Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 187:

Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Befordringsrabat og -godtgørelse til studerende ved videregående uddannelser, der berettiger til statens uddannelsesstøtte, og afskæring af godtgørelse efter en kilometersats i perioder med fjernundervisning m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen).

(Fremsættelse 30.04.2014).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Mads Rørvig. Værsgo.

Tak for det. Vi skal i dag behandle lovforslaget, der omhandler en udvidelse af den personkreds af studerende, som har adgang til rabat på offentlige transport, herunder adgang til ungdomskortordningen. Det var jo en ordning, der startede under VK-regeringen som HyperCard-ordningen, og den er vi i sagens natur glade for i Venstre, og vi ser også positivt på ministerens forslag til at udvide den. Ordningen giver i dag mulighed for billig offentlig transport for 16-19-årige, unge elever på ungdomsuddannelser og studerende ved videregående uddannelser. I dag er det en betingelse for studerende ved videregående uddannelser for at få rabat, at de har søgt om og har ret til SU. Lovforslaget her udvider adgangen til at få ungdomskort, således at alle studerende, der er indskrevet på en SU-berettiget videregående uddannelse, bliver berettiget til ungdomskort, uanset om de er berettiget til SU eller ej.

Det skulle endvidere bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten på baggrund af en dom, som EU-Domstolen kom med den 4. oktober 2012 i Kommissionens sag mod Østrig. Den vil vi i udvalgsbehandlingen lige dykke lidt ned og bede om et juridisk notat fra ministeren om, så vi lige er helt på plads med, hvad der er op og ned i den, og hvad der bliver lagt til grund.

Lovforslaget indeholder yderligere en ændring, idet det nemlig foreslås at fjerne muligheden for at modtage befordringsgodtgørelse i perioder, hvor den studerende modtager undervisning, der hovedsagelig er planlagt som fjernundervisning. Og det kan jo virke fornuftigt ikke at give befordringsgodtgørelse til dem, der ikke har behov for befordring.

Sluttelig skal jeg gøre opmærksom på, at Venstre jo ikke er enig i finansieringen af forslaget, der jo er en del af det forlig, der kom umiddelbart efter skandalen om betalingsringen, hvor man tog leasingmilliarden fra bilisterne, men eftersom det er 18,5 mio. kr. i indeværende finansår, kan Venstre også godt finansiere dem inden for egne forslag i vores finanslovsforslag.

Tak til Venstres ordfører, der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er Socialdemokraternes ordfører, hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, som vi behandler nu, handler altså om at give studerende endnu bedre muligheder for at komme til og fra deres studie gennem den kollektive transport. Konkret foreslår vi fra regeringens side at udvide ordningen for befordringsrabat for studerende ved de videregående uddannelser, så det ikke alene er dem, der er berettiget til SU, der får glæde af rabat til busser og tog, men alle studerende, der går på en videregående uddannelse. Det betyder, at op mod 7.000 flere studerende får en billigere adgang til den kollektive transport, og det synes vi fra Socialdemokratiets side er en rigtig god idé. Ja, vi er faktisk lidt stolte af, at vi nu får mulighed for at udvide ordningen til gavn for endnu flere studerende.

Som en del af lovforslaget afskaffer vi muligheden for at få kilometerpenge, hvis man hovedsagelig følger fjernundervisning. Og det skyldes det simple forhold, at fjernundervisningen i sin natur jo netop er undervisning, der ikke forudsætter samme behov for fysisk tilstedeværelse og derfor heller ikke kræver samme behov for støtte til transport for den enkelte studerende. Disse studerende vil stadig væk være omfattet af rabatordningen til den kollektive transport, som alle andre studerende er det.

Derfor støtter Socialdemokratiet forslaget.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Der er ingen spørgsmål. Og så er vi nået til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Dette lovforslag er en udmøntning af den aftale, som tilbage i februar måned blev indgået på trafikområdet af trafikforligskredsen: regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

I Dansk Folkeparti var og er vi tilfredse med aftalen. Udgangspunktet er, at man nu kan få rabatkort, når man går på en SU-berettigende uddannelse, også selv om man måtte være udgået for SU-klip. Det er en rimelig konsekvens, også set i lyset af at der med fremdriftsreformen kom skærpede krav bl.a. i forbindelse med SU, og det ville være en dobbelt skærpelse, hvis man så også skulle miste sin billige transport, fordi man var blevet så forsinket på studiet, at man mistede sin SU.

Grundlæggende ønsker vi i Dansk Folkeparti at understøtte unges muligheder for at tage en uddannelse og at fjerne eventuelle barrierer. Derfor er dette forslag også godt, og specielt for dem, der måtte have lidt længere til uddannelsesstedet, bliver det sikret, at de får rabatten, så de også tør gå i gang med uddannelsen.

Der er et enkelt element, som skurer lidt i mine ører, og det er argumentationen for lovforslaget. Regeringen siger, at vi er nødt til at få det her forslag hurtigt igennem, fordi vi så lever op til EU-kravet. Øv! Nu troede jeg lige, at det var for gøre det rigtige for at styrke de studerendes muligheder for at få en uddannelse.

Det er da også for Dansk Folkeparti den væsentligste grund til at støtte forslaget, det er også den rigtige grund til at gennemføre det og implementere det hurtigt, så de studerende allerede efter sommerferien kan få glæde af rabatten, men nej! For regeringen handler det – næsten som sædvanlig – om at please EU .

I Dansk Folkeparti støtter vi gerne forslaget ene og alene for at støtte de danske studerende. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen spørgsmål. Og så er vi nået til ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Lotte Rod. Værsgo.

Tak. De studerende har i mange år ønsket, at flere skal have mulighed for at få billig transport til og fra uddannelsesstedet. Derfor er det skønt, at trafikforligskredsen er blevet enige om at udvide ungdomskortordningen, så ordningen fremover også gælder studerende, der går på en SU-berettigende videregående uddannelse, men som ikke selv har ret til SU.

Det gælder f.eks. studerende, der er løbet tør for SU eller ikke har søgt SU, og så gælder det også udenlandske studerende, der ikke har ret til SU, men som går på videregående uddannelser. For i Det Radikale Venstre, vil jeg gerne sige til Dansk Folkepartis ordfører, tror vi på Europa og på, at det er det rigtige at gøre både for de danske studerende og for de udenlandske studerende.

Tak til ordføreren for Det Radikale Venstre. Vi er nået til SF's ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge. Værsgo.

Tak for det. På vegne af SF's ordfører, fru Annette Vilhelmsen, skal jeg gøre rede for, hvad SF mener om denne sag. I SF mener vi, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at styrke den kollektive trafik. Ved at styrke den kollektive trafik fremmer vi den generelle mobilitet blandt mennesker, og vi giver børn og unge og andre mennesker, som ikke har råd til bil, mulighed for at komme rundt i landet.

Vi mener, at vi generelt skal arbejde for ordninger, der gør det mere fordelagtigt at vælge den kollektive trafik, da dette også er det bedste for miljøet og klimaet. Det gjorde vi bl.a. tidligere med det historiske trafikforlig, som kommer til at modernisere og forbedre togdriften i hele landet.

I dag styrker vi så de studerendes adgang til den kollektive trafik. Studerende er en gruppe, som især fortjener bedre vilkår, når det gælder transport. Mange studerende bor langt fra deres uddannelsessted, og priserne på den kollektive trafik er steget markant i de sidste mange år. Mange studerende har desuden svært ved at finde en bolig ved deres uddannelsessteder, og de er derfor nødt til at pendle langt hver dag for at passe deres studier.

Derfor er vi glade for, at vi i forligskredsen har besluttet at udvide den nuværende rabatordning for de studerende og dermed give dem en håndsrækning. Vi mener, at vi med det nye ungdomskort skaber en enklere og bedre rabatordning for de studerende, som vil opleve den nye ordning som mindre bureaukratisk, da vi sænker kravene og dokumentationskravene for at modtage rabat på den kollektive trafik. Det betyder også, at en bredere andel af de studerende får adgang til rabat, når de vælger at tage bussen eller toget til deres uddannelsessted.

Forslaget har været i høring i de seneste par uger, og vi bemærker, at det er et forslag, som der er bred støtte til, og SF kan derfor også støtte forslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen spørgsmål. Og så er vi nået til Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. I Enhedslisten er vi rigtig glade for, at der endelig åbnes op for, at alle studerende, der er indskrevet på en uddannelse, kan få rabat på transport. Det er en forbedring, der skaber lige vilkår for de studerende, der er løbet tør for SU, og for de internationale studerende. Og det er på sin plads.

Lad os lige huske på, at studerende i Danmark faktisk har meget lidt at leve for og har mindre efter den seneste SU-reform. Jeg tror ikke, der er mange mennesker, der kan leve for 5.800 kr. måneden, som en udeboende studerende får, eller sågar de ca. 9.000 kr. om måneden, hvis man tager SU-lånet med, og det er jo altså før skat. Sandheden er jo, at når først huslejen er betalt, er der ikke mange penge tilbage til mad, studiebøger, tandlægeregninger og sociale aktiviteter og – kunne man tilføje – sko og andre beklædningsgenstande.

Derfor er det på sin plads, at transporten bliver billigere for de studerende, og at flere af de unge mennesker, der lever med at måtte vende hver en krone, også får adgang til rabatten. Men helt grundlæggende skal vi huske, at vi ikke løser det problem, at de studerende ikke har penge nok at leve for, ved alene at lave rabatordninger. På den lange bane er vi nødt til at sætte SU'en i vejret.

I Enhedslisten støtter vi forslaget om at gøre rabatordningen afhængig af, at den studerende er indskrevet på uddannelsen, frem for af, om den studerende får SU. Men vi undrer os over, at der med dette lovforslag ser ud til at blive dårligere betingelser for fjernstuderende. Det var ikke en del af transportaftalen, og det undrer os, at det bringes ind i lovforslaget.

Vi vil derfor meget gerne bede ministeren svare på, hvorfor fjernstuderende skal afskæres fra muligheden for godtgørelse efter en kilometersats. Mange fjernstuderende modtager jo undervisning på uddannelsesstederne cirka en gang om måneden, og herudover er de også i praktik. Samtidig bor de fjernstuderende jo ofte langt væk fra uddannelsesstedet og praktikstedet og ofte også med dårlige transportforbindelser. Så det er svært at finde en begrundelse for, at de ikke skulle have adgang til kilometergodtgørelsen, når de ellers er ude og køre.

Herudover undrer det os, at studerende, der går på summer schools, og studerende, der skriver speciale hen over sommerferien, ikke længere kan få del i rabatordningen. Ministeren må meget gerne redegøre for, hvorfor denne ændring er foreslået uden at tage højde for de forskellige uddannelsesaktiviteter, der er i juli måned.

I Enhedslisten betragter vi forslaget om fjernstuderende og forslaget om begrænset rabat i juli måned som forringelser for de studerende. Derfor vil vi meget gerne have afklaret de her spørgsmål. Og hvis det fortsat viser sig, at der er tale om en forringelse af de studerendes vilkår, vil vi bede om at få delt lovforslaget op, så vi kan stemme for den del, der refererer til trafikaftalen, hvor flere bliver berettiget til at modtage rabat.

Så vi ser frem til opklaringer og videre drøftelse.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen spørgsmål. Så er det Liberal Alliances ordfører, fru Merete Riisager, værsgo.

Lovforslag nr. L 187 medfører en merudgift på 18,1 mio. kr. i 2014 og herefter en årlig merudgift på ca. 40 mio. kr. Det er penge, der ifølge regeringen skal opkræves i skat for derefter at foræres til de unge.

I Danmark er der en forholdsvis lille gevinst ved at tage en længerevarende uddannelse. Årsagen til det hedder bl.a. topskat, som betyder, at topskatteydere kan nå op på at betale en marginalskat på 68 pct. Også håndværkere og politibetjente kan komme op og betale topskat. Ved at fjerne topskatten kan vækst og velstand øges i Danmark, og de mennesker, der lægger sig i selen og tager en uddannelse og går ud og bruger den, kan få lov til at beholde flere af deres penge selv.

Jeg tror grundlæggende på, at det er en god idé, at mennesker tjener penge og bruger disse selv. Jeg bryder mig derimod ikke om, at vi skal sidde herinde og lege Gepetto med de studerende. Udbetaling af støtte til befordring er en form for lommepengesystem, der skal lære de studerende, at staten er den glade giver. Det er ikke sandt. De fleste unge mennesker arbejder ved siden af studierne, og vi kunne også vælge at lade dem beholde nogle af de penge, de tjener, mens de studerer, ved at lette skatten i bunden. I Liberal Alliance mener vi, at man ikke bør betale skat af de første 7.000 kr., man tjener. Hvis vi letter skatten i bunden, sådan som vi foreslår, vil studerende få flere penge til sig selv. Det giver luft i budgettet til et buskort eller en cykel.

Grundlæggende ønsker vi et opgør med den formynderiske stat, der indkræver og udbetaler penge i et væk. Skat er noget, man opkræver for at give et sikkerhedsnet til gamle og syge og for at kunne skabe et sammenhængende uddannelsessystem. At indkræve skat for derefter at give den tilbage som støtte til befordring af unge mennesker mener vi er udtryk for et usundt formynderi.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der er ingen spørgsmål. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Charlotte Dyremose. Værsgo.

Uanset hvor meget vi er enige med Liberal Alliance i, at vi skal have sænket skatten på den sidst tjente krone, så mener vi også, at det er ganske hensigtsmæssigt, at flest mulige får en uddannelse. Vi mener også, at det er hensigtsmæssigt, at man kan få den, uanset hvor i landet man bor, og at der ikke er unødvendige barrierer for at komme hen til den.

Vi sætter naturligvis pris på, at den oprindelige HyperCardordning, som vi lavede under den borgerlige regering, er blevet omfavnet af den nuværende regering og videreført som ungdomskortordningen, netop for at studerende har mulighed for at have bedre adgang til at benytte billig offentlig transport til at nå frem til deres uddannelse og dermed få en uddannelse, også selv om transporten for nogles vedkommende kan være en temmelig stor udgift i den forbindelse. Så vi synes sådan set, at det her forslag, andre overvejelser ufortalt, er ganske godt.

Vi vil gerne tilskynde studerende til at kunne tage uddannelse og også langt væk, sådan at man tager den uddannelse, der er mest egnet til en, den, man kan nå længst med, og ikke nødvendigvis lige den, der ligger henne om hjørnet. Derfor kan vi bakke op om det her forslag.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Så er vi igennem ordførerrækken, og vi er nået til uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak hr. formand. Jeg vil starte med at sige tak for de fine indlæg og opbakningen. Det lovforslag, vi har drøftet, handler jo om at give flere uddannelsessøgende mulighed for at komme til og fra deres uddannelse med billig offentlig transport. Det har glædet mig rigtig meget at kunne fremsætte det forslag, vi debatterer i dag.

En udvidelse af ordningerne for netop befordringsrabat for studerende ved de videregående uddannelser har været et stort ønske fra de studerendes side, og det har faktisk været et tema i høringssvarene gennem flere år. Det har været et ønske, som jo hidtil har været vanskeligt at honorere, og derfor vil jeg også gerne udtrykke en taknemmelighed. Tak til trafikforligskredsen, som netop har aftalt at udvide ungdomskortordningen, så ordningen fremover også omfatter studerende, der går på en SU-berettiget videregående uddannelse, men som ikke selv har ret til SU.

Ungdomskortordningen knytter sig jo til den persongruppe, som er omfattet af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. Det følger af bekendtgørelsen om ungdomskort. Så på den her måde opfyldes trafikforligskredsens aftale, ved at man udvider den persongruppe, der er omfattet af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Det er en lov, der ikke kun omhandler retten til billig offentlig transport, men også muligheden for at få befordringsgodtgørelse til kørsel i egen bil, de såkaldte kilometerpenge. F.eks. bliver studerende, der er løbet tør for SU eller har undladt at søge SU, samt udenlandske studerende og gæstestuderende, der ikke har ret til SU, omfattet af den her befordringsrabatlov for studerende ved videregående uddannelser.

Samtidig bliver lovforslaget og befordringsordningerne bragt i overensstemmelse med EU-retten, og det skyldes, at når der alene lægges vægt på indskrivning på en videregående uddannelse, vil der ikke være tale om diskrimination af EU- eller EØS-borgere i forhold til mulighederne for billig transport til og fra uddannelsesstedet. Jeg skal med glæde levere et juridisk notat til Venstres ordfører, hr. Mads Rørvig, om, hvordan den østrigske sag er pågået.

Lovforslaget afskærer også adgangen til kilometerpenge for uddannelsessøgende, der hovedsagelig følger fjernundervisning, og den her del af lovforslaget vedrører både uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og studerende ved videregående uddannelser. Det synes jeg giver rigtig god mening. Formålet med fjernundervisning er jo netop, at man kan følge uddannelsen hjemmefra.

Jeg kan måske tage forskud på hr. Finn Sørensens spørgsmål, for antallet af sager, hvor der er givet kilometerpenge til uddannelsessøgende ved uddannelse, som hovedsagelig er tilrettelagt som fjernundervisning, er meget lille, men de sager har, må vi jo sige, båret præg af spekulation, når en uddannelsessøgende har været tilmeldt en uddannelse, der ligger langt fra bopælen, mens omfanget af tilstedeværelsesundervisning har været meget ringe eller slet ikke eksisterende. Så vi mener, at der har været indikationer for, at den uddannelsessøgende ikke har haft brug for at afholde de her udgifter.

Efter de gældende regler har det jo så ikke været muligt at give afslag på kilometerpenge, og det bliver det så nu. Når man er tilmeldt en uddannelse, som hovedsagelig er tilrettelagt som fjernundervisning, er jeg sådan set enig med tidligere ordførere i, at så har man jo kun et lille behov. Men det er jo altså også vigtigt at understrege, at det alene handler om retten til kilometerpenge. Uddannelsessøgende, som er tilmeldt uddannelser, der hovedsagelig er tilrettelagt som fjernundervisning, vil stadig kunne få billig offentlig transport gennem ungdomskortordningen.

Så som sagt fortsat tak for indlæggene, og jeg ser selvfølgelig også frem til den fortsatte behandling af lovforslaget i udvalget.

Tak til ministeren.

Der er ingen spørgsmål, så der er ikke flere, der har bedt om ordet, og det betyder, at forhandlingerne er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.