Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 185:

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje. (Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation og videoafhøring af børn m.v.).

Af justitsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 30.04.2014).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Finn Thranum, Venstre, som den første ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. Færøernes landsstyre har anmodet om, at den færøske retsplejelov ajourføres. Med lovforslaget L 185 indføres der i den færøske retsplejelov et nyt samlet kapitel 70 a om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, der i det væsentligste svarer til den danske retsplejelovs kapitel 71, dog med undtagelse af reglerne om telenet- og teletjenesteudbyderens pligt til at foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold, også benævnt som logning.

Med lovforslaget indføres der i den færøske retsplejelov også regler om videoafhøring af børn. Med lovforslaget får det færøske landsstyre som ønsket opdateret sin retsplejelov, der i dag indeholder regler svarende til de regler, der før 1985 fandtes i den danske retsplejelov. Landsstyret ønsker dog ikke at indføre de danske logningsregler og har derfor undtaget disse, bl.a. set i lyset af den seneste EU-dom på området, som erklærede logningsdirektivet for ugyldigt.

I forhold til videoafhøring af børn er det allerede normal praksis på Færøerne i dag. Loven opdateres nu, idet en sagkyndig arbejdsgruppe i 2002 fandt, at videoafhøring fremover bør anvendes, men anbefalede en særlig regulering heraf.

På vegne af Venstre vil jeg gerne anbefale og støtte lovforslaget, som hermed videresendes til anden og tredje behandling, med henblik på at loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Tak til ordføreren. Der er lige et spørgsmål. Hr. Sjúrður Skaale, værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Finn Thranum, hvad han mener om retsplejelovens kapitel 71, hvor man har givet myndighederne så vide beføjelser til aflytning osv., og det med den logning, der også ligger i loven. Hvad mener hr. Finn Thranum om det? Er det i orden? Mener man set fra Venstres synspunkt, at det er i overensstemmelse med det at respektere borgernes frihed osv.?

Tak. Ordføreren.

Venstre mener det samme, som vi mener herhjemme i Danmark; der har man jo også i visse tilfælde givet de rettigheder i forbindelse med noget efterforskning. Så derfor støtter vi forslaget, og vi er enige i det, der står i lovforslaget om det emne.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen. Værsgo.

Tak for ordet og tak til Venstres ordfører, hr. Finn Thranum, for en god gennemgang af det, der er lovteksten og lovindholdet. Jeg skal sige fra socialdemokratisk side, at vi støtter lovforslaget, som her er rejst af det færøske landsstyre, om at få lavet en ajourføring af den færøske retsplejelov i forhold til de emner, der netop er nævnt. Det vil sige, det er meddelelseshemmelighed, det er observation, det er dataaflæsning og dataforstyrrelse og afbrydelse af radio- og telekommunikation og det helt særlige afsnit i forhold til videoafhøring af børn. Det vil sige, at den færøske lov på området i høj grad kommer til at svare til den danske retsplejelov – det er i høj grad ændringer, som blev ændret i den danske lovgivning tilbage i 1985.

Socialdemokraterne støtter det her lovforslag.

Tak for det. Den næste er hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kan – for nu at gøre det kort – tilslutte mig det, som både Venstres og Socialdemokraternes ordfører har sagt, og Dansk Folkeparti kan tilslutte sig forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Christian Friis Bach. Værsgo.

Tak for det. Vi støtter bestemt også lovforslaget, som jo skal sikre, at tele- og teletjenesteudbydere på Færøerne får pligt til at bistå politiet ved gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmelighed og teleobservation. Det er fornuftigt, at bestemmelserne om logning er taget ud, al den stund EU-Domstolen har erklæret logningsdirektivet for ugyldigt. Derfor er det en helt fornuftig tilpasning af lovforslaget, og det kan vi bestemt også støtte.

Det imødekommer også en del af den kritik, der er fremført i høringssvaret fra den færøske teleindustri. Kravene til den færøske telekommunikationslovgivning bliver jo så et færøsk anliggende, og det skal de færøske myndigheder finde løsninger på, altså hvilke krav der skal stilles til det tekniske og til teleselskaberne i øvrigt. Og jeg kan forstå, at der er fundet gode løsninger herpå, også i forhold til finansieringen, og det gør det jo kun endnu bedre.

Så er der bestemmelser om videoafhøring af børn i den færøske retsplejelov, og det er et forslag, vi bestemt også støtter. Og jeg skal hilse fra 7. b på Værløse Skole, som jeg forelagde forslaget for i morges, og sige, at de også støtter det her forslag. Så med de ord vil jeg gerne støtte lovforslaget.

En kort bemærkning fra hr. Sjúrður Skaale. Værsgo.

I den foregående debat kom vi meget ind på de danske forhold, og jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvad mener ordføreren om f.eks. logningen, som foregår i Danmark? Er det noget, som ordføreren støtter skal fortsætte, eller mener ordføreren, at det er at gå for langt i forhold til borgernes frihed? Tak.

Ordføreren.

Vi ser jo hele tiden kritisk på de bestemmelser, der er omkring logning og overvågning også i Danmark og er med til at udvikle den lovgivning, vi har, og i lyset af EU-Domstolens afgørelse om logningsdirektivet er der nu overvejelser i gang for at se, om det skal tilpasses. Men ja, vi støtter den lovgivning, der er, men ser jo kritisk på, hvordan den skal tilpasses i lyset af udviklingen og EU-Domstolens afgørelse.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er lige ude i et nødvendigt ærinde, så det er hr. Villum Christensen. Værsgo.

Liberal Alliance kan støtte dette lovforslag om at sidestille retsplejen på Færøerne med den danske, således at f.eks. børn kan videoafhøres af politiet og give forklaring, uden at dette skal foregå i retten, for at tage et eksempel. Sådan en afhøring kan jo foretages af særlig uddannede politifolk og er en metode, som af fagfolk anses for at skåne børnene, og som er egnet til at få en så detaljeret og uforbeholden forklaring fra barnet som muligt. Vi ved alle sammen, at der kan være tale om følsomme sager, og det er som nævnt en procedure, vi har haft i Danmark siden 2003 – i øvrigt en retspleje, der løbende er blevet justeret. Så vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Finn Sørensen, værsgo.

Formanden og forsamlingen må undskylde, men jeg ville nødig stå i den situation, at jeg skulle stå heroppe og hælde vand ud af ørerne, så jeg var nødt til at forlade lokalet et kort øjeblik.

Det er jo en meget stor øvelse, man er i gang med i den færøske retspleje med det her lovforslag. Som jeg opfatter det, handler det jo om, at man opdaterer den færøske retsplejelov med alt, hvad der er kommet i den danske retsplejelov siden 1985, dog undtaget logningsbekendtgørelsen. Det er jo en ordentlig mundfuld, hvori der både er godt og skidt, for det er der jo også i den danske retsplejelov. Så man kan sige, at man importerer det – sådan ser det ud – temmelig råt for usødet, bortset fra logningsbekendtgørelsen.

Det kunne jo give anledning til en meget stor principiel diskussion også her i Folketinget, hvor vi så skulle i gang med at gentage de mange debatter, der har været gennem de sidste mere end 25 år, om ændringer i den danske retsplejelov. Det vil vi så undlade. Det, vi har gjort fra Enhedslistens side, er, at vi vil udsætte det her lovforslag for den samme test, som vi gør med alle andre lovforslag, der kommer fra Færøerne og Grønland, og det er, om der skulle være nogle problemer i forhold til arbejde og menneskerettigheder. Det har vi ikke indtil nu fundet i det lovforslag, der ligger her, og derfor vil vores stilling sandsynligvis være den samme, nemlig at vi stemmer for lovforslaget, når vi er færdige med behandlingen.

Men jeg har et spørgsmål, som jeg så nok mest vil stille til de færøske repræsentanter, og som de så kan forberede sig lidt på. Det er: Er det nu proportionalt med, hvad der er behov for på Færøerne, for nu at bruge et ord, som bliver brugt mange gange i det her lovforslag, altså at tingene skal være proportionale? Der skal være en sammenhæng mellem den form for kriminalitet, man nu vil efterforske, og så de midler, man tager i anvendelse. Det er et meget vigtigt princip i al lovgivning. Altså, mit kendskab til Færøerne er ikke godt nok til, at jeg kan afgøre det. Det må vi jo høre de færøske repræsentanter om. Men jeg har da ikke hørt om, at der skulle være så mange rockerbander og terroristspirer, og hvad der ellers skal tages højde for og er blevet taget højde for i den danske retsplejelov gennem tiden.

Så vil jeg gerne glæde mig over indskrivningen af reglerne om videoafhøring af børn. Det må betragtes som et klart fremskridt. I den forbindelse har jeg et lille moralsk opstød, og det vil jeg håbe ministeren lige hører efter, for hun har indflydelse på, hvad man skriver i lovene og i bemærkningerne til dem. Så jeg prøver lige, om jeg kan fange ministerens opmærksomhed. Det er lidt svært, men jeg prøver alligevel en gang til. Men ellers må nogle, f.eks. hendes embedsmænd, jo fortælle, hvad det var – nå, nu kigger hun, det er jeg glad for. Kunne vi ikke vende os af med at bruge betegnelsen seksuelt misbrug af børn? Børn er ikke ting, der kan bruges og heller ikke misbruges af samme grund, men børn bliver der begået seksuelle overgreb imod. Der er måske nogle, der synes, at det er pernippengrynet, at man kaster sig over det, men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger sproget, og jeg vil da bare ønske, at man, specielt når man skriver lovtekster og bemærkninger til lovforslag, også er opmærksom på sådan et forhold.

Så har jeg et spørgsmål, som jeg så også igen vil stille til de færøske repræsentanter. Jeg har ladet mig fortælle, at der er en større debat på Færøerne om det her lovforslag, og igen: Det er ikke nødvendigvis noget, der får indflydelse på, hvordan vi stiller os til det her, for der er jo da sandsynligvis et flertal for det i det færøske Lagting. Det er i hvert fald en forudsætning for, at vi kan vedtage det her, efter Enhedslistens opfattelse. Men det er jo ikke helt uvæsentligt for os at høre, hvad det er for nogle debatter, der foregår om de lovforslag, vi skal behandle her i Folketinget.

Tak til ordføreren. Hr. Sjúrður Skaale for en kort bemærkning.

Vi har så lidt tid på talerstolen, men jeg skal gerne forsøge at svare på det spørgsmål, som blev stillet:

Nej. Der er utrolig stor skepsis over for det her på Færøerne. Der er mange forsvarsadvokater og andre eksperter, som mener, at det her er totalt overkill, altså, det er fuldstændig at skyde over målet. Der er, som ordføreren sagde, ikke så mange narkokarteller, ikke så mange rockerbander, ikke så megen grov kriminalitet på Færøerne, at man mener, at det her overhovedet er proportionalt med den virkelighed, man står over for.

Der er mange, der mener, at det her er at gå alt, alt for langt i forhold til det behov, der er. Men der er så et flertal i Lagtinget, som alligevel mener, det skal gøres. Sådan er det.

Tak. Ordføreren.

Tak for svaret. Det er jo sådan lidt bagvendt, men det kan jeg godt forstå ordføreren så benytter sig af, fordi så har han lidt mere tid til at sige de andre ting, han gerne vil sige om det her lovforslag. Så tak for det.

Altså, det, man jo så kunne ønske, var, at sådan nogle debatter også på en eller anden måde afspejler sig i det materiale, vi får. For hvis man lige bladrer høringssvarene igennem, ser man, at de jo er meget korte og lakoniske fra de myndigheder, man har hørt i den her sag.

Det kunne da være meget gavnligt for vores debatter og for vores fælles viden om, hvad der egentlig sker inden for rigsfællesskabets forskellige dele, hvis vi havde et mere nuanceret billede af, hvordan tingene diskuteres de steder, hvor lovforslagene er født, om man så må sige.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mike Legarth. Værsgo.

Tak. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. Færøernes Landsstyre har ønsket det her lovforslag med henblik på at bringe den færøske retsplejelov på linje med den danske, hvad angår meddelelseshemmelighed, observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation samt ikke mindst videoafhøring af børn, som andre også har været inde på.

Færøerne ønsker at indføre de samme regler på de her områder, som vi har i retsplejelovens § 71, men undtaget fra det her lovforslag er efter Færøernes eget ønske kravet til tjenesteudbydernes logning. Det vil vi så heller ikke pånøde dem, for vi ønsker også her at efterkomme det færøske ønske og går derfor ind for lovforslaget.

Det Konservative Folkeparti går ligeledes ind for den del af lovforslaget, der omhandler videoafhøring af børn, hvor det drejer sig om straffesager om seksuelt misbrug af børn, og det er jo en dybt alvorlig form for kriminalitet, der påfører barnet skader for resten af livet, og retssagerne er ganske smertefulde for børnene at stå igennem. Med det her lovforslag kommer den færøske lovgivning på det her område til at svare til det, vi har i Danmark, og som vi indførte i 2003, og det er vi naturligvis for.

Med de kommentarer støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Edmund Joensen, værsgo.

Det er justitsministeren, som har fremsat L 185 om at ændre den færøske retsplejelov. I korte træk drejer det sig om at give politimyndigheden hjemmel til at foretage visse indgreb i forhold til meddelelsesfriheden samt at tillade videoafhøring af børn – det er altså indholdet.

På Færøerne har der været en omfattende debat om forslaget, både i offentligheden og i Lagtinget. Efter debatten har landsstyret valgt at udelade delen om den såkaldte telelogning. Det skal ses i lyset af, at EU-Domstolen den 8. april som bekendt afsagde en dom, der konkluderede, at det såkaldte logningsdirektiv er ugyldigt. I Domstolens afgørelse hed det, at telelogning tilsidesætter den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger, som det hedder.

Selv om Færøerne står uden for EU og derfor ikke har pligt til at følge EU-Domstolens afgørelse, vil landsstyret afvente, hvilke konsekvenser Domstolens afgørelse får for telelogningen her i Danmark. Derefter vil man fra landsstyrets side tage spørgsmålet om telelogning op og eventuelt fremkomme med et nyt forslag. Sambandspartiet på Christiansborg støtter forslaget.

Så vil jeg gerne svare på spørgsmålene fra hr. Finn Sørensen.

For det første har der, som jeg sagde i mit indlæg, været en grundig diskussion på Færøerne om det her forslag, og man er i Lagtinget blevet enige om at tage den del ud, som EU siger går imod folkeretten. Hvis det så senere viser sig, at der er ændringer, som skal tilpasses, så vil man gøre det fra landsstyrets side. Der har været en grundig debat, en dyb debat, og der har været så mange hoveder og så mange sind i den her debat, og det er selvfølgelig, fordi det går privatlivets fred lidt på klingen. Men vi forstår alle sammen, at der skal en vis kontrol til i den verden, som bliver mindre og mindre, og som vi er en del af.

I forhold til det andet spørgsmål, om Færøerne er udsat på samme måde som de store samfund og derfor har brug for en lovgivning af den her type, kan jeg starte med at sige, at vi indtil i dag heldigvis ikke har været udsat for terror og den slags, som man hører om i verdenspressen, eller for problemer med narko i den størrelsesorden, altså med karteller osv., men vi er godt vidende om, at vi er en del af verden, også på den led, for der går hver dag flyforbindelser over Færøerne, flere gange om dagen, og Færøerne besejles af skibe, som både sejler mod syd og mod nord. Men det skal, kan man sige, heller ikke være en heldig smutvej, fordi Færøerne ikke har den nødvendige kontrol, som andre nabolande har. Så på den led kan man godt sige, at Færøerne for en sikkerheds skyld burde have kontrolapparatet til rådighed, selv om man er så heldig, og vi skal takke for, at vi ikke er udsat for de samme problemer, som man hører om i verdenspressen. Tak.

Tak. Der er et par spørgere, og den første er hr. Finn Sørensen.

Tak til ordføreren, også fordi ordføreren besvarede et af de spørgsmål, jeg stillede. Selve den fysiske kontrol med den indgående trafik fra den store verden, som Færøerne helt givet er en del af, er vel ikke så indviklet at foretage på Færøerne. Der er kun en lufthavn, i hvert fald hvor de store fly kan lande, og ellers er øriget jo også så lille, at det er forholdsvis nemt at holde øje med, hvem der sniger sig ind. Så spørgsmålet er, om det er et argument for, at man også vil indføre en meget omfattende lovgivning om brud på meddelelseshemmeligheden.

Ordføreren.

Selvfølgelig er det rigtigt, at det er et lille, let overskueligt område, som hr. Finn Sørensen siger. Men nu er det ikke bare passagerfly, der passerer vores flyvepladser på Færøerne. Der er også mindre fly, som medbringer passagerer, og hvis man har brug for at sejle med skib, så er der mange skibe, der sejler forbi Færøerne, og der er mange skibe, der fisker i farvandet omkring Færøerne. Der kan sagtens findes smutveje, så det er godt at have et kontrolapparat, som skal være en slags beredskab. Men vi håber sandelig ikke, at der bliver brug for det. Det er en anden sag. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Sjúrður Skaale, værsgo.

Det her er et forslag, hvor man i et hug sætter den lovgivning, som er blevet indført gradvis i Danmark gennem de sidste 30 år, i kraft på Færøerne. Det er jo rimelig voldsomt at tage det på en gang. Der er ingen tvivl om, at hvis man kiggede på behovet på Færøerne – hvad er der af behov, hvad sker der? – og så udarbejdede et forslag i henhold til det, ud fra hvad der var behov for, ville man ikke komme frem til så voldsom en pakke, som man er kommet frem til her. Her giver man jo myndighederne rigtig, rigtig vide tøjler.

Det her er selvfølgelig et forslag, som er vedtaget i Lagtinget og formelt er et ønske fra landsstyret, men naturligvis kommer ønsket i første omgang fra de danske myndigheder, navnlig politimyndigheden.

Som jeg har sagt, har der været en del debat om det her, og et kritikpunkt er, at man pålægger virksomheder på Færøerne meget store udgifter for at kunne give politiet det, som politiet ønsker. De færøske teleselskaber skal jo have nyt udstyr osv., som man ikke har nu, og de skal så betale for, at politiet kan aflytte osv. og følge med i, hvad folk går og laver.

Der er en del, der klart er behov for, f.eks. at man med en dommerkendelse nu kan aflytte mobiltelefoner og ikke kun fastnettelefoner, som man kunne før. Det er der et klart behov for. Men det andet, siger de, der har udtalt sig, skyder for en stor dels vedkommende over mål.

Som det er blevet sagt, skete der det, mens forslaget var til behandling, at der kom en dom fra EU-Domstolen, der sagde, at logningsdirektivet er ugyldigt. Det gjorde så, at landsstyret ikke fik sin vilje. Landsstyret ønskede at få hele pakken gennemført, men de tabte faktisk afstemningen i Lagtinget. Forslaget blev stemt tilbage i udvalget, og der besluttede man sig så for at skære logningsdelen fra, så den ikke er gældende på Færøerne, den er kun gældende i Danmark.

Så der har været meget kritik af det her, og flertallet var ikke stort. Oppositionen var faktisk imod det her, men der har været et flertal, og derfor støtter jeg også det her forslag.

Den del af forslaget, som drejer sig om videoafhøring af børn, støtter jeg fuldt og helt. Jeg har selv været inde i den sag; jeg har selv haft kontakt til den danske regering om denne sag, og regeringen har været med til at finansiere det udstyr, som skal bruges til at kunne videoafhøre børn. Det er et meget stort fremskridt for børns retssikkerhed osv.

Så det er med lidt blandede følelser. Jeg føler selv, at en del af det, som man giver lov til nu, er på sin plads, men der er altså meget, der går meget langt og skyder en del over målet. Det må jeg sige. Men det har man vedtaget, og en del kan jeg støtte, og i og med at Lagtinget har vedtaget det her, støtter jeg det også i sin helhed.

Tak for det. Hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Jeg vil bare gerne takke ordføreren for at give os et sådan lidt mere nuanceret billede af debatten, som den står på Færøerne, og så har jeg bare den betragtning, at det måske også er en ordentlig mundfuld, at man sådan i løbet af få måneder vil gennemføre meget omfattende ændringer af den færøske retsplejelov, som det er taget mere end 25 år at nå frem til her i Danmark.

Tak. Ordføreren.

Ja, præcis, og der er jo også forskel. Som sagt den relative pris for de færøske teleselskaber er jo meget stor. De skal have et apparatur, som ikke er så meget i absolutte tal, måske 10 mio. kr. eller deromkring, men det betyder meget i et meget lille, mikroskopisk marked som det færøske, og det kommer til at mærkes for dem, som bruger telefonerne, nemlig den almindelige borger. Teleselskaberne har også været meget kritiske over for det her, siger de, fordi de mener, at det er uretfærdigt, at de som private selskaber skal betale for, at politiet, som er en offentlig myndighed, skal kunne gøre nogle ting. Tak for ordet.

Tak, og der er ikke flere spørgere. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for det, og også tak til ordførerne for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Som med det tidligere lovforslag, vi behandlede, sker det her også efter ønske fra Færøernes landsstyre, og der sker nu en ajourføring af den færøske retsplejelov, for så vidt angår bl.a. indgreb i meddelelseshemmeligheden og videoafhøring af børn.

Lovforslaget indeholder to hovedelementer. For det første foreslås der regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, og for det andet foreslås der regler om videoafhøring af børn. Bestemmelserne svarer i det væsentlige til de tilsvarende bestemmelser i den danske retsplejelov. Lovforslaget har endvidere været forelagt Færøernes hjemmestyre til udtalelse, og udtalelsen er som bekendt sendt til Færøudvalget.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke for alle ordførernes indlæg og ser frem til den videre behandling.

Tak for det. Der er ikke flere spørgere.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.