Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 3. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 30.04.2014. 1. behandling 20.05.2014. Betænkning 03.06.2014. 2. behandling 04.06.2014. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Mange tak. Det her er et væsentligt lovforslag, som fortjener en markering også her ved tredjebehandlingen. Jeg plejer meget ofte at sige, at et lands demokratis dybde kendes på måden, hvorpå man behandler landets minoriteter. Transkønnede har haltet bagefter, når det gælder rettigheder og vilkår her i vores samfund. Derfor glæder det mig rigtig meget som socialdemokrat, at det blev indskrevet i regeringsgrundlaget, og at der nu bliver handlet i forhold til transkønnedes rettigheder og vilkår her i Danmark. Det er en lovændring, som opleves særdeles markant og værdigt af gruppen af transkønnede. Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, hvem der er flertallet bag det her lovforslag i dag.

Fru Özlem Sara Cekic som ordfører. (Özlem Sara Cekic (SF) ytrer sig fra sin plads uden mikrofon) . Var det en kort bemærkning og ikke en ordførertale? Det kunne jeg ikke regne ud, så henter vi den socialdemokratiske ordfører igen. En kort bemærkning fra fru Özlem Sara Cekic.

Jeg vil gerne starte med at sige tillykke til den røde fløj her i Folketinget, der i den grad kommer til at sikre ligestilling af mennesker, som er transkønnede. Det er den optimale frihed, man kan give mennesker, at sige, at den måde, de definerer sig selv på, faktisk også er det, der afspejles i cpr-nummeret. Derfor: stort tillykke.

Vi har jo fra SF's side stillet et ændringsforslag, for vi mener ikke, transkønnethed er en psykisk sygdom, ligesom man for 30 år siden tog det væk, at homoseksualitet var en psykisk sygdom. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre: Mener regeringen heller ikke, at transkønnethed er en psykisk sygdom, og vil derfor stemme for SF's ændringsforslag?

Ordføreren.

Transkønnethed er ikke nogen sygdom.

Fru Özlem Sara Cekic.

Så undrer det mig, hvorfor regeringen ikke har imødekommet ønsket om, at man skulle fjerne det fra diagnoselisten, altså den psykiatriske diagnoseliste. Vi har ikke haft et problem med, at man kunne give det en eller anden kode, når man skal ind i sundhedsvæsenet og have f.eks. hormonbehandling. Stort set alle har en kode, når man skal have en ydelse i sundhedsvæsenet, det gælder også ved fødsler. Men vi kan ikke forstå, hvorfor regeringen insisterer på, at de ikke vil flytte det fra diagnoselisten under psykiske lidelser.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, som ordføreren siger, at diagnoser og diagnosekoder er givet, for at man kan lave en registrering i sundhedsvæsenet, uanset hvad det er, man bliver behandlet med og for i sundhedsvæsenet. Men det er sådan, at diagnoselisterne også er bundet op på WHO, altså FN's kategorisering i forhold til at registrere sygdomme, og der arbejdes markant i det regi på at ændre, og jeg har slået det fast med syvtommersøm, at transkønnethed ikke er nogen sygdom.

Vil fru Jane Heitmann have en kort bemærkning her? Ja.

Tak for det. Jeg vil da sige til ordføreren, at et langt stykke hen ad vejen deler Venstre sådan set regeringens opfattelse omkring et juridisk kønsskifte, som vi på alle måder principielt kan bakke op. Det, som vi ikke kan bakke op, er, at regeringen har valgt at lave en ren ansøgningsmodel via nettet. Det synes vi er for vidtgående. Jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren: Vi har fra Venstres side peget på, at vi gerne vil have en lægefaglig vurdering, som også skal lægges til grund, inden et juridisk kønsskifte kan træde i kraft. Det er sådan set et synspunkt, som Foreningen af Transkønnede deler med Venstre. Hvad er ordførerens svar på, at man har valgt at sidde det ønske fra foreningen overhørig?

Ordføreren.

Nu er der forskellige grupperinger af transkønnede, og den gruppe, som ordføreren nævner, er blot en af grupperne. Og årsagen til, at vi som regeringspartier ikke ønsker at lave andet, end at man skal erklære, at man ønsker et juridisk kønsskifte, er, at vi lige nøjagtig ønsker at give den enkelte friheden og ikke gøre det til et spørgsmål om, at det skal vurderes fagligt af andre. Det kan den enkelte gøre. Vi har også lagt en evaluering ind af det her, så vi er sikre på, at lovgivningen ikke endnu bare sættes i søen, men også evalueres som værende en god lov, også når der er gået nogle år.

Fru Jane Heitmann.

Nu er fakta jo, at det ikke bare er Foreningen af Transkønnede, det er jo sådan set også den arbejdsgruppe, som har lavet hele det grundlag, som lovgivningen hviler på. Det er faktisk også den arbejdsgruppe, der peger på, at det kan være hensigtsmæssigt med en lægefaglig vurdering.

Men jeg kan forstå, at ordføreren her sådan gør sig til smagsdommer i forhold til, at den ene forening skulle være bedre end den anden. Jeg hører ordføreren sige, at der er forskellige grupperinger. Hvad er det så, der har vægtet den forening, som regeringen har valgt at lytte til, hvad er det, der gør den forening bedre eller mere troværdig, eller hvad er det for nogle parametre, regeringen lægger til grund, når den skal vælge, hvilke foreninger den vælger at lytte til?

Ordføreren.

Den diskussion synes jeg slet ikke er egnet til Folketingssalen. Vi har haft diskussionen under første- og andenbehandlingen, og jeg synes ikke, at Venstre eller den borgerlige flok som helhed har kastet sig konstruktivt ind i at finde en løsning. Det tolker jeg ene og alene på den måde, at det her med at ville kæmpe for den enkeltes frihed til at leve, som man vil, er ganske begrænset i den borgerlige flok.

Så har fru Özlem Sara Cekic bedt om ordet som ordfører.

I dag behandler vi to lovforslag fra regeringen, som alt i alt går ud på, at mennesker, som er transkønnede, får ligestilling. Det vil sige, at man ændrer deres cpr-nummer til det, der svarer til det køn, som de føler sig som. Det synes jeg værdipolitisk er en kæmpe sejr, og derfor vil jeg også gerne takke regeringen herfra for, at man faktisk lige præcis på det punkt har valgt at leve op til regeringsgrundlaget.

Grunden til, at jeg tager ordet, er, at vi ikke mener, det alene er nok – når man nu egentlig mener, at der skal være ligestilling af mennesker, som er transkønnede – at ordføreren for Socialdemokraterne står her på talerstolen og afgiver en hensigtserklæring om, at man ikke mener, at det at være transkønnet er en psykisk sygdom, men at man faktisk også skulle sætte lidt handling bag ordene. Derfor har vi i SF i årevis kæmpet for, at transkønnethed skulle væk fra diagnoselisten over psykiske sygdomme, så man på den måde gik ind og sagde: Vi betragter ikke mennesker, som har en transkønnethed, som psykisk syge. Argumentet er, at det arbejdes der for i WHO-regi. Men hvorfor udelukker det ene det andet?

Hvorfor er det sådan, at Danmark ikke kan være et foregangsland, ligesom man har været i forhold til homoseksuelle, og sikret den fulde ligestilling, har været en kæmpe rollemodel for omverdenen, samtidig med at man har kæmpet for, at man i WHO-regi også kunne lave det om, så transkønnethed ikke blev betragtet som en psykisk sygdom. Det er mig stadig væk uafklaret, hvorfor regeringen har valgt ikke at gå hele vejen. Derfor vil jeg gerne også herfra benytte lejligheden til at sige stort tillykke til de transkønnede, som jeg ved har ventet på det her i årevis: Diskriminationen af jer stopper nu.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Vi går til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse nu.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 62 (S, RV, SF, EL og LA), imod stemte 47 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.