfor vil de kunne drive deres biograf videre.

Til spørgsmålet, om der ikke vil være nogen erhvervsmæssige konsekvenser, er svaret, at det vil der i udgangspunktet ikke, fordi det, som også Socialdemokraternes hr. Mogens Jensen siger, er meget, meget minimalt, hvad de her mindre, lokale biografer kan siges at tage af andele af det kommercielle marked fra de større biografer.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Vil det sige, at ordføreren siger, at der ikke er nogen biografer, der ikke kan føres videre? Hvis de ikke kan føres videre, har det så noget med erhvervslivet at gøre? At der er biograf, der går nedenom og hjem, skyldes det ikke, at man har en maks. støtte på de 200.000 euro på 3 år som udgangspunkt? Hvad med kommunalbestyrelserne rundtomkring i kommunerne? Normalt skulle de jo forhandle om, om de skulle give mere støtte eller mindre støtte eller den samme støtte, og det kan de jo ikke længere, fordi der kun kan gives en maks. støtte til de lokale biografer.

Ordføreren.

Jeg kan love hr. Jørgen Arbo-Bæhr, at med et loft på 200.000 euro er der masser at diskutere i en kommunalbestyrelse. Jeg har siddet i en kommunalbestyrelse som formand for et kulturudvalg og givet støtte til en kunstbiograf. Jeg kan love hr. Jørgen Arbo-Bæhr for, at det gav grundlag for masser af diskussioner af støttens omfang, også selv om vi aldrig nåede op på det beløb. Så der er rum for masser af lokale diskussioner.

Ja, der er i udgangspunktet ingen biografer, der bliver ramt af det her lovforslag. Der er ingen biografer, som bliver nødt til at lukke med baggrund i det her lovforslag.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, hr. Ole Sohn.

Det har været en lidt forunderlig debat at følge indtil videre, for hvis man prøver at se på selve lovforslaget, kan man se, at der jo i virkeligheden er tale om, at man har identificeret en konflikt mellem et sæt regler, som Danmark har tilsluttet sig – EU's statsstøtteregler – og filmloven. Begge dele har Folketinget tilsluttet sig, men der er en uoverensstemmelse, som skal rettes op. Så hvis man endelig skulle gøre noget under sådan en debat som i dag, var det at give kulturministeren en uforbeholden ros for at have udvist så stor kunstnerisk kreativitet, at det er lykkedes at lave et ændringsforslag til filmloven, som efterlever EU's statsstøtteregler, som vi har tilsluttet os, giver kommunerne fortsat mulighed for at støtte biografdrift, og der, hvor der måtte være uoverensstemmelse i forhold til hidtil gældende regler, har man via bemærkningerne fået lavet nogle kreative muligheder, som gør, at man kan fortsætte som hidtil.

Så har der oven i købet været en ret grundig høringsproces, som har medført, at de høringsberettigede har haft indflydelse på lovforslaget og fået præciseret bemærkningerne på en sådan måde, at man også har beroliget nogle af de biografer, som berettiget var lidt utrygge i udgangspunktet. Så alt i alt synes jeg at den her lillebitte detalje i ændringen af filmloven er blevet håndteret på glimrende vis af kulturministeren, og at vi bør være glade for, at vi kan få et ændringsforslag igennem, som gør, at vi med oprejst pande både kan stå ved de statsstøtteregler, som vi i udgangspunktet har stor glæde af set med danske øjne som et lille land, og at vi kan fastholde, at vi også skal have en filmlov og dermed både udvikle den kunstneriske kreativitet i samfund, men også have mulighed for, at man kan distribuere en del af den kunst, som fremkommer i form af film, i kommunalt støttede biografer. Så alt i alt synes jeg det er et glimrende forslag, og SF støtter det.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Jeg kan forstå, at SF's ordfører mener, at det er en lille ændring. Den her lille ændring har jo altså affødt, at en lang række biografer føler sig truet på deres eksistens, og har gjort, at en lang række interesseorganisationer anført af bl.a. Kommunernes Landsforening buldrer derudaf og bruger store ord om det og spørger, hvorfor i alverden man gør det her. For det første risikerer man overimplementering, og for det andet kan det altså have store, store konsekvenser for biograferne. Så det virker lidt mærkeligt at kalde det en lille detalje, når alle andre uden for regeringslokalerne siger, at det her altså er en kæmpestor ting.

Så mit spørgsmål til SF's ordfører er: Tager man slet ikke alle de her bekymringer i høringssvarene alvorligt?

Ordføreren.

Jo, det var faktisk det, jeg forsøgte at sige. Jeg var nemlig klar over, at spørgsmålet ville komme, og derfor tog jeg med i min ordførertale, at det har man faktisk taget alvorligt. Nogle af de høringssvar, der er kommet ind, er jo også blevet indarbejdet i lovforslaget og præciseret i bemærkningerne, netop fordi der har været en vis utryghed og berettiget bekymring hos en lang række af de små, kommunalt støttede biografer. Den bekymring er nu fejet af bordet.

Man kan fortsat give op til 500.000 kr. i støtte til kommerciel biografdrift, og er der behov for mere, og det er der så, kan jeg forstå, i otte biografer, jamen så gør man det i form af støtte til de omkringliggende kulturelle aktiviteter, som de biografer har, fordi de ud over at stå for selve biografdriften også er et kulturelt samlingssted. Det skal kommunerne naturligvis fortsat have mulighed for at støtte, og derfor synes jeg, det er fantastisk, at man har fundet en løsning, hvor man netop kan få de to elementer til at gå op i en højere enhed. Og jeg har ingen forestillinger om, at Venstre vil gå imod Danmarks tilslutning til EU's statsstøtteregler.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Nej, og det har undertegnede jo absolut heller ikke talt om på noget som helst tidspunkt. Men jeg synes bare, det er lidt sjovt. Man får næsten lyst til at sige halleluja efter SF's ordførers indlæg, for det er jo, som om alt bare er på plads, som om der overhovedet ikke er nogen, der er bekymrede mere. Problemet er jo bare, at så lever SF's ordfører i en helt anden verden end den, jeg lever i. For jeg møder stadig væk stor bekymring hos biografer, hos kunstbiografer og hos interesseorganisationer for, at det her kan få vidtrækkende konsekvenser. Det er jo derfor, jeg synes, at det er lidt mærkeligt, at vi lever i to vidt forskellige verdener, men det må jeg bare tage konsekvensen af og så håbe på, at vi får en eller anden dialog om det, så de to verdener måske kan mødes lidt.

Ordføreren.

Jeg har jo lagt mærke til, at spørgsmålene er stillet nogle gange her i dagens løb, men det ændrer ikke på, at vi har et regelsæt, et EU-statsstøtte-regelsæt. Det har Danmark tilsluttet sig. Det har jeg ikke hørt nogen i Folketinget, i hvert fald ikke hos Venstre, anfægte. Vi har en filmlov, som på den måde, den har været udformet på, kolliderer med statsstøttereglerne. Så kunne man have valgt at sige: Okay, så må vi ændre filmloven, sådan at den ikke kolliderer med statsstøttereglerne. En anden variant er, at man både efterlever EU's statsstøtteregler og samtidig giver kommunerne mulighed for med kreativ kunstnerisk frihed at sikre, at de lokalt støttede biografer kan fortsætte. Det er det sidste, man har gjort, og det er derfor, jeg synes, at det er en god løsning, ministeren har fundet.

Der er yderligere tre medlemmer, der har meldt sig med korte bemærkninger. Den første er fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak. Man kunne jo også have valgt at indkalde filmforligskredsen, ligesom det er god forligsskik på Christiansborg, at man inddrager de forligsparter, man har, når man går ind helt konkret og ændrer lovgivningen på det område, hvor man har et fælles forlig.

Altså, det er jo ikke en ny ting, at der er det her balancespørgsmål mellem, at man skal give kommunerne mulighed for at kunne understøtte kulturelle tilbud, ikke mindst de steder, hvor der ikke er grundlag for, at der kan være en privat aktivitet, og så det, at der er nogle kommercielt drevne biografer i Danmark. Det har vi diskuteret ikke bare i det her filmforlig, men også i det forrige, og jeg tror endda også i det, der blev lavet endnu en gang før.

Derfor synes jeg, at det er totalt underligt, at vi står i en situation, hvor forligspartier, som sådan set er interesseret i, at vi finder den her balance, herunder Venstre, overhovedet ikke er blevet konsulteret i den her proces. Er det sådan den ny forligstradition, som SF og regeringen har tænkt sig at gennemføre på Christiansborg?

Ordføreren.

Nu går jeg ud fra, at ministeren håndterer spørgsmål om forligskreds, men mig bekendt er det her filmloven og ændring af filmloven. Det er jo ikke et spørgsmål om, hvordan filmforligskredsen laver en ny politisk aftale om brug af de midler, der ligger. Så spørgsmålet er, hvor meget forligskreds der er om det. Det må Venstre tage med ministeren.

Men det ændrer jo ikke ved, at der er tale om, at der er stillet et ændringsforslag , og jeg har ikke hørt Venstre være imod, at man finder en løsning, som gør, at man både efterlever EU's statsstøtteregler og sikrer, at kommunerne fortsat kan støtte biografdrift og de kulturelle aktiviteter, der finder sted i forbindelse med biografdrift – eller i hvert fald i forbindelse med de huse, hvor biografdriften foregår.

Fru Ellen Trane Nørby.

Nej, vi har jo sådan set netop argumenteret for, at der skulle findes en balance. Det er også derfor, vi ikke er gået med på Dansk Folkepartis argumentation om, at det her er en sort-hvid diskussion, hvor man enten er på den ene side eller den anden side. Vi ønsker sådan set at finde balancen.

Men alt andet lige ville det jo have været relevant, at man da også havde inkluderet de vurderinger, der er i den forligskreds, der er. Normalt ligger der jo en masse vurderinger bag sådan et lovforslag, i forhold til hvad grænsen så er. Hvor meget kan man give, uden at man kommer i karambolage med regler? Hvad er det for nogle biografer, der helt konkret måske kan blive udfordret? Hvad er svaret så til de mange høringsaktører, som har indsendt høringssvar og har nævnt, at de er bekymret for den konkrete implementering, regeringen har lavet? Det er jo sådan, man normalt inkluderer en forligskreds.

Ordføreren.

Jo, men på et eller andet tidspunkt må vi vel formode, at Venstre redegør for, hvad det er for en balance, der ikke er opnået i forslaget. For det fremgår jo ikke, at Venstre er uenig i indholdet. Så det er vel mere en procesdiskussion, det giver anledning til.

Altså, EU's statsstøtteregler er jo ganske klare. Der har så bare været en diskrepans i forhold til filmloven, og den er nu rettet, uden at det går ud over den måde, hvorpå man kan støtte de lokalt støttede biografer. Det synes jeg sådan set er meget pragmatisk. Jeg elsker folk, der er løsningsorienterede frem for konfliktsøgende.

Tak for det. Så er det hr. Mogens Jensen, Socialdemokraterne.

Jeg synes jo, at SF's ordfører meget præcist har beskrevet lovforslaget, nemlig som et lovforslag, der netop forsøger at finde en løsning, der både afbalancerer hensynet til EU-reglerne og hensynet til de danske biografer og kommuner. Men jeg kunne godt tænke mig at sige noget nu, når hr. Michael Aastrup Jensen sådan hidser sig op igen. Jeg forstår, at det handler om, at man ikke er blevet indkaldt til et møde. Jeg vil da i hvert fald beklage, hvis man ikke skulle være blevet det, for jeg tror ikke, at der er nogen, der er interesseret i, at vi ikke har haft tilstrækkeligt med møder. Så må vi jo tage det nu.

Men jeg vil bare lige spørge SF's ordfører, om han kan genkende de her tal. Altså, man har spurgt 89 kommuner, om de støtter biografer, og til det er der så 58 kommuner der siger: Ja, det gør vi. De 50 af dem siger, at det gør de med under 0,5 mio. kr., og otte siger, at det gør de med over 0,5 mio. kr. Det vil sige, at det er otte biografer, der har et konkret problem. Kan SF's ordfører bekræfte det og bekræfte, at de kunne finde en løsning på deres problemer, hvis de organiserede sig på en måde?

Ordføreren.

Ja, det ligger jo i lovforslaget, at der kan findes løsninger for de otte biografer, der har fået en højere støtte end det, statsstøttereglerne giver mulighed for. Det er uomtvisteligt, at der har været en grundig høringsproces, og det er uomtvisteligt, at nogle af de bekymrede høringssvar, der er kommet ind, har givet anledning til præciseringer i lovforslaget og i bemærkningerne dertil. Det gør, at den bekymring er om end ikke elimineret så i hvert fald forklaret, og jeg synes jo, at det, der er ideen med folkestyret, er, at man laver lovforslag og laver ændringsforslag, så man finder løsninger på nogle af de udfordringer, vi står over for. Der er ingen, der lider under det forslag, som nu er undervejs igennem Folketinget.

Tak. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har lyst til at spørge lidt til det, som ordføreren har udtalt om statsstøtte. Hvad er ordførerens holdning til, at Kommunernes Landsforening ikke mener, at EU's regler om statsstøtte har nogen relevans i denne sag?

Ordføreren.

Jeg har læst KL's høringssvar. Man kunne formode, at det er, fordi de betragter støtte til biografdrift som kulturstøtte og dermed som noget, som er undtaget fra konkurrencereglerne. Men filmdistribution er ikke undtaget fra EU's statsstøtteregler, og derfor er de gældende. Så har EU lavet en bagatelgrænse, for at man skulle undgå at få en lang række sager, ikke bare i spørgsmålet om biografdrift, men i alle sammenhænge. Det er en bagatelgrænse, som gør, at man kan give statsstøtte på op til de her ca. 500.000 kr. om året.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Nu er KL jo ikke hvilken som helst organisation, det er jo 98 kommuner, der er medlemmer af den, og der er rigtig dygtige folk. Der sidder mange advokater, og de har gransket det her, og de mener, at EU's regler slet ikke er gældende. Kunne man ikke forestille sig, at regeringen og dermed også SF fuldstændig har overfortolket det her i regeringens iver efter at behage EU, og at man derved faktisk svigter kommunerne og svigter lokalbiograferne? Kunne man ikke forestille sig det?

Ordføreren.

Jeg har ikke deltaget i møder, hvor det er blevet sagt, og jeg har heller ikke hørt ministeren sige, at det her lovforslag er fremsat for at behage EU. Vi har meldt os ind i en forening, EU, vi har lavet nogle statsstøtteregler, som jeg set med danske øjne tror vi kan være glade for, for vi har ikke så mange muskler som de store lande, som dermed kunne være med til at skævvride markedet i en lang række sammenhænge. Så på den måde er statsstøttereglerne også til glæde for Danmark.

Så har der været en høringsproces, der er kommet høringssvar ind, og der er en lang række af de høringssvar, som har givet anledning til, at der er sket præciseringer i lovforslaget, i bemærkningerne dertil, for at vi finder den rette balance, og den synes jeg ministeren har fundet frem til. Der er ingen biografer, der bliver berørt af det, kommunerne kan fortsat, hvis de ønsker det, det kan vi jo ikke bestemme, men hvis kommunerne ønsker det, vil de fortsat kunne give op til de 500.000 kr. i støtte til biografdrift. De vil derudover kunne give støtte til omkringliggende aktiviteter i de huse, hvor biograferne ligger, gældende for de otte biografer, vi taler om. Danmark er i overensstemmelse med de statsstøtteregler, vi har tilsluttet os. Så jeg synes, der på den måde er fundet en løsning, som i den grad er løsningsorienteret. I hvert fald bærer lovforslaget ikke ved til alle mulige andre diskussioner, som jeg kan forstå en tilstundende EU-valgkamp giver anledning til.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Jeg giver ordet videre til hr. Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten.

Jeg kan jo starte med at spørge kulturministeren, om hun reelt mener, at hun skal fastsætte de nærmere regler om kommunal støtte og tilskud til de lokale biografer. Jeg tror faktisk ikke, at ministeren gerne vil bestemme, om det kommunale vil støtte deres lille lokale biograf. Forslaget vil ændre filmloven, så det i stedet for at være de lokale, som kan bestemme støtten til deres lokale biografer, er ministeren, der kan bestemme regler om det kommunale tilskud. Det er en ændring, som ikke skyldes en ublu konkurrenceforvridning.

Er der f.eks. nogen, der tror på, at der er konkurrence mellem på den ene side Palads og CinemaxX og på den anden side Gladsaxes og Ishøjs biografer? Jeg synes faktisk, det er for langt ude. Og når man ser på de store biografer, ser man, at de jo ikke har det så dårligt endda. Nordisk Film har f.eks. sidste år haft et overskud på 132 mio. kr. Jeg bliver faktisk nødt til at ryste på hovedet over de store biografer. Desværre ved vi jo godt, at deres direktører bliver berørt af, hvor mange penge de kan tjene ind til aktionærerne, og derfor har de brugt deres magt til at klage over de små lokale biografer til det store EU.

Det er et godt eksempel på EU's politik, hvor store firmaer bliver forkælet her på bekostning af vores bredde i kulturtilbuddet. Det handler jo om kapitalismen, når den er værst; nogle store firmaer tjener penge, mens det går ud over vores alle sammens kulturtilbud. Det er jo også derfor, vi har valgt en kulturminister, som skal forsvare og udvikle vores kulturtilbud.

Når man læser bemærkningerne til lovforslaget, får man indtryk af, at lovforslaget ikke betyder noget for biograferne, men når man læser høringssvarene, finder man ud af, at de små lokale biografer har bekymringer, som de skriver. Det er bekymringen, at det unikke biograflandskab vil forsvinde, hvis de lokale ikke kan opnå den nødvendige økonomiske støtte. Kulturministeren har øjensynlig hørt efter de store biografer, og siden hen har hun snakket med EU-Kommissionen, som så har overbevist hende om, at hun skal gøre noget ved kommunernes støtte til deres lokale biografer.

Jeg synes faktisk, det er for dårligt, når ministeren bare klapper hælene sammen og siger javel. Det virker, som om regeringen lukker øjnene og tager huen ned over såvel ører som øjne, når EU nu blander sig i vores lokale struktur. Jeg ved godt, at kulturministeren kommer fra et parti, som i virkeligheden forguder EU, og hvad skal vi gøre ved det?

Jeg vil faktisk godt være med til at redde de lokale biografer, også på trods af EU. Jeg tror faktisk, at vi kan diskutere det i udvalget, hvor vi måske giver de lokale biografer muligheden for at blive en socialøkonomisk virksomhed, for så vil kommunen kunne gennemføre et udbud, hvor man skriver sociale hensyn. Ydelser, man kan byde på, kunne f.eks. være film til skoleelever, pensionister, eller hvem der nu ellers i forvejen afholdes arrangementer for i de små biografer med kommunal støtte. Man kan også skrive, at man vil lægge vægt på det sociale hensyn, altså at det kan være en biograf, der fremmer aktivt medborgerskab, nedsatte priser til de særlige grupper eller andet.

Jeg håber faktisk på, at vi kan samle et flertal i udvalget for at redde alle de lokale biografer, og uanset hvad vil jeg selvfølgelig stemme nej til dette forslag.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mette Bock fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg skal love for, at vi kommer op på den store klinge i den her debat. Det har spændt fra, at det her forslag er udtryk for noget, der har ramt os, når EU er værst, til at det her forslag er udtryk for, når kapitalismen er værst. Et eller andet sted midtimellem ligger sandheden nok.

I Liberal Alliance er vi ikke meget for, at EU blander sig i lokale forhold. Vi er sådan set heller ikke meget for, at det danske Folketing blander sig i det kommunale selvstyre. Vi er heller ikke rigtig meget for, at ministeren skal have bemyndigelse, men vi er heller ikke ret meget for, at der bliver givet offentlig støtte, som i virkeligheden er konkurrenceforvridende.

Jeg synes, man bliver bekymret, når man læser høringssvarene her. Der er rigtig mange, som giver udtryk for bekymring, og jeg forstår ikke helt, hvordan hr. Mogens Jensen kan være så fuldstændig sikker på, at det her højst er noget, som får betydning for otte biografer, og alle andre kan bare omlægge deres aktiviteter. Så enkelt synes jeg ikke det lyder, når man lytter til vandrørene, og derfor kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan hr. Mogens Jensen egentlig kan være så fuldstændig sikker på, at det er sådan her, det forholder sig.

Det her forslag er jo i virkeligheden udtryk for, at EU's regler om statsstøtte kommer i karambolage med vores egen filmlov, og det er et udtryk for, synes jeg, hvordan vi skal prøve at navigere uden om noget, som vi i virkeligheden har forpligtet os til at overholde. Derfor bliver jeg sådan set også lidt forvirret, når Venstre på den ene side klandrer Dansk Folkeparti for at kritisere, at EU skal blande sig i det her, for som Venstre siger, er det jo noget, vi er forpligtet til at følge, og på den anden side så altså alligevel ikke i dag kan sige, om de er for eller imod det her forslag.

Jeg gik egentlig ned i salen med intentionen om, at vi fra Liberal Alliances side skulle støtte det her forslag, men jeg synes faktisk, at debatten her har bidraget til at skabe forvirring på et højere niveau, og derfor har jeg i hvert fald brug for, at vi i udvalgsbehandlingen får gravet nogle spadestik dybere, før jeg kan tage klar stilling til, om Liberal Alliance vil være for eller imod forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Mogens Jensen.

Nu spurgte Liberal Alliances ordfører mig jo om, hvordan jeg kan være så sikker, og jeg vil her sige, at vi da må tage de bekymringer alvorligt, som fremkommer, også i høringssvar. Nu har jeg også haft møder med repræsentanter for biograferne, hvor jeg har forsøgt at fremlægge de ting, vi ved, om lovforslaget, som måske kunne være med til at dæmpe deres bekymring.

Men nu vil jeg godt lige gentage tallene, for vi har jo indhentet svar fra kommunerne på, hvor mange der støtter biografer. 89 kommuner har svaret. 35 siger, at de slet ikke støtter biografer i dag. 58 svarer, at det gør de, og de 50 af dem støtter med under ½ mio. kr., det vil altså sige det, som er grænsen. Og så er der otte kommuner, der ligger over.

Jeg har besøgt en af de otte kommuner, og som sagt er det min vurdering – og det er jo også det, der ligger i lovforslaget – at man ved at organisere sig på en anden måde fortsat vil kunne opnå støtte og sikre driften af de her biografer eller kulturhuse, som det ofte er. Det er jo derfor, jeg ikke er så bekymret. Men som jeg også har sagt tidligere: Generelt mener jeg måske ikke, at vi burde have haft den her sag oppe.

Jeg vil da godt lige spørge Liberal Alliances ordfører, om man ikke accepterer, at der skal være nogle statsstøtteregler inden for EU.

Så er det ordføreren.

Vi er jo sådan set imod enhver form for statsstøtte, som er konkurrenceforvridende, og det er sådan set ligegyldigt, om det er landbrug eller vindmøller eller medier, eller hvad man kunne forestille sig. Det er jo sådan set noget af det, som er kernen i EU, nemlig at vi skal sikre, at der er nogle lige konkurrencevilkår. Så det er vi sådan set helt enige i.

Men diskussionen i dag har jo vist, at der er meget stor forskel på, hvordan man tolker implementeringen heraf, og vi ved jo faktisk ikke, hvordan man vil tolke det, da vi ikke har haft en sag ført ved domstolene. Vi er bare blevet adviseret om, at en sådan muligvis kunne være på vej. Det her forslag er jo et forsøg på at slippe uden om den del af det, hvilket jeg sådan set har forståelse for.

Hr. Mogens Jensen.

Men jeg må vel forstå det sådan, at ordføreren er enig med mig i, at ud fra de her tal så synes det håndterbart at skulle finde en løsning for otte biografer ud af de flere hundrede biografer eller omkring 200 biografer, vi har i Danmark. Mener ordføreren ikke, at det burde være en overkommelig opgave?

Ordføreren.

Hvis man kan være sikker på, at det bare er et spørgsmål om, at disse biografer kan omlægge deres aktiviteter – og det er jeg ikke overbevist om, altså ud fra de samtaler, jeg har haft. Det vil jeg gerne have at vi får mulighed for at grave et spadestik dybere i.

Så er det fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak. Man bliver sådan lidt forvirret, når ordføreren fra Liberal Alliance starter med at skose Venstre for, at vi ligesom har sagt, at vi vil lade lovbehandlingen afvente, hvordan vores stillingtagen til lovforslaget vil være, og så slutter sin ordførertale af med at konstatere, at også Liberal Alliance er blevet forvirret på et højere plan i forbindelse med lovbehandlingen. Når vi har været bekymrede, er det jo, fordi vi ikke har nogen information. Vi er ikke blevet inddraget i en forhandling, vi har ikke fået nogen tilkendegivelser af, hvad det er for nogle beregninger, der ligger bag, der gør, at regeringen vurderer, at det er præcis 0,5 mio. kr. og ikke f.eks. 1 mio. kr. eller 1,5 mio. kr. eller mindre. Og det er jo så derfor, vi siger, at det da havde været hensigtsmæssigt at have en inddragelse af forligskredsen, hvori Liberal Alliance jo også indgår.

Derfor vil jeg blot høre Liberal Alliances ordfører, om ordføreren, når nu ordføreren også efter debatten i dag står tilbage med en bekymring for, om det er den rette balance, der er fundet, så måske sidder inde med noget viden om, hvor grænsen for statsstøttereglerne præcis ligger, siden ordføreren så klart siger nej på nuværende tidspunkt.

Ordføreren.

Så tror jeg ikke, jeg har udtrykt mig tydeligt nok. Jeg siger jo netop, at jeg gik herned med en intention om at sige ja, støtte forslaget, men på baggrund af den her debat er jeg kommet i tvivl, og derfor ønsker jeg at afvente behandlingen i udvalget. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg sådan set ikke skoser Venstre for også at ønske, at man går et spadestik dybere. Jeg udtrykker bare undren over, at man på den ene side kritiserer Dansk Folkeparti for den holdning, de har til tolkningen af, hvordan vi skal følge EU's regler om statsstøtte, og på den anden side, hvis det nu er så sikkert, at her har vi et problem i Danmark, så alligevel siger, at man ikke er helt sikker på, at det her lander på den rigtige måde. Så det er ikke, fordi jeg skoser Venstre for at ønske sagen udboret yderligere, før man tager stilling, overhovedet ikke. Jeg undrer mig bare lidt over positionen i forhold til Dansk Folkeparti.

Fru Ellen Trane Nørby.

Jo, men Dansk Folkeparti er jo konsekvent imod, når det handler om EU, uden så at anvise nogen løsninger. Vi har egentlig blot sagt og tilladt os at sige, at vi ikke føler os betrygget i, at det er den rette balance, der er fundet. For selvfølgelig skal der findes en balance mellem det, der kan være konkurrenceforvridende støtte, og så det, der er en fuldstændig gængs national beslutning, og også en lokal beslutning, nemlig at støtte op om kulturelle aktiviteter i det nære samfund og i det ganske land. Det er sådan set den balance, vi håber på kan komme frem i udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Det kan jeg kun være enig i.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Lars Barfoed fra De Konservative.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke fra statens side bebyrder kommunerne med unødvendige regler. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi sikrer, at der er liv udeomkring i kommunerne og i de små byer, ikke mindst i de områder, hvor der er lav vækst, og hvor det er svært at få liv både i erhvervslivet og kulturlivet. Det er jo f.eks. derfor, Det Konservative Folkeparti har medvirket til en planlovgivning, der beskytter handelslivet i mindre byer. Der er nogle gange behov for, at vi politisk skaber nogle rammevilkår, der sikrer mindre virksomheder f.eks. i små byer, så der er et handelsliv og dermed et liv for borgerne og familierne i de mindre byer.

På samme måde er det vigtigt, at vi understøtter, at der kan være et kulturliv i de små byer, især i de områder, hvor der ikke er så meget vækst, og hvor det er svært at få folk til at leve og bo. Det gør vi jo bl.a. ved at tillade, at kommunerne kan give støtte til kulturpolitiske aktiviteter, derunder til biografer, som jo netop bidrager til at skabe liv kulturelt og samlet set understøtter, at der er liv i de mindre samfund. Derfor synes vi i Det Konservative Folkeparti, at det er dybt problematisk, hvis vi fra Folketingets side skal til at lave snærende regler for, hvad kommunerne kan og ikke kan med hensyn til biografdrift. Kommunerne må da selv bestemme, om der skal være støtte til biografdrift udeomkring. Der er rigtig mange kommuner, rigtig mange byer og små bysamfund, hvor det har en stor betydning, at man kan give støtte til biografen, for ellers kunne den ikke eksistere.

Så har vi så fået den oplysning i det her lovforslag, at Europa-Kommissionen åbenbart ser et problem med det. Men jeg synes, det er meget mærkeligt, at vi får forelagt et lovforslag uden nogen som helst dokumentation for, at det virkelig skulle være i strid med EU-retten, at man i nogle mindre kommuner giver støtte til nogle biografer. Altså, vi taler om EU, om statsstøtteregler, der kan påvirke handelen mellem medlemslandene osv. Jeg synes, det lyder helt mærkeligt, hvis det er sådan, at Europa-Kommissionen finder det berettiget at intervenere i, om man helt lokalt i nogle mindre byer kan give støtte til noget biografdrift. Det påvirker altså ikke samhandelen mellem medlemslandene i EU. Det påvirker ikke konkurrencen i det indre marked, at der er nogle biografer, som får støtte, så folk kan få lidt glæde af at se film i biografen, som de ellers ikke ville kunne, hvis biografen ikke fik støtte. Der er ikke nogen dokumentation i det her lovforslag, der på nogen måde for mig at se belyser det, for slet ikke at tale om dokumenterer, at der er et tvingende behov for at gennemføre regler. Og når der ikke er behov for at lave regler, der begrænser kommunerne på det her område, så synes jeg heller ikke, vi skal lave nogen regler, der begrænser kommunerne på det her område.

Så Det Konservative Folkeparti kan i hvert fald ikke på det foreliggende grundlag støtte lovforslaget. Vi vil stemme imod lovforslaget. Vi vil naturligvis deltage i udvalgsarbejdet og også gerne i møder med ministeren, hvor vi så muligvis kan få mere frem på bordet, med hensyn til hvorfor det er så tvingende nødvendigt. For Det Konservative Folkeparti at se er der ikke nogen grund til at lave regler på det her område, og som sagt: Når der ikke er nogen grund til at lave regler, synes vi, vi skal lade være, og derfor afviser vi lovforslaget, som det ligger.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mogens Jensen.

Tak. Jeg vil gerne spørge hr. Lars Barfoed, om han dermed er uenig med de kommercielle biografforetagender, som rent faktisk har rettet en klage til EU om konkurrenceforvridning, dvs. hele sammenslutningen af de kommercielle biografer i Danmark. Er hr. Lars Barfoed uenig med dem i deres klage til Europa-Kommissionen?

Det andet, jeg vil spørge hr. Lars Barfoed om, er, om hr. Lars Barfoed kan nævne én biograf i én lokal kommune, hvor det går lidt dårligt med væksten, som bliver ramt af det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg troede egentlig også, at det var hr. Mogens Jensens opfattelse, at der ikke var nogen anledning til at rejse den klage over for Kommissionen, det synes jeg lige vi hørte fra talerstolen for lidt siden også var hr. Mogens Jensens opfattelse. Det er i hvert fald min opfattelse, at det er ubetydeligt, at der rundtomkring i kommunerne gives noget støtte til biografdrift.

Nu er det sådan, at jeg er konservativ, jeg er jo ikke sådan en skinbarlig liberalist, der bare vil lade alting køre, uden at vi politisk nogle gange opstiller nogle rammevilkår for det. Og jeg mener også, at der nogle gange er behov for, at vi f.eks. kulturpolitisk fastlægger nogle rammer, fordi der er noget, der er vigtigere end kun det at se på pengene. Vi må også nogle gange skabe nogle rammevilkår, som gør, at livet kan leves rundtomkring i de små byer. Det var derfor, at jeg nævnte, at vi f.eks. har medvirket til at lave nogle begrænsninger i planlovgivningen, der sikrer mindre butikker i små byer.

Det kan godt være, at det så er en begrænsning af konkurrencen, men det sikrer livet i de små byer, at de f.eks. er tæt på en dagligvarehandel. På samme måde sikrer vi altså kulturpolitisk liv i nogle mindre byer ved sådan nogle regler. Undskyld.

Tak. Hr. Mogens Jensen.

Jamen altså, så fik vi slået fast, at hr. Lars Barfoed altså er uenig med de kommercielle biografer, som har klaget over konkurrenceforvridning. Så fik vi det på plads.

Men hr. Lars Barfoed svarede ikke på mit spørgsmål. Det er: Kan hr. Lars Barfoed nævne én biograf i én kommune, hvor der ikke er vækst, som bliver ramt af det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg har altså ikke lavet en nøje opgørelse så systematisk, at jeg kan besvare det spørgsmål. Det kan vi jo få belyst under udvalgsbehandlingen om der er. Men det er da under alle omstændigheder et forslag, der fastlægger nogle begrænsninger, der gør, at kommuner ikke i samme grad som før kan yde støtte til biografvirksomhed. Og det kan gå ud over biografer i små kommuner med lav vækst.

Så er det fru Pia Adelsteen.

Tak for det. Jeg synes, det er dejligt at høre, at Konservative vil sige nej til det her. Jeg kan så bare godt undre mig, for jeg ved, at Konservative har sagt ja til forordningen. Er det, fordi man ikke vidste, hvad forordningen gik ud på?

Ordføreren.

Der er ikke noget i det her lovforslag, der viser, at det er i strid med nogen forordning. Jeg har ikke set nogen dokumentation for det, og det er jo en af grundene til, at vi siger nej til det – der er ikke nogen overbevisende dokumentation, der er faktisk ingen dokumentation for det.

Fru Pia Adelsteen.

Jeg er bare meget imponeret stadig væk, for det plejer at være sådan hos Konservative, at lige så snart EU siger bøh eller buh eller et eller andet, så retter man ind. Hele begrundelsen i lovforslaget er jo, at vi skal følge den her forordning osv. osv., og det plejer egentlig at være nok til at overbevise Konservative om at sige ja, så jeg er bare forundret.

Ordføreren.

Det gør jo ikke noget at blive forundret en gang imellem. Det er jo kun godt, hvis man nogle gange kan forundre og glæde, og det forstår jeg at vi gør her. Men jeg vil bare rette den misforståelse, at vi retter ind, hver gang der bliver sagt buh eller bøh fra Europa-Kommissionens side. Tværtimod er der masser af eksempler på, at Det Konservative Folkeparti afviser ideer og forslag fra Europa-Kommissionen, hvis vi synes, de er tossede eller for centralistiske – så siger vi nej til dem. Vi er stærkt tilhænger af det europæiske samarbejde, og vi ønsker et stærkt europæisk samarbejde der, hvor der er behov for det, hvor der er brug for det, men jeg kan ikke se, at der er noget behov for, at EU skal lave regler om, hvordan man rundtomkring i nogle små kommuner skal støtte den lokale klub.

Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

I forlængelse af det her kan jeg også undre mig over hr. Lars Barfoeds ordførertale. EU har ikke sagt noget, siger hr. Lars Barfoed. Men hvad, hvis ministerne siger, hvad de har sagt? Vil man så rette sig efter EU, eller vil man rette sig efter kommunalbestyrelsen i de byer, der har biografer, som får kommunal støtte? Er det EU, man skal rette sig efter, hvis det er sådan, at EU har lavet en forordning, så man skal have den der støtte på 500.000 om året? Skal man så rette sig efter det, eller skal man rette sig efter de lokale kommunalbestyrelser rundtomkring?

Hr. Lars Barfoed.

Altså, nu har jeg ikke sagt, at Europa-Kommissionen ikke har sagt noget. Det fremgår jo tydeligt af lovforslaget og dets bemærkninger. Men jeg har sagt, at der ikke i lovforslaget er nogen som helst overbevisende, for slet ikke at sige nogen argumentation overhovedet for, at det skulle forholde sig på den måde, at det er i strid med EU-reglerne. Og så længe det ikke overhovedet er dokumenteret, og der er argumenteret ordentligt for det, så kan jeg i hvert fald slet ikke støtte forslaget. Hvis der kommer en argumentation, må man jo forholde sig til den. Jeg vil bare sige, at der skal meget til, før jeg og Det Konservative Folkeparti bliver overbevist om, at der er EU-regler, der virkelig forhindrer en kommune i at give lidt støtte til en lokal biograf. Jeg kan overhovedet ikke se, hvordan det påvirker konkurrencen i det indre marked på nogen som helst måde.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jamen det synes jeg som udgangspunkt er godt nok. Men hvis EU nu har udtalt sig om det, også om det med de 200.000 euro på 3 år, skal man så rette sig efter det? Eller skal man rette sig efter det lokale demokrati rundtomkring i kommunerne? Hvem skal man rette sig efter?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvad hr. Jørgen Arbo-Bæhr mener med, at »EU har udtalt«, men hvis det er Kommissionen, der har udtalt noget, så er det jo sådan, at Kommissionen ikke er nogen domstol. Man må vurdere det, Kommissionen siger, og så må man vurdere, om man er enig eller ikke enig i det, der bliver sagt, f.eks. med hensyn til, at der ikke er hjemmel til en bestemt støtte som her. Men vi kan jo ikke af det her læse, hvordan der er argumenteret fra Europa-Kommissionens side, så jeg kan umuligt forholde mig til det. Jeg har ikke har fået forelagt, præcis hvad det er for en argumentation, de har anvendt. Men som udgangspunkt kan jeg ikke se, at det kan være noget som helst problem i forhold til EU-reglerne, at man giver støtte til en lokal biograf.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen som privatist.

Tak for det. Jeg tror faktisk, det er første gang, jeg har meldt mig på som privatist. Men der var nogle af de ting, der skete under de ordførertaler, der var her, som gjorde, at jeg i hvert fald ville op og sige et eller andet. Så kan man hver især jo vurdere, om man synes, det er klogt eller ej.

Det, som i hvert fald undrer mig, er, at Socialdemokraternes ordfører, hr. Mogens Jensen, siger, at det er et problem, at det er de store biografer, der har fremprovokeret, at Kommissionen beder om, at forordningen bliver overholdt, vel vidende at man fra Socialdemokraternes side har sagt ja til forordningen – altså, man har sådan set selv støttet forordningen. Og jeg går da ud fra, at det for de fem unionspartier, vi har her i Folketinget, er sådan, at når man siger ja til en forordning, er det, fordi man vil overholde den. Det plejer i hvert fald at være sådan. Så skal man da ikke bagefter sige: Det var også de store biografers skyld. Det synes jeg simpelt hen er at fralægge sig ethvert ansvar. Man har selv sagt ja, ergo overholder man de spilleregler i den klub, man så gerne vil være medlem af og sidde med om bordet sammen med. Sådan må det være. Det var i hvert fald det, der tændte mig.

Venstre kan jeg simpelt hen ikke finde ud af. Jeg kan ikke finde ud af, om Venstre vil det ene eller det andet, for man holder det sådan lidt hen. Vi har en kandidat til Europa-Parlamentet, som også sidder her i salen i dag, og som meget gerne vil have en nærhedskommissær. Jeg ved ikke rigtig, men er der noget, der er tæt på, er det da de lokale biografer. Det er da så tæt på, som det næsten kan komme – min slagter er måske lidt tættere på, men det er meget, meget tæt på. Men man kan ikke forholde sig til det her, og hvorfor ikke? Ja, det må guderne vide, men jeg ved i hvert fald én ting: Venstre har også sagt ja til forordningen. Og kender jeg Venstre fra Europaudvalget ret, er det sådan, at har man sagt ja til en forordning, overholder man den til punkt og prikke. Jeg har aldrig oplevet andet, siden jeg kom i Europaudvalget tilbage i 2009. Sådan er det.

Så fælles for Socialdemokratiet og Venstre er, at begge partier har sagt ja til forordningen, og fremover er det altså sådan, at når det er en forordning, er det også Kommissionen, der bestemmer. Sådan er det, og det har man sagt ja til. Så er det fint nok, at man kan stå her og give enten de store biografer skylden eller synes, at man ikke rigtig lige ved, hvor man vil hen, men man skal i hvert fald have en nærhedskommissær. Men det er altså Venstre og Socialdemokratiet selv, der har sagt ja til det. Tak.

Der er lige nogle korte bemærkninger. Hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre.

Allerførst vil jeg gerne sige til fru Pia Adelsteen, at vi jo klokkeklart sagde, at EU-forordningen selvfølgelig skal respekteres, men vores – og en lang række høringsparters – frygt er jo, at der bliver overimplementeret. Det er jo lige præcis derfor, vi ikke kan få svar på, hvorfor de her 200.000 euro lige pludselig er kommet ind. Altså, er det det rigtige tal, eller er det sat for lavt? Er tidsfristen anderledes? Der er en masse spørgsmål, der bare flagrer i vinden. For til forskel fra Dansk Folkeparti ønsker vi jo at respektere, at Danmark er medlem af EU, for alternativet må, går jeg ud fra, være, at Dansk Folkeparti siger: O.k., vi kan ikke følge de forordninger, der er – så bliver vi jo nødt til at melde os ud. Det må jo være konsekvensen, ikke?

Ordføreren.

Altså, nu er det sådan, at Dansk Folkeparti har sagt nej til den forordning. Det vil jeg bare skynde mig at sige, o.k.? Det er vores måde at reagere på, når vi sidder i Europaudvalget. Men Venstre har sagt ja. Og så kan det godt være, at man synes, det er underligt, at der lige pludselig kommer en beløbsstørrelse ind i det, men hr. Michael Aastrup Jensen, som tidligere har været Venstres EU-ordfører, ved udmærket godt, at når der bliver vedtaget forordninger, er det fremover Kommissionen, der sidder og bestemmer, og det er bare gældende fra dag et i alle medlemslande. Det ved hr. Michael Aastrup Jensen udmærket godt.

Jeg kunne da godt stå her og sige, at vi skal ud af EU på grund af én forordning, men nej, det siger vi jo ikke i Dansk Folkeparti. Vi siger, at der skal kigges på det samarbejde, der er i EU. Vi skal se på, hvordan vi kan gøre det, så det bliver et godt samarbejde frem for det her overnationale system, som Venstre åbenbart er så stor tilhænger af.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Hvis vi skærer al anti-EU-propagandaen væk fra det, fru Pia Adelsteen sagde, så sagde hun faktisk noget, der var rigtig vigtigt, nemlig at vi selvfølgelig skal respektere EU-forordningen. Det er jo lige præcis det, der har været Venstres budskab hele tiden, nemlig at vi selvfølgelig skal respektere EU-forordningen – den kan man være enig eller uenig i – men at vi også må prøve at finde en måde, så vi ikke overimplementerer, og at det ikke bare skal hastes igennem, uden at vi finder ud af, hvad vi gør.

Så i stedet for at fremmane spøgelser og puste det her op til en EU-debat, så lad os holde os til sagens fakta, nemlig hvordan vi sikrer balancen.

Ordføreren.

Det er så første gang, at jeg hører Venstre sige, at vi skal lade være med at overimplementere. Altså, det har man altid gjort. Når det drejer sig om EU, er Danmark duksedrengen – vi overimplementerer stort set alt. Så det er altså første gang, jeg hører Venstre sige, at det skal vi i hvert fald være sikre på at vi ikke gør.

En anden ting er, at der bliver sagt, at vi selvfølgelig skal respektere forordningen. Altså, jeg gik ud fra, at når Venstre siger ja til en forordning, er det, fordi man rent faktisk vil have den. Ellers håber jeg da, at man siger nej. Eller er det bare, fordi det er et forslag fra EU, at man siger: Så siger vi da ja til den, og så kan vi jo altid lige finde ud af, hvordan vi klarer det?

Lars Barfoed.

Jeg kunne forstå før, at fru Pia Adelsteen var både forundret og glad over, at Det Konservative Folkeparti var imod det her forslag, men nu efter at fru Pia Adelsteen så er gået på talerstolen som privatist, kan jeg ikke fortolke det anderledes, end at fru Pia Adelsteen også er vred på en række af os, fordi vi er imod. Skal jeg forstå det sådan, at fru Pia Adelsteen er vred over, at Dansk Folkeparti ikke har monopol på at være kritisk over for forslag, der kommer fra EU?

Ordføreren.

Nej, det ville være rigtig synd at forstå det sådan. Jeg vil sige, at jeg var meget positivt overrasket over at høre hr. Lars Barfoed udtrykke, at man vil sige nej til noget, der måske skal indføres via en forordning, som man selv har sagt ja til. Jeg kan godt forstå, at hr. Lars Barfoed siger: Jeg vil se dokumentation. Der kunne jeg måske bedre forstå Venstre, der siger: Vi vil altså godt lige se det her – om det er det, vi skal gøre, om det er det rigtige og sådan noget. For Konservative har jo også sagt ja til forordningen, og igen må jeg bare sige, at hvis man har sagt ja til en forordning, går jeg ud fra, at det er, fordi man gerne vil den, og at det ikke bare er, fordi det kommer fra EU, man siger ja. Det går jeg da ud fra, så derfor var jeg faktisk lidt overrasket over den meget klare udmelding fra Konservative: Vi ønsker faktisk ikke det her.

Hr. Lars Barfoed.

Jeg kan godt høre, at jeg får skældud nu. Jeg kan godt høre, at jeg får skældud af fru Pia Adelsteen, fordi vi er imod, og det må vi ikke være, fordi vi har stemt for forordningen, siger fru Pia Adelsteen. Nu skal vi blive på vores plads. Hvis vi har stemt for en forordning, må vi slet ikke være kritiske over for, hvordan det bliver fortolket, og om vi overimplementerer og sådan noget. Men der må fru Pia Adelsteen altså vænne sig til, at vi er andre i Folketinget, som vil tillade os at være kritiske over for EU-forslag. Det Konservative Folkeparti er stærk tilhænger af EU-samarbejdet, men vi ønsker ikke at se et unødvendigt centralistisk EU, vi ønsker heller ikke at overimplementere, vi ønsker ikke at bøje os for fortolkninger af regler, som vi ikke er enige i. Derfor siger vi nej til det her.

Så er det ordføreren.

Må jeg så ikke bare sige til den konservative formand, at det glæder jeg mig rigtig meget til kommer til udtryk i Europaudvalget, hvor man måske så også bare siger nej til nogle ting fra EU en gang imellem. Jeg vil se rigtig, rigtig meget frem til, at man virkelig overvejer, om det er noget, EU skal blande sig i eller ej, og så også kommer med et nej. Det kan vi jo se på mandatafgivelserne.

Hr. Mogens Jensen.

Jeg skal indrømme, at jeg synes, det var lidt af en belastning at høre fru Pia Adelsteen komme og blande sig i en kulturpolitisk debat, hvor det faktisk handler om, hvordan vi skaber en ordentlig løsning for lokale biografer i Danmark, uden at have sat sig det fjerneste ind i, hvad loven egentlig går ud på, og hvad den betyder for biograferne. Derfor spørger jeg for det første fru Pia Adelsteen om, hvor mange biografer der bliver omfattet af den her lov, og for det andet, om fru Pia Adelsteen kan pege på en eneste lokal biograf, der bliver ramt af det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg synes godt nok, det er lidt frækt, at man som folketingspolitiker, fordi man ikke har siddet og har læst hver en detalje i et lovforslag, af en kollega skal have at vide, at man så ikke må blande sig i debatten. Det her drejer sig jo ikke kun om antallet af biografer – hr. Mogens Jensen læste i øvrigt selv tallet op for, hvor mange det drejede sig om. Der er syv kunstbiografer, der er otte, som får mere end 500.000 kr., og som vil blive berørt. Så meget kan jeg da huske af det. Og tro mig, jeg har interesseret mig for det, for jeg sidder også i kommunalpolitik, som jeg har nævnt tidligere, og der har vi nogle lokale biografer, som får noget støtte, så selvfølgelig må jeg da blande mig. Jeg mener bare, EU er gået for vidt i det her, og jeg mener, at man bare lægger sig fladt ned for EU, men det gør unionspartierne typisk, og derfor blander jeg mig.

Hr. Mogens Jensen.

Det, der pikerer mig, er, at fru Pia Adelsteen ikke står her, fordi hun kerer sig om de danske biografer, og hvilken betydning det her lovforslag har for de danske biografer, men fordi hun fører EU-valgkamp forud for det kommende parlamentsvalg. Det synes jeg bare ikke hører sig hjemme i behandlingen af sådan et lovforslag. Fru Pia Adelsteen må sige, nøjagtig hvad hun vil fra Folketingets talerstol, jeg synes bare ikke, det er passende, og jeg synes ikke, det er passende, når man slet ikke har sat sig ind i, hvad lovforslaget går ud på.

Ordføreren.

Må jeg så ikke bare sige, at det her ikke er en del af en EU-valgkamp. Jeg stiller i øvrigt ikke op til Europa-Parlamentet. Det vil jeg bare lige sige. Jeg er ikke kandidat eller noget som helst, det her er rent faktisk noget, der kommer fra hjertet af, fordi jeg synes, at EU blander sig for meget, og fordi der sidder fem partier herinde i Folketinget, deriblandt ordførerens eget, som siger ja til alt, hvad der kommer fra EU. Og det rammer så lige præcis et område, hvor vi rent faktisk er nogen, der sidder ude i kommunerne og kerer os om biograferne og har et problem i forhold til at bevare vores lokale biografer. Sådan er det!

Så er det fru Ellen Trane Nørby.

Ja, fru Pia Adelsteen har vist ikke hørt særlig godt efter, hvis hun ikke har hørt, at Venstre løbende og ad flere gange ikke bare i den her sag, men generelt i EU-debatten peger på, at Danmark ikke skal overimplementere regler. Men det handler nok mere om, at fru Pia Adelsteen ønsker at køre en eller anden manipulatorisk DF-retorik i forbindelse med det her i stedet for at behandle det dybt seriøst.

Diskussionen i dag handler jo ikke om for eller imod, selv om fru Pia Adelsteen gerne vil gøre det til en diskussion uden så at tage konsekvenserne af det. Det handler jo om fortolkningen af den forordning af 2006, der hedder 1.998. Derfor vil jeg blot høre fru Pia Adelsteen: Hvor er det helt konkret fru Pia Adelsteen mener der står i den forordning, at det lovforslag, der ligger i dag, skal fortolkes præcis, som hun gør? Hvis fru Pia Adelsteen ikke kan svare på det, er der måske en grund til, at vi er nogle, der er bekymrede og engagerer os i det her og stiller spørgsmålene og ikke bare står og kører et eller andet EU-show oppe på talerstolen, sådan som fru Pia Adelsteen gør. Så hvor præcis i forordning 1.998-2006 står det her?

Ordføreren.

Det står ingen steder. Og det ved fru Ellen Trane Nørby også ganske udmærket – ganske udmærket. Det står ingen steder. Jeg siger bare, at det, der undrer mig, er, at det er første gang, jeg har hørt Venstre udtrykke bekymring for en overimplementering. Det er det. Jeg beklager, hvis jeg så ikke har hørt godt nok efter, men det er første gang.

Fru Ellen Trane Nørby.

Jamen det er måske, fordi fru Pia Adelsteen ligesom andre DF'ere åbenbart ikke hører efter, hvad der bliver sagt. For i DF's register, når det handler om EU-politiske spørgsmål, er det hele sort-hvidt; enten er man for, eller også er man imod. Vi andre tager konsekvensen af, at vi er medlem af et stærkt EU-fællesskab. Det betyder også, at vi påvirker positivt. Vi trækker i retning af, at vi kan forbedre samarbejdet, fordi vi ønsker et bedre samarbejde. Dansk Folkepartis tilgang er at brokke sig. Derfor spørger jeg bare én gang til: Når fru Pia Adelsteen nu står og anerkender, at der i forordning 1.998-2006 intet står om det her, hvorfor i alverden engagerer fru Pia Adelsteen sig så ikke i debatten i dag, så vi får det rigtige snit, den rigtige balance, i stedet for bare at stå og brokke sig?

Ordføreren.

Fordi vi i Dansk Folkeparti simpelt hen ikke mener, at EU skal blande sig i, hvor meget støtte man kan give en lokal biograf. Altså, det er jo en grundholdning, og det er også derfor, vi har sagt nej til forordningen i øvrigt, tilbage da vi sidst diskuterede den i maj.

Jeg synes egentlig et eller andet sted, at det ikke er mig, der står og gør en EU-debat til sort-hvid. Det er nemlig japartierne; for det er lige meget, hvad der kommer, så siger man ja, og så siger man: Det er vi nødt til, for så sidder vi med ved bordet, og så kan vi være med til at præge udviklingen og være med til at forhandle. Men en gang imellem er det altså også nødvendigt at sige nej, og det gør man bare konsekvent ikke.

Jeg siger tak til ordføreren. Ønsker kulturministeren ordet?

Jeg vil gerne takke for de mange bemærkninger, der har været til førstebehandlingen af L 19. Hensigten med lovforslaget er at præcisere rammerne og kriterierne for den kommunale støtte til biografer i Danmark, og det er den støtte, der ydes i henhold til filmlovens § 18. Den paragraf er ikke omfattet af filmforliget, så derfor har jeg ikke tænkt over, at jeg skulle invitere Venstre. Det er ikke alle paragrafferne i filmloven, som er omfattet af filmaftalen.

Det sker, dels med henblik på at sikre, at den kommunale støtte ikke i et urimeligt omfang virker konkurrenceforvridende i forhold til den kommercielle biografdrift, dels med henblik på at fastholde kommunernes mulighed for at engagere sig i udviklingen af det lokale biografmiljø, der typisk ikke er kommercielt bæredygtigt.

Baggrunden for forslaget er, at en række større danske biografer har klaget til Kommissionen over filmlovens § 18, der giver kommunerne hjemmel til at yde støtte til biografvirksomhed. Der er i dag ikke fastsat nærmere regler for den kommunale støtte til netop den aktivitet. Kommissionen har på baggrund af en dialog med Kulturministeriet – for sådan noget foregår jo i en forhandling – om det eksisterende støttegrundlag tilkendegivet, at kriterierne for kommunal støtte bør præciseres i lyset af udviklingen inden for statsstøttereglerne. Forklaringen er, at når der er statsstøtte, så skal der være regler for, hvordan den statsstøtte er indrettet.

På den baggrund foreslås det, at der fastsættes nærmere regler for kommunalt tilskud til biografvirksomhed ud fra følgende principper: punkt 1, der kan ydes støtte til kunstbiografer, og punkt 2, der kan ydes støtte til øvrige biografer i overensstemmelse med EU's såkaldte de minimis-regler, og det er den forordning, som der har været talt om i løbet af debatten her, altså førstebehandlingen. Så det er en gammel forordning. Det er ikke noget, der kommer med den her begivenhed.

Om kunstbiografer er der at sige, at de vil kunne modtage støtte uden noget maksimumsloft for støtten, hvis biograferne opfylder kriterierne for en kunstbiograf. Kriterierne for en kunstbiograf indebærer bl.a., at biografen skal have et repertoire, der primært har til formål at øge kulturel mangfoldighed og tilbyde publikum et bredt udbud af film. Kunstbiografer skal godkendes af Det Danske Filminstitut. Det bliver de i dag, og det skal de fortsat blive. De nærmere kriterier er de samme kriterier, der allerede gælder for kunstbiografer. Og de vil blive udstedt igennem en bekendtgørelse.

De øvrige biografer vil efter EU's de minimis-regler kunne modtage op til 200.000 euro, svarende til ca. 1,5 mio. kr. beregnet over en 3-årig periode, altså et tilskud på gennemsnitlig 500.000 kr. om året. Det beløb er forhandlet mellem Kulturministeriet og Kommissionen under denne sag. Når det tal er valgt, er det, fordi dér fritages langt, langt de fleste biografer for overhovedet at blive berørt af den her lovgivning. Der er, som det er blevet nævnt tidligere af nogle af ordførerne, otte biografer, der får over 500.000 kr. om året. Det vender jeg tilbage til.

Så jeg er opmærksom på, at en lang række lokale biografer også fungerer som kulturhuse med forskellige kulturelle aktiviteter, der ikke har direkte forbindelse med almindelig offentlig filmforevisning. I dag modtager mange lokalbiografer kommunal støtte til en række kulturelle aktiviteter. Det kan være filmrelaterede tilbud i form af særlig filmklubber. Det kan være undervisningstilbud til klasser fra kommunens skoler og andre kulturelle aktiviteter, det kan også være pensionistforeningens brug af biografen. Det er altså det, der er kulturelle aktiviteter, som adskiller sig fra det, der er defineret som den kommercielle del af biografdriften. Og den kommercielle del er udelukkende det, at man viser »En kongelig affære« i Gladsaxe Bio, og den kan man tage ind og se i Kino i Lyngby, som er en helt kommerciel biograf. Der er ikke ret langt mellem de to biografer. Jeg bor sådan set midt imellem dem, bare for lige at sige, at jeg ved, hvad jeg taler om her. Alene den kommercielle del, altså at det er den samme slags film, der vises i en biograf, der får støtte, og i en biograf, der ikke får støtte, er den, der er omfattet af statsstøttereglerne.

Lovforslaget har altså ikke til formål at begrænse kommunernes mulighed for at yde støtte til sådanne kulturelle aktiviteter, der finder sted i det hus, hvor biografen også er. Biograferne vil derfor fortsat kunne varetage funktionen som lokale kulturhuse, når blot man udskiller støtten til de kulturelle aktiviteter fra støtten til den almindelige biografivirksomhed.

Det foreslås endvidere, at der indføres en overgangsordning med henblik på at give kommunerne mulighed for at tilpasse sig de nye regler. Og med den præcisering af reglerne er det min vurdering, at kommunerne fortsat kan yde støtte til lokale biografer og understøtte et rigt og varieret biografudbud i hele Danmark til gavn for publikum og dansk film.

Jeg vil selvfølgelig være behjælpelig med alt det, der ønskes af ordførerne i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Jeg vil sige til hr. Michael Aastrup Jensen, at jeg vil gøre meget for, at vi har en god og åben dialog i den fase, vi går ind i nu. Det er ikke med omhu, at jeg har undgået Venstre i den her fase, for jeg har ikke opfattet det som en del af forligsstoffet. Derfor ærgrer det mig en lille bitte smule, hvis Venstre har haft den opfattelse. Det er dog en høringsproces, der har pågået i nogen tid, og hvorfor har Venstre så ikke henvendt sig til mig om det? For så havde jeg med glæde inviteret Venstre over, for at vi kunne få drøftet det her, selv om det ikke er forligsstof. Men lad os nu love hinanden en åben dialog for at finde ud af, hvordan vi mest konstruktivt lander den her sag.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr spørger, om kulturministeren nu skal til at bestemme de kulturelle tilskud til biograferne. Nej, det skal kulturministeren ikke, men Kulturministeriet har forhandlet en løsning igennem med Kommissionen, så vi nu opfylder det, der er EU's statsstøtteregler, altså med, at der er et regelsæt for, hvordan man så giver den statsstøtte. Det er det, der er resultatet af den ændring af § 18, som der er tale om her.

Til fru Mette Bock vil jeg sige, at jeg er helt indstillet på, at vi graver et spadestik dybere, og vi kan selvfølgelig belyse alle tænkelige spørgsmål. Det, der bare er min pointe her, er, at man altså meget nøje har set på det. Og det er sket i forbindelse med høringen. Vi har i bemærkningerne til lovforslaget præciseret det, og det er altså efter høringen, og det er efter de høringssvar, der er kommet, og som udtrykker bekymring. Ministeriet har præciseret, hvordan man skal forstå, at man kan skille den kommercielle del af biografen fra kulturtilbuddene i øvrigt, i det samme lokale i virkeligheden. Og jeg har haft møde med Gladsaxes borgmester og kommunaldirektør. Vi har talt om det, og de er fuldstændig beroliget nu. De ved, hvordan de skal gøre det, og de kender systematikken i det her. Og jeg har lovet alle de andre syv kommuner, som ligger i en ring rundt om hovedstaden, og som har tilskud, der er større end den halve million kroner om året, at de kommer ind. De er inviteret, så de får den præcisering gennemgået, altså hvordan de kan indrette sig. Det er sådan set meget enkelt.

Så går jeg til hr. Lars Barfoed. Jeg kan forstå, at der fra konservativ side ikke er ønske om, at regler, der begrænser kommunernes tilskud, skal laves herinde. Vi begrænser sådan set ikke kommunernes tilskud til kulturhuse og til kulturaktiviteter osv., som kan foregå i de huse, hvor biograferne også er. Det eneste, vi har forsøgt at arbejde med, er at finde nogle statsstøtteregler, så vi kan sige til Kommissionen, at nu har vi regler, og det er det, vi skal have, når der er statsstøtte. Og de regler kommer ikke til at berøre de biografer, der er i Danmark i dag, bortset fra de otte, som der er fundet en præcisering for. Den gør det klart, at man kan adskille biograftilskuddet, den kommercielle del, fra kulturtilbuddene, som det står kommunen frit for at bestemme størrelsen af. Det er ikke noget, jeg skal bestemme størrelsen af. Det gør kommunerne selv.

Så jeg håber, at vi kan lande diskussionen her og nu ved førstebehandlingen, og at vi kan mødes i udvalgsforhandlingerne og få belyst de spørgsmål, der udestår.

Tak til ministeren. Så er det hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det, og også tak for den invitation – sådan hørte jeg det som – til dialog. Én ting er jo, at vi selvfølgelig kan stille skriftlige spørgsmål til ministeren, men jeg går da også ud fra, at hvis ministeren, sådan som jeg kender ministeren, har en interesse i at få samlet et bredt flertal i den her sag, indebærer det måske lidt mere end skriftlige svar. Det indebærer måske også ligefrem et decideret møde om den her sag. Det vil jeg i hvert fald appellere til ministeren om at foranledige. Det var den ene ting.

Den anden ting er de her 200.000 euro, som ministeren også lige berørte. Jeg vil bare lige have det skåret fuldstændig ud i pap, så alle forstår det: Hvem har fundet på de her 200.000? Har Kommissionen sagt ja til de 200.000? Vil Kommissionen sige ja til 250.000, 300.000 osv. osv.? Hvorfor lige præcis 200.000? Jeg forstod godt, og så vil de fleste være under, men hvorfor siger Kommissionen 200.000?

Ministeren.

Jeg vil tage det første spørgsmål først. Når jeg siger dialog, mener jeg dialog og ikke en skriftlig kommunikation. Så derfor vil de, der ønsker en dialog, få en dialog.

Tallet på 200.000 er resultatet af en forhandling mellem Kulturministeriet og Kommissionen. Man har forhandlet for at finde noget, som begge parter kunne tilslutte sig. Sådan er det jo, når man forhandler. Det er altså accepteret, at man giver det tilskud – grundtilskud kan man kalde det – til en biograf på op til gennemsnitligt maks. 200.000 euro over 3 år. Det er måden at gøre det på.

Ønsker hr. Michael Aastrup Jensen ordet igen?

Ja. Har man prøvet at presse for at se, om man måske kunne få det tal højere op? I forordningen står der jo ikke nogen tal. Jeg forstår selvfølgelig godt, at en forhandling er en forhandling, men er der nogen mulighed for, at man måske kunne få tallet så højt op, at alle biografer i Danmark ville være under beløbet?

Ministeren.

Det ville ikke være muligt, for der er nogle af de biografer, der får flere millioner kroner i støtte. Det er ikke realistisk. Man skal også lige tage i betragtning, at hvis man ser på kommunerne Herlev, Albertslund, Glostrup, Gladsaxe, Tårnby, så ser man, at de ligger i en ring rundt om hovedstadsbiograferne, og det er jo sådan set den sammensætning, der har provokeret nogle af de store kommercielle filmselskaber.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg bliver nødt til at korrigere ministeren en lille smule. De minimis-forordningen siger helt klart maks. 200.000 euro i statsstøtte over 3 år. Det er de minimis-reglen, og det er derfor, den er skrevet ind i lovforslaget, det er derfor, vi sidder her.

Men der står altså også i de minimis-forordningen, at man kan yde støtte til kriseramte virksomheder. Og en lokalbiograf er da i høj grad en kriseramt virksomhed. Hvorfor har man ikke benyttet sig af den undtagelsesbestemmelse? Det kunne jeg godt tænke mig at få svar på.

Ministeren.

Fordi der ikke er tale om kriseramte virksomheder.

Jeg skal beklage, hvis jeg har taget fejl af, hvad der står i den de minimis-regel.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Nå, det er ikke en kriseramt virksomhed.

Så lad os tage et andet aspekt. Kommunernes Landsforening anser jo det her som hørende under statsstøtte mellem EU-samarbejdende lande. De mener ikke, at de minimis-reglen træder i kraft, når det vedrører kommunal støtte til lokale biografer. Hvorfor er det så lige, at ministeriets jurister vurderer på anden vis? Hvorfor lægger de lige præcis den fortolkning ind over? Hvis ministeren ikke kan svare på det, er det fint nok, men så må vi få svar på det siden hen.

Ministeren.

Så vil jeg være tryg ved, at vi får svar senere.

Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg vil bare stille et par spørgsmål, for jeg kender faktisk ikke svaret. De der otte biografer tror jeg stammer fra et svar, som ministeren gav til hr. Michael Aastrup Jensen. Det var jo i 2011 angående det, der hedder kommunal driftsstøtte. Hvordan var den kommunale driftsstøtte i 2012 og 2013? Er der otte, eller er der færre, eller er der flere? Det er den ene ting.

Det andet er, at man skriver i svaret, at denne opgørelse ikke indeholder oplysninger om anlægsstøtte, støtte til digitalisering og anden offentlig støtte. Betyder det heller ikke noget for, hvor mange biografer som i virkeligheden får mere end de 500.000 kr. om året?

Ministeren.

Altså, der er kun de otte biografer, der bliver berørt af den lovgivning, vi har liggende på bordet i dag. Det er de otte biografer, der får støtte på over de 500.000 kr. om året i gennemsnit.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jamen det er sikkert rigtigt. Men ved man det? Det her svar handler om 2011. Så vidt jeg ved, er vi i 2013 nu. Er der ikke flere biografer, som får mere end 500.000 kr. i 2013?

Ministeren.

Det er der ikke.

Så er det fru Ellen Trane Nørby.

Jeg vil egentlig gerne spørge ministeren om, hvorvidt Kulturministeriet har været i dialog med Kommunernes Landsforening om tolkningen af forordningen, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi politisk har haft den her drøftelse rigtig mange gange i Kulturudvalget om, hvornår traktatens bestemmelser om egenret på det kulturelle område kolliderer med statsstøttereglerne. Der er nok heller ikke nogen tvivl om, at fra Venstres side har vi tit været bekymrede over den meget brede tolkning, der er af statsstøttereglerne, hvad angår spørgsmålet om, at det kulturelle område jo ikke er noget, der ligesom er omfattet særlig meget af traktaten som et fællesskabsområde.

Derfor vil jeg blot høre, om der har været en dialog med Kommunernes Landsforening, for deres tolkning lægger jo generelt op til en helt anden tolkning af EU-reglerne på det her område. Det er netop en tolkning, der går mere i retning af, at det kulturelle område ikke er omfattet af statsstøtteretningslinjerne. Herunder vil jeg også høre, om ministeren vil bidrage med en juridisk gennemgang af, hvad der grundlæggende gør, at der er så forskellig en tolkning fra KL's og ministeriets side.

Ministeren.

På baggrund af det, jeg har forstået – det kan jeg have misforstået, så bliver det korrigeret – har der været en dialog mellem KL og Kulturministeriet. Kulturministeriet er faktisk forbavset over KL's reaktioner. Det vil jeg gerne belyse mere under udvalgsbehandlingen eller på et dialogmøde.

Fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Det synes jeg sådan set kunne være nyttigt. Generelt synes jeg, det kunne være nyttigt, hvis vi i højere grad fik belyst, hvor der er de her skillelinjer, for vi har jo diskussionen på medieområdet, vi har haft den om vores støtte på biblioteksområdet, vi har haft den om en lang række spørgsmål på det kulturelle område. Der er jo ingen tvivl om, at tolkningen bliver bredere og bredere af, hvor skillelinjen mellem kulturel egenart og mangfoldighed, som er de enkelte nationers område, og traktatens bestemmelser og dermed også de deraf følgende forordninger om statsstøtte. Så jeg vil hilse det meget velkommen, at ministeren ligesom foranlediger, at vi får en politisk drøftelse af den del.

Ministeren.

Det er jeg fuldstændig indforstået med og selv interesseret i at få. Men jeg synes bare, der er en pointe her med hensyn til biografvirksomheden: Der er jo private virksomheder, der driver kommercielle biografer. Når de ligger med under 10 kilometers afstand, er det jo ikke så sært, at der er nogen, der kan finde på at spørge om, hvorvidt det er rimeligt at give så store tilskud, som nogle af de biografer, jeg har nævnt her, der ligger omkring København, får. Derfor synes jeg også, at det er meget fair at skille tingene ad. Det er jo ikke noget, vi bare har siddet og gjort i ministeriet. Det har vi også fået sagkyndig bistand til for at finde ud af, hvordan man kan adskille kulturelle aktiviteter fra de kommercielle.

Så er det hr. Lars Barfoed.

Nu er det jo sådan en mere principiel debat, man har ved førstebehandlingen, og jeg forstår, at de nærmere juridiske problemstillinger kan vi få belyst under udvalgsbehandlingen. Men jeg vil gerne spørge, om ministeren selv mener, at det er rimeligt at sige, at der er tale om konkurrenceforvridning, fordi en kommune giver støtte til en lokal biograf, i et omfang, der gør, at Europa-Kommissionen bør gribe ind over for det.

Ministeren.

Jeg er medlem af et parti, som er meget tilfreds med, at statsstøttereglerne håndteres igennem et fællesskab som EU, for det har vi glæde af som nation. Vi kan ikke konkurrere med store landes pengekasser, og derfor vil vi også gøre, hvad vi kan, for at håndhæve statsstøttereglerne og acceptere, at de også bliver udmøntet. Selv når vi selv synes, at det kan være lidt besværligt, er det en fordel at have dem og derfor også være i en, kan man sige, god dialog med Kommissionen om, hvordan vi håndterer det i de tilfælde, hvor det grænser til det, man kunne kalde det kulturelle, som jeg går ud fra at hr. Lars Barfoed hentyder til, og som der også blev spurgt om fra fru Ellen Trane Nørbys side.

Hr. Lars Barfoed.

Jamen vi er faktisk enige om, at det er godt, at der er statsstøtteregler, og at vi som et lille land nyder godt af det. Det er vi enige om. Men der er alligevel grænser for, hvor langt man skal gå, og man skal jo ikke gå længere end rimeligt, i forhold til hvad der er konkurrenceforvridende. Der er det så bare, at jeg spørger, om ministeren egentlig selv synes, at det er rimeligt, at man griber ind over for det her. Det kan så være, at ministeren har ment, at vi juridisk er tvunget til det, men mener ministeren egentlig, at det er rimeligt, at man skal gribe ind over for kommunernes tilskud til lokale biografer? De kan jo ikke betyde særlig meget i den store europæiske sammenhæng, sådan rent konkurrencemæssigt.

Ministeren.

Statsstøttereglerne er jo heller ikke kun til for at regulere det imellem medlemslandene i EU. De er der også for at regulere det inden for de nationale grænser. Og der kan altså rejses en sag mod Danmark, fordi det er blevet rejst af kommercielle filmselskaber. Derfor må vi bare tage processen derfra og så finde den løsning, som er bedst mulig, og som kan tilgodese, at vi ønsker, at kommunerne skal kunne føre deres kulturpolitik med det tilskudsniveau, som de selv ønsker. Det er det, vi har forsøgt at opnå, og jeg synes selv, at det er lykkedes konstruktivt at finde en måde, hvorpå det ikke forhindres, og hvor vi kan blive ved med at bevare de biografer, der i dag er i Danmark.

Jeg siger tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.