Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 184:

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse. (Ændring af den særlige ordning for arbejdstagere fra EU-lande).

Af justitsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 30.04.2014).

Før jeg åbner forhandlingen, må jeg bede om, at de diskussioner, der foregår i salen og i sidegangen, bliver dæmpet eller henlagt til andre steder. Må jeg bede om mere ro i salen. Jeg gentager: Der skal være lidt mere ro i salen. Tak.

Så er forhandlingen åbnet. Hr. Finn Thranum som Venstres ordfører.

Tak for det. Formålet med lovforslaget, L 184, er at justere den særlige ordning for arbejdstagere fra EU-lande, der gælder på Færøerne, og forslaget fremsættes efter ønske fra det færøske landsstyre.

Efter en længere periode med meget lav ledighed på Færøerne indførtes ved lov nr. 462 af 17. juni 2008 en ordning, hvorefter EU-borgere kan gives opholdstilladelse på Færøerne på grundlag af ansættelse hos en arbejdsgiver på Færøerne i en række nærmere angivne tilfælde, hvor de almindelige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ikke er opfyldt. Ordningen finder alene anvendelse, når særlige beskæftigelsesmæssige hensyn taler for at give opholdstilladelse, hvilket ifølge lovens bemærkninger er tilfældet, når den generelle ledighed på Færøerne ikke overstiger 3,5 pct. Ordningen har ikke været i anvendelse siden december 2009.

Ifølge landsstyret er der i den senere tid, uagtet at den generelle arbejdsløshed fortsat overstiger 3,5 pct., opstået et akut behov for faglært arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren. Det foreslås derfor, at den særlige ordning for arbejdstagere fra EU-lande justeres, således at der fremover vil kunne gives opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse inden for bygge- og anlægssektoren på Færøerne, så længe arbejdsløsheden ikke overstiger 6 pct.

Venstre efterkommer anmodningen fra det færøske landsstyre og stemmer for forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for ordet. Socialdemokraterne støtter det her forslag, som er et udtrykt ønske fra det færøske landsstyre. Vi kan jo ikke sige andet, end at det generelt er positivt, at det begynder at gå bedre også for bygge- og anlægssektoren på Færøerne, og vi skal selvfølgelig sikre, at Færøerne får den nødvendige arbejdskraft inden for de områder, hvor der opleves flaskehalse, som det nu altså ses inden for bygge- og anlægssektoren. Selv om den generelle arbejdsløshed på Færøerne fortsat overstiger de 3,5 pct., må man alligevel forholde sig til de flaskehalse, der altså er opstået. Det vurderes, at der på Færøerne i øjeblikket er et behov for at få arbejdskraft udefra til bygge- og anlægsområdet svarende til 150-200 håndværkere, altså udefra og i det her tilfælde fra andre EU-lande.

Socialdemokraterne er indstillet på at ændre den her særordning vedrørende arbejdstagere fra EU på foranledning af det færøske landsstyre, så Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Søren Espersen som Dansk Folkepartis ordfører er den næste.

Tak. Jeg må indrømme, at da jeg sad og læste det her lovforslag, blev jeg fuldstændig nostalgisk, for det var jo som en hilsen fra gamle dage, nemlig at her har man et land, et frit land, der selv kan styre sit arbejdsmarked. Hvis det er, at det går godt, så behøver man ikke kalde nogen ind, så siger man nej til udenlandsk arbejdskraft. Og hvis man har behov for arbejdskraft, kalder man dem ind. Det er jo helt fantastisk på den måde at kunne regulere det. Sådan var det altså i Danmark i gamle dage. Der er sikkert mange her, der slet ikke kan huske det. Det er jeg desværre gammel nok til at kunne.

Altså, tænk engang at have en lov, der siger: Såfremt arbejdsløsheden på Færøerne overstiger 3,5 pct. i en periode på 3 på hinanden følgende måneder, orienterer Færøernes landsstyre de danske udlændingemyndigheder, hvorefter opholdstilladelse ikke gives. Det er jo en luksus af den anden verden, og jeg må lykønske Færøerne med, at de slap for EU og selv kan regulere deres arbejdsmarked. Det er helt vidunderligt, og jeg glæder mig også til at høre de forenede japartier herhjemme kommentere det her ordentligt. Tænk engang, at det er sådan.

Sådan havde vi det som sagt også i gamle dage. Vi kunne også selv bestemme, hvem vi vil have til vores offentlige arbejder. Jeg sad og talte med en tidligere arbejder, der var med til at bygge Storebæltsbroen, og som kunne fortælle, at det faktisk kun var danske arbejdere, for sådan var det dengang. Der kom ikke underbetalte arbejdere ind fra alle mulige EU-lande.

Så reglen på Færøerne er altså: Ingen arbejdstilladelse, hvis arbejdsløsheden er over 3,5 pct. Nu vil man så sætte det op til 6 pct., men altså, forstår jeg, kun i det marked, der hedder bygge og anlæg. Og det kommer af, at der er mange dygtige faglærte færinger, som åbenbart har taget turen bl.a. til Norge i sådan en opgangsperiode, og derfor har man brug for det. Det er jo helt, som det skal være. Men altså, det er med stor begejstring og entusiasme, at jeg siger ja til det her, og jeg ønsker sådan, at vi her i Danmark kunne indføre lignende regler. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Christian Friis Bach som radikal ordfører.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at vi jo også støtter dette lovforslag, som er fremsat efter ønske fra det færøske landsstyre.

Men jeg vil dog ikke – også i lyset af den seneste tale – undlade at gøre opmærksom på, at jeg mener, at lovforslaget måske kunne bære ved til den myte om, at udenlandske medarbejdere tager arbejdspladser fra de færinger, der ellers havde jobbet, eller om, at udenlandsk arbejdskraft i Danmark tager jobs fra danskerne.

Jeg vil som en generel betragtning sige, at det generelt forholder sig lige modsat: De dygtige udenlandske borgere, ofte EU-borgere, der kommer til Danmark og tager et arbejde, skaber flere arbejdspladser. En højtuddannet medarbejder fra et østeuropæisk land, der kommer op og f.eks. forsker i medicinalindustrien, skaber typisk to, tre, fire ekstra arbejdspladser. Der skal være en laborant og en teknikker og måske en forsker, som de kan arbejde sammen med. De mange østeuropæiske arbejdere, der kommer op og løfter en kæmpe opgave i de danske svinestalde, bidrager til at skabe arbejdspladser i slagterier og i hele følgeindustrien.

Derfor er jeg jo som udgangspunkt lidt, kan man sige, tøvende over for et lovforslag, der kobler arbejdsløshedsprocent med opholds- og arbejdstilladelser. Men det er efter ønske fra det færøske landsstyre, og det, der sker her, er jo, at vi nu hæver den arbejdsløshedsprocent fra 3,5 til 6, i lyset af at der mangler arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren.

Det er en rigtig god nyhed, og derfor bakker vi jo op om, at ordningen justeres, så man på Færøerne kan få den arbejdskraft, man har brug for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der var to korte bemærkninger. Den første er fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Egentlig havde jeg jo ikke tænkt mig at stille spørgsmål, for jeg kunne jo komme med mine kommentarer senere, men jeg synes, ordføreren selv bad om det, fordi ordføreren pludselig inddrog den danske debat og den danske situation på et helt fejlagtigt grundlag, for ordføreren sagde, at der jo ikke er tale om, at udenlandske arbejdere kommer herop og erstatter dansk arbejdskraft. Må jeg bede ordføreren om at studere den undersøgelse, 3F udgav her for nylig, 20. marts var det, hvor de konstaterede, at der gennem de sidste 4 år er ansat yderligere, altså ud over de østarbejdere, der var ansat i forvejen, 38.408 østarbejdere i danske virksomheder. I samme periode har 169.144 danskere mistet deres arbejde. Hvis man går ind i de enkelte brancher, kan vi jo tage en branche som rengøring f.eks. Der er ansat 9.000 østarbejdere. Yes, det er fint, og der er fyret 5.200 danskere. Vi kan tage bygge- og anlægsbranchen, hvor der er ansat 9.141 østarbejdere, og der er fyret 26.226 danskere. Inden for landbrug, skovbrug, gartneri er der ansat 7.758 østarbejdere, og der er fyret 8.134 danskere. Sådan kunne vi blive ved i alle de udsatte brancher. Er ordføreren bekendt med det regnestykke?

Ordføreren.

Ja, og jeg er bekendt med adskillige andre regnestykker, der peger på, at tilgangen af udenlandsk arbejdskraft er med til at skabe vækst og ekstra arbejdspladser i Danmark og løser helt afgørende opgaver for danske virksomheder, for dansk landbrug, for dansk gartneri og bidrager til væksten og endnu flere arbejdspladser i Danmark. Så min stilfærdige kommentar var bare i lyset af den justering, der også sker i det her lovforslag, at man ved at foretage en meget enkel sammenkædning mellem en arbejdsløshedsprocent og tilgangen af udenlandsk arbejdskraft måske i virkeligheden overser den pointe, at der kan være brug for udenlandske hænder, udenlandske kræfter, udenlandske ingeniører, udenlandske medarbejdere for faktisk at sætte skub i væksten og bringe arbejdsløshedsprocenten længere ned.

Hr. Finn Sørensen.

Det med procentsatsen er jeg faktisk enig med ordføreren i, men det kommenterer jeg i mit eget ordførerindlæg. Jeg ville bare bede ordføreren om at forholde sig til den kendsgerning i det, vi kalder de udsatte brancher, udsatte i forbindelse med social dumping, at 3F's undersøgelse sort på hvidt dokumenterer, at det, der sker, er, at danske virksomheder fyrer danske arbejdere og ansætter, importerer østeuropæisk arbejdskraft. Det er bare den benhårde kendsgerning, som jeg gerne vil have ordføreren tager med i vores videre debatter om social dumping. Tak.

Ordføreren.

Vi og regeringen ønsker jo at styrke indsatsen imod social dumping. Vi ønsker ikke, at udenlandske medarbejdere kommer op og arbejder under kummerlige forhold og til lave lønninger. Tværtimod ønsker vi ordentlige arbejdsforhold og ordentlige lønninger også til udenlandske medarbejdere. Min stilfærdige bemærkning var blot, at man i forbindelse med det her lovforslag måske i virkeligheden ved en sammenkædning af tilgangen af udenlandsk arbejdskraft og arbejdsløshedsprocenten overser den vigtige pointe, at vi ofte har brug for flere hænder på det danske og måske det færøske arbejdsmarked til faktisk at sætte gang i væksten og skabe flere arbejdspladser. Det er jo den virkelighed, rigtig mange virksomheder oplever.

Hr. Søren Espersen, kort bemærkning.

Nu begyndte ordføreren jo selv at kommentere mit indlæg, og derfor synes jeg også, at han selv har startet debatten.

Jeg synes, at det er arrogant at sige, at det ikke har nogen betydning på det danske arbejdsmarked, når der jo er i titusindvis af udenlandske EU-borgere, som har taget de jobs, som danske arbejdere kunne have fået. Sådan er situationen jo, og jeg synes ikke, at man sådan bare kan sige, at de også skaffer velstand, de skaffer nye skatter osv. Jeg synes ikke, at det er i orden.

Ordføreren vil ikke kombinere det her med antal arbejdsløse og så udenlandske arbejdere. Hvorfor egentlig ikke? Hvad er der galt i at sige, at vi i Danmark i et dansk parlament prioriterer danske arbejdere? Er det efterhånden sådan, at det må man slet ikke sige i Danmark mere? Det var jo en naturlig ting i gamle dage. Det var derfor, jeg blev så nostalgisk, da jeg sad og læste det her lovforslag, for sådan var det jo. Vi havde ret til, ja, vi havde oven i købet pligt til dengang, inklusive ordførerens eget parti, at sikre danske arbejdere.

Ordføreren.

Jeg erkender, at Dansk Folkeparti så sig hensat til gamle dage og tidligere tider ved et kig på det her lovforslag, men pointen var, og min pointe var, at hvis ikke der var udenlandske medarbejdere, der knoklede løs i danske svinestalde og i dansk landbrug, ville det være svært. Jeg ved fra alle de landmænd, jeg kender, og det er en sektor, som jeg føler mig meget tæt forbundet til og i virkeligheden er vokset op med, at der er rigtig mange landmænd, der sætter stor pris på de medarbejdere, fordi det sikrer, at de kan producere de svin, som så giver arbejdspladser både i følgeindustrien, i slagterierne og i samfundet generelt, og bidrager til eksport og bidrager til vækst.

Derfor er en simpel sammenkædning af en arbejdsløshedsprocent og tilgangen af udenlandsk arbejdskraft måske i virkeligheden at overse den vigtige pointe, at vi kan have brug for alle hænder. Vi kan have brug for dem, der kommer i dansk landbrug, vi kan have brug for den højtuddannede forsker, der bliver ansat i en dansk medicinalindustri og trækker måske tre, fire, fem danske arbejdspladser med sig, fordi de bidrager til at skabe nye ideer, de bidrager til at øge væksten, eksporten, og det er godt for Danmark. Der er et lovforslag som det her måske en anden måde at tænke på, og det var mine stilfærdige kommentarer.

Hr. Søren Espersen.

Det er ikke en anden måde at tænke på. Det er den normale måde at tænke på. Den nye måde at tænke på er den, som bl.a. ordførerens parti har fået indført, hvor vi er fuldstændig uinteresseret i, om det er danske arbejdere, hvis sag vi tjener, eller det er polske arbejdere. Sådan er det blevet. Så det er den nye tænkning, der er aparte i mine øjne. Det er den gamle tænkning, den fornuftige tænkning, den færøske tænkning, som egentlig er den normale. Hvis der er behov for import af ny arbejdskraft, kan man jo bare vedtage det. Det er også det, færingerne gør. Når de ser, at der er behov for det inden for bygge og anlæg, så gør man det. Jeg tror i virkeligheden, at vi har glemt, hvordan det egentlig var at have et land, hvor man prioriterer dansk arbejdskraft.

Ordføreren.

Den frie bevægelighed i Europa er noget af det fineste, vi har fundet på, og det sikrer, at danskere kan tage ud i Europa og arbejde og studere, og det sikrer, at borgere fra resten af EU kan søge mod Danmark og give os en hånd, tage de jobs, der måtte være, bidrage til dansk velfærd og til at sikre flere danske arbejdspladser. Det er en rigtig god ting for Europa, det er en rigtig god ting for Danmark, og det skal vi være glade for. Der var min stilfærdige kommentar bare: Ja, præcis, det her er udtryk for en anden tænkning. En tilgang som den her ville skade Danmark, det ville nedsætte væksten, og det ville gøre, at der ville blive flere arbejdsløse i Danmark på sigt, fordi vi har brug for de udenlandske medarbejdere, der kommer.

Der er også en kort bemærkning fra hr. Sjúrður Skaale.

Tak for det. Jeg skal ikke blande mig i debatten om, hvorvidt den frie bevægelighed er skidt eller godt for Danmark, men jeg vil bare kvittere for talen. Jeg synes, at ordførerens tale viser et godt princip i forholdet og i samarbejdet mellem Danmark og Færøerne, nemlig at vi her har et område, hvor det er Danmark, der har den formelle lovgivningsmagt, og ordføreren er imod den lov, der skal gennemføres, men han stemmer alligevel for, fordi der er et ønske om det fra Færøernes side. Jeg synes, det eksemplificerer på meget god vis, hvordan samarbejdet mellem Danmark og Færøerne bør være, og hvordan det er, når det fungerer bedst.

Når det gælder den fri bevægelighed, er det selvfølgelig et stort spørgsmål. Jeg er ikke helt enig med hr. Finn Sørensen og hr. Søren Espersen i, at det kun er skidt, at man har den fri bevægelighed; nogle gange kan der på Færøerne komme flaskehalse, og så går priserne jo op, og det går ud over priserne på de anlæg, der skal bygges osv. Men det var mere en kommentar til talen; den eksemplificerer på glimrende vis, hvordan forholdet mellem landene bør være. Tak.

Ordføreren.

Jeg takker for den kvittering, og jeg vil bestemt gentage, at vi støtter lovforslaget, der er fremsat efter ønske fra det færøske landsstyre, og det respekterer vi, og det støtter vi til fulde. Det er sådan, vi skal arbejde i rigsfællesskabet, som jo er et stærkt fællesskab, som vi både ønsker at bevare og styrke, og der er en tilgang som den, vi har i dag, den rigtige måde at gøre det på. Men der skal jo i en familie og i et fællesskab også være plads til en bramfri diskussion, udveksling af holdninger, og det var jo det synspunkt, som jeg forsøgte at repræsentere fra talerstolen.

Hr. Sjúrður Skaale? Var der ikke mere? Så siger jeg tak til ordføreren. Så er det hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

Tak for det. Nu har vi jo haft en diskussion om bevægeligheden. Jeg skal sådan set bare helt overordnet sige, at vi fra SF's side har det princip i forhold til Færøerne og de færøske myndigheder, at vi også respekterer det, når landsstyret som i det her tilfælde kommer med en henvendelse i forhold til det; så er vi som udgangspunkt altid lydhøre over for det, og det gælder sådan set både for L 184 og L 185. Så jeg skal derfor på den baggrund sige, at vi kan støtte begge lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Finn Sørensen som Enhedslistens ordfører.

Tak. Enhedslisten har jo samme tilgang som hr. Jonas Dahl – og det tror jeg alle partier i Folketinget har – til lovforslag, der bliver fremsat her i salen på baggrund af en anmodning eller et ønske fra den grønlandske eller færøske regering. I det her tilfælde er det så den færøske. Vi stemmer som hovedregel for sådan nogle lovforslag, også selv om vi ikke er enige i indholdet.

Jeg vil – og det vil jeg da gerne også af hensyn til en senere diskussion – indskærpe, at for Enhedslistens vedkommende er der og kan der opstå en situation, når det drejer sig om mulige krænkelser af arbejder- og menneskerettigheder, som Danmark er forpligtet af i henhold til internationale konventioner, hvor Enhedslisten ikke vil kunne støtte et lovforslag. Det er sandsynligvis ikke tilfældet med det her lovforslag, så jeg tror også, at enden på det bliver, at Enhedslisten stemmer for her.

Men vi vil også gerne fortsætte den gode stil, vi fik lagt under vores 5 timer lange debat om rigsfællesskabet, hvor vi jo nåede frem til, at det ikke er odiøst at sige, hvad man mener om forslag, der kommer fra andre dele af rigsfællesskabet. Det er jo også vigtigt, for det er da meget betydningsfuldt, at Folketinget i det mindste er fuldt oplyst om, hvad situationen er, og hvad grundlaget og baggrunden er for et bestemt lovforslag, som man ønsker gennemført fra i det her tilfælde færingernes side, og hvorfor det ser ud, som det gør.

Der må jeg bare sige, at umiddelbart virker det her som en dårlig idé. Altså, man lægger op til, at det skal være muligt at importere arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren, blot fordi arbejdsløsheden falder til under 6 pct., hvor der i dag er en 3,5 pct.s grænse.

Selv om vi har meget forskellige tilgange til det her spørgsmål, har jeg lidt ligesom den radikale ordfører en holdning om, at en procentgrænse måske er lidt mystisk, for det, der må være det rigtige princip, er jo, at en forudsætning for at importere arbejdskraft til et land er, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, hverken mere eller mindre. Det er jo også det, der er det grundlæggende princip i den danske udlændingelov og i den færøske udlændingelov. Problemet i den danske udlændingelov er jo så, som hr. Søren Espersen var inde på, at det princip er blevet fuldstændig fjernet, når det drejer sig om arbejdskraft fra EU-/EØS-lande. Det er jo kun, når vi taler tredjelandsborgere, at princippet stadig væk gælder.

Så er der jo en anden ting, som også er vigtig, når man taler om import af arbejdskraft. Det er: Hvem skal tage stilling til, om der er mangel på kvalificeret arbejdskraft? Skal det være en regering, nogle embedsmænd, eller skal det være dem, som har fingrene nede i materien, nemlig arbejdsmarkedets parter? Der er faktisk også en struktur i den danske udlændingelov, som siger, at arbejdsmarkedets parter skal høres om, hvorvidt der nu også er mangel på kvalificeret arbejdskraft. For Enhedslistens vedkommende måtte den beføjelse gerne være meget stærkere end en høringsret, for det er vel den rigtige måde at kontrollere på, om der rent faktisk er brug for ekstra arbejdskraft. Hvis man har en sådan mekanisme, behøver man ikke en procentsats.

Samtidig synes jeg, at man ser, når man læser det her, at det virker, som om det er fremsat på et meget løst grundlag. Den eneste henvisning til, at der skulle opstå et problem med mangel på arbejdskraft i den færøske bygge- og anlægssektor, er et udsagn fra arbejdsgiverforeningen Færøernes Industri. Jeg kender dem ikke så godt. Jeg tror, de ligner den danske udgave ret meget. Har man nogen sinde hørt om en arbejdsgiverforening, der ikke mener, at det er meget vigtigt, at man får noget mere arbejdskraft til rådighed, for der vil sikkert blive mangel på arbejdskraft lige om lidt? På den måde har arbejdsgiverne flest mulige ansøgere til jobbene at vælge imellem med det fuldstændig uundgåelige resultat, at der vil opstå et pres på lønningerne.

Jeg synes heller ikke, at lovforslaget dokumenterer, at der skulle være et faktisk problem i bygge- og anlægssektoren på Færøerne. Det står der faktisk ikke noget om. Der står tværtimod, at den færøske bygge- og anlægsaktivitet ikke engang er på niveau med, hvad situationen var før krisen. Så jeg vil sige, at hvis jeg var fagforening eller arbejderparti på Færøerne, ville jeg ikke være særlig tryg ved sådan en lov. Jeg mener, at med de oplysninger, vi har til rådighed her, vil den meget nemt kunne føre til social dumping.

Jeg må også spørge, når vi kommer dertil, hvad faren for en belastning af den færøske økonomi i det her egentlig er. Handler det her om, at de færøske bygge- og anlægsarbejdere, hvis de skal have en højere beskæftigelse, vil forlange mere end det, som overenskomsterne siger? Hvis det bare handler om, at de vil have opfyldt de overenskomster, de nu engang har indgået med deres arbejdsgivere, så burde det vel ikke betragtes som en belastning af økonomien, for så kommer der også tilsvarende indtjening til at betale den øgede arbejdskraft.

Så jeg synes, vi mangler at få noget at vide om, hvad de færøske fagforeninger mener om den her sag. Er de overhovedet blevet hørt, og hvilken kontrol føres der egentlig med, at de udenlandske arbejdere arbejder på sædvanlige færøske vilkår? Disse og andre spørgsmål vil jeg stille i den videre behandling.

Tak. Så er det hr. Sjúrður Skaale. Værsgo.

Tak for talen. Jeg er slet ikke uenig i meget af det, som hr. Finn Sørensen sagde. Men han havde et direkte spørgsmål om, hvorfor der er behov for det her. Så kan jeg bare oplyse, at en af grundene til, at behovet er opstået, eller at arbejdsgiverne i hvert fald mener, at behovet er opstået, er, at der er utrolig mange færinger, som arbejder uden for Færøerne. Vi har en ventil, som går én vej. Det er fuldstændig frit for færingerne at arbejde i andre EU-/EØS-lande, men vi har en ventil, når arbejdskraften skal komme ind til Færøerne. Når en meget stor del af den færøske arbejdskraft arbejder i Norge i øjeblikket og det er håndværkere, og de har meget gode aftaler – de har jo fri halvdelen af tiden og får meget gode lønninger – så opstår der et behov for arbejdskraft på Færøerne. Det er ifølge arbejdsgiverne grunden til, at det her er opstået.

Men jeg er fuldstændig enig med hr. Finn Sørensen i, at der selvfølgelig burde være en aftale mellem begge sider af arbejdsmarkedet, før man flytter den her grænse.

Tak. Ordføreren.

Tak. Det er jo heller ikke, fordi jeg afviser, at der kan være et problem. Selvfølgelig kan der det, ligesom der også inden for meget højt specialiserede fag i Danmark kan være et problem med en akut mangel på arbejdskraft, og det skal selvfølgelig løses, så tingene ikke går i stå, fordi arbejdskraften ikke er der. Det tror jeg alle er enige om, og det vil man være, uanset hvilken samfundstype man taler for.

Jeg siger bare, at det jo ikke er dokumenteret eller beskrevet i forslaget. Der står ikke noget om, hvad der er den faktiske arbejdsløshed blandt de færøske bygningsarbejdere. Det står der ikke noget om. Der står bare, at hvis den kommer under 6 pct., så skal man altså uden videre administrativt kunne tilføre yderligere arbejdskraft. Så jeg synes, det er meget rimeligt, at vi får opklaret det i behandlingen af sådan et lovforslag, også selv om det så ender med, at alle partier i Folketinget stemmer for det. Vi skal jo trods alt vide, hvad det er, vi gør.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort og blot meddele, at Liberal Alliance naturligvis ikke har noget at indvende mod at følge landsstyrets ønske om at tilvejebringe et retligt grundlag for, at der på Færøerne kan meddeles opholdstilladelse til bygningsarbejdere fra EU-lande, når de har fået job på øerne, også selv om den gennemsnitlige ledighed ikke er nede på 3,5. Det viser sig jo, hver gang man fastsætter sådanne mere eller mindre rigide gennemsnitstal, at der vil opstå uhensigtsmæssigheder på et stærkt fagopdelt arbejdsmarked.

Vi mener under ingen omstændigheder, at bureaukratiske ansøgningsregler skal være en hindring for, at erhvervslivet kan udvikle sig, og vi kan derfor anbefale forslaget.

Tak for det. Hr. Mike Legarth er den næste ordfører.

Tak, fru formand. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. Det færøske landsstyre har jo ønsket denne lovændring, så Færøerne kan give opholdstilladelse til faglært arbejdskraft fra EU-landene inden for bygge- og anlægssektoren, så længe arbejdsløsheden på Færøerne ikke overstiger 6 pct. Det er så det nye, som det også har været drøftet her i salen allerede. Indtil nu har reglen været, at arbejdsløsheden ikke måtte overstige 3,5 pct., og faktisk overstiger arbejdsløsheden på Færøerne i dag 3,5 pct., men Færøerne har så stort behov for mere arbejdskraft inden for netop bygge- og anlægssektoren, at landsstyret alligevel har ønsket denne revision.

Da vi jo som hovedregel i Det Konservative Folkeparti har til hensigt at efterkomme vore venner i rigsfællesskabets ønsker og ikke ser nogen grund til ikke at gøre i den her sag, så støtter vi det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Sjúrður Skaale. Værsgo.

Tak for det. Jeg var faktisk inde som suppleant i Folketinget i 2008, da man indførte den her lov, hvor man kunne tillade udenlandsk arbejdskraft fra EU-lande eller EØS-lande, hvis arbejdsløsheden var under 3,5 pct. Dengang sagde jeg fra den her talerstol, at det ville være meget svært i forbindelse med sådan en lov, der sætter meget, meget store begrænsninger for, hvad man kan lave på Færøerne, og der kan jo sagtens være mangel på arbejdskraft i en sektor, selv om der er arbejdsløshed i andre sektorer, sådan at den samlede arbejdsløshed kommer på over 3,5 pct. Der kan sagtens være mangel på edb-arbejdere, eller hvad ved jeg, anlægsarbejdere, selv om der er arbejdsløshed i andre sektorer på generelt over 3,5 pct. Derfor sagde jeg, at der uden tvivl snart ville komme et ønske om at rykke den her grænse, og nu er det så kommet dertil.

Jeg mener ikke, at den fri bevægelighed i Europa er så skadelig, som nogle gør den til. Der er selvfølgelig problemer, når det gælder social dumping osv.; det kan sagtens ske, at lokale folk mister arbejdspladser til udlændinge, som kommer andre steder fra, og som kan lave arbejdet til en lavere løn, men der har mit parti foreslået på Færøerne, at man stiller som krav, når der kommer arbejdere til Færøerne udefra, at de simpelt hen skal have kontrakt med et færøsk fagforbund. Man skal være aflønnet, således som man aflønnes på Færøerne. Der skal simpelt hen være totalt lovforbud mod social dumping. Med den lov vil der også være mulighed for at have langt mere åbne grænser, end man har i dag.

Jeg vil mene, at lidt mere frihed, når det gælder bevægelse af arbejdskraft, vil være en god ting, for vi har nu en ventil, ligesom en cykelventil, der kun vender udad, og det er fuldstændig frit for færinger at tage til hele Europa for at arbejde, mens det er lukket land for andre, når de vil til Færøerne. Og det kan selvfølgelig skabe problemer i Færøerne, og som jeg sagde i min bemærkning før, når der arbejder så mange færinger i Norge, er der altså behov for, at der kommer nogle andre og laver arbejdet på Færøerne. De færøske arbejdsgivere kan ikke konkurrere med de norske, for de giver jo utrolig gode lønninger, og man har fri halvdelen af tiden, og det har så skabt det her behov, og derfor har landsstyret ønsket at rykke den her grænse op til 6,5 pct.

Jeg vil selvfølgelig støtte forslaget, og jeg synes, som jeg har sagt før i en bemærkning, at det er et smukt princip, at man i Folketinget, selv om mange er meget skeptiske over for det her og mener, det er forkert, at man så støtter det alligevel, fordi det er et ønske fra Færøernes side. Men jeg mener også, at det er godt og sundt, at man diskuterer det og siger sin mening, selv om man stemmer for Færøernes ønsker. Det er lidt måske tegn på dovenskab, hvis man fuldstændig med bind for øjnene stemmer for alt det, som ønskes fra Færøernes side. Man kan selvfølgelig sætte sig ind i det, for det er altså formelt Folketinget, der laver lovgivningen, det er her ansvaret for lovgivningen ligger, det er et fælles område. Så respekten er god, men engagementet skal også være til stede.

Tak for ordet.

Der er lige en spørger, og det er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jamen jeg vil bare kvittere for ordførerens indlæg og også for holdningen om, at vi skal gøre arbejdet ordentligt, sådan at det ikke bare bliver en sovepude for medlemmerne af Folketinget, hvis der fra Færøerne eller Grønland kommer en anmodning om at gøre et eller andet – altså at vi bare gør det uden at sætte os ind i det. Det er jo en form for ansvarsforflygtigelse, for når vi trykker på knapperne her, når lovforslaget skal vedtages, så påtager vi os jo et politisk medansvar for den lovgivning, der nu kommer til at virke på Færøerne. Og det ansvar skal vi jo stå ved. Så tak for det. Og jeg ved, at ordføreren ikke bliver fornærmet eller får røde knopper over, at vi siger tingene, som de er – tværtimod, det er han selv god til, og sådan skal det være.

Jeg har bare et faktuelt spørgsmål, og der er ingen kritik, hvis ordføreren ikke kan svare på det, så stiller jeg det skriftligt. Er ordføreren bekendt med, hvad arbejdsløshedsprocenten egentlig er blandt bygge- og anlægsarbejdere på Færøerne?

Tak. Ordføreren.

Jeg har ikke nogen statistik lige her, men jeg mener, at den er meget, meget lav, for der skal laves utrolig mange store anlægsarbejder på Færøerne i den kommende tid, og som sagt ligger det norske arbejdsmarked som en svamp og suger arbejdskraften til sig, og derfor er det svært at få arbejdskraft.

Når det gælder det andet, vil jeg sige – og jeg har sagt det før – at jeg er fuldstændig indforstået med, at man har sin mening, og at man stiller sine krav eller giver sin mening til kende. Var det ikke Martin Luther King, som i sin tid lavede de store strejker i 1960'erne og boykottede de butikker, som ikke ansatte sorte mennesker, som lavede et slogan, hvor man sagde: If you accept my dollar, you've got to accept me as well?

Når man fra færøsk side accepterer støtten fra Danmark og accepterer lovgivningen fra Danmark, må man også acceptere de meninger, der følger med. Det er da klart.

Tak for det. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Og tak for svaret. Og selvfølgelig er der ingen kritik af, at man ikke lige har en arbejdsløshedsprocent med. Den kan vi jo nok få opklaret.

Jeg vil bare spørge ordføreren: Kan man helt afvise, at der bag det her lovforslag ligger en frygt hos de færøske arbejdsgivere for, at den konkurrence, som det færøske arbejdsmarked uden tvivl er udsat for i forbindelse med muligheden for at tage til Norge osv., skulle udmunde i, at de færøske bygningsarbejdere ville stille nogle større lønkrav, og at det måske er det, der i virkeligheden driver værket, når sådan et lovforslag bliver fremsat?

Tak. Ordføreren.

Nej, det kan bestemt ikke udelukkes, bestemt ikke. Man kender det jo overalt i Skandinavien – altså, de norske vilkår er jo helt exceptionelt gunstige. Man er f.eks. 2 uger på en platform, og så har man fri en hel måned. Og lønningerne er skyhøje. Der er ingen i Skandinavien, der kan konkurrere med det norske arbejdsmarked, og det er en kæmpe udfordring ikke bare for Færøerne, men specielt for Færøerne, fordi der er så mange, der tager til Norge for at arbejde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Edmund Joensen.

Tak for ordet. Efter ønske fra Færøernes landsstyre foreslår justitsministeren i dag at ændre den færøske udlændingelov. Formålet er selvfølgelig at gøre det nemmere for EU-borgere at arbejde på Færøerne inden for bygge- og anlægssektoren, eller sagt på en anden måde: Det skal være nemmere for virksomhederne at rekruttere medarbejdere til stillinger inden for den nævnte sektor.

Baggrunden er, at der er mangel på faglært arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren på Færøerne. Man kan så spørge, hvorfor der ikke er faglærte håndværkere nok til at besætte alle stillingerne i sektoren, og det er der spurgt om i dag.

En forklaring er, at man har en meget fleksibel arbejdsstyrke, som flytter sig hurtigt og efter konjunkturerne, og at mange færøske håndværkere således arbejder uden for landets grænser. Bare for at nævne et eksempel kan jeg sige, at der er mange elektrikere beskæftiget i Norge, bl.a. inden for byggeriet og offshorebranchen.

Det kan også forekomme paradoksalt, at man på Færøerne har en ret skrap begrænsning af import af faglært arbejdskraft. Så jeg har et lille spørgsmål til ministeren:

Som bekendt er der en overenskomst mellem de nordiske stater om det fællesnordiske arbejdsmarked. Så vidt jeg kan se, er overenskomsten ikke nævnt i materialet, der er vedlagt L 184. Derfor vil jeg lige høre justitsministeren, om hun kan oplyse, hvordan begrænsningen i den færøske udlændingelov harmonerer med den nordiske overenskomst.

Herudover vil jeg kun sige, at Sambandspartiet på Christiansborg støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er igen lige en spørger. Hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren for indlægget. Det er igen af – hvad skal man sige – videbegærlighed, jeg spørger. Det er for bedre at forstå det færøske arbejdsmarked, hvad situationen er, og også for at forstå baggrunden for sådan et lovforslag.

Jeg kan forstå, at der åbenbart allerede nu er mangel på faglært arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren – det siger ordføreren i hvert fald. Så er mit spørgsmål: Hvad gøres der på Færøerne for at uddanne ufaglært arbejdskraft, sådan at den kan bestride både de job, der mangler at blive besat i dag, og de job, der i givet fald ikke kan besættes fremover inden for bygge- og anlægssektoren?

Tak. Ordføreren.

Altså, situationen er den, som tidligere sagt i dag, at vi jo er naboer til Norge, som har et af de bedste arbejdsmarkeder, som giver høje lønninger og megen fritid. Så Færøerne er i meget stor konkurrence med Norge på mange måder. Selvfølgelig er det sådan, at folk flytter. Færingerne er jo et mobilt folkeslag, der er vant til at sejle ud i verden og flytte sig hurtigt, og nu er det gunstigt med hensyn til indtjening og fritid at arbejde i Norge, så de veluddannede flytter gerne et stykke tid til Norge for at tjene gode penge.

Nu nævnte jeg som eksempel elektrikere, som man mangler på Færøerne. Det er jo et meget lille erhverv, kan man sige, i et lille samfund på 48.000 mennesker; så bare der flytter 20-30 stykker ud af markedet, er der pludselig mangel. Derfor giver man nu plads til, at der kan importeres speciel arbejdskraft.

Hvad angår uddannelse, går det sin gang. Uddannelse sker jo helt tiden, og specielt inden for bygge- og anlægsbranchen er det min fornemmelse, at der selvfølgelig sker en optrapning inden for de erhverv, som giver de bedste lønninger og den meste fritid.

Tak for det. Værsgo til spørgeren.

Tak. Tak for svaret. Nu nævnte ordføreren jo selv elektrikerne som én gruppe. Jeg er ikke elektriker, men jeg har indtrykket af, at det da i hvert fald er en ret krævende uddannelse, man skal gennemgå. Det kræver væsentlige kvalifikationer at kunne bestride et job som elektriker, og der er sikkert også noget med autorisation og sådan noget på Færøerne, kunne jeg forestille mig. Hvordan vurderer ordføreren mulighederne for at tiltrække arbejdskraft med de kvalifikationer udefra? Er der nogle bestemte lande, man har i kikkerten, hvor man håber at kunne tiltrække arbejdskraft fra?

Tak. Ordføreren.

Landsstyret har kun sagt, at det vil tiltrække arbejdskraft fra EU-landene, så nærmere kan jeg ikke beskrive det. Men jeg går ud fra, at arbejdskraften skal være på højde med de kvalificerede, som i dette tilfælde er rejst til Norge. De kvalifikationer, som nu mangler på Færøerne, skal være på højde med deres. Men helt hvor de kommer fra i EU, er svært at sige, det ved jeg ikke.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Som det vil fremgå af min tale, og som det også er fremgået af mange af de andre taler, er lovforslaget fremsat efter ønske fra det færøske landsstyre, og det glæder mig, at man fra Folketingets side er indstillet på at hjælpe Færøerne med at løse det akutte problem med mangel på kvalificeret faglært arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren.

Jeg skal lige forklare, at når lovforslaget er fremsat så sent i folketingssamlingen, skyldes det, at landsstyret har haft et stærkt ønske om, at lovforslaget blev behandlet på denne side af sommerferien, og derfor er Færøernes Lagting også indstillet på, at lovforslaget behandles parallelt i Folketinget og Lagtinget. Lovforslaget blev førstebehandlet i det færøske Lagting i går, og et flertal i Lagtinget forventes inden lovforslagets vedtagelse i Folketinget at tilslutte sig forslaget om ændringen. Lagtingets udtalelse vil, så snart den foreligger, også bliver oversendt til Færøudvalget, og med disse ord vil jeg sige tak for en god behandling af lovforslaget.

Så mangler jeg måske lige at svare, undskyld, på hr. Edmund Joensens spørgsmål, som vedrørte noget i forbindelse med de særlige omstændigheder, der er for nordiske statsborgere, når man rejser. Der har vi jo nogle særlig gode vilkår for at kunne rejse. De regler er der ikke noget der bliver ændret ved, og de regler, der vedrører den her udvidelse af EU-ordningen, handler jo om nogle andre borgere, som har andre rejsebetingelser. Hvis det svar ikke er fyldestgørende nok, svarer jeg selvfølgelig gerne på et skriftligt uddybende spørgsmål. Men generelt kan man sige, at vi jo har en særlig nordisk aftale, som giver os bedre rettigheder, og den ændrer det her ikke noget ved.

Tak. Der er et par spørgere, først hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til justitsministeren. Som jeg gjorde opmærksom på i min tale, blev jeg så nostalgisk over at læse det her og over, hvordan det var, også i Danmark, i gamle dage, hvor man selv kunne kontrollere sit arbejdsmarked. I det øjeblik, hvor man havde behov for udenlandsk arbejdskraft, åbnede man op for det, også for europæisk arbejdskraft, og i det øjeblik, hvor man ikke havde, lukkede man.

Jeg vil spørge justitsministeren, om ikke der er noget positivt i det, i den gode gamle tanke, som vi altid havde i Danmark dengang, og som også Færøerne har nu, om, at vi først og fremmest prioriterer danske arbejdere og sikrer, at der ikke er i titusindvis af danske arbejdere, der kommer til at stå uden job, der så bare bliver taget af vores EU-partneres arbejdere. Var det ikke en god tanke?

Tak. Ministeren.

Man kan jo næsten få den tanke, at det, som hr. Søren Espersen spørger til, er: Var Danmark ikke bedre stillet, hvis vi ikke var medlem af EU? Og til det spørgsmål vil jeg svare: Nej, det er ikke regeringens opfattelse. Det er i hvert fald bestemt ikke min, for der er så mange flere fordele ved at være medlem af EU, end der er ved ikke at være det.

Et af elementerne sådan helt grundlæggende i at være medlem af EU er jo, at vi har den frie bevægelighed, og at man derfor kan rejse og arbejde og slå sig ned. Og jeg synes, at der på en eller anden måde, selv om jeg godt kan forstå romantikken – hvor var det hyggeligt, da vi bestemte selv – alligevel er noget mere praktisk og også moderne ved, at mennesker kan rejse, at man har frihed til at vælge, hvor man gerne vil være, og at man, hvis man kan få et arbejde, sådan set også kan få en fremtid et andet sted – at vi kan flytte os rundt. Det giver i øvrigt også vækst og arbejdspladser, som jeg hvert fald selv sætter stor pris på, og som bidrager positivt til den danske statskasse. Så selv om det er hyggeligt at læse om, tror jeg, at jeg foretrækker virkeligheden, som den er i dag.

Tak. Hr. Søren Espersen.

Jeg er glad for, at justitsministeren også syntes, det var hyggeligt at læse, for det gjorde jeg i hvert fald. Nu bliver det sådan lagt op, som om man så ikke kan være medlem af EU. Nu er der altså efter min opfattelse mange måder at være medlem af EU på. Der er ting, som man ikke nødvendigvis behøver, som en fuldstændig fri grænsekontrol. Der er også andre ting, der kunne reguleres, hvis man havde været sin opgave voksen, bl.a. i justitsministerens parti, igennem årene. Så havde vi undgået en hel masse problemer.

Så sagde justitsministeren: Nu kan vi rejse. Altså, jeg mindes, at jeg var ude at rejse, inden vi kom med i EF. Det var jeg altså, det kunne godt lade sig gøre at rejse, og det vil jeg også lige have en bekræftelse på: Man kunne godt rejse.

Men jeg vil lige spørge til sidst: Er det ikke rigtigt, at de der titusindvis af danske arbejdere, som står uden arbejde, ville være bedre tjent med de regler, som Færøerne har?

Tak. Ministeren.

Det var en mystisk omgang. Man må jo bare sige, når man sådan kigger på Europa generelt i dag, at for rigtig mange millioner menneskers vedkommende kan de rejse anderledes frit i dag, end de kunne eksempelvis før murens fald, og før det Europa, som vi er en del af i dag, blev født og kom til. Der er en helt anderledes international orden, end der var for 25 år siden, da muren faldt. Så jeg vil sige, at man ikke kun i østeuropæiske lande har fået bedre muligheder.

Den anden del af spørgsmål handler så om Færøerne, om der er nogen på Færøerne, som kommer til at lide overlast, ved at vi laver de her regler om. Der vil jeg sige, at vi jo laver dem om efter ønske fra det færøske Lagting, og det respekterer jeg fuldt ud.

Tak. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det var fristende at fortsætte diskussionen om den fri bevægelighed, men jeg vil prøve at beherske mig og spørge, da ministeren jo ikke, i modsætning til mit tidligere indlæg, inviterede til den debat i sit indlæg: Er ministeren enig i den kritik, jeg gav udtryk for, nemlig at det faktisk er på et noget tyndt grundlag, vi skal tage stilling til den her lov på? Altså, der bliver sagt, at der er mangel på arbejdskraft, eller at der bliver forfærdelig mangel på arbejdskraft – det er ikke lige med de ord, men det er jo tankegangen i det – og derfor er man nødt til at ændre den her regel, sådan at man kan importere arbejdskraft nemmere, hvis man kommer under de her 6 pct.s arbejdsløshed.

Er ministeren enig i, at det ikke er særlig grundigt beskrevet, for nu at sige det høfligt, at der skulle være det her problem? Det er heller ikke beskrevet, om man har hørt de færøske fagforeninger om, hvad de mener om situationen. Og hvis ministeren er enig i det, kunne man så tænke sig, at man, næste gang man forbereder et lovforslag, da fra dansk side kunne tage sig den frihed at spørge ind til sådan nogle ting, sådan at det ligesom er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget?

Tak. Ministeren.

Ikke, hvis det er mig, der vil være den minister, som i givet fald skal fremsætte sådan et lovforslag, for jeg ville synes, at det ville være upassende. Jeg har dybest set den holdning, at vi har et færøsk selvstyre, og der må man definere, hvad det er, man gerne vil. Nogle gange er der behov for, at vi gennem rigsfællesskabet også i det danske Folketing vedtager nogle af lovene, men jeg synes sådan set, at når der er et ønske fra det færøske Lagting, som et flertal der bakker op om, så må det være sådan, at vi selvfølgelig behandler det i Folketinget. Er der ikke noget, der strider mod, at vi kan vedtage det, ja, så medtager vi det, fordi det er et ønske fra det færøske Lagting.

Sådan ser jeg fuldstændig fundamentalt på det, og derfor synes jeg ikke, at jeg har behov for at lave en eller anden substansvurdering. Jeg ser, at der er et ønske, det respekterer jeg, jeg vil gerne imødekomme det, og derfor har jeg fremsat lovforslaget.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Nu bad jeg sådan set ikke om en substansvurdering, for jeg anerkender, at ministeren har den tilgang til det. Vi er vel enige om en ting, og det er, at det er Folketinget og regeringen, der påtager sig et politisk medansvar for den lovgivning, vi gennemfører her. Det går jeg ud fra ministeren er enig med mig i. Så bør ministeren vel også være enig i, at det skal foregå på så oplyst et grundlag som overhovedet muligt. Det ændrer jo ikke, som debatten allerede har vist, at man godt kan stemme for noget, som man egentlig synes er en halvdårlig idé eller måske ligefrem en meget dårlig idé, men at det er vigtigt, at Folketinget er fuldt oplyst om, hvad det er for et grundlag, vi tager stilling på.

Så det var det, spørgsmålet gik på, nemlig om ministeren fremover vil arbejde for, at når vi skal behandle sådan et lovforslag, så er den problemstilling, som lovforslaget skal løse, fyldestgørende beskrevet, hvilket jeg ikke synes den er i det her tilfælde. Tak.

Tak. Ministeren.

Jeg tror også, det nogle gange kan være svært at forudse, hvad det f.eks. er for spørgsmål, som forskellige ordførere vil synes der er behov for at få oplyst, inden at de synes, at det er overordentlig beskrevet. Det får vi jo lejlighed til, ikke kun gennem at behandle lovforslaget, men også ved at stille spørgsmål, og man er selvfølgelig velkommen til at stille de spørgsmål, man lyster, til man synes, at man har fået svar på sine spørgsmål, så man er blevet fuldt oplyst.

Det, vi her drøfter, er en særlig ordning for meddelelse af opholdstilladelse til arbejdstagere fra EU, hvor man på Færøerne ønsker at udvide den ordning. Der er lagt nogle ord med om, hvorfor man gør det, bl.a. fordi man gerne vil kunne sikre kvalificeret faglært arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren. Det vil man meget gerne have kan gå hurtigt, og derfor har man bedt om, at lovforslaget bliver vedtaget inden sommerferien. Hvis der er yderligere spørgsmål til, hvordan det er fremkommet, så synes jeg, at det må være rigtigt at stille dem skriftligt i udvalget.

Tak for det. Tak til ministeren.

Der er ikke flere spørgere. Forhandlingen er sluttet

Jeg foreslår derfor, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.