Ligestillingsudvalget 2013-14
L 182
Offentligt
1373603_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Sagsnr.
2014 - 14841
Doknr.
145028
Dato
26-05-2014
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 22. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 10
(L 182) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Fatma Øktem (V).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren redegøre for vejledningen til personer, som ønsker juridisk kønsskifte,
herunder hvad der præcis vejledes om, samt hvordan vejledningen finder sted?”
Svar:
Det er hensigten, at der udarbejdes skriftligt vejledende materiale, som udleveres til
de personer, der ansøger om nyt personnummer efter lovforslaget. Materialet vil inde-
holde oplysning om, at tildeling af nyt personnummer efter lovforslaget indebærer, at
pågældende juridisk betragtes som en person tilhørende det andet køn, hvilket har
betydning f.eks. i relation til reglen i navnelovens § 13, stk. 2, hvorefter et fornavn ikke
må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
Der vil også blive informeret om, at pågældende automatisk modtager nyt sundheds-
kort med oplysning om det nye personnummer, ligesom der vil blive informeret om, at
tildeling af nyt personnummer giver adgang til udstedelse af nye personlige dokumen-
ter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelse med det nye køn.
Materialet vil også indeholde oplysning om, hvilke konsekvenser et juridisk kønsskifte
har i forhold til indkaldelse henholdsvis deltagelse i kønsspecifikke screeningsunder-
søgelser m.v.
Materialet vil blive udarbejdet inden lovens ikrafttræden i samarbejde med bl.a. Mini-
steriet for Sundhed og Forebyggelse.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager