Tak hr.
formand.
Jeg vil starte med at sige tak for de fine indlæg og opbakningen.
Det lovforslag, vi har drøftet, handler jo om at give flere uddannelsessøgende mulighed for at komme til og fra deres uddannelse med billig offentlig transport.
Det har glædet mig rigtig meget at kunne fremsætte det forslag, vi debatterer i dag.
En udvidelse af ordningerne for netop befordringsrabat for studerende ved de videregående uddannelser har været et stort ønske fra de studerendes side, og det har faktisk været et tema i høringssvarene gennem flere år.
Det har været et ønske, som jo hidtil har været vanskeligt at honorere, og derfor vil jeg også gerne udtrykke en taknemmelighed.
Tak til trafikforligskredsen, som netop har aftalt at udvide ungdomskortordningen, så ordningen fremover også omfatter studerende, der går på en SU-berettiget videregående uddannelse, men som ikke selv har ret til SU.
Ungdomskortordningen knytter sig jo til den persongruppe, som er omfattet af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.
Det følger af bekendtgørelsen om ungdomskort.
Så på den her måde opfyldes trafikforligskredsens aftale, ved at man udvider den persongruppe, der er omfattet af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.
Det er en lov, der ikke kun omhandler retten til billig offentlig transport, men også muligheden for at få befordringsgodtgørelse til kørsel i egen bil, de såkaldte kilometerpenge.
F.eks.
bliver studerende, der er løbet tør for SU eller har undladt at søge SU, samt udenlandske studerende og gæstestuderende, der ikke har ret til SU, omfattet af den her befordringsrabatlov for studerende ved videregående uddannelser.
Samtidig bliver lovforslaget og befordringsordningerne bragt i overensstemmelse med EU-retten, og det skyldes, at når der alene lægges vægt på indskrivning på en videregående uddannelse, vil der ikke være tale om diskrimination af EU- eller EØS-borgere i forhold til mulighederne for billig transport til og fra uddannelsesstedet.
Jeg skal med glæde levere et juridisk notat til Venstres ordfører, hr.
Mads Rørvig, om, hvordan den østrigske sag er pågået.
Lovforslaget afskærer også adgangen til kilometerpenge for uddannelsessøgende, der hovedsagelig følger fjernundervisning, og den her del af lovforslaget vedrører både uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og studerende ved videregående uddannelser.
Det synes jeg giver rigtig god mening.
Formålet med fjernundervisning er jo netop, at man kan følge uddannelsen hjemmefra.
Jeg kan måske tage forskud på hr.
Finn Sørensens spørgsmål, for antallet af sager, hvor der er givet kilometerpenge til uddannelsessøgende ved uddannelse, som hovedsagelig er tilrettelagt som fjernundervisning, er meget lille, men de sager har, må vi jo sige, båret præg af spekulation, når en uddannelsessøgende har været tilmeldt en uddannelse, der ligger langt fra bopælen, mens omfanget af tilstedeværelsesundervisning har været meget ringe eller slet ikke eksisterende.
Så vi mener, at der har været indikationer for, at den uddannelsessøgende ikke har haft brug for at afholde de her udgifter.
Efter de gældende regler har det jo så ikke været muligt at give afslag på kilometerpenge, og det bliver det så nu.
Når man er tilmeldt en uddannelse, som hovedsagelig er tilrettelagt som fjernundervisning, er jeg sådan set enig med tidligere ordførere i, at så har man jo kun et lille behov.
Men det er jo altså også vigtigt at understrege, at det alene handler om retten til kilometerpenge.
Uddannelsessøgende, som er tilmeldt uddannelser, der hovedsagelig er tilrettelagt som fjernundervisning, vil stadig kunne få billig offentlig transport gennem ungdomskortordningen.
Så som sagt fortsat tak for indlæggene, og jeg ser selvfølgelig også frem til den fortsatte behandling af lovforslaget i udvalget.