Til lovforslag nr.
L 182
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 28. maj 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn)
[af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Økono-
mi- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.
Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2014 og var til 1.
behandling den 20. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte
den 28. februar 2014 dette udkast til udvalget, jf. LIU alm.
del – bilag 47. Den 1. maj 2014 sendte økonomi- og inden-
rigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
en skriftlig henvendelse fra LGBT Danmark – Landsfor-
eningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.
Økonomi- og indenrigsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 21 spørgsmål til økonomi- og inden-
rigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-
ret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse
med det af økonomi- og indenrigsmini-
steren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod
det af Venstre stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (V) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget finder lovforslaget om
juridisk kønsskifte sympatisk og kan støtte intentionerne
bag, nemlig at fjerne kravet om kastration. Venstre mener, at
vi i en moderne verden bør acceptere folk, som de er, og
som de føler sig.
Venstre finder dog lovforslaget for vidtgående. Årsagen
er, at forslaget ikke tilgodeser de personer, der ikke kan
overskue konsekvenserne af et juridisk kønsskifte. Venstre
forslår derfor, at lovforslaget suppleres med et krav om, at
der i ansøgningen skal vedlægges en lægefaglig udtalelse fra
egen læge. Venstre mener, at en sådan udtalelse vil være
med til at sikre, at ønsket om juridisk kønsskifte skyldes
transseksualisme, og sikre, at ansøgeren er fuldt bevidst om
sit valg og ikke lider af en ubehandlet psykisk lidelse. Ven-
stres ændringsforslag vil imødekomme de bekymringer om-
kring regeringens valgte erklæringsmodel, som bl.a. er påpe-
get af Arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte samt af For-
eningen af Transkønnede i Danmark.
Venstre er ærgerlig over, at et vigtigt lovforslag som L
182 bliver hastet igennem folketingsbehandlingen. Lovfor-
slaget er utrolig vigtigt for mange mennesker, og Danmark
vil med lovforslaget være et forgangsland for accept og an-
erkendelse af transpersoner. Derfor bør lovforslaget også be-
handles på en ordentlig og respektfuld måde med en grundig
politisk debat uden hast og jag, sådan at Folketinget kan
vedtage den bedst mulige løsning, der tager hånd om de
mange aspekter og hensyn, der skal tages i dette lovforslag.
Venstre står undrende over for, hvorfor regeringen ikke
vil være med at til at sikre, at loven evalueres efter en 2-årig
periode, sådan som det er forslået af Venstre i spørgsmål 11
til lovforslaget. En evaluering vil kunne be- eller afkræfte de
AX016267