L 189 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

HøringsnotatIndholdsfortegnelse1. Høring over udkast til lovforslag2. Generelle bemærkninger3. Konsekvensændringer i sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion somfølge af økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om ændring af lov om DetCentrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sigsom tilhørende det andet køn)3.1. Nærmere om konsekvensændringer i sundhedsloven3.2. Nærmere om konsekvensændringer i lov om assisteret reproduktion4. Tilladelse til varig kastration som led i kønsskifte4.1. Ændrede kriterier for tilladelse til varig kastration som led i kønsskifte4.2. Nedsættelse af aldersgrænse til 18 år5. Ikrafttræden6. Øvrigt6.1. Udredning og behandling af transseksualitet6.2. WHO’s sygdomsklassifikation6.3. Medicintilskud i forbindelse med ændring af personnummer6.4. Praktiske forhold vedr. indlæggelse m.v.6.5. Binær kønsopfattelse6.6. Forholdet til børneloven7. Økonomi1. Høring over udkast til lovforslagLovforslaget har i perioden fra den 3. marts til den 28. marts 2014 været i høringhos følgende:3F, Alzheimerforeningen, Amnesty International DK, Bedre Psykiatri, Bedre Psykia-tri – landsforeningen for pårørende, Brancheforeningen for Private Hospitaler ogKlinikker, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Apoteker-forening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – Rådfor IT- og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk OrtopædiskSelskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab forAlmen Medicin, Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, Dansk Selskab for Folkesund-hed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening,Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, DanskeFysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regi-oner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den NationaleVidenskabsetiske Komité, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet,Dental Branche Forening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det NordiskeCochrane Center, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomfore-ningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af so-cialchefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Transkønnede iDanmark (FATID), Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen,Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice Forum Danmark,Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL,

Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet,Landsf. af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Kli-niske Tandteknikere, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, LGBT Danmark,Landsforeningen for Evnesvage (LEV), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen,Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark,Patientforeningernes Samvirke, Patientforsikringen, Praktiserende Lægers Organi-sation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rå-det, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjæl-land, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Rigsombuds-manden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen, RUC,Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Sabaah, Scleroseforenin-gen, Sex & Samfund, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund,Socialstyrelsen, Statsforvaltningen, Syddansk Universitet, UdviklingshæmmedesLandsforbund, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, Yngre Læger, Ældre-Forum, Ældremobiliseringen, Ældresagen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.Der er modtaget indholdsmæssige høringssvar fra Danske Regioner, Det EtiskeRåd, Sex og Samfund, LGBT Danmark, AIDS-fondet, Aalborg Universitet (Sexolo-gisk Forskningscenter), Institut for Menneskerettigheder, Dansk Psykiatrisk Sel-skab (Sexologisk Klinik) og Danmarks Apotekerforening.De øvrige høringsparter har enten ikke svaret eller ikke haft bemærkninger til lov-udkastet.2. Generelle bemærkningerDer udtrykkes generelt opbakning til de foreslåede ændringer af sundhedsloven ogloven om assisteret reproduktion. Bl.a. har Danske Regioner bemærket, at lovfors-lagets afspejler en respektfuld grundholdning over for personer med kønsidenti-tetsproblemer. Både Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab finder, atforslaget følger den udvikling, der både nationalt og internationalt er på området.LBGT Danmark har bemærket, at bestemmelserne i sundhedsloven er tidssvaren-de, og det er tilfredsstillende, at forslaget skaber en mere inkluderende sprogbrug,også i forhold til lov om assisteret reproduktion.Aalborg Universitet har bemærket, at lovforslaget må betragtes som en tiltrængtforbedring af danske transkønnedes autonomi, rettigheder og adgang til sundhed.Dansk Psykiatrisk Selskab har tilkendegivet, at muligheden for at få juridisk køns-skifte uden kirurgisk kønsskifte overordnet set vil imødekomme et behov, der ob-serveres i det daglige kliniske arbejde med personer med kønsidentitetsproblema-tikker og berøre navnlig tre forskellige grupper:1. De personer, der ønsker kirurgisk kønsskifte, vil i transitionsperioden få ennemmere transition, idet de ikke til stadighed vil blive konfronteret med di-skrepansen mellem det registrerede køn og det ønskede køn, og ofte denydre fremtoning.2. De personer, der ikke ønsker kirurgisk behandling, men eventuelt kunhormonbehandling vil fremover ikke opleve diskrepans mellem det registre-rede køn og den ydre fremtoning og ønskede kønsfremtoning.

3. De personer, der af somatiske eller psykiatriske årsager ikke kan få hor-monel eller kirurgisk behandling, men føler sig og lever som det modsattekøn, vil fremover kunne imødekommes med juridisk kønsskifte.Dansk Psykiatrisk Selskab finder, at de foreslåede ændringer giver mulighed formere nuancerede tilbud til personer med kønsidentitetsproblematikker.3. Konsekvensændringer i sundhedsloven og lov om assisteret reproduktionsom følge af økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om ændring af lovom Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer,der oplever sig som tilhørende det andet køn)3.1. Nærmere om konsekvensændringer i sundhedslovenDet Etiske Råd, bortset fra 4 medlemmer, anser de foreslåede konsekvensrettelserfor at være helt uproblematiske. De medlemmer, der ikke finder ændringerne upro-blematiske, mener, at man burde have fundet andre løsninger end at fjerne ordetkvinde fra lovteksten og henviser i øvrigt til den 4. holdningstilkendegivelse i Rå-dets høringssvar vedr. ændring af lov om det Centrale Personregister. Det fremgårheraf, at nogle medlemmer mener, der for samfundet er vidtrækkende konsekven-ser ved at indføre adgang til juridisk kønsskifte, uden at individets biologi følgermed. Selve vurderingen og opfattelsen af, hvad der er en kvinde, og hvad der er enmand, ændres i en retning, som medlemmerne finder, gør op med, hvordan manhistorisk har opfattet de to køn, og det på en undergravende måde. Medlemmernepeger på, at det er en for indsnævret indfaldsvinkel at behandle og vurderespørgsmålet om juridisk kønsskifte ift. artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention, da denne har fokus på individet og ikke på samfundet. Desudener spørgsmålet i sig selv ikke juridisk, det har i høj grad politiske og etiske implika-tioner. Disse medlemmer vil gerne præcisere, at de finder, samfundet bør væreåbent over for borgernes ønsker om alternative samlivsformer og seksuel frihed ogherunder sørge for, at homoseksuelle og lesbiskes rettigheder beskyttes. Men atman ikke bør lade definitionen af køn følge individets egen opfattelse eller ønsker,men følge den biologiske virkelighed.Aalborg Universitet finder det væsentligt, at biologiske kvinder, som opnår juridiskkønsskifte, fortsat oplyses om muligheden for relevante vaccinations- og scree-ningstiltag, og foreslår, at dette sikres gennem registreringstekniske anordninger,således at det eksempelvis ikke påhviler vedkommendes egen læge.Danske Regioner bemærker, at de borgere, der har fået juridisk kønsskifte, ikkeautomatisk bliver indkaldt til kønsspecifikke screeningsundersøgelser. DanskeRegioner finder, at borgerne ved ændring af det juridiske køn bør informeres omdette. Danske Regioner finder det i øvrigt hensigtsmæssigt, at der stilles krav om,at borgeren skal have rådgivning om konsekvenserne ved et juridisk kønsskifte.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bemærke, at det fremgår aflovforslagets bemærkninger, at det i arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte harværet overvejet, om man teknisk skal ændre i cpr-registreringen, således at perso-ner med juridisk kønsskifte kan fremfindes til f.eks. indkaldelse til brystundersøgel-se. Arbejdsgruppen har vurderet, at anerkendelse af juridisk kønsskifte bør inde-bære, at personer med juridisk kønsskifte udelukkende fremstår som det køn, dehar skiftet til, og herefter ikke længere vil modtage de kønsspecifikke screenings-

og vaccinetilbud (tilbud om brystundersøgelse af kvinder mellem 50 og 69 år,screening for livmoderhalskræft, tilbud vedrørende HPV-vaccine), der relaterer sigtil deres biologiske køn.Endvidere fremgår det, at personer, som har gennemført et juridisk kønsskifte,derfor vil blive gjort opmærksom på, at de ikke længere automatisk vil blive indkaldttil kønsspecifikke screeninger eller vaccinationer, men naturligvis bevarer retten tildisse tilbud, som de herefter selv er ansvarlige for at udnytte.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil udarbejde en skrivelse, der kan udle-veres til de personer, der har fået et juridisk kønsskifte, bl.a. vedr. mulighederne forat deltage i screeningsprogrammer m.v.Endvidere bemærker Danske Regioner, at det kan være vanskeligt at argumenterefor, at borgeren har ret til erstatning via Patientforsikringen, hvis der opstår køns-specifikke cancere, hvor der er et offentligt screeningstilbud, men hvor borgerenikke følger det.Bemærkningerne fra Danske Regioner tager sigte på den situation, hvor en borger,der har fået foretaget juridisk kønsskifte, bliver oplyst om, at vedkommende bliverframeldt de kønsspecifikke screeningstilbud, der relaterer sig til deres biologiskekøn. Borgeren har dog fortsat ret til på eget initiativ at få foretaget undersøgelser-ne, men vælger ikke at tage initiativ hertil. Ministeriet er i den situation enig medDanske Regioner i, at skader som følge af selve frameldingen (f.eks. forsinket di-agnose med forringet overlevelsesmuligheder til følge) ikke giver grundlag for er-statning, idet borgeren har valgt ikke at lade sig undersøge. Dog skal ministerietbemærke, at evt. andre skader i behandlingsforløbet, f.eks. behandlingsforsinkel-ser som følge af fejltolkning af smearpræparater (falsk negative prøvesvar), kanvære erstatningsberettigende.3.2. Nærmere om konsekvensændringer i lov om assisteret reproduktionSex og Samfund og Aalborg Universitet udtrykker opbakning til, at personer, derhar foretaget et juridisk kønsskifte, får mulighed for at modtage behandling medassisteret reproduktion. Sex og Samfund bemærker samtidig, at forslaget bør in-kludere retten til at få nedfrosset både æg og sæd med henblik på fremtidig repro-duktion.Mulighederne for at få opbevaret enten æg og sæd med henblik på behandlingmed assisteret reproduktion vil ske efter samme regler, uanset om den behand-lingssøgende har fået et juridisk kønsskifte, idet forslaget med ændringerne i lovom assisteret reproduktion netop har til formål at sikre lige adgang til behandlingpå området.Aalborg Universitet påpeger, at foreslåede formuleringer i sundhedslovens § 106”kvindelige reproduktive kønsorganer” fremstår forvirrende.De foreslåede definitioner af køn i § 1, stk. 3, i lov om assisteret reproduktion erjusterede, således at en kvinde i lovens forstand defineres som en person medlivmoder, og en mand i lovens forstand defineres som en person med mindst entestikel.

Af høringsvaret fra Det Etiske Råd fremgår det, at 9 medlemmer anbefaler, at manfastholder det biologiske køn som udgangspunktet for tildelingen af sundhedsydel-ser. Dette gælder uanset, om dette af nogle kan opfattes som en manglende aner-kendelse af det juridiske kønsskifte, når der i biologisk og reproduktiv henseende1ikke er skiftet køn. 9 andre medlemmer af Det Etiske Råd anser de nævnte tilfø-jelser til lov om assisteret reproduktion for helt igennem paradoksale. Efter dissemedlemmers opfattelse er selve hensigten med at lovliggøre et juridisk kønsskifte,at transseksuelle personer får mulighed for at opleve, at samfundet anerkenderdem som personer af det køn, de selv identificerer sig med. De 9 medlemmer anfø-rer, at de foreslåede ændringer ikke rummer en sådan anerkendelse, men benæg-ter definitorisk, at der har fundet et kønsskifte sted. For eksempel er en transsek-suel, tidligere kvinde, der juridisk har foretaget kønsskifte til mand, i lovens forstandstadig en kvinde, hvis han stadig har kvindelige reproduktive kønsorganer. 7 med-lemmer anbefaler på baggrund heraf, at der på samme måde som i sundhedslovenforetages en gennemskrivning af loven om assisteret reproduktion.Ved indsættelse af de foreslåede definitioner af, hvad der i loven forstås ved kvin-der og mænd tages der netop hensyn til de situationer, hvor en person måtte havegennemgået et juridisk kønsskifte, men fortsat ønsker behandling med assisteretreproduktion. Denne behandling tager udgangspunkt i personens biologiske for-hold, hvorfor definitionen ikke har til hensigt at virke diskriminerende, men somrummende de forskelligheder, behandlingssøgende kan have.Hvis lovforslaget om juridisk kønsskifte vedtages, finder 14 medlemmer af DetEtiske Råd det indlysende, at personer, der har fået foretaget juridisk kønsskifte,bør have adgang til assisteret reproduktion efter samme regler som alle andreborgere. Alt andet ville efter medlemmernes opfattelse udgøre diskrimination. 3 afmedlemmerne mener ikke, at personer, der har fået foretaget juridisk kønsskifteuden kastration, bør have adgang til assisteret reproduktion. Medlemmerne be-grunder deres synspunkt med den opløsning af begreber, roller og normer, der erbeskrevet ovenfor, idet medlemmerne finder opløsningen særligt problematisk, nårfamiliedannelsen også involverer børn. Medlemmerne er opmærksomme på, atpersoner, der har foretaget juridisk kønsskifte, i nogle tilfælde kan få børn gennemnaturlig reproduktion, men anser ikke dette for at være en god begrundelse for atgive adgang til assisteret reproduktion.For nærmere om Det Etiske Råds overvejelser om behandling med assisteret re-produktion henvises til høringssvaret af 27. marts 2014.4. Tilladelse til varig kastration som led i kønsskifte4.1. Ændrede kriterier for tilladelse til varig kastration som led i kønsskifteInstitut for Menneskerettigheder finder det positivt, at der i sundhedsloven etable-res et nyt selvstændigt og mere retvisende kriterium for kastration. Dansk Psykia-trisk Selskab udtrykker også opbakning til de foreslåede ændringer af § 115, stk. 1,og finder forslaget bedre overensstemmende med den udvikling, der både nationaltog international har været inden for området af behandling af personer med køns-identitetsproblematikker, hvorefter man i højere lægger vægt på personens egetvedvarende ønske om kønsskifte (princippet om” informed consent”). Dansk Psyki-atrisk Selskab finder dog anledning til at bemærke, at der kan forekomme situatio-1

ner, hvor en person efter den foreslåede ordlyd vil opfylde betingelserne for kastra-tion med henblik på kønsskifte, men hvor det af for eksempel psykiatriske, socialeeller somatiske grunde ikke vil være tilrådeligt at tillade kirurgisk kastration. Sel-skabet påpeger, at det fremgår af bemærkningerne til § 115, at Sundhedsstyrelsenskal påse, at der ikke er øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet, og selskabetforeslår, at det overvejes, at dette tydeliggøres i udkastet til § 115. Tilsvarendebemærkes af Danske Regioner.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bemærke, at Sundhedsstyrel-sen – på samme vis som i dag – vil påse, at der ikke foreligger øvrige oplysninger,der taler imod indgrebet. Det er uddybet i lovforslaget, at dette eksempelvis er re-levant, hvor det grundet patientens øvrige sundhedstilstand ikke er fagligt tilrådeligtat gennemføre en kastration. At Sundhedsstyrelsen efter fast praksis påser dette,skal ses i lyset af, at en patient på dette område – som ved alle andre behandlingerefter sundhedsloven – ikke har ret til en ydelse i sundhedsvæsenet, hvis der eromstændigheder, der gør behandlingen lægefagligt uegnet eller uforsvarlig. Derhenvises i den forbindelse til autorisationslovens § 17, hvorefter læger skal udviseomhu og samvittighedsfuldhed. Af dette følger, at der sædvanligvis ikke udføresbehandlinger, der er lægefagligt kontraindiceret.LGBT Danmark foreslår, at det i sundhedsloven præciseres, hvilken form forkønsskifte der er tale om, således at det direkte af § 115 fremgår, at der er tale om"operativt kønsskifte".Opmærksomheden henledes på, at det fremgår af sundhedslovens § 104, at derved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandling,hvorved de varigt sættes ud af funktion. Som det tillige fremgår af forslagets be-mærkninger vedrører sundhedslovens bestemmelser om kastration således ikkebehandlinger, som øver indflydelse på kønsfunktioner, hvor der ikke opnås en va-rig ophævelse af funktionerne. For god ordens skyld bemærkes det, at medicinskkastration er reversibel, og således ikke omfattes af sundhedslovens § 115.LGBT Danmark og AIDS-Fondet anfører, at adgang til operativt kønsskifte ikkeskal betinges af diagnosticering som transseksuel. AIDS-Fondet opfatter dette somkrænkende og en sygeliggørelse af personkredsen.Aalborg Universitet anfører, at en eksakt, objektiv lægelig diagnostik vedr. trans-seksualitet aldrig kan opnås, idet transkøn for alle praktiske formål er et subjektivtfænomen, og transpersoner udgør en stor og broget gruppe. Endvidere anførerAalborg Universitet, at begrebet ”transseksuel” i både subkultur og sexologiskefagkredse anses som forældet, idet ordet ”transkønnet” foretrækkes. Universitetetfinder således, at kriteriet om, at ansøgeren skal være transseksuel implicerer enstørre diagnostisk objektivitet, end man ofte har at gøre med i virkeligheden. Påden baggrund foreslår Aalborg Universitet, at det i stedet er et kriterie, at personenopfatter sig selv som transkønnet eller opfatter sig selv som transperson.Sex og Samfund finder det misvisende, når lovforslaget anvender begrebet trans-seksualitet, idet det er personens køn og ikke dennes seksualitet, der søges æn-dret. Foreningen foreslår derfor, at transseksuel erstattes med transkøn ellertransperson. Foreningen finder det desuden utidssvarende at operere med psykia-

trisk diagnosticering af transseksualitet, idet der ikke er tale om en psykiatrisk lidel-se.Ministeriet skal hertil bemærke, at behandling i sundhedsvæsenet forudsætter enrelevant sundhedsfaglig indikation. På den baggrund foreslås det, at Sundhedssty-relsen fortsat påser, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indebæ-rer ubehag eller utilstrækkelighed ved egne kønskarakteristika. Det foreslåedekriterium om, at Sundhedsstyrelsen påser, at ansøgeren er diagnosticeret trans-seksuel skal ses i lyset af, at kastration er et omfattende og irreversibelt indgreb.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal desuden bemærke, at der eksistereren række forskellige begreber for personer, der i forskellig grad optræder, fremståreller opfatter sig selv som tilhørende et andet køn end det biologiske. Arbejdsgrup-pens rapport om juridisk kønsskifte vedrører personer, som oplever et udtalt mis-forhold mellem deres biologiske køn og det oplevede køn (det køn, som de identifi-cerer sig med), og anvender begrebet transkønnede om denne gruppe personer.Som det også fremgår af rapporten, er transkønnethed primært et spørgsmål omidentitet og ikke et spørgsmål om seksualitet. Transkønnethed er ikke en sygdom,men mange søger lægelig behandling for at komme til at ligne det foretrukne kønmest muligt. Ofte har transkønnede en både problematisk og smertefuld oplevelseaf ikke at høre til noget sted, og den heraf følgende ensomhedsfølelse kan givegrundlag for depressioner og andre diagnosticerbare tilstande inden for psykiatrien.Nogle – men ikke alle – transkønnede opfylder kriterierne for at blive diagnosticeretsom transseksuel.I forlængelse heraf bemærkes det, at de steder i lovforslaget, hvor begrebet trans-seksuelle anvendes, sker det i tilknytning til kastration, hvor der netop foreslås somkriterium, at ansøgeren er diagnosticeret transseksuel. For god ordens skyld be-mærkes det, at en sådan diagnose ikke betyder, at der er tale om en somatisklidelse eller psykiatrisk lidelse, og hverken diagnosen eller klassifikationen af den-ne indebærer, at sundhedsvæsenet betragter personer, der er diagnoseret trans-seksuelle, som psykisk syge.Danske Regioner har anført, at det med forslaget ikke står klart, om en person kanfå tilladelse til brystfjernelse alene eller brystimplantat alene, uden at genitalierberøres. Det anses som en fordel, hvis patienter kan tilbydes dette i regi af detoffentlige sundhedsvæsen.Kastration efter § 115 omfatter indgreb vedr. kønskirtler. Kønskirtler er for mændsvedkommende testikler, mens det for kvinders vedkommende er æggestokke oglivmoder, og § 115 vedrører således indgreb eller behandlinger vedr. disse.§ 115 udelukker ikke, at der i det offentlige sygehusvæsen kan leveres ydelser, derindebærer kønsmodificerende behandling i anden form (eksempelvis hormonbe-handling eller fjernelse af bryster), uden kastration. Der er således mulighed for, atet kønsskifte kan ske til den grad, som vedkommende ønsker, når betingelserneog forudsætningerne herfor i øvrigt er opfyldt.Aalborg Universitet anfører, at det er uhensigtsmæssig i lovforslaget at bemærke,at diagnosticering af en person indebærer et længerevarende forløb, dels da pro-

cessens længde er individuel, og dels da det ikke i sig selv er et mål, at udred-ningstiden er lang. Aalborg Universitet påpeger samtidig, at det er afgørende, atpsykisk skrøbelige eller direkte sindslidende personer ikke indstilles til kirurgiskkønsskifte.I praksis indledes et forløb mod kastration med henblik på kønsskift med et obser-vationsforløb på baggrund af en henvisning fra en læge, ofte den transseksuellesegen læge. Det findes relevant i lovforslaget at bemærke, at et typisk observations-forløb for tiden sædvanligvis strækker sig over omkring 2 år, idet dette afspejlerden nuværende praksis på området. Dette udelukker ikke, at man på sigt i taktmed den faglige udvikling på området kan anvende udredningsforløb af korterevarighed.Af høringssvaret fra Det Etiske Råd fremgår det, at 4 rådsmedlemmer ikke finder,at der i sundhedsloven fortsat skal være et krav om forudgående tilladelse til ka-stration. Disse medlemmer finder ikke, at det er samfundet i form af Sundhedssty-relsen, der skal afgøre, om en person kan få sin krop ændret i overensstemmelsemed sin egen opfattelse af kønsidentitet. Medlemmerne lægger vægt på, at entilladelse indebærer, at ansøgere skal igennem en dybtgående pligtmæssig udred-ning, som strækker sig over flere år. Hvis man tillader juridisk kønsskifte efter frem-sendelse af erklæring, må dette efter medlemmernes mening også indebære, atden pågældende har ret til at få ændret sin krop i overensstemmelse med en så-dan erklæring. At indgrebet er irreversibelt, mener medlemmerne ikke er en fyl-destgørende grund til at opretholde et krav om forudgående tilladelse, da detteogså gælder for mange andre indgreb, herunder kønsmodificerende indgreb, somikke kræver myndigheders godkendelse. 9 andre medlemmer af Det Etiske Råd eraf den opfattelse, at der på baggrund af indgrebets karakter bør være en ordningmed forudgående tilladelse. Reproduktion er et grundlæggende aspekt af menne-skelivet, og konsekvenserne af kastration kan være ødelæggende for et menne-skes liv, hvis man senere fortryder indgrebet. Disse medlemmer lægger vægt på,at en ansøger gennem et længerevarende forløb med professionel hjælp kan bliveafklaret omkring sin seksualitet og kønsidentitet. De 4 øvrige medlemmer af DetEtiske Råd finder, at § 115 og § 116 bør bibeholdes uændret (bortset fra ændrin-gen til ”Sundhedsstyrelsen”), således at kriterier, krav om forudgående tilladelse ogaldersgrænsen på 21 år fastholdes.For nærmere om betragtningerne fra Det Etiske Råd henvises til Rådets hørings-svar af 27. marts 2014.4.2. Nedsættelse af aldersgrænse til 18 årLGBT Danmark, Sex og Samfund, Aalborg Universitet, Dansk Psykiatrisk Selskabog Institut for Menneskerettigheder udtrykker opbakning til, at aldersgrænsen forkastration nedsættes fra 21 til 18 år.Af høringssvaret fra Det Etiske Råd fremgår det, at 9 medlemmer finder nedsættel-se af aldersgrænsen til 18 år passende. 3 af disse medlemmer mener, at det børovervejes at fastsætte en aldersgrænse på 18 år for øvrige kønsmodificerendeindgreb af irreversibel karakter, f.eks. fuldstændig fjernelse af bryster. Disse med-lemmer er af den opfattelse, at et ungt menneske på 15 år ikke har opnået til-strækkelig modenhed til en sådan indgribende beslutning. Medlemmerne er klarover, at Sundhedsstyrelsen i praksis kan fastsætte sådanne vejledende kriterier for

at foretage den type indgreb på unge under 18 år, men desuagtet mener medlem-merne, at dette bør fremgå af lov.4 andre medlemmer finder, at aldersgrænsen på 21 år bør fastholdes, mens 4øvrige medlemmer, som i øvrigt ikke fandt behov for en tilladelsesordning for ka-stration, finder, at en nedsættelse af aldersgrænsen til 18 år er passende, men atder i lighed med anerkendelse af det juridiske kønsskifte bør være en refleksions-periode (hvis kravet om forudgående tilladelse ophæves).For så vidt angår bemærkningerne fra Det Etiske Råd vedr. fjernelse af bryster harSundhedsstyrelsen oplyst, at brystreduktion ikke kan betragtes som et kosmetiskindgreb, hvis ønsket herom er at skifte køn fra kvinde til mand. Det er i forbindelsemed behandling af kønsidentitetsproblemer blandt unge mennesker særdeles vig-tigt at udelukke, om patienten skulle have andre mulige differentialdiagnoser. Der-udover er der hos disse patienter i mange tilfælde en psykiatrisk problematik, somdet er vigtigt at forholde sig til, inden en evt. behandling iværksættes. Det vil efterstyrelsens opfattelse være manglende omhu og samvittighedsfuldhed, at lægenforetager irreversible operative indgreb som led i en kønsskifteproces, med mindreder forud har været et psykiatrisk og sexologisk udredningsforløb, jf. Sundhedssty-relsens kommende vejledning, og at dette er dokumenteret.Sex og Samfund og Aalborg Universitet påpeger samtidig, at der bør udvikles sær-lige rådgivnings-, udrednings-, og behandlingstilbud for mindreårige, da det kanvære meget smertefuldt både fysisk og psykisk at gennemleve puberteten udenmulighed for behandling.Institut for Menneskerettigheder bemærker, at der ikke er fremsat forslag om æn-dringer i forhold til adgangen til anden kønskorrigerende behandling end kastrationfor unge under 18 år. På baggrund af rapporten fra arbejdsgruppen om juridiskkønsskifte, hvoraf det fremgår, at Sexologisk Klinik er i færd med at udvikle udred-nings- og behandlingstilbud særligt målrettet unge transkønnede, som blandt andetkan omfatte pubertetsstop behandling samt hormonbehandling for personer, somhar overstået puberteten, imødeser instituttet nærmere afklaring og yderligere be-handlingstilbud for unge under 18 år.LGBT Danmark bemærker, at hverken rapporten fra den tværministerielle arbejds-gruppe eller lovudkastet indeholder forslag om operativt kønsskifte for unge under18 år, og foreningen foreslår, at det bliver muligt at give unge under 18 år og ikke-myndige mulighed for operativt kønsskifte med samtykke fra forældremyndigheds-indehaver/værge.Dansk Psykiatrisk Selskab har bemærket, at det må bero på en politisk beslutning,hvorvidt personer under 18 skal kunne kastreres kirurgisk, og i den forbindelse harselskabet påpeget, at lovændringen synes at åbne for, at kastration af personerunder 18 år kan tillades, såfremt ganske særlige grunde taler derfor.Der henvises til bemærkninger under afsnit 6.1 om udredning og behandling aftransseksualitet, hvoraf det fremgår, at Sundhedsstyrelsen er ved at færdiggøre etudkast til vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Vej-ledningen vil bl.a. vedrøre udredning og behandling af personer under 18 år.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal desuden bemærke, at lovforslaget erjusteret således, at det i forlængelse af den foreslåede nedsættelse af aldersgræn-sen til 18 år foreslås, at muligheden for at meddele dispensation til aldersgrænsen,hvor ganske særlige grunde taler derfor, ophæves. Den foreslåede aldersgrænsepå 18 år er i øvrigt parallel med den foreslåede aldersgrænse for juridiske kønsskif-te, jf. økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om ændring af lov om Det Cen-trale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sigsom tilhørende det andet køn).5. IkrafttrædenLBGT Danmark foreslår, at den foreslåede overgangsordning justeres, således atansøgning om kastration forinden lovens ikrafttræden behandles efter de nye reg-ler.Det er foreslået, at loven træder i kraft den 1. september 2014 og således finderanvendelse på ansøgninger om kastration med henblik på kønsskifte, der indsen-des til Sundhedsstyrelsen fra denne dato. Lovforslaget er justeret således, at an-søgninger, der er indgivet i perioden frem til den 1. september 2014, og som ikkeer afgjort ved lovens ikrafttrædelse, behandles efter de foreslåede ændringer.6. Øvrigt6.1. Udredning og behandling af transseksualitetSex og Samfund finder, at personer, som ikke udviser tegn på sindslidelser, ikkebør deltage i et observationsforløb på to år for at blive indstillet til kirurgisk køns-skifte. Sex og Samfund finder det desuden problematisk, at alene Sexologisk Kli-nik ved Psykiatrisk Center København forestår udredning og indstilling. Det er for-eningens opfattelse, at dette bør tilbydes flere steder i landet, ligesom mulighedenfor en opdeling i henholdsvis udredende og behandlende instans bør overvejes.Sådanne tiltag ville også give mulighed for at få en såkaldt ”second opinion”, hvisansøgeren om kønsskifte ikke får det bevilget.AIDS-Fondet udtrykker kritik af udredningsforløbene på Sexologisk Klinik, Rigs-hospitalet.Aalborg Universitet bemærker, at regler og procedurer forud for tilladelse til kastra-tion/kirurgisk kønsskifte bør standardiseres og gøre mere gennemskuelige, fleksib-le og brugervenlige. Aalborg Universitet bemærker desuden, at det kan overvejes,hvorvidt Sexologiske Klinik ved Psykiatrisk Center København fortsat skal være deteneste center i landet med højt specialiseret funktion, samt i hvilket omfang vurde-ringen af kønsskifteansøgere kan eller bør inddrage andre faglige instanser. Desu-den foreslår Aalborg Universitet, at der formuleres klare retningslinjer for hormon-behandling (herunder pubertetsudsættende behandling) samt kirurgiske fjernelseaf bryster.Institut for Menneskerettigheder bemærker, at instituttet imødeser Sundhedsstyrel-sens kommende vejledning, der præciserer kravene til udredning og behandling aftransseksuelle også i tilfælde, hvor personen ikke ønsker fuldt kønsskifte, såledesat der skabes mere klarhed på området.Det kan oplyses, at Sundhedsstyrelsen er ved at færdiggøre et udkast til vejledningom udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Vejledningen fastlægger

ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner og præciserer denomhu og samvittighedsfuldhed, som lægen skal udvise ifølge autorisationslovenved udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Formålet med udrednin-gen af kønsidentitetsproblemer at afklare, om der foreligger indikation for kønsmo-dificerende behandling i form af en transseksuel tilstand, samt afklare eventuellesamtidige legemlige eller psykiske lidelser, der kan kontraindicere behandlingen,herunder også misbrug og sociale problemer.Gennemførelse af et kønsskifte er en proces med betydelige legemlige og psyki-ske ændringer for den pågældende person og mulige sociale konsekvenser. Delegemlige ændringer kan være reversible, delvist reversible eller irreversible. I etforløb med kønsskifte skal processen altid initieres med de ændringer, som er re-versible, inden for vejledningens rammer. Hormonbehandling og kønskorrigerendekirurgi vil medføre irreversible ændringer. Det er derfor vigtigt med en grundig ud-redning, inden en eventuel behandling påbegyndes. Kønsskiftet kan ske til dengrad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor iøvrigt er opfyldt. Vejledningen indeholder en beskrivelse af henvisning til observa-tionsforløb, udredning og behandling af voksne, udredning og behandling af børnog unge under 18 år, tilskud til behandling med kønshormoner og tilladelse til ka-stration som led i kønsskifte.Sundhedsstyrelsen forventer - efter drøftelse med LGBT og FATID - at sende ud-kastet til vejledning i høring i løbet af maj måned.For så vidt angår udredning og behandling af transseksualitet bemærkes det, atbehandling af transseksualitet med henblik på en kønsskifteoperationsvurdering idet offentlige sundhedsvæsen er en højt specialiseret landsfunktion, som i medføraf Sundhedsstyrelsens specialeplan, jf. sundhedslovens § 208, varetages vedRigshospitalets Sexologiske Klinik. Formålet med specialeplanlægningen er bl.a. atøge kvaliteten i det danske sygehusvæsen. Planlægningen fokuserer på, at der ersammenhæng mellem sundhedsfaglig erfaring, kvalitet og volumen på både indi-vid-, enheds- og sygehusniveau. Borgerne skal gennem planlægningen af, hvor ogpå hvilket grundlag forskellige funktioner varetages, sikres ensartet behandling afhøj kvalitet, uanset tid og sted. Sundhedsstyrelsens kommende vejledning define-rer den omhu og samvittighedsfuldhed læger skal udvise i forbindelse med be-handling af transseksuelle, uanset hvor denne behandling finder sted.6.2. WHO’s sygdomsklassifikationLGBT Danmark bemærker, at foreningen ønsker diagnosen transseksualitet af-skaffet, og behandlingen henført til andre afsnit i WHO’s sygdomsklassifikation.Det er en forudsætning for, at sundhedsvæsenet kan tilbyde behandling, eksem-pelvis kønsmodificerende behandling, at personen er udredt, og at udredningenhar resulteret i en diagnose. Som i de fleste andre lande følger man i DanmarkWHO’s internationale diagnoseklassifikationssystem, International Statistical Clas-sification of Diseases and Related Health Problems (ICD-10), der af de professio-nelle betragtes som et fagligt og neutralt arbejdsredskab.ICD-10 er en international standard, der indeholder koder og kodetekster, der klas-sificerer diagnoser og andre årsager til kontakt med sundhedsvæsenet. ICD-10 eren således oversigt over årsagerne til, at mennesker kommer i kontakt med sund-

hedsvæsenet. Systemet er opbygget i en bestemt struktur efter principielle og in-ternationalt vedtagne faglige kriterier. Klassifikationssystemet rummer mange for-skellige grupper, også grupper, som ikke er syge, f.eks. gravide kvinder, raskenyfødte og indlagte, raske ledsagere.I ICD-10 indgår transseksualitet i kapitel V om ”psykiske lidelser og adfærdsmæs-sige forstyrrelser”, helt konkret i gruppe F64 om ”kønsidentitetsforstyrrelser”, i etafsnit om forskellige tilstande og adfærdsmønstre, som oftest er vedvarende ogfremtræder som udtryk for personens karakteristiske livsstil og holdning til sig selv.Diagnosen indgår således ikke under et afsnit om sindssygdomme.En kønsidentitetsforstyrrelse er karakteriseret ved et ønske om at leve og bliveanerkendt som medlem af det modsatte køn, og er sædvanligvis ledsaget af enfølelse af ubehag eller utilstrækkelighed ved egne anatomiske kønskarakteristikaog et ønske om hormonbehandling eller kirurgisk behandling for at ændre på til-standen. Som bemærket i afsnit 4.1. er der altså ikke tale om en somatisk ellerpsykiatrisk lidelse, ligesom klassifikationen ikke indebærer, at sundhedsvæsenetbetragter transkønnede som psykisk syge.Diagnosen transseksualitet er klinisk relevant for behandling i sundhedsvæsenet,når en patient netop henvender sig til sundhedsvæsenet med henblik på kønsmo-dificerende behandling. I de situationer må transseksualitet angives som begrun-delse for behandlingen. Det er nødvendigt for, at behandlingsindikationen, der erbegrundelsen for den valgte behandling, kan angives korrekt.Det bemærkes i øvrigt, at ICD-10 udgives og revideres af WHO, der netop nu er igang med at revidere klassifikationen. Aktuel status for WHO’s kommende ICD-11er, at der arbejdes med tanken om et særligt ” Sexual Health Chapter”. Der er fradansk – og bl.a. EU’s – side fuld opmærksomhed på, at placeringen af transseksu-alitet under ”forstyrrelser” og i et kapitel, der også rummer psykiske lidelser, kangive anledning til misforståelser og virke stødende på nogle. Bl.a. på den baggrundovervejes i WHO-arbejdet at etablere et eget kapitel for seksuel/reproduktiv sund-hed. Begreberne vil desuden også være repræsenterede i andre kapitler, hvor dehar relevans.6.3. Medicintilskud i forbindelse med ændring af personnummerDanmarks Apotekerforening påpeger, at det i forbindelse med juridisk kønsskifte ervigtigt, at ændringerne i køn og CPR-nummer eksekveres i form af hurtig udstedel-se af nyt sundhedskort, så apoteket med udgangspunkt i kortets oplysninger kanformidle de rette medicintilskud. Apotekerforeningen bemærker samtidig, at myn-dighederne ved CPR-nummerskift bør sikre, at borgerens CTR-saldo med detsamme overføres til det nye CPR-nummer.Der er allerede i dag en funktion i Det Centrale TilskudsRegister (CTR), som gørdet muligt at skifte en persons CPR-nummer, hvorved personens saldo overføresfra det gamle til det nye CPR-nummer, så personen ikke skal starte forfra medCTR-saldoen, f.eks. ved kønsskifte. Apoteket kan gøre det og gør det også i dag,ligesom Sundhedsstyrelsen kan. Et skifte af CPR-nummer i CTR forudsætter, atpersonen henvender sig til apoteket eller Sundhedsstyrelsen for at få det foretaget.Personer, der har fået juridisk kønsskifte, vil blive gjort opmærksom på mulighe-derne for at få rettet CPR-nummeret.

6.4. Praktiske forhold vedr. indlæggelse m.v.Danske Regioner har bemærket, at der er praktiske udfordringer i forhold til, atmange funktioner på sygehusene fortsat tager hensyn til de kønslige forskelle,f.eks. i forhold til indlæggelse på flersengstuer. Der vil komme situationer, hvorsundhedspersonalet må vurdere, om en person skal betragtes som det ene ellerandet køn, og der vil komme situationer, hvor det kan vække anstød hos andrepatienter, hvis en patient behandles som det køn, patienten tilhører rent juridisk.På samme vis som i dag forventer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, atregionerne vil tage de nødvendige hensyn og udvise forståelse for de praktiskeudfordringer, der kan opstå. Det er ministeriets opfattelse, at sådanne udfordringerbedst løses lokalt, idet håndteringen vil afhænge af faciliteter og organisering m.v.6.5. Binær kønsopfattelseSex og Samfund bemærker, at lovforslag anvender en binær kønsopfattelse, hvorder fortsat refereres til mænd og kvinder, og ”det ene” og ”det andet” køn. Det vilefter foreningens opfattelse være en fordel, hvis den bagvedliggende indførelse afjuridisk kønsskifte gav mulighed for et transkønnet cpr-nummer med mulighed foren sproglighed, der opererer med mand/kvinde/transperson og ”et andet køn”.Personer, der er født med flertydige kønsorganer, rummes i øvrigt heller ikke idenne binære kønsopfattelse.Aalborg Universitet henleder desuden opmærksomheden på patienter, som er fødtmed flertydige kønsorganer og udtrykker tvivl om, hvorvidt disse er omfattet afsundhedslovens bestemmelser, hvor personens biologiske køn er relevant.Ministeriet skal hertil bemærke, at såfremt en person med flertydige kønsorganerhar behov for behandling i sundhedsvæsenet, vil personen naturligvis have ret tildette.6.6. Forholdet til børnelovenDet Etiske Råd konstaterer, at ændringer i børneloven ikke indgår i udkastet tillovforslaget, men da der er kobling mellem den foreslåede definition af lov om as-sisteret reproduktion til børnelovens definition af køn og fastlæggelse af henholds-vis moderskab og faderskab, finder Etiske Råd anledning til at fremkomme medbemærkninger herom. Således henviser Det Etiske Råd til børneloven §§ 1 og 30,og giver udtryk for, at man her kan mene, at en konsekvent anerkendelse af detjuridiske kønsskifte kræver en gennemskrivning af børneloven, så f.eks. en trans-seksuel tidligere kvinde ikke definitorisk opfattes som mor. Det Etiske Råd spørgerdesuden, om den person, der føder barnet, faktisk skal regnes for barnets far, hvisder er tale om en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk kønsskif-te? Rådet finder, at dette vil være en logisk følge af en holdning, hvorefter de lov-givningsmæssige formuleringer skal anerkende personen som værende det køn,personen juridisk set har. Hvis man juridisk set er en mand og også ønsker at bliveopfattet som en mand, fungerer det naturligvis ikke, at man lovgivningsmæssigtanses for at være mor til sine børn.Under alle omstændigheder finder Rådet, at børnelovens § 1 og § 30 i forening enasymmetri mellem transseksuelle tidligere kvinder, der har foretaget juridisk køns-skifte til en mand, idet de tildeles forskellige roller alt afhængigt af, om de selv fø-

der et barn eller er gift med en kvinde, der føder et barn. I det første tilfælde tildelesden transseksuelle tidligere kvinde således moderskabet, mens den transseksuelletidligere kvinde i det andet tilfælde formodentlig tildeles faderskabet.Idet børneloven henhører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration ogSociale Forhold har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalel-se herfra:”I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med,hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre vedbarnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det ersåledes forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rollei børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil –uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens for-stand. Ligeledes vil en person, der har gjort sin kvindelige partner gravid på natur-lig vis – uanset at personen juridisk er en kvinde – være barnets far i børnelovensforstand.Det er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opfattelse,at tiden ikke er moden til at gøre op med det biologiske udgangspunkt for definitio-nen af det retlige forældreskab, der da også er dækkende for langt størstedelen afbefolkningen. Her henvises blandt andet til rapporten, hvoraf det fremgår, at ar-bejdsgruppen anbefaler, at man fastholder børnelovens udgangspunkt, blandt an-det på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt afproblemstillingen (man anslår, at et sted mellem 15 og 70 personer vil få foretagetet juridisk kønsskifte om året), og den omfattende ændring af børneloven og relate-ret lovgivning, der vil være påkrævet, såfremt udgangspunktet ændres.Ministeriet bemærker desuden, at en juridisk kønsskiftet person efter Økonomi- ogIndenrigsministeriets lovforslag kan skifte tilbage til sit oprindelige køn, hvilket vilkunne give anledning til gentagne ændringer af det retlige forældreskab medmanglende kontinuitet for barnet til følge.Det primære sigte for lovforslaget er at sikre transkønnede mulighed for at bliveanerkendt som tilhørende det køn, de føler sig som, uden at stille krav om operati-on, kastration etc. Der er ingen tvivl om, at muligheden for juridisk kønsskifte ska-ber nogle udfordringer i forhold til eksisterende lovgivning, herunder blandt andetbørneloven. En gennemskrivning af børneloven, der ville tage hensyn til de vedjuridisk kønsskifte opståede problemstillinger, vil være et tidskrævende og omfat-tende arbejde, der vil kræve nedsættelse af et udvalg eller en arbejdsgruppe. Der-for er der lige nu behov for at finde en pragmatisk løsning, hvilket vil være at be-holde det biologiske udgangspunkt.Ministeriet vil følge udviklingen på området og løbende vurdere behovet for enpræcisering eller ændring af børneloven også i relation til andre spørgsmål omfaderskab, moderskab og medmoderskab.Det er afgørende for ministeriet, at der med fastholdelsen af børnelovens ud-gangspunkt ikke lægges hindringer i vejen for, at juridisk kønsskiftede kan få børnog blive registreret som retlige forældre til deres børn.”

7. ØkonomiDanske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab anfører, at de ændrede betingel-ser for kirurgisk kastration må forventes at medføre en stigning i antallet af perso-ner, der vil få mulighed for kirurgisk kastration. Danske Regioner og Dansk Psykia-trisk Selskab bemærker desuden, at det må forventes, at flere personer vil søgeom juridisk kønsskifte end på nuværende tidspunkt i forhold til tilladelser vedr. ki-rurgisk kønsskifte. Dansk Psykiatrisk Selskab forventer dog også, at en rækkepersoner fremover vil afstå fra at søge om kirurgisk kønsskifte, idet deres behovfremover vil kunne imødekommes med et juridisk kønsskifte.Det er samlet set Danske Regioners opfattelse, at forslaget antages at have res-sourcemæssige konsekvenser, idet regionerne forventer en øget efterspørgsel afsundhedsydelser, som regionerne bør kompenseres for. Tilsvarende har DanskPsykiatrisk Selskab bemærket, at en stigning i antallet af personer, der får mulig-hed for kirurgisk kastration, må antages at have ikke ubetydelige ressourcemæssi-ge konsekvenser.Dansk Selskab for Psykiatri finder i øvrigt anledning til at bemærke, at de foreslåe-de ændringer af kriterierne for kirurgisk kastration, jf. § 115, vil medføre en stigningi antallet af personer, der efterfølgende fortryder de foretagne indgreb. DanskeRegioner har tilsvarende bemærket, at det bør overvejes, hvorledes sundhedsvæ-senet skal forholde sig til ønsker om rekonstruktiv kirurgi m.v.Af rapporten fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte fremgår følgende om deøkonomiske konsekvenser for anvendelse af erklæringsmodellen vedr. juridiskkønsskifte:”Erklæringsmodellen vil indebære, at transseksuelle, som i dag får kirurgisk ogderefter juridisk kønsskifte, vil kunne få det juridiske kønsskifte tidligere i forløbet.Det har ingen økonomiske konsekvenser. Der kan i princippet tænkes at væretransseksuelle, som i dag får kirurgisk kønsskifte, fordi det er en forudsætning forjuridisk skifte, og som vil fravælge undersøgelse og operationen, hvis det ikke læn-gere er et krav. Det ville i givet fald medføre en besparelse i sundhedsvæsenet.Det må imidlertid lægges til grund, at langt de fleste – hvis ikke alle – der opereres,gør det, fordi de ønsker denne fysiske ændring af deres køn uafhængigt af detjuridiske kønsskifte. Der kan derfor højst blive tale om en meget usikker mindreud-gift. Derudover kan der være transkønnede, som ikke vil eller kan gennemgå kirur-gisk kønsskifte, og som med erklæringsmodellen vil kunne søge juridisk kønsskifte.Det har ingen økonomiske konsekvenser i sundhedsvæsenet. Der kan dog værenogle, som i dag får navneændring og kønsbetegnelsen X i passet efter vurderingeller diagnosticering på Sexologisk Klinik, som ikke længere vil have behov fordisse undersøgelser. Det kan give en begrænset mindreudgift.”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal desuden bemærke, at de foreslåedeændringer af § 115, stk. 1, om kirurgisk kastration ikke tilsigter en udvidelse afomfanget af tilladelser til kastration. Forslaget forventes således ikke at få økono-miske og administrative konsekvenser for det offentlige. Det kan dog ikke afvises,at den sundhedsfaglige udvikling på området, eksempelvis i forhold til diagnostik,på længere sigt kan medføre ændringer.