Til lovforslag nr.
L 189
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 3. juni 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion
i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)
[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Ministe-
ren for sundhed og forebyggelse har stillet ændringsforslag
nr. 1-4, 6 og 7. Socialistisk Folkepartis medlemmer af ud-
valget har stillet ændringsforslag nr. 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2014 og var til 1.
behandling den 20. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggel-
sesudvalget.
Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets
forretningsorden
Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reg-
len i forretningsordenen om, at 2. behandling af lovforslaget
ikke må finde sted før 2 dage efter, at offentliggørelsen af
betænkningen har fundet sted.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse
sendte den 3. marts 2014 dette udkast til udvalget, jf. SUU
alm. del – bilag 297. Den 30. april 2014 sendte ministeren
for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra LGBT Danmark.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for ud-
valget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Lukket ekspertmøde
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afholdt den 15. maj
2014 et lukket ekspertmøde om transkønnedes vilkår i Dan-
mark. Programmet for ekspertmødet er omdelt som bilag 2.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 23 spørgsmål til ministeren for sund-
hed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i udvalget (S, RV og LA) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse
med de af ministeren stillede ændrings-
forslag. Mindretallet vil stemme imod det af SF stillede æn-
dringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (V) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
det under nr. 7 stillede ændringsforslag og imod de under nr.
1-6 stillede ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at regerin-
gen med lovforslagene L 189 og L 182 ønsker at indføre
mulighed for juridisk kønsskifte uden behandling i sund-
hedsvæsenet. V finder, at de to lovforslag i vid udstrækning
hænger sammen og skal ses i en sammenhæng, da L 189 føl-
ger op på lovforslaget om ændring af lov om Det Centrale
Personregister. På den baggrund havde V gerne set, at rege-
ringen ikke havde delt lovforslagene mellem to ministerier.
Den personlige frihed og dermed også retten til at be-
stemme over eget liv og egen krop er for V fuldstændig af-
gørende. Alle mennesker skal have ret til at leve deres liv i
frihed, gå deres egne veje og frit vælge livsform. V finder, at
uanset hvilket køn, hvilken kønsidentitet eller hvilken seksu-
el orientering man har, skal man behandles med respekt.
AX016323